Arkreologiske fund

Området er rigt på fortidsminder Bror Schnit~

tger beskriver mere end 30 gravh!llje, flere gravpladser med rejste sten, r!/lser og domar-ringe, hvoraf den st!/lrste gravplads ligger lige nord for Skepparpsån, hvor den stnekker sig mindst 400 m i 0st-vestlig retning i en bredde af ca 100 m. Gravfeltet indeholder brandgrave og kan dateres til 400-1050 (Strömberg 1961;

Callmer 1987). Langs sydsiden af åen er registreret bopladsområdermed spredte metal-fund og ved åens munding strrekkeren sprerring sig flere hundrede meter ud i havet; den er dendrokronologisk dateret til ca. 1070 (Dahl en

& Thelander 1993).

Området er kendt for flere bemrerkelses-vrerdige fund fra jernalderen fremkommet gennem de sidste 200 år (Fig. 4). De tidligst kendte fund, fremkommet i 1781, 1783 og 1784, erfire guldbrakteater(toB, enCogenD) samt to guldgubber. At der på den tid er frem-kommet vresentlig flere fund ses af en notits hos Liljegren, der nrevner, at der i Ravlunda blev fundet 24 små stykker guld, en ring og et tyndt guldblad (Liljegren 1830: 153 & 278). Af disse er det kun to stykker guldblad der er indl!/lst, de to stykker udg!llr fragmenter af en femte brakteat - en D-brakteat (Hauck 1989:

Fig. 485b) dvs. at der i alt er fundet fem brakteater. At fund af romerske m!/lnter også var almindeligt forekommende i området, ses i Sjöborgs afhandling hvor 7 romerske s0lv-m0nter fra Hadrianus til Clodius Albinus nrevnes (Wedmark 1968; Lind 1981, 1988).

Dette st!/lttes af et kort fra Rönbeckianan, der udpeger pladser i Ravlunda, hvor m!/lnter ofte 156 CHARLOTIE FABECH

findes. Et fund af en guldsolidus er fremkommet i Kalv hagen (Libeus Severus 461-65), den er i privat eje. En pragtfuld guldhalsring fra yngre romertid med almandinindlagt lukke, er fund-et ved Burahus syd for Kalvhagen (Arrhenius 1985; Andersson 1995:89 ff.), og en S!/llv-halsring fra vikingetid samt en nu forsvundet m!/lntskat fra 1000-tallet (Hårdh 1996;

Skovmand 1942: 171) er fundet ved Vitaby.

500 m oppe af åen er på sydsiden af åen frem-kommet en boplads Strandridaregården med kulturlag (Strömberg 1961; Callmer 1987). I dette kulturlag er fundet keramik, tenvregte, jernnitter, nitteplade, kniv, smelteklumper af bronze,jernslagger, forskellige bronzesprender, bronzeblik, brrendte dyreknogler. Under kultur-laget iagttoges flere stolpehuller. Fundene nekker i tid fra folkevandringstid til tidlig vikingetid. Detektorunders0gelser af et om-råde 0st for Strandriddergården også på syd-siden af åen har afsl!llret en anl0bs- og vrerk-stedsplads med mange metalfund: smykker, svrerdsbeslag, råmetal, skibsnagler,jernslagge etc. fra perioden ca. 600 til ca. 1100 (Fig. 4).

Udover disse fund kan nrevnes, at der ved Torup to km syd for disse bo-og anl0bsplad-ser ligger endnu et gravfelt med rejste sten og skibssretninger dateret til folkevandringstid (Strömberg 1961). Ved stranden lige nord for Kivik ligger en anl!llbsplads Hjälmaröd fra vikingetid/tidlig middelalder. Otte km syd for Skepparpsåen ligger Stenshuvud, der rejser sig i en h!lljde af nresten 100 m over havet. På toppen ligger en Fornborg, fra hvilken man i klart vejr kan se fra Bornholm i syd tilBlekinge i nord.

Kort, sted- og marknavne

I et fors0g på at fors tå hvad der gem mer sig bag de spredte fund og sagnene, har jeg kigget nrermere på det reldste kortmateriale over Ravlunda, som er fra 1827. Ravlunda betyder

~~

(

* *

[Q]

[I]

c'..S.fi:A

~~

Ravlunda

~*

/

i

~ Boplads

~ Metalfund fra

~ yngre jernalder

S.Mellby

~

V

[=:!]

~

r - 1

~ form0nter

Fig. 4. Kort over Ravlunda med fund og oplysninger om forsvundne fund indsat.

lunden hvor man finder rav, hvilket ikke siger så meget, men kortetkan berette mere. Gennem en bearbejdning af dette materiale er det lykkedes at få et lag frem, der viser markind-delingen förudskiftningen og navnene på dis se marker (Fig. 5). Resultatet er et bemrerk-elsesvrerdig rigt navnemateriale, som Stefan Brink har gennemgået prreliminrert.

To ornråder skiller sig ud i marknavnene: et omkring kirken og et nrermere havet. Vest for kirken finder vi Bosängar, engene til Bo, der kan betegne en jernalderresidens. Wikorre-åkrarne og Wikorre kan betyde markerne med

vandhullet ved viet samt vandhullet ved viet.

0st for kirken nrer havet ligger Lunnastiicken, hvor förledet lund kan antyde, at her en gang lå en offerlund. B!1)ndernes sagn om et Malestad kan ses i sammenhreng med marknavnet Malet-ofta, der ligger lige !l)st for Lunnastticken. Fra Danmark kendes en rrekke lokaliteter med förledet Maal: Maale, Maal0v, Malle, Malh0j.

Maal er det gamle danske ord for en sag, der blev förelagt på tinge og betegner således det sted, hvor retsager (maalene) afgjordes (DS 14: 141 ). Axel E. Christensen ser dis se maale-navne som indikationer på et reldre by gdem!1)de

KULT OG SAMFUND I YNGRE JERNALDER 157

Ravlunda

Svartmylle

Fig. 5. Kort med ::eldre markinddeling og udvalgte marknavne.

med retslige og politiske funktioner forud for herreds-dannelsen med tingsfunktioner (Chris-tensen 1977:89 ff.). At vi finder navnet Male-nrer stranden i Ravlunda sammen med marknavne, som signalerer funktioner omkring kult og magt, er med til at understrege, at her kan have ligget en centralplads med retslige, politiske såvel som religipse funktioner. Et godt eksempel på et navnekompleks <ler anty-der sammenhrengen mellem helligdom, stor-mandsresidens og tingsplads findes på Fyn lige nord for Kerteminde ved landsbyen Viby (landsbyen med helligdommen), henholdsvis vest og pst herfor ligger byerne Salby (landsbyen med hallen) og Måle (hpjen hvor retssager behandles) (Holmberg 1996:71)

Set i dette perspektiv er dettankevrekkende, at to andre nrerliggende maritime pladser på farleden mellem den vestlige 0stersp og Öland, Gotland og Mälarområdet, har målenavne. Det drejer sig om guldbrakteater fundet på gårdene Målen og Målerna på henholdsvis Tjurkö og Sen oren i Blekinges skrergård (Fabech 1994b).

I Sverige er målanavne meget almindelige i 15 8 CHARLOTTE FABECH

Småland, Blekinge og Östergötland. Deregnes almindeligvis for sent tilkomne dvs. framidten og slutningen af rniddelalderen (Pamp 1988:48) og har ofte personnavne som förled. Måske kan vi knytte målenavne uden förled sammen med bemrerkelsesvrerdige fond fra jernalderen med kystnrer placering og dermed se måle-navnene som endnu et karakteristika for fredhellige pladser - dvs. pladser hvor man kunne mpdes i sikkerhed for bl.a. at indgå af tal er og afgpre retslige tvister (Wenskus 1985;

Ringtved 1991).

Snäckhögsåkrarne placeret lige nord for Stigelund og syd for Skepparpsåen betyder markerne med hpjene, hvor skibe lregger til.

Snekkenavnene er af flere foreslået som en mulig indikator på ledingshavne (Crumlin-Pedersen 1996: 190 ff.; Holm berg 1991).

Ahlgutkärret skulle ifplge Stefan Brink kunne betyde Algodens kärr og herved antyde at goden for Alsmarc har resideret her. Alsmarc er den tidligst (1120) kendte form af Albo herred og har vreret navn på bygden tidligere end herredsinddelingen. Al betegner noget

be-..

skyttende, fredende senere fredhelligt (Brink 1992b: 107 ff. ). Marc betegner et gnenseområde (Ejder1958:15 ff.;Pamp 1981:5). Betydningen af Alsmarc kan således vrere det fredhellige grrenseområde. Skal vi se en förbindelse mellem navnet på bygden og Ravlundaområdets indi-kationer på flere helligdomme? Betegnelsen Algode på kreret mellem Stigelund, også kal-det Ravlunda lund, og Maletofta er interessant.

Gode (godi) betegnede en bygds verdslige hpvding og sakrale leder i vikingetid og kendes fra norrpne skrifter og runesten f.eks. Glaven-drup og Helnres på Fyn (Moltke l 976;Sawyer 1988: 33 ff.; Sigurdsson 1994:129 ff.). Goden holdt ting og led te retshandlingeme, men forud-sretningen for at folk kunne samles til ting var at tingstedet var fredhelligt. Goden var en sikkerhed for dette, idet han i sin stilling forenede magten, retten og religionen. Stige-lund kan ifplge Stefan Brink betyde den indhegnede lund og det er i denne lund beret-ningerne siger at guldbrakteaterne og guld-gubberne er fundet.

Navnet på landsbyen Skepparp nord for åen betyder bebyggelsen for den, der leder et skib. Beskrivelser i protokollen over Skepparp bys marker angiver at et stort område nord for åen består af svartmylle.