Centrala Platser- Centrala Frågor; s. 147-163.
Kult og Samfund i yngre jernalder - Ravlunda
brug af religion man benyttede til opretholdelse af magt og ret hos romerne og merovingerne kan have tjent som forbillede for skandina-viske stormrend. På Kontinentet var opf0relsen af de tidligste kirker tret förbundet med stormrend og konger. En kirke var en privat-persons ejendom, der kunne k0bes og srelges, helt eller delvist. Måske skal rendringerne i valg af sakrale pladser i Sydskandinavien ses som en akkul-turation. En rendring hvor lokale stormrend og småkonger med indsigt i og erfaring med europreiske forhold formåede at flytte de religi0se handlinger ind på deres ejendom, uden at dette indebar en annektering af kristendommen.
I de allerseneste år er fremkomsten af metalrige pladser eksploderet og dermed diskussionerne om centralpladser, center-dannelser, regioner og riger. Udviklingen indenfor yngre jernalders bebyggelseshistorie går så hurtigt, at det på nuvrerende tidspunkt dårligt kan betale sig at fremstille et kort over udbredelsen af stormandsgårde og central-pladser i Sydskandinavien. På baggrund af unders0gelserne i Borg, Dankirke, Dejbjerg, Gudme-Lundeborg, Helgö, Kalmergården v/
Tiss0, Sanda, Slöinge, Sorte Muld, Uppåkra etc. har vi fäet et vist indblik i strukturen på nogle af de rige pladser i mellemste og yngre jernalder (Lindeblad & Nielsen 1997; Hansen 1991; Hansen 1996; Nielsen, Randsborg &
Thrane 1994; Lundström 1988; J0rgensen 199 5; J 0rgensen & Pedersen 1996; Åq vist 1996;
Lundqvist 1996; Watt1991; Stjernquist1995, Riddersporre 1996). Og gennem en tvrerfaglig angrebsvinkel er det lykkedes at sige noget om disse pladsers funktion og betydning. Vi begynder at ane politiske, 0konomiske og reli-gi0se magtstrukturer og förstå, at disse centre befinder sig på forskellige niveauer. Det er det arkreologiske kildemateriale, som står bag det nye gennembrud i diskussionen, men andre vigtige kilder er stednavnene, historiske kort og skriftlige kilder, som nu kan tillregges ny
148 CHARLOTTE FABECH
vrerdi. I de seneste år har arkreologiske under-s0gelser i förbindelse med store anlregsarbejder bevirket, at mange nye pladser og fond er kommet til. For bebyggelsesforskningen lig-ger der en stor udfordring i at vrere opmrerksom på mulige kultpladser, deres topografi, udform-ning, anvendelse og varighed. En anden upgave er at unders0ge selvekulthandlingerne, hvordan er ritualerne foregået, hvilke ting er indgået i handlingerne, hvad har man ofret?
OlafOlsensafhandlingH~rg, Hovog Kirke fra 1966 kom i mange år til at stå isoleret fra arkreologiske kredse. Når man i dag lreser eller genlreser afhandlingen og fors0ger at vurdere dens betydning for diskussionerne om konti-nuitetsproblemer på overgangen fra hedenskab til kristendom, om stormrend og kirker etc, står det klart, at den har spillet en uh0rt stor rolle indenfor historievidenskaberne, men samtidig undres man over den lille rolle, den har spillet i den arkreologiske verden. Årsagen til dette kan vrere, at Olaf Olsens arbejde var et slags oprydningsarbejde i et vildnis af vilde tanker, ideer om religion samt historie og at konti-nuitetsptoblemet kultplads - kirke derfor blev behandlet meget bogstaveligt. Dette medforte, at det der s0gtes besvaret var, om kirken var blevet opf0rt direkte på den hedenske kultplads eller om hedenske kultbygninger blev gen-anvendt som kirker? Olaf Olsens arbejde viste, at der med undtagelse af Gl. Uppsala, ikke var belreg for sige, at kirkerne var blevet opfort på gamle kultpladser/vier (Olsen 1966). Resul-taterne skuffede sikkert mange og kom derfor til at fremstå som ufortjent negative. Dette kom til at betyde, at meget få af nreste genera-tions arkreologer har lrest afhandlingen. At sp0rgs-målet om kultkontinuitet blev opfattet så snrevert som at kirken skulle bygges prrecis ovenpå kultpladsen/huset medforte, at evt. an-dre sammenhrenge mellem hedenske kultplad-ser og tidlige kristne kirker ikke kom frem. I virkeligheden pegede Olaf Olsen selv på dette, idethannrevnte, athvis de f0rkristnekultpladser
lå ved siden af, hvor kirken blev opfort, ville de begnensede udgravninger inden i kirkerne ikke kunne vise dette.
En anden årsag til at spprgsmålet om kult-kontinuitet ikke blev behandlet arkreologisk, skyldtes det snrevre tidsperspektiv der anlag-des. I mange år troede man, at overgangen fra hedenskab til kristendom kunne belyses ved at betragte den sene vikingetid. Men de senere års underspgelser og forskning har vist, at kun ved at betragte dette skift i et lrengere tidsper-spektiv kan vi förstå, hvad der fprte til kristen-dommens indforelse og hvilken rolle~ stor-mrendene spillede. Mine egne underspgelser af offerpraksis og andre religipse manifesta-tioner har understreget dette.
I en artikel fra 1995 Hl/)rg, hov ag kirke 30 år efter, har Olaf Olsen selv taget disse ting op og peget på, at vi stadig ikke har fundet kult-huse på de danske bopladser, og at det med stor sandsynlighed var hallen, der fungerede som rum for offerfester. Olsen peger også på, at ud-trykket kultkontinuitet bpr erstattes af ordet magtkontinuitet når stormrendene bygger kirker på deres gårde (Olsen 1995: 127).
Af en magtkontinuitet på en plads fplger vel også en kultpladskontinuitet. Vi må således spprge, hvad baggrunden var for de tidligste kirkers lokalisering? Stefan Brink som bebyg-gelseshistorisk navneforsker og Anders Hult-gård som religionshistoriker har i flere artikler efterlyst nye arkreologiske bidrag til vor för-ståelse af den förhistoriske religion og kult (Brink 1996a, 1996b; Hultgaard 1996). De arbejder begge med kilder, der giver en fornemmelse afkultudli)vning ogkultens stilling i samfundet, men uden et arkreologiskmateriale förbliver disse kilders udsagn hypotetiske. Der ligger efter min mening en stor udfordring i at forspge at bearbejde allerede kendte pladser og materiale på en ny måde og i samarbejde med andre fag, samt at v:ere opm:erksom på problemstillingen når nye pladser skal under-sli)ges (som f.eks. Kaliff 1997). Stefan Brink
har i en artikel fra 1992 stillet fli)lgende spli)rgsmål:
Hvorfor har man bygget kirke på denne plads?
Hvem tilhli)rte jorden, hvor kirken blev bygget?
Hvordan er prrestegården skabt?
Hvilke slutninger kan vi drage af dette?
Skal vi besvare sådanne spprgsmål, må vi anl:egge et bebyggelsesmressigt perspektiv. Vi må underspge, om det er muligt at knytte de tidligste kirker sammen med samtidige og tidligere bebyggelser, og underspge karakte-ren og funktionen af disse bebyggelser. Stefan Brink har i en r:ekke eksempler peget på sam-menfaldet mellem kirker, sakrale navne og pr:estegårde (Brink 1992a).
Torben Egebjergs undersli)gelser afDejbjerg illustrerer en mulig sammenh:eng mellem en offermose, stormandsgård, hovedgård og kirke (Han sen 1990; 1996 og personlig meddelelse ).
Ved Dejbjerg kan vi inden for et lille område fli)lge landbebyggelsens udvikling fra et sam-fund bestående af flere mindre bebyggelser med en lokal offermose i :eldre jernalder over en lands by med stormandsgård og halbygning i germansk jernalder til hovedgård og kirke i tidlig middelalder (Fig. 1). Ofringerne i mosen, bl.a to pragtvogne fra omkring Kr.f., synes at ophpre omkring 400 samtidig med at mandshallen opfpres i landsbyen. I denne stor-mandshal, der er nedbr:endt omkring 580 er bl.a. fundet drikkeglas og mange metalfund.
Kirken og hovedgården fra tidlig middelalder opfortes 300 m sydpst for stormandshallen, men interessant nok på samme matrikel, nemlig nr. 1. Hvordan bebyggelsen så ud i tiden mel-lem folkevandringstid og tidlig middel-alder er ikke undersli)gt, men flere lli)sfund og et fund af et stort smededepot fra vikingetid fundet i området mellem stormandshal og kirken anty-der, at udviklingen kan vrere foregået, som vi kender den fra Bjäresjö i Skåne. Der har man
KULT OGSAMFUNDIYNGREJERNALDER 149
/ / / / / / /
~ /
/
)
/
/ ~ , ,,
.... .. ..
"'~ 11111.
Settlem._ent wl~ a l'lall
kunnet folge, hvordan en stormandsgård med halbygning fra vikingetid gennem flere bebyggelsesfaser blev til en hovedgård med kirke i tidlig middelalder (Skansjö, Ridder-spon-e & Reisnert 1989; Callmer 1992).
Vi kan således i dag skitsere en udvikling fra landsby med stormandsgård og hal til landsby med hovedgård og kirke. Det viser, at skal vi fors tå middelalderens godsdannelse må vi tage vores udgangspunkt i overgangen mellem reldre og yngre jernalder. At vi kan se et sådant forlpb på flere af yngre jernalders centralpladser betyder ikke, at dette er den eneste mulige udvikling for sådanne pladser.
Allerede i dag kan vi på baggrund af under-sogelser i Bjäresjö, Lisbjerg og Uppåkra se at en storgård i vikingetid ikke al tid udvikledes til en middelalderlig hovedgård. Medens stor-gården i Bjäresjö blev til en middelalderlig hovedgård, der siden flyttedes ud fra landsbyen til det nrerliggende B j äresjöholm, hvor den lig-ger endnu i dag, kom storgården i Lisbjerg
150 CHARLOTTE FABECH
Fig. 1: Dejbjerg med offermose brugt i reldre jernalder, stormandsresidens fra yngre jernalder og hovedgård og kirke fra tidlig middelalder.
under Århus bispen og storgården i Uppåkra blev betalt som mandebod til kongen, der så donerede den til Lund domkirke (Skansjö, Riddersporre & Reisnert 1989; Jeppesen &
Madsen 1997; Riddersporre 1996).