• No results found

Duffy, Eamon, The Stripping of the Altars: Traditional Religion in England 1400-1580, New Haven and London, 1992

Dübeck, Inger, ”Testationsfrihed og tvangsarv i retshistorisk belysning”, i Bonus Pater Familias. Festskrift til Peter Lødrup, Olso 2002, s. 221-234.

Eldjárn, Kristján, “Gröf Páls biskups Jónssonar”, i Skálholt. Fornleifarannsóknir 1954-1958, Reykjavík 1988

Eldjárn, Kristján, og Hörður Ágústsson, Skálholt. Skrúði og áhöld, Reykjavík 1992 Fentz, Mytte, ”Dragter”, i Else Roesdahl red.), Dagligliv i Danmarks middelalder. En

arkæologisk kulturhistorie, København 1999

Gittings, Clare, “Sacred and secular: 1558-1660”, i Death in England: an illustrated history.

Eds. Peter C. Jupp and Clare Gittings, Manchester 1999

The Place of the Dead. Death and Remembrance in Late Medieval and Early Modern Europe.

Eds. Bruce Gordon and Peter Marshall, Cambridge 2000

Herlihy, David, The Black Death and the Transformation of the West, Cambridge, Mass. 1997 Horrox, Rosemary, ”Purgatory, prayer and plagues 1150-1380”, i Peter C. Jupp and Clare

Gittings (eds.), Death in England: an illustrated history, Manchester 1999 Ingesman, Per, ”At mageskifte det timelige med det åndelige. Religiøs gavegivning i

vesteuropæisk middelalder, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 28, 1996

Ingesman, Per, ”Sankt Jørgens alter i Lund, som kaldes Svendealteret”, Kongemagt og Samfund i Middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, Arusia – Historiske Skrifter VI Islandske sagaer, Egils Saga, Viborg 1976

Íslenzk Fornrit II. Bindi, Egils saga Skalla – Grímsonar, Reykjavík 1933 Íslenzk Fornrit XVII, Árna saga biskups, Reykjavík 1998

Jensen, C.A., Danske adelige Gravsten, I-II samt planchebind, København 1951-53 Jensen, Carsten Selch, Fromme gaver i senmiddelalderlige lybske testamenter, Odense

Universitet 1977

Jensen, Kurt Villads, ”Temaer i korstogshistorien – et historiografisk rids”, Den Jyske Historiker. Krig, korstog og kolonisering, 2000: 89

Johannsen, Birgitte Bøggild, Danmarks Kirker, Odense amt (S. Hans Kirke), Herning 1999 Johansen, Marianne, ”Beginer i Danmark”, Fromhed og verdslighed i middelalder og

renaissance, Festskrift til Thelma Jexlev, Odense 1985

Jónsbók, Kong Magnus Hakonssons lovbog for Island vedtaget paa Altinget 1281, og réttarbætr. De for Island givne retterbøder af 1294, 1305 og 1314. (ed.) Ólafur Halldórsson, København 1904.

Kieffer-Olsen, Jakob, Den middelalderlige gravskik i Danmark, licentiatafhandling, Aarhus Universitet 1992

Kjær, Ulla, og Hans Krongaard Kristensen, ”Fromhedslivet”, i Else Roesdahl (red.), Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, København 1999

KLNM: Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, bind 3, København 1980.

Kristensen, Hans Krongaard og Jens Vellev, ”Teknik”, i Else Roesdahl (red.) Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, København 1999

Krüger, Klaus, ”Flämische Grabplatten im Ostseeraum. Kunstdenkmäler als historische Quelle”: Die Niederlande und der europäische Nordosten. Ein Jahrtausend weiträumiger Beziehungen (700-1700), Neumünster 1992

Laurentius saga biskups, Rit Handritastofnunar Íslands III. Red. Árni Björnsson, Reykjavík 1969

Le Goff, Jacques, History and Memory, New York & Oxford 1992 Le Goff, Jacques, The Birth of Purgatory, Chicago 1984

Leyser, Henrietta, Medieval Women. A Social History of Women in England 450-1500, London 1995

Madsen, Per Kristian, ”Sygdom og død”, i Else Roesdahl (red.), Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, København 1999

Middelalderens kirkegårde. Arkæologi og antropologi – indsigt og udsyn. Nordisk Seminar 2.-5. juni 1999, Ribe Danmark, Højbjerg 2000

Nedkvitne, Arnved og Per Norseng, Middelalderbyen ved Bjørvika. Olso 1000-1536, Olso 2000

Nedkvitne, Arnved, Møtet med døden i norrøn middelalder: en mentalitetshistorisk studie, Olso 1997

Oliva, Marilyn, The Convent and the Community in Late Medieval England. Female Monasteries in the Diocese of Norwich, 1350-1540, Woodbridge 1998

Poos, Lawrence, A Rural Society After the Black Death: Essex 1350-1525, Cambridge 1991 Poulsen, Bjørn, ”Samfundet set af en 1500-tals borger. Om typer og social mobilitet i Hans

Christensen Sthens ’Kort Vending’”, i Mark og menneske. Studier i Danmarks historie 1500-1800, Ebeltoft 2000

Roaldset, Hege, Mariakirken i Oslo. De religiøse funksjonene, Oslo 2000

Roesdahl, Else, ”Boligernes indretning og udstyr”, i Else Roesdahl (red.), Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, København 1999

Sheehan, Michael M., Marriage, Family, and Law in Medieval Europe: Collected Studies, James K. Farge (ed.), Cardiff 1996.

Simons, Walter, Cities of Ladies.Beguine Communities in the Medieval Low Countries, 1200-1565, Philadelphia 2001

Skaaret, Siri, Mellom-menneskelige forhold i norsk senmiddelalder belyst gjennom samtidige testamenter, Hovedoppgave i historie, Universitetet i Oslo, våren 2001

Tamm, Ditlev, Dødens triumf: mennesket og døden i Vesteuropa fra middelalderen til vore dage, København 1992.

Kaiser, Gert (Hrsg), Der Tanzende Tod. Mittelalterliche Totentänze, Frankfurt am Main 1983.

Troels-Lund, Dagligt Liv i Norden i det sekstende Århundrede, Bind 7, København 1967 Þorsteinsson, Björn, og Guðrún Ása Grímsdóttir, “Enska öldin”, i Saga Íslands V, Reykjavík

1990

Abstract

Dødslejet, sjælemesser og donationskultur i middelalderen

Sammenligner vi middelalderen med mere moderne tider, viser det sig, at døden spillede en afgørende rolle for, hvordan middelalderens mennesker levede deres liv. Middelalderens daglige liv var præget af høj dødelighed, og derfor er det måske ikke så underligt, at der udviklede sig en særlig kultur knyttet til forberedelsen af efterlivet, det vil sige livet efter døden. Denne udvikling havde selvfølgelig ikke bare noget med demografiske forhold at gøre, men handlede også om kirkens udvikling af læren om skærsilden.

Artiklen tegner et billede af dødslejet med alle de aktuelle aktører placeret omkring sengen:

sjælen, djævelen, engelen, den døende, hans slægtninge ved sengekanten, grædende kvinder og kirkens embedsmand præsten. Det argumenteres for, at et vigtig element ved denne dødskultur var, at det verdslige og det gejstlige kunne blive repræsenteret sammen ved

dødslejet, enten i en og samme person (den grædende kvinde eller en præst), eller i form af de dokumenter, som vi har bevaret fra denne kultur, som for eksempel testamenterne.

Der argumenteres endvidere for, at de døde ikke forsvandt fra de levende, men derimod blev husket og æret ved gentagne sjælemesser og andre højtidelige ceremonier. Længe efter en persons død kunne de pårørende for eksempel fortsætte med at give gaver til kirkelige institutioner for at sikre den døde sjæl evig frelse. Forudsætningen var troen på et liv efter døden, men i denne henseende var både slægtningenes rolle i opretholdelsen af mindet og fromme kvinders rolle i forbindelse med de ritualer, som foregik ved dødslejet, vigtige for opretholdelsen af kulturen. Ved reformationen faldt hele det rituelle grundlag for at mindes de døde i fællesskab bort, og årtiden forsvandt fra kirkens kalender.