Guldgubber h0rer til de arkreologiske fund, der tidligst var genstand for videnskabelig gransk-ning (Watt 1997). Deres ikonografiske indhold har vreret genstand for mangfoldige tolknings-fors0g og har i nyere tid isrer vreret koncentreret omkring elementer med baggrund i senantik tradition og nordisk mytologi (e.g. Hauck 1993;
Steinsland 1990). Ikke mindst de mange og varierede prreg fra Sorte Muld har givet an-ledning til fornyet diskussion af figurernes symbolik, gestussprog og mulige anvendelse i kultisk sammenhreng (Watt 1992; Watt 1999a-b.
En igangvrerende analyse af bl.a. guld-gubbernes ikonografi og attributförråd viser, at der er en betydelig overensstemmelse mellem attributter og forskellige figurtyper, som det dog
vil f0re for vidt at redeg0re for i denne sammenhreng. Imidlertid kan det vrere relevant at knytte nogle bemrerkninger til de specifikke attributter og ikonografiske elementer, der afbildes på figurerne fra Uppåkra. Nogle af dem er umiddelbart genkendelige, mens andre forel0big må stå åbne for forskellige tolkninger.
Dragten
Generelt betragtet fremstår guldgubbernes kvindedragt i sine grundelementer med en påfaldende ensartethed fra 0sters0området til Vestnorge. Den karakteristiske sammensatte dragt med en oftest ankellang "kjole" eller
"srerk", "forklrede" og "kappe" eller "jakke"
genfindes i tilsyneladende nresten urendret form langt ind i vikingetid (Hägg 1974). Det er dog endnu ikke fuldtud belyst, i hvilket omfang de nuancer, der kan iagttages i udformningen af de enkelte dragtelementer, er regionalt eller krono-logisk betingede. Detailstudier af tekstilrester i bl.a. bornholmske gravfund, der er samtidige med hovedparten af guldgubberne, bekrrefter dog tilstedevrerelsen af den sammensatte kvinde-dragt al lerede fra begyndelse af yngre germansk jernalder i det område, hvor guldgubberne har deres talmressige tyngdepunkt (Mannering 1997).
Mandsdragten fremstår mere varieret, sprend-ende fra kofter og kapper af forskellig lrengde tilden kimono-lignende "kaftan", der tolkes som samtidens vidt udbredte fyrstedragt. Denne specielle dragttype, der bl.a. er reprresenteret på mandspatricen fra Uppåkra og på et stort antal bornholmske guldgubbeprreg, kendes, som allerede nrevnt, i nresten identisk udformning fra afbildninger på bl.a. hjelmblik og fibler fra Uppland til England og i det frankiske område. I förbindelse med fremlreggelsen af dragtfundet fra Högom, diskuterer Margareta Nockert den omslåede kaftan og dens sandsynlige 01ientalske oprindelse, men kommer ikke så meget ind på baggrunden for dens optrreden i Nord- og Vesteuropa (Nockert 1991). Mon ikke det kan trenkes, at den ceremonielle dragt er nået til Europa - först og fremmeste til det frankiske hof - via de diplomatiske kontakter til det byzan-tinske rige, der udvikledes under Clodevig og fortsatte under hans efterfälgere?
Verbreitung der Goldblechfiguren .
•
1 ••
X 3. 2.r , 4.
m 5.
0 6.
6. 7.
*
6.(j)li)~
I "
c~n···
X Hevno ~ ~Fig. 9. Guldgubber og patricer til guldgubber i Skandinavien. I. prreget enkeltfigur; 2. prreget dobbeltfigur; 3. individuelt udskåret og/eller indridset menneskefigur; 4. prreget dyrefigur; 5. udskåret dyrefigur; 6. usikker type; 7. prreget bronzeblikfigur af "guldgubbetype"; 8. patrice. Indramning markerer, at figurerne stammer fra bopladser.
GULDGUBBER OG PATRICER 185
a
C1CM
Fig. 10. Guldgubber fra Sorte Muld. Kvindefiguren (i midten) holder et drikkehorn med bunden i vejret ("tomt"?). De kaftankl::edte rnrend (a og c) er if!ilrt yngre germanertids formodede 'fyrstedragt'. Figuren til h!iljre kendes i mindst 185 stempelidentiske stykker, og er langt den almindelig t forekommende guldgubbe på Sorte Muld. Tegninger: Eva Koch.
A ttributterne
Blandt de attributter, der er gengivet på tre af figurerne fra Uppåkra, er bcegre og drikkehorn.
Mandspatricens breger (glas?) synes kun at kunne opfattes som et "Sturzbecher" af frankisk type, mens kvinden på patricen er udstyret med et elegant svunget horn. Måske er det ikke tilfaldigt, at netop den kaftanklredte mand drikker af et frankisk breger, noget der er med til at understrege specielt denne figurtypes inter-nationale tilsnit.
Afbildninger af kvinder med drikkehorn (eller bregre?) kendes fra et antal små "valkyrie-figurer", der optrreder spredt på bopladser såvel som i skatte- og gravfund fra vikingetid (e.g.
Holmqvist 1961: Fig. 19, 22 og 25). Oplysninger om hornets symbolske betydning får vi dog f!l)rst og fremmest fra gotlandske billedsten, hvor
kvinden med drikkehornet flere gange indgår i situationer, der tolkes som den d!l)de krigers ankomst til Valhal (e.g. Lindqvist 1941: Taf. 27 og 57). Selve de fornemme drikkehorn eller beslag til sådanne er kendt fra bl.a. Valsgärde (grav 7) og Sutton Hoo, hvor de indgår i det fyrstelige service (Arwidsson 1977; Bruce-Mitford 1968: pl.18).
St!l)rre usikkerhed knytter sig til betydningen af den "udvrekst", der på tre af de fire figurer fra Uppåkra så at sige spr!l)jter op fra mundingen af hornet/bregrene. Den mest nrerliggende för-klaring på dette frenomen förekommer at vrere, at "spr0jtet" symboliserer et brremmefyldt breger, og på denne måde er med til at fremhreve, at intet er for godt til den faldne kriger? Denne måde at vise det "overstr!l)mmende" breger eller horn kendes fra flere guldgubbeprreg på Sorte
Muld, der både omfatter kvinder (f.eks. Pig.
3:8-9) og mindst 12 forskellige, motivmressigt dog nrert beslregtede mandsprreg (e.g. Pig. 10a).
På en stor, frontalt gengivet kvindefigur fra Sorte Muld holder kvinden også et drikkehorn, i dette tilfrelde dog med bunden i vejret (Pig. 10b) - en gestus, der i forlrengelse af denne tolkningsmodel, kan trenkes at signalere, at hornet er t9)mt, d.v.s at hun har opfyldt sit hverv og krigeren fået sin drik. Her er det fristende at pege på et andet detektorfund fra Uppåkra, en lille st0bt mandsfigur af s0lv, der tilsyneladende også holder et drikkehorn i den fremstrakte hånd (Larsson & Hårdh 1998:Pig. 12). Den enkle gengivelse af hornet g0r det dog vanskeligt at afg0re, om den spidse (opadvendte) ende af hornet skal forestille, at det er "brremmefyldt", eller om hornet er vist med bunden i vejret - og indholdet derfor drukket?
I tilslutning til diskussionen af drikkehorns-og bregerattributten, skal det nrevnes, at K. Hauck i et arbejde, der tager udgangspunkt i kulten i Gamla Uppsala diskuterer muligheden for at opfatte drikkehornet som knyttet til bryllups-ritualer (Hauck 1993:426 ff.). Det faktum, at drikkehorn kun optrreder i to tilfcelde ( det ene endda tvivlsomt) på dobbeltfigurer, der tra-ditionelt srettes i förbindelse med en bryllups-eller frugtbarhedskult g0r, at der indtil videre må srettes sp0rgsmåltegn ved denne tolkning.
En anden vigtig attribut er staven, der i sin formodede egenskab af (lang)scepter h0rer til de almindeligst afbildede på guldgubberne (Watt 1992:209; Watt 1999b. I de fleste tilfrelde er staven gengivet som lige bred i begge ender. På enkelte prreg, heriblandt mandspatricen fra Uppåkra, er den skråtstillede "stav" dog tydeligt bredest forneden (k011eformet) (Pigs. 5-6).
K0lleformen har givet K. Hauck anledning til at föreslå, at der i förbindelse med netop dette prreg kan vrere tale om et skibsror (Hauck 1993:433ff). Hvor meget man skal Jregge i de forskelle i stavens/sceptrets form og lrengde, der er mellem de enkelte prreg, må dog stå åbent indtil en fremlreggelse og analyse af det samlede materiale föreligger.
Den lille ringformede knop, der på mands-patricen fra Uppåkra ses under figurens venstre albue, optrreder i denne position kun på de tre
13
prreg, der indgår i stempelserien fig. 6. Lignende småringe ses dog også på enkelte dobbeltgubber, bl.a. fra Helgö, hvor de er anbragt 0verst mellem figurernes hoveder (Holmqvist 1970:Pig. 8: 1 ).
De nrermeste paralleller til de små ringformede knopper, trreffes på en lang rrekke brakteatprreg, hvor de indgår som 'bitegn', hvis symbolik kun sjreldent kan gennemskues (Behr 1992).
Enestående blandt guldgubbernes attributter - og ligeså vanskeligt tolkbar - er den gren-formede genstand, der ses på den anden
Uppåkra-patrice under kvindens fremstrakte hånd. Om den smalle liste mellem "grenen" og figuren udg0r en del af attributten eller skal opfattes som en adskilt stav kan ikke afg0res.
En mulig parallel til denne 'attribut' ses dels på en folkevendringstidig brakteat fraAneby i Små-land (Hauck 1985: 17, nr. 14 ), dels på den gotlandske billedsten Tjängvide I, hvor en kvinde med den ene hånd holder om et tilsyne-ladende brremmefyldt breger og med den anden en grenlignende genstand (Lindqvist 1941:Taf 57).