Social tryghed i de nordiske lande 2012/13 : Omfang, udgifter og finansiering

Social tryghed

i de nordiske lande

Omfang, udgifter og financiering

nordiske lande 2012/13

© Nordisk Socialstatistisk Komité 2014

Udgivet af Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO) Artillerivej 5, DK 2300 København S

Tlf. +45 32 68 51 48 E-mail: nom-nos@ssi.dk Website: nowbase.org

Redaktør: Jesper Munk Marcussen Layout og grafik: Lene Kokholm ISBN 978-87-90248-65-9

5

Forord

Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO) er en komité under Nordisk Ministerråd, der har til formål dels at koordinere de nordiske landes statistik på det sociale områ-de og områ-dels at foretage sammenlignenområ-de udredninger og beskrivelser af områ-de sociale tryghedsforanstaltningers indhold og omfang.

Komitéen er sammensat således, at hvert land har tre repræsentanter og et antal suppleanter. Formandskabet går på skift mellem landene og følger formandsrække-følgen i Nordisk Ministerråd. I perioden 2014-2015 er det Danmark, som har formand-skabet.

NOSOSKO offentliggør sine resultater vedrørende den løbende udvikling i de soci-ale forhold i rapporten Social tryghed i de nordiske lande. I 2005 blev Færøerne fuld-gyldigt medlem af komitéen, og data for Færøerne indgår i publikationen fra og med 2003-udgaven.

De nordiske lande er som følge af EU-medlemskab eller som deltagere i EØS-samarbejdet forpligtet til at indrapportere data om social sikring til EUs statistiske kontor, EUROSTAT. Derfor har NOSOSKO valgt at følge opstillingerne og definitioner-ne i EUROSTATs nomenklatur, ESSPROS.

Rapportens data er de senest tilgængelige i foråret 2014, dvs. data fra 2013, hvor det er muligt, og ellers fra 2012. Lovgivningsmæssigt og med hensyn til satser for ydelserne refereres der til den gældende lovgivning og satserne i 2013.

I forbindelse med udfærdigelsen af rapporten har NOSOSKO nedsat en redaktions-gruppe til at bistå Komitéens sekretariat med arbejdet. Desuden har en arbejds-gruppe vedrørende typetilfælde og indkomstdistribution bidraget med beregninger.

6

Indholdsfortegnelse

Bogens formål og struktur ...7

Kort introduktion til begreber anvendt i bogen ...8

Datakilder ...9

Kapitel 1. Ændringer i den nordiske socialpolitik i 2012 og 2013 ... 10

Kapitel 2. Befolkning og indkomstfordeling ... 19

Kapitel 3. Familier og børn ... 34

Kapitel 4. Arbejdsløshed ... 69

Kapitel 5. Sygdom ... 96

Kapitel 6. Ældre, funktionshæmmede og efterlevende ... 120

Kapitel 7. Boligydelser ... 182

Kapitel 8. Andre sociale ydelser ... 190

Kapitel 9. De sociale udgifter ... 206

Bilag 1. Metode ... 227

Bilag 2. Grundlaget for reguleringen af de sociale ydelser ... 237

Bilag 3. Den nordiske socialpolitik ... 240

Bilag 4. Yderligere informationer ... 244

Publikationer udgivet af NOSOSKO ... 246

Symboler anvendt i tabellerne:

Oplysninger foreligger ikke ..

Tal kan ifølge sagens natur ikke forekomme .

Mindre end halvdelen af den anvendte enhed

0 eller 0,0

7

Bogens formål og struktur

Det grundlæggende formål for Social tryghed i de nordiske lande er at give oversigter over tilgængelig statistik for det sociale område i en form, der gør det muligt at sammenligne landene. De nordiske landes sociale systemer kan grundlæggende ses som variationer over samme model, og netop derfor kan meget læres ved at sam-menligne mellem landene.

Indledende kapitler

Efter herværende afsnit følger to ligeledes korte tekster om henholdsvis begreber og datakilder. Disse er tænkt til indføring i bogen og har til formål at gøre det lettere for læseren at få udbytte af de efterfølgende tabeller og figurer.

Kapitel 1 giver en oversigt over ændringer i den nordiske socialpolitik siden sidste udgave.

Kapitel 2 viser data for befolkning og indkomstfordeling som basis for beskrivelsen af de sociale systemer i de efterfølgende kapitler.

ESSPROS

Skelettet i resten af bogen er EUROSTATs nomenklatur, ESSPROS (European System of integrated Social PROtection Statistics). Alle nordiske lande, undtagen Færøerne, indrapporterer data om social sikring til EUROSTAT, og ESSPROS er derfor et etable-ret fælles grundlag. Dette gør det muligt især at sammenligne udgifter på de forskel-lige områder.

Inddelingen i bogen fra kapitel 3 til 8 følger således underkapitlerne i ESSPROS. Rækkefølgen i Social Tryghed er dog traditionelt anderledes, idet Familier og børn og Arbejdsløshed behandles først. Kapitel 6 sammenstiller de tre grupper ældre, funkti-onshæmmede og efterlevende for at samle alle beskrivelser af pensioner i et kapitel.

I kapitlerne beskrives regler for og størrelse af sociale ydelser på hvert enkelt om-råde, statistik over ydelsesmodtagere og landenes udgifter hertil.

Kapitel 9 dækker de samlede sociale udgifter.

Bilag

I bilag findes en mere udførlig metodebeskrivelse, efterfulgt af to bilag med en over-sigt over det grundlag landene anvender for løbende regulering af de sociale ydelser. Herefter kommer en generel beskrivelse af den nordiske socialpolitik, hvordan den er organiseret i hvert nordisk land og endelig en liste over de centrale relevante institu-tioner i de enkelte lande, på hvis hjemmesider man kan søge yderligere information.

8

Kort introduktion til begreber

anvendt i bogen

Denne introduktion er tænkt som en kort indføring i centrale begreber, der skal gøre det lettere at bruge bogen. En udførlig beskrivelse af metoder findes i Bilag 1.

Sociale hændelser

En stor del af bogen omhandler diverse sociale hændelser – fødsel, arbejdsløshed, sygdom, funktionshæmning og alderdom. De enkelte kapitler beskriver regler og so-ciale ydelser i forbindelse med disse hændelser.

Kompensationsgrad i typetilfælde

For hver af de sociale hændelser er der beregnet kompensationsgrad i typiske tilfæl-de. Kompensationsgraden forstås som indkomst efter den sociale hændelse i procent af indkomst før den sociale hændelse – f.eks. hvor meget tjener man ved arbejdsløs-hed i forhold til, hvor meget man tjente, før man blev arbejdsløs.

Typetilfældene benævnes efter husstandens størrelse. Det kan således f.eks. være erstatningsniveau for en enlig uden børn ved arbejdsløshed eller et par med to børn ved sygdom.

Ved fødsel anvendes ækvivaleret kompensationsgrad – her tages hensyn til hus-standens størrelse, fordi husstanden er større efter fødslen.

AW

Typetilfældene er desuden gradueret efter indtjening før den sociale hændelse. Her anvendes begrebet Average Wage Earner, forkortet AW. AW er defineret som den gennemsnitlige indkomst for en lønarbejder. Erstatninger beregnes ved indtjening af forskellige procentsatser af AW. Således er AW 75% en lønindkomst (før den sociale hændelse) på 75% af AW. (Se desuden afsnittet om indkomstfordeling i kapitel 2.)

Disponibel indkomst i KKP

Kompensationsgraden kan anvendes til at sammenligne de sociale ydelser i forhold til lønindtjening. Men da det grundlæggende lønniveau varierer mellem landene, an-vendes også købekraftpariteter, forkortet KKP. KKP er et udtryk for købekraften for hver enkelt valuta. Disponibel indkomst omregnet til KKP kan således bruges til at sammenligne købekraften i de sociale ydelser. Vi anvender EU-standarden KKP-Euro, hvor den samlede købekraft for EU er sat til 1. Også her anvendes i visse tilfælde ækvivalerede data, hvor der tages hensyn til husstandens størrelse, for at kunne sam-menligne forhold for forskellige husstandstyper.

9

Datakilder

Generelt kommer NOSOSKOS data enten direkte fra de nationale myndigheder i de forskellige lande, eller de er hentet i de internationale databaser, hvortil alle lande-ne indberetter.

De nordiske lande har et stærkt dokumentationsgrundlag og stærke, centrale stati-stikmyndigheder. Også modtagelse af statslige ydelser registreres nøje, hvad der danner baggrund for meget data.

Desuden er tilstedeværelsen af personlige id-numre i de nordiske lande en stor styrke. Det gør det muligt at gruppere ydelser efter køn og alder. Samtidig giver skattesystemet mulighed for oversigter over indkomstfordeling og udregning af gen-nemsnitsindtægt.

Centralt i data står NOSOSKOS beregninger over sociale ydelser i typiske tilfælde. Disse er direkte baseret på landenes lovgivning, som definerer ydelserne.

Endelig stammer tal for de sociale udgifter fra de nationale regnskaber.

De links, der findes herunder, giver adgang til yderligere data eller baggrundsdata for NOSOSKOS beregninger.

EUROSTAT - database EU-SILC database

Society at a Glance - OECD Social Indicators

Baggrundstabeller på NOSOSKOS hjemmeside

10

Kapitel 1

Ændringer i den nordiske

socialpolitik i 2012 og 2013

DANMARK

Økonomi: Væksten i Danmark var i 2012 negativ med -0,4 pct., mens den i 2013 var

på 0,4 pct. I 2014 ventes en vækst på 1,4 pct., mens den i 2015 ventes at være på 2 pct.

Beskæftigelsen voksede med 10.000 personer fra 2012 til 2013. I 2014 og 2015 for-ventes en beskæftigelsesfremgang på 16-17.000 personer om året. Beskæftigelses-fremgangen forventes især i den private sektor. Fremgangen i beskæftigelsen har været medvirkende til, at ledigheden er den laveste i fire år. Ledigheden i målt i procent af arbejdsstyrken faldt fra 7,7 pct. i 2012 til 7,1 pct. i 2013.

Underskuddet på de offentlige finanser faldt fra 71,9 mia. kr. (3,9 pct. af BNP) i 2012 til 15,8 mia. kr. (0,9 pct. af BNP) i 2013. Den store forskel fra 2012 til 2013 skal ses i sammenhæng med den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som udgjorde 28 mia. kr. Underskuddet ventes i 2014 at udgøre 1,3 pct. af BNP og i 2015 2,9 pct. af BNP. Inflationen faldt fra 2,4 pct. i 2012 til 0,8 pct. i 2013, hvilket var det laveste niveau siden 1953. Det forventes, at inflationen vil stige i 2014 til mellem 1 og 2 pct.

Socialpolitik/velfærdspolitik: I 2012-2013 er der sket flere ændringer på det social-

og beskæftigelsespolitiske område i Danmark.

Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2013 er en række socialpolitiske ændringer vedtaget. Blandt andet er der sket ændringer i børnetilskudsloven og i lov om en børne- og ungeydelse, således at børn af selvvalgte eneforsørgere fra og med 2014 kan modtage særligt børnetilskud på lige fod med børn af andre eneforsørgere, uanset om eneforsørgerrollen er frivillig eller ej. Derudover er der sket en tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud gældende fra januar 2013. Det betyder, at flygtninge undtages fra optjeningsprincippet, og at pe-rioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøerne sidestilles med perio-der med bopæl eller beskæftigelse i Danmark i relation til optjeningsprincippet.

Herudover er der også blevet indført mulighed for øget tilskud til tandpleje for økonomisk vanskeligt stillede og hjælp til betaling af husleje for udsættelsestruede lejere. Hjælpen skal dog være midlertidig og kan derfor ikke indgå som en perma-nent hjælp til huslejen.

Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2014 har et flertal i Folketinget afsat 280 mio. kr. på Finansloven i perioden 2014-2017 til en samlet

forebyggelses-11 indsats, der skal sikre en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier.

I juni 2013 vedtog Folketinget lov om socialtilsyn, som trådte i kraft 1. januar 2014. Loven skal sikre en bedre kvalitet på anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte og handicappede børn og voksne. Tilsynsopgaven bliver varetaget af fem tilsynskommuner, som har myndigheden i forhold til godkendelse og driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og tilbud på socialområdet. Som led i loven har Socialstyrelsen en særlig auditfunktion, som skal understøtte, at Socialtilsynets opgaveløsning udføres i overensstemmelse med lovens formål.

I september 2013 fremlagde regeringen ni sociale 2020-mål, som skal fungere som målsætninger på socialområdet frem til 2020. Fire af målene er rettet mod udsatte børn og unge, og fem af målene er rettet mod udsatte voksne. Målene skal skabe fælles fokus på den sociale indsats blandt stat, kommuner, regioner, organisationer, institutioner, sociale tilbud samt frivillige aktører. Ud over de ni mål har regeringen sat mål for nedbringelse af tvang i psykiatrien og igangsat et arbejde med at forbed-re datakvalitet inden for alkoholbehandling med henblik på at opstille mål for indsat-sen. Ligeledes er der sat et arbejde i gang for at forbedre datagrundlaget på prosti-tutionsområdet med henblik på at overveje på sigt at fastsætte mål på området.

På beskæftigelsesområdet vedtog Folketinget i december 2012 lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love, (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.), som trådte i kraft 1. januar 2013. Med de nye regler kan der som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension til personer under 40 år. For at forebygge tilkendelse af førtidspension tilbydes ressourceforløb, der består af en individuelt tilrettelagt helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som skal bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Reglerne om fleksjob er derudover blevet ændret, så personer med en lille restarbejdsevne får mulighed for at blive visiteret til fleksjob og dermed undgå førtidspension. Rehabiliteringsteam i kommu-nerne bestående af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, undervisningsområdet (ved borgere under 30 år) samt en sundhedsko-ordinator udarbejder indstillinger om indsatser for den enkelte borger, som kommu-nen træffer afgørelse på baggrund af.

Som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2012, blev de lave ydelser i kontanthjælpssystemet (herunder starthjælpen, loftet over kontanthjælpen, 225 timers-reglen og introduktionsydelsen) afskaffet med virkning fra 1. januar 2012. Ligeledes blev loftet over børne- og ungeydelsen afskaffet.

I april 2013 blev et bredt politisk flertal enig om en ny kontanthjælpsreform med virkning fra 1. januar 2014. Reformen skal bidrage til en effektiv beskæftigelsesind-sats, som skal få flere ledige i uddannelse og job. Reformen indebærer blandt andet, at matchkategorierne bliver afskaffet til fordel for en ny kategorisering i visitations-grupper. Derudover vil unge under 30 år uden uddannelse fremover modtage uddan-nelseshjælp, svarende til SU, frem for kontanthjælp med det formål at få dem i gang med en uddannelse. Allerede 1. oktober 2013 startede kommunerne med at

indplace-12

re alle kontanthjælpsmodtagere i de nye visitationsgrupper og træffe afgørelser om den enkeltes ydelsesniveau fra 1. januar.

I maj 2013 trådte en ny indfasning af dagpengereformen fra 2010 i kraft, hvilket indebar, at den særlige uddannelsesydelse blev forlænget frem til udgangen af 2013, og at der i forlængelse heraf er indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse bliver gradvist udfaset frem mod 2. halvår 2016.

Organisatoriske ændringer: I november 2012 blev der indgået aftale om en ny

struk-tur for statsforvaltningerne, som trådte i kraft 1. juli 2013. Den nye strukstruk-tur skal sikre ensartet sagsbehandling og hurtigere afgørelser. De fem hidtidige regionale statsforvaltninger blev nedlagt til fordel for én samlet ledelse og administration for-delt på ni afdelinger rundt i landet. Derudover blev de sociale nævn og beskæftigel-sesnævnene nedlagt som klageinstans, hvorved alle klager over kommunale afgørel-ser på social- og beskæftigelsesområdet fremover er samlet under Ankestyrelsen.

I 2012 og 2013 blev der også gennemført en større administrativ samling af visse kommunale myndighedsopgaver på det sociale område i den nyetablerede myndighed Udbetaling Danmark. Der er fastsat regler om den fremtidige administration på sags-behandlingsområder, hvor afgørelserne hovedsageligt træffes på baggrund af objek-tive kriterier. Samlingen i Udbetaling Danmark omfatter de større ydelsesområder folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge, børnetilskud, børne- og ungeydelse samt udbetaling/opkrævning af forskudsvise børnebidrag m.v. Dertil kommer udbetalinger af førtidspensioner, idet tilkendelser af førtidspensioner fortsat ligger i kommunerne.

Pr. 1. juni 2013 blev de myndighedsopgaver, der indtil da var forankret i Pensions-styrelsen, overført til Udbetaling Danmark. Det drejer sig blandt andet om behand-ling af konkrete sager om dansk pension i udlandet og udenlandsk pension i Danmark, behandling af sager om social sikring, ved arbejde i udlandet samt deltagelse i for-handlinger om udarbejdelse og gennemførelse af aftaler om social sikring med andre lande. Pensionsstyrelsen blev herefter nedlagt.

FÆRØERNE

Økonomi: Den færøske økonomi viser fremgang, målt på udviklingen i BNP.

Udviklin-gen viser en vækst på 5 pct. fra 2012 til 2013, og alt tyder på at denne udvikling vil fortsætte, dog i lidt mindre skala. Arbejdsløsheden ligger generelt også lavt, med nuværende niveau på 4,2 pct. af alle lønmodtagere. Færøerne har, modsat de øvrige nordiske lande, haft en ungdomsarbejdsløshed i perioden siden 2008-09, der har lig-get på samme niveau som den generelle arbejdsløshed. En mulig årsag til den gene-relt lave arbejdsløshed kan findes i omkring 3.000 færinger arbejder i udlandet, hvil-ket svarer til knap 1 af 6 hustande i landet.

En udfordring for landets økonomi er udviklingen i befolkningssammensætningen. Samtidig med en stigende andel af ældre borgere, har samfundet oplevet en stagne-ring og fald i det samlede indbyggertal. Fra 2011 til 2013 har været et fald i befolk-ningstallet i starten af året på næsten 1 pct, hvor tallet for 2014 indtil videre viser en stigende tendens. Udviklingen har politisk bevågenhed, og der arbejdes med flere initiativer til at ændre udviklingen.

13

Socialpolitik/velfærdspolitik: I 2013 blev der vedtaget en ny lovgivning om

tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Loven omhandler arbejdsfremmende tiltag, og loven sam-ler og regusam-lerer indsatsen rettet mod personer, der skal have styrket tilknytningen til det færøske arbejdsmarked. Samtidig blev der gennemført en omlægning af forsorgs-ydelser fra nettoydelse til bruttoydelse, for at disse kan sammenlignes med lønni-veauet. Dagpengesatsen anvendes som udgangspunkt for ydelser i begge tilfælde.

Arbejdet med at gennemføre en reformering af den almene pensionsordning har været undervejs i nogen år, og et delresultat af dette arbejde blev gennemført med virkning fra 2014. Der er tale om en gennemgribende ændring af den måde, hvorpå den færøske befolkning opsparer bidrag til pensionsårene. Ordningen indebærer en tvunget mindstesats for opsparing af lønindkomst, og kravet er blandt andet at op-sparingen skal finde sted i en national pensionskasse eller pengeinstitut. Minimumsat-sen vokser med 1 pct. til 15 pct. i 2028. Hovedparten af de faglige organisationer har allerede aftaler om pensionsopsparing, der indebærer højere sats end nuværende minimumsats, hvorimod særligt timelønnede og dele af det private arbejdsmarked ikke har faste aftaler om pensionsopsparing.

Loven om tvungen opsparing til pensionsårene medfører en omlægning af beskat-ningen af pensionsopsparingen, således denne beskattes ved indbetaling med 40 pct., og efterfølgende udbetales som netto-ydelse.

I 2014 er der gennemført en lovændring, der medfører, at barselsperioden for begge forælder er blevet forlænget.

Organisatoriske ændringer: I løbet af 2014 er lovgivning nødvendig for omlægning af

ældreplejen fra landet til kommunerne blevet gennemført. Lovændringen træder i kraft i starten af 2015. Lovændringerne giver grundlag for kommunernes administra-tion og varetagelse af ældreplejen og fordrer i nogle tilfælde, at kommunerne indgår i samarbejdende enheder for at kunne løfte opgaven.

FINLAND

Økonomi: Bruttonationalproduktens volym minskade med 1,2 procent år 2013. År

2012 var minskningen av BNP 0,8 procent. Lågkonjunkturen fortsätter med en svag 0,2 procents tillväxt år 2014 och därefter med 1,4 – 1,6 procent per år fram till 2016. Inflationen var 1,6 procent år 2013 och förutspås ligga runt 1,5 procent de närmaste åren.

Sysselsättningen var något lägre år 2013 än 2012. Arbetskraften minskade med 27.000 men ökade med 10.000 i åldersgruppen 60+. Antalet långtidsarbetslösa perso-ner fortsatte att öka markant med en fjärdedel. Årsgenomsnittet för arbetslöshets-graden var 8,2 procent (7,7 året innan). Arbetslöshetsarbetslöshets-graden bland ungdomar i åldern 15 - 24 förblev på hög nivå, årstrenden låg på drygt 19 procent.

De sociala utgifterna år 2013 var uppskattningsvis 63 miljarder, vilket med beak-tande av inflationen är tre procent högre än året innan. Utgifterna ökade också i re-lation till bruttonationalprodukten och nådde närmare 31 procent.

Socialpolitik/velfærdspolitik: De tre prioriteringsområdena i regeringsprogrammet

2012-2015 innehåller ett tvärsektoriellt åtgärdsprogram för att minska social utslag-ning, fattigdom och hälsoproblem. Programmet skapar under innevarande

regerings-14

period en permanent verksamhetsmodell för ur främjandet av hälsa och välfärd samt åtgärder mot ojämlikhet integreras i allt samhälleligt beslutsfattande. Programmet utgör ett paraply för över 30 spetsprojekt som stöder dessa mål i regeringsförklaring-en.

Social- och hälsovårdsministeriet genomför det nationella KASTE- programmet, som godkänts av statsrådet. Detta utvecklingsprogram för social- och hälsovården består av sex delprogram och innehåller de centrala målen för verksamheten, deras finansiering och andra medel för att uppnå målen. Skillnaderna i befolkningens väl-färd och hälsa ska minska samt strukturerna och tjänsterna inom social och hälsovår-den ordnas på ett klintorienterat sätt.

Ett av regeringens spetsprojekt är samhällsgarantin för unga, som syftar till att främja sysselsättningen och förebygga social utslagning bland unga. Reformen trädde i kraft i början av 2013 och innebär att alla unga under 25 år och nyutexaminerade under 30 år erbjuds en arbets-, praktik-, studie-, ungdomsverkstads- eller rehabilite-ringsplats senast inom tre månader från det att de anmält sig som arbetslösa arbets-sökande. Ungdomsgarantin omfattar också en utbildningsgaranti, som ger rätt till en utbildningsplats för alla ungdomar som nyligen slutfört den grundläggande utbild-ningen.

Inom utkomstskyddet för arbetslösa har smärre tekniska ändringar genomförts un-der år 2013 i syfte att förenkla lagstiftningen och öka incitamenten att ta emot ar-bete i fall den sökande erhåller någon mindre socialförmån.

Lagen om stödjande av den äldre befolkningens funktionsförmåga och om social- och hälsovårdstjänster för äldre (s.k. äldreservicelagen) trädde i kraft den 1 juni 2013. Lagen förbättrar de äldres möjligheter att påverka och stärker deras rätt att få omsorgstjänster av hög kvalitet.

Regeringens proposition till riksdagen med förslag till lag om gränsöverskridande hälso- och sjukvård enligt EU:s patientdirektiv behandlades under hösten 2013, och lagen trädde i kraft den 1 januari 2014.

En omfattande översyn av socialvården förbereds under år 2013 i syfte att slutföra arbetet i tre steg. Under våren 2014 skickas lagförslaget till ny socialvårdslag på re-miss. I början av hösten lämnas propositionen tillsammans med ändringar av barn-skyddslagen till riksdagen. En reform av handikapplagstiftningen förbereds fram till årsskiftet.

I november 2013 beslöt statsrådet att starta ett omfattande strukturpolitiskt pro-gram i syfte att minska statens utgifter, effektivera verksamheten och minska det s.k. långsiktiga hållbarhetsunderskottet i de offentliga finanserna. Social- och hälso-vårdsministeriet har en betydande roll i genomförandet av programmet när det gäller att förlänga deltagandet i arbete och att effektivera ordnandet av social- och hälso-vårdens tjänster.

Organisatoriske ændringer: Ansvaret för styrningen av dagvården och

småbarnsfost-ran överfördes vid ingången av 2013 till undervisnings- och kulturministeriet. I och med överflyttningen av huvudmannaskapet är dagvården inte längre en socialtjänst. Förmåner som hör till dagvårdssystemet (stöd för hemvård av barn och stöd för privat vård) administreras dock fortfarande av social- och hälsovårdsministeriet.

15 Beredningen av lagstiftning som gäller ordnande, utveckling och tillsyn av social- och hälsovården har framskridit som en omfattande helhet under denna regerings period. Ett centralt mål för reformen är en omfattande integration av social- och hälsovården, så att bas- och specialservicen bildar en sammanhängande service-helhet. I den nya modellen separeras ordnandet och produktionen av tjänster. Ansva-ret för att ordna vården ankommer på fem social- och hälsovårdsområden (vårdområ-den, vilka geografiskt baserar sig på f.d fem upptagningsområden för de största uni-versitetssjukhusen). Ansvaret för produktionen av vården ankommer på en kommun eller samkommun. Vårdområden - beställare av tjänster - kan också köpa in service, till exempel av företag och organisationer och med hjälp av servicesedlar.

Kommunerna finansierar vårdområdenas verksamhet enligt kapitationsprincipen (invånarantalet), som beaktar behovsrelaterade faktorer såsom åldersstruktur och sjukfrekvens. Vårdområdena finansierar i sin tur produktionen av servicen. Statens styrning stärks genom att mellan social- och hälsovårdsministeriet och vårdområdena skapas ett förhandlingsförfarande där parterna avtalar om genomförandet och upp-följningen av servicen. I detta förhandlingsförfarandet bekräftar ministeriet vårdom-rådets beslut om ordnandet av vården. Lagförslaget är på remiss och propositionen ska ges till riksdagen under hösten 2014. Avsikten är att lagen träder i kraft 2015.

ISLAND

Økonomi: I år 2013 var den økonomiske vækst i Island større end vi har set fra året

2007, og også i sammenligning med år 2012. Inflationen er gået lidt op på samme tid. Island har befundet sig i lavkonjunktur fra starten af den økonomiske krise i oktober 2008, men i året 2013 var den økonomiske vækst 3,3 pct. sammenlignet med 1,6 pct. i ar 2012. Inflationen var 4,2% i år 2013, mindre end i år 2012, hvor den var 4,8 pct. i gennemsnit sammenlignet med 4,0% i år 2011 og 5,4% i ar 2009. I år 2014 forventes inflationen at være 2,5 pct.

BNP forventes at vokse med 3,1 pct. i 2014, hvilket er højere end i år 2013, som er et af tegnene på, at Island er på vej ud af krisen. Usikkerhed efter krisen gjorde at økonomien er vokset meget langsomt og privatforbrug er vokset langsomt, 1,2% i år 2013 pga. højt gældsniveau blandt islandske familier og firmaer og usikkerhed i øko-nomien. Investeringsniveauet har været meget lavt og faldt med 3,4% i 2013 og for-ventes ikke at vokse meget i år 2014.

Island har traditionelt haft lav arbejdsløshed selv i sammenligning med de andre nordiske land. Arbejdsløsheden ændrede sig enormt efter finanskrisen i 2008 fra at være 1 pct. eller lavere, til 8 pct. i år 2009, hvor den var højest. Arbejdsløsheden er langsomt faldet igen, og i år 2013 var den i gennemsnit 4,4 pct., mens den var 6 pct. i året 2012. Arbejdsløsheden er på vej ned, selvom den endnu er høj sammenlignet med, hvad man har været vant til i Island. Selvom arbejdsløsheden endnu er højest i aldersgruppen 24 år og yngre er den 1,9 pct. Lavere i 2013 end 2012. Der er ingen forskel procentvis mellem arbejdsløshed for kvinder og mænd i 2013. Arbejdsløshed er højere i Reykjavik og hovedstadsregionen end i andre deler af landet, og menne-sker med lav uddannelse udgør hovedparten af dem, som er uden arbejde. Mange projekter og programmer er blevet lanceret i samarbejde med kommuner,

fagfor-16

eninger og arbejdsmarkedets parter for at modvirke arbejdsløshed og for at muliggø-re uddannelse for arbejdsløse grupper.

Velfærdsvagten blev opsat efter at krisen for at overvåge velfærden, og se hvilken indflydelse krisen har på familier og individer. Den er stadigvæk i operation og nylig har man valgt nye medlemmer til styrelsen af velfærdsvagten. Der er særlig fokus på børn og familier, og de som er værst stillet i samfundet. Velfærdsvagten publicerede i år 2011 „sociale indikatorer“, som måler den sociale og helsemæssige status i lan-det og skal være barometer på velfærd i Island. Hagstofa Islands (Islands statistik) har ansvar for opbevaring og opdatering af indikatorerne. Man bruger de „sociale indikatorer“ som et vigtigt socialpolitisk redskab, som skal publiceres regelmæssigt på linje med økonomiske indikatorer.

Der har været fremlagt handlingsplaner fra regeringen om initiativer for at lette gældsbyrden af individer og familier efter finanskrisen. Den sidste plan, som er udgi-vet i maj 2014, angår de gældstyngede, som har lån med indbygget forhøjelser pga. prisindeks, disse kan søge om at få ophævet en del af deres gæld ifølge regler der-om. Til efteråret 2014 bliver det synlig, hvor mange der får ophævelse, men det kommer bl.a. an på, hvor mange ansøgninger der kommer, dersom en vis sum er reg-net til ophævelsen som deles ud til ansøgere.

Leveomkostninger i Island har været stigende de sidste år målt i pristal og realind-komsten er steget med 2 pct. mellem 2012 og 2013, sammenlignet med 0,1% fald mellem 2011 og 2012.

Socialpolitik/velfærdspolitik: I år 2013 blev alle sociale ydelser forhøjet med 3,6

pct. for at følge prisindexets forhøjelser.

I juli 2013 blev der ændringer i lovgivning så opsparet arbejdspension ikke fra-trækkes grundpension, hverken hos førtidspensionister eller alderspensionister, så pensionisters og invalidepensions grundtillæg fra Trygdeetaten vil ikke være forringet pga. betalinger fra pensionskasser. Reformen indeholder også en større mulighed for anden indkomst hos pensionister uden at indkomsten reducerer pensionstillæg. Pen-sionister har nu lov til at have større indtægter pga. arbejde, uden at det vil have en indflydelse på, hvor høj en alderspension de får betalt fra staten. Ellers var der ikke store ændringer i velfærdssystemet i 2013, men en arbejdsgruppe pa Velfærdsmini-steriets vegne arbejder med et forslag til reform af pensionssystemet.

Organisatoriske ændringer: Ved altingsvalg i Island i juni 2013 valgtes en ny regering

og Velfærdsministeriet, som har haft med velfærd og sundhed at gøre fra 1. januar 2011 med en velfærdsminister, har nu fået to ministrere, en velfærds- og boligmini-ster og en sundhedsminiboligmini-ster.

NORGE

Økonomi: Norge har en åpen økonomi, en høyt utdannet befolkning og store

natur-ressurser. På lang sikt er det særlig vekstevnen i fastlandsøkonomien som bestemmer velferdsutviklingen i Norge. Verdien av framtidige arbeidsinnsats utgjør den største delen av nasjonalformuen.

Siden årtusenskiftet har veksten i norsk økonomi vært høy sammenliknet med de fleste andre industriland. Prisen for olje og for andre varer som selges til utlandet

17 har steget kraftig. Samtidig har prisene vært lave på mange av varene importeres. Denne bedringen i bytteforholdet mot utlandet har bidratt til sterk vekst i Norges realinntekter, og gjort det lettere for bedrifter å leve med et høyere kostnadsnivå enn hos Norges handelspartnere. Etterspørselen er i tillegg trukket opp av lave real-renter og en langvarig lånebølge i husholdningene.

Veksten i norsk fastlandsøkonomi dempet seg gjennom 2013. For 2014 anslås det nå en vekst i BNP Fastlands-Norge på knapt 2 pst., om lag på linje med resultatet for fjoråret. Omslaget i retning av sterkere økonomisk utvikling hos flere av Morges han-delspartnere kan bidra til at veksten blir litt høyere i 2015. Anslagene for veksten i norsk økonomi er likevel noe lavere enn lagt til grunn i fjor høst og under gjennom-snittet for de siste 40 årene. Sysselsettingen ventes å vokse mer moderat de nærmes-te par årene. Ledighenærmes-ten kan gå litt opp gjennom inneværende og nesnærmes-te år, fra 3½ pst. nå til om lag 3¾ pst. Det er likevel nærmere ½ prosentenhet lavere enn gjen-nomsnittet for de siste 25 årene.

Socialpolitik/velfærdspolitik: Arbeidsinnsatsen er viktig for den økonomiske veksten

og bærekraften i offentlige finanser. Norge har høy sysselsetting, men den gjennom-snittlige arbeidstiden er lav, slik at arbeidsinnsatsen per innbygger ikke er høyere enn gjennomsnittet for EU-landene. Samtidig har Norge mange på trygd. Andelen som står utenfor arbeidslivet som følge av sykdom og nedsatt arbeidsevne, er høyere i Norge enn i mange andre land.

Aldring av befolkningen vil framover gi markert høyere utgifter til pensjoner og helse- og omsorgstjenester. Bare en mindre del av de økte utgiftene kan finansieres av inntektene fra pensjonsfondet. Pensjonsreformen, som er utformet for å gi bety-delige langsiktige innsparinger og økt arbeidstilbud, er ikke tilstrekkelig til å lukke gapet mellom statens utgifter og inntekter på lang sikt.

Høy sysselsetting og lav arbeidsledighet er sentrale mål. Regjeringen går nå gjen-nom lover og regelverk for å inkludere flere i arbeidslivet og øke arbeidsinnsatsen bl.a. ved forenkling og økt fleksibilitet. Et ekspertutvalg skal i løpet av året vurdere virksomheten i NAV med sikte på å gjøre etaten mer oversiktlig og brukervennlig. I den nye avtalen om et inkluderende arbeidsliv som ble inngått i år, er reglene for oppfølging av sykmeldte gjort enklere.

Organisatoriske ændringer: Regjeringens politikk bygger på en mest mulig effektiv

bruk av fellesskapets ressurser. Effektiv ressursbruk handler både om å gjøre de rik-tige tingene og om å gjøre dem på riktig måte. Det pågår et arbeid med å reformere kommunestrukturen i Norge. Arbeidet med kommunereformen vil bli nærmere omtalt i 2015.

SVERIGE

Økonomi: Efter en mycket svag utveckling av den ekonomiska tillväxten under 2012

ökade tillväxten något kraftigare under 2013, men låg fortfarande kvar på en låg ni-vå. De första preliminära uppgifterna visar på en ökning av BNP på 1,5 procent för 2013. Att hushållens konsumtionsutgifter ökade var den starkast bidragande orsaken till den positiva BNP-utvecklingen. Bland hushållens utgifter var det utgifter för bo-ende, personliga tjänster och konsumtion i utlandet ökade kraftigast. Sveriges

eko-18

nomi är starkt beroende av export, vilken minskade i början av 2013. I slutet av året tog dock exporten fart och sista halvåret 2013 var exporten positivt. Exporten var dock negativ för helåret 2013.

Under 2013 var i genomsnitt 4.705.000 personer i åldern 15-74 år sysselsatta i Sveri-ge, vilket är en ökning med 48 000 personer jämfört med 2012. Det är främst bland utrikes födda och ungdomar som ökningen är störst. Ökningen av antalet sysselsatta var något större bland män än kvinnor. Arbetslösheten var 8,0 procent under 2013, vilket inte är någon statistiskt säkerställd skillnad jämfört med 2012. Arbetslösheten var något högre bland män än bland kvinnor och bland utrikes födda än bland inrikes födda. Ungefär 30 procent av de arbetslösa klassades som långtidsarbetslösa, alltså arbetslösa i minst ett halvår.

Socialpolitik/velfærdspolitik: Antalet helårsekvivalenter vilka försörjdes med sociala

ersättningar och bidrag såsom sjukpenning, sjuk- och aktivitetsersättning, arbets-marknadsstöd och ekonomiskt bistånd ökade med 2,5 procent under 1013. Detta ef-ter tre år med sjunkande antal helårsekvivalenef-ter. En helårsekvivalent motsvarar en person som försörjs med full ersättning ett helt år, dvs. två personer som varit ar-betslösa i ett halvt år var blir en helårsekvivalent tillsammans. Nivån på antalet helårsekvivalenter är dock fortfarande historiskt låg sedan uppgifterna började redo-visas 1990. Antalet försörjda med sjukpenning ökade för tredje året i rad, denna gång med 9,7 procent. Ersättning vid arbetslöshet och ekonomist bistånd ökade också något under 2013. Sjuk- och aktivitetsersättning var den ersättningsform som mins-kade under 2013, då med 4,1 procent.

Skatten för pensionärer sänktes från och med 1 januari 2013 i och med att grund-avdraget höjdes. Detta betydde en skattelättnad på mellan 45 och 60 SEK per månad. Ogifta pensionärer fick ytterligare ekonomiska lättnader genom att bostadstillägget för dessa höjdes 170 SEK per månad.

Föräldraförsäkringen ändrades för de som saknar inkomst eller har tjänat mindre än 106.000 SEK på ett år. För dessa höjdes ersättningen per dag med

sjuk-penningnivå från 180 till 225 SEK.

Socialtjänstlagen har ändrats så att en del av inkomsten inte ingår vid beräkning av försörjningsstöd. Detta gäller både biståndsmottagaren och hemmaboende barn i syfte att stimulera till ytterligare arbete.

Prisbasbeloppet höjs med 500 SEK till 44.500 SEK, vilket medför höjningar av bland annat sjukpenning, föräldrapenning, vårdbidrag samt pensioner.

Organisatoriske ændringer: Myndigheten Inspektionen för vård och omsorg (IVO)

startades under 2013. Myndigheten utövar tillsyn över verksamheter inom social tjänsteområdet och hälso- och sjukvården, samt över hälso- och sjukvårdspersonal. Inspektionen för vård och omsorg ansvarar också för viss tillståndsprövning inom dessa områden. Myndigheten har ca 600 medarbetare och verksamheten bedrivs vid sex regionalkontor runt om i Sverige och tre myndighetsövergripande avdelningar i Stockholm. Under 2013 startades även ersättningsnämnden som är en myndighet som prövar rätten till ersättning för de som var barn och omhändertogs i samhällsvård mellan 1920 och 1980 och då utsattes för allvarliga övergrepp eller försummelser.

19

Kapitel 2

Befolkning og

indkomst-fordeling

Tabel 2.1 Samlet fertilitetskvotient i EU, Færøerne, Island og Norge 2012

Danmark 1,73 Belgien 1,79 Italien 1,43 Slovakiet 1,34 Færøerne 2,53 Bulgarien 1,50 Letland 1,44 Slovenien 1,58 Finland 1,80 Cypern 1,39 Litauen 1,60 Spanien 1,32 Island 2,04 Estland 1,56 Luxemburg 1,57 Storbritannien 1,92 Norge 1,85 Frankrig 2,01 Malta 1,43 Tjekkiet 1,45 Sverige 1,91 Grækenland 1,34 Polen 1,30 Tyskland 1,38 Holland 1,72 Portugal 1,28 Ungarn 1,34 Irland 2,01 Rumænien 1,53 Østrig 1,44

Kilde: EUROSTAT; Færøernes Statistik 5-årigt gennemsnit

Befolkning

Befolkningernes sammensætning er noget forskellig fra land til land, hvilket har be-tydning, både når det gælder pasningsbehovet for småbørn, aktiviteter for børn og unge, størrelsen og alderssammensætningen af de arbejdsløse, antallet af alderspen-sionister og behovet for omsorg og pleje i de ældste aldersklasser.

Den samlede fertilitetskvotient, som ses ovenfor i tabel 2.1, har været relativt stabil i de seneste år i de nordiske lande, med de højeste fertilitetskvotienter på Færøerne og i Island.

Samtidig er antallet af personer i de ældste aldersklasser øget i alle landene og dermed også behovet for omsorg og pleje. Der er dog markante forskelle både fra land til land og mellem de to køn. Det gælder for alle landene, at der i de ældste aldersklasser er flest kvinder, hvilket medfører at mange ældre kvinder lever alene i de sidste år af deres liv.

Blandt de nordiske lande har Sverige og Finland den ældste befolkning, mens Is-land og Færøerne har den yngste.

Udviklingen i fertiliteten, den forventede middellevetid og migrationen fremgår af tabel 2.3. Det skal bemærkes, at der er forskelle med hensyn til de forudsætninger, som de enkelte lande lægger til grund for beregningen af tallene i tabel 2.3. Af figur 2.1 fremgår udviklingen af de nordiske befolkninger frem til 2050 ud fra de nationale befolkningsfremskrivninger.

20

Tabel 2.2 Middelfolketallet efter køn og alder 2013

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige

1.000 Pct. 1.000 Pct. 1.000 Pct. 1.000 Pct. 1.000 Pct. 1.000 Pct. Mænd 0-6 år 226 8 2 9 217 8 16 10 225 9 412 9 7-17 " 380 14 4 16 334 12 23 14 352 14 585 12 18-24 " 259 9 2 10 242 9 17 10 242 9 468 10 25-49 " 923 33 8 31 877 33 54 34 904 35 1.604 33 50-64 " 535 19 5 19 562 21 29 18 470 18 878 18 65-79 " 374 13 3 12 352 13 16 10 279 11 655 14 80- " 86 3 1 3 89 3 7 4 81 3 188 4 I alt 2.783 100 25 100 2.673 100 161 100 2.551 100 4.790 100 Kvinder 0-6 år 215 8 2 9 207 8 17 10 213 8 390 8 7-17 " 362 13 4 16 320 12 24 15 335 13 553 11 18-24 " 249 9 2 9 231 8 17 11 230 9 445 9 25-49 " 910 32 7 30 838 30 55 34 855 34 1.545 32 50-64 " 537 19 4 19 573 21 29 18 454 18 870 18 65-79 " 407 14 3 12 414 15 15 9 301 12 698 15 80- " 147 5 1 6 181 7 5 3 140 6 310 6 I alt 2.826 100 23 100 2.765 100 162 100 2.528 100 4.810 100 Mænd og Kvinder 0-6 år 441 8 4 9 424 8 32 10 438 9 802 8 7-17 " 742 13 8 16 653 12 47 15 686 14 1.138 12 18-24 " 508 9 4 9 473 9 34 10 472 9 912 10 25-49 " 1.833 33 15 31 1.716 32 109 34 1.760 35 3.149 33 50-64 " 1.071 19 9 19 1.135 21 58 18 924 18 1.748 18 65-79 " 781 14 6 12 767 14 31 9 580 11 1.352 14 80- " 233 4 2 4 271 5 12 4 221 4 498 5 I alt 5.609 100 48 100 5.439 100 324 100 5.080 100 9.600 100

Kilde: DK, Danmarks statistik; FO, Hagstova Føroya; FI, Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Statistisk sentralbyrå; SV, Statistiska Centralbyrån

Tabel 2.3 Oversigt over forudsætningerne for befolkningsfremskrivningen for de nordiske lande

Danmark1) _{Færøerne Finland Island Norge Sverige}

2013 2050 2013 20502) _{2013 2050 2013 2050 2013 2050 2013 2050} Middellevetid - Mænd 78,0 85,8 79,6 .. 77,8 85,7 80,9 86,7 79,7 84,8 80,2 85,7 - Kvinder 81,9 87,9 84,6 .. 83,8 89,9 83,9 88,1 83,6 88,0 83,9 87,9 Fertilitetskvotient 1,7 1,9 2,5 .. 1,8 1,8 2,1 2,0 1,8 1,9 1,9 1,9 Antal fødte børn i 1.000 55,9 67,7 1 .. 58,0 62,0 4,6 4,9 59,0 76,3 113,6 131,7 Netto migration i 1.000 29,9 8,2 0 .. 18,0 17,0 0 0,8 40,0 11,7 61,0 17,0

Kilde: DK, Danmarks statistik; FO, Hagstova Føroya; FI, Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Statistisk sentralbyrå; SV, Statistiska Centralbyrån

1 Kun fertilitet for personer med dansk oprindelse

21

Figur 2.1 Middelfolketallet procentvis fordelt på aldersgrupper 2000-2014 og fremskrivning 2014-2050

Kilde: DK, Danmarks Statistik; FO, Hagstova Føroya; FI, Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Statistisk sentralbyrå; SV, Statistiska Centralbyrån

22

Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Det som spiller en betydelig rolle i forhold til udgifterne til de ældre og de funkti-onshæmmede er især, hvor lang tid de erhvervsaktive forbliver på arbejdsmarkedet.

Figur 2.2 viser beskæftigelsesgraden for mænd og kvinder i alderen 50-66 år i 2013, og figur 2.3 og 2.4 viser udviklingen i beskæftigelsen for henholdsvis 60- og 64-årige mænd og kvinder i perioden 2000 til 2013.

Som det ses af Figur 2.2, har mændene generelt set en højere beskæftigelsesgrad end kvinderne. For både mænd og kvinder falder beskæftigelsesfrekvensen markant med alderen i alle de nordiske lande. Der er dog også store forskelle mellem lande-ne. Forklaringer skal hovedsageligt søges i forskellige erhvervsstrukturer med deraf følgende konsekvenser for lønmodtagernes helbred, forskelle i arbejdsløsheden. Væ-sentligt er også forskelle i de muligheder, der findes for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdslivet med offentlige indkomsterstattende ydelser herunder den gældende pensionsalder i de forskellige lande.

23

Figur 2.2 Personer i beskæftigelse i pct. af befolkningen. Fordeling efter al-der og køn 20131, 2)

Kilde: DK, Danmarks Statistik; FO, Hagstova Føroya; FI, Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Statistisk sentralbyrå; SV, Statistiska Centralbyrån

1 Danmark 2011

2 Færøerne: Oplysninger vedrørende 2011 er fra folketælling. Oplysninger fra 2012 og frem er efter revision af opgørelsesmetode af AKU

24

Den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er mest udbredt i Danmark og Finland. Disse to lande har de mest omfattende offentlige tilbagetrækningsordninger. På Færøerne er der ikke andre offentlige tilbagetrækningsordninger end helbredsbe-tinget førtidspension. I Island er der ikke andre offentlige tilbagetrækningsordninger end helbredsbetinget førtidspension, med undtagelse af sømænd der får offentlig pension fra 60 års alderen. Sverige indtager en midter-position, hvad angår tilbage-trækningsalderen.

Som det fremgår af figur 2.3 og 2.4, er der markante forskelle mellem landene i beskæftigelsesfrekvensen for de 60- og 64-årige mænd og kvinder. Udviklingen i lø-bet af perioden 2000-2012 varierer også mellem landene. Især i Finland, Danmark og Sverige, har der i de senere år været en stigende beskæftigelsesfrekvens for de 60-årige og i mindre grad for de 64-60-årige. Dette gælder for både mænd og kvinder. Ud-viklingen i Norge har vist sig at være mere jævn, hvorimod tilsvarende i Island og på Færøerne viser store udsving. I Island er særligt de ældre kvinder blevet berørt i åre-ne 2008-2009.

25

Figur 2.3 Andel beskæftigede blandt 60- og 64-årige mænd. Pct. 2000-2013

Kilde: DK, Danmarks Statistik; FO, Hagstova Føroya; FI, Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Statistisk sentralbyrå; SV, Statistiska Centralbyrån

1 Oplysninger vedrørende 2011 er fra folketælling. Oplysninger fra 2012 og frem er efter revision af opgørelsesmetode af AKU

26

Figur 2.4 Andel beskæftigede blandt 60- og 64-årige kvinder. Pct. 2000-2013

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 År 0 20 40 60 80 100 Danmark 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 År 0 20 40 60 80 100 Færøerne1 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 År 0 20 40 60 80 100 Norge 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 År 0 20 40 60 80 100 Sverige 60-årige 64-årige 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 År 0 20 40 60 80 100 Island 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 År 0 20 40 60 80 100 Finland

Kilde: DK, Danmarks Statistik; FO, Hagstova Føroya; FI, Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Statistisk sentralbyrå; SV, Statistiska Centralbyrån

1 Færøerne: Oplysninger vedrørende 2011 er fra folketælling. Oplysninger fra 2012 og frem er efter revision af opgørelsesmetode af AKU

27

Indkomstfordeling

I de efterfølgende kapitler vil man finde tilbagevendende afsnit som beskriver kom-pensationsgrader ved sociale ydelser for forskellige familietyper og indkomstniveau-er. Indkomstniveau måles her i forhold til AW, som er gennemsnitslønnen for en fuld-tidsansat lønarbejder i den private sektor. I illustrationer vil det ses, at vi anvender kompensationsgrad ved 75 procent af AW for enlige, og 75 procent / 100 procent af AW for par, som ”standardmål” for sociale ydelser. Data over fordeling af lønindtæg-ter i samfundet tyder på, at hovedparten af lønarbejdere tjener mellem 50 og 100% af AW. Vi vurderer derfor, at 75 procent af AW er mest repræsentativt for den be-folkning, de sociale ydelser er rettet imod. At det ikke er 100 procent af AW skyldes dels, at AW beregnes for fuld tid, dels at AW er en gennemsnitsberegning. Høje ind-komster trækker derfor AW op, også selvom de er relativt få.

Vi vil gerne publicere de lønfordelingsdata, som ligger til grund for denne vurde-ring, men har indtil videre valgt at undlade dette på grund af usikkerhed om den ek-sakte sammenlignelighed imellem landene. Der er dog ingen tvivl om at tendensen peger på 75 procent af AW som det bedste standardmål.

Figur 2.5 viser indkomstfordelingen udtrykt ved Gini-koefficienter for de nordiske lande og udvalgte EU lande i 2012 (Gini-koefficienten er et spredningsmål for graden af ulighed i f.eks. en indkomstfordeling. Ved en helt lige fordeling er værdien 0 og ved den mest ulige fordeling er værdien 1).

Sammenlignet med andre lande er indkomstforskellene i de nordiske lande små. Forskellene er mindst på Færøerne, i Norge, i Island og Sverige og noget større i Fin-land og specielt i Danmark.

Ligheden i indkomstfordelingen i de nordiske lande er et resultat af mange faktorer. Indkomstoverførslerne og beskatningen har uden tvivl stor betydning for ligheden.

28

Figur 2.5 Gini koefficienter for de nordiske lande og udvalgte EU lande i 20121,2)

Kilde: EU- SILC; FO, Hagstova Føroya

1 Den reelle indkomst er 2011, fordi 2012-tal er baseret på 2011-indkomst 2 Færøerne 2011

29

Pensionisters indkomst sammenlignet med andre husstande

Figur 2.6 viser den disponible indkomst for par, hvor mindst den ene i husstanden er 65 år eller derover. Indkomsten er vist i pct. af den disponible indkomst for par under 65 år.

Som det fremgår af figur 2.6, har par på 65+ år i alle de nordiske lande en lavere gennemsnitlig disponibel indkomst end par, der er under 65 år. Det ses også, at ind-komsten for par over 65 år over de seneste år er kommet nærmere indind-komsten for par under 65 år, især i Island.

Figur 2.6 Indkomster for par på 65+ år i pct. af indkomster for par under 65 år, 2007-20131) 2007 2010 2013 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Danmark EU-27 Finland Island Norge Sverige Procent

Kilde: EU- SILC

30

Risiko for fattigdom

Indkomstmetoden er den internationalt mest anerkendte metode til måling af risiko for fattigdom på tværs af landegrænser. Der er tale om opgørelse af disponibel hustands-indkomst, og i udgangspunktet sætter indkomsten således en øvre grænse for hustan-dens forbrugsmuligheder og afledt heraf hustanhustan-dens velfærdsniveau. Traditionelt har nordiske lande foretaget opgørelse af 50 pct. af medianen af ækvivaleret disponibel indkomst, hvortil EU har stået bag tilsvarende 60 pct. af medianen i sine analyser.

Tabellerne 2.4 og 2.5 viser andelene af befolkningen, der lever i husstande med en indkomst under henholdsvis 50 og 60 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst i 2012.

Det skal dog bemærkes, at beregninger af risiko for fattigdom er sensitive i forhold til de definitioner, der anvendes. Det er især for enlige med børn, for enlige ældre og for par, hvor mindst den ene er fyldt 65 år, der er de største forskelle mellem landene og i forhold til EU-gennemsnittet.

At måle risiko for fattigdom ved hjælp af indkomstmetoden indebærer nogle udfor-dringer. Først og fremmest viser analyser baseret på denne metode, at nogle familier har lavere indtægt end andre. Hvorvidt de familier, der lever under niveauet for fat-tigdomsrisiko, lever et rimeligt liv, oplyser metoden intet om. Tilsvarende anvendes gælds- og ejendomsforhold ikke i opgørelsen, og derfor siger metoden heller intet om, hvorledes disse forhold påvirker familiernes mulighed for at leve et rimeligt liv.

Indkomstmetoden egner sig til at gøre sammenligninger af risiko for fattigdom mellem landene, da den ækvivalerede indkomst måles i forhold til medianen i hvert enkelt land. Imidlertid må andre metoder til måling af risiko for fattigdom anvendes ved sammenligning af levefod eller opfyldelse af sociale behov. Disse metoder be-skrives ikke nærmere her.

Tabel 2.4 Andel der lever i husstande med en indkomst på under 50 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst, pct. 20121

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige EU27

Enlige med børn 9,9 25,4 8,3 16,3 8,5 19,6 19,8

Enlige under 65 år 23,9 14,4 17,0 18,1 20,6 16,4 19,3

Par under 65 år 4,0 4,4 5,2 4,4 3,6 4,5 7,2

Par med børn:

- par med et barn 3,0 2,3 2,8 4,3 3,2 4,6 7,8

- par med to børn 1,7 3,5 2,3 3,6 1,0 4,1 9,8

Enlige 65+ 5,4 4,0 12,3 4,4 3,7 13,0 11,8

Par hvor mindst

den ene er 65+ 2,4 2,1 1,3 1,8 0,8 2,0 6,1

Alle husstande 7,5 4,2 6,0 5,4 5,7 7,6 10,3

Kilde: EU-SILC

1 Den reelle indkomst er 2011, fordi 2012-tal er baseret på 2011-indkomst

Indkomstmetoden viser generelt effekten af ordningerne i de nordiske lande, hvor særlige udsatte grupper kan modtage økonomisk støtte. Et formål med økonomisk omfordeling i de nordiske velfærdsstater, er at reducere befolkningsandelen, der

31 befinder sig i en økonomisk udsat position, selvom det kun er få af landene, der har udarbejdet målinger til at definere fattigdomsrisikoen nærmere.

Tabel 2.4 viser at enlige med børn i alle lande ligger under EU-gennemsnittet, mens tallet er noget højere på Færøerne, til forskel for gruppen af enlige under 65, hvor flere nordiske lande ligger over EU-gennemsnittet. Støtteordninger rettet mod familier med børn, som beskrevet i kapitel 3, kan forklare en del af denne forskel.

Ydermere viser tabel 2.4, at der i Finland og i Sverige forekommer en højere andel af enlige ældre i hustande med lav indkomst. Forhold der kan forklare dette, er nærmere beskrevet i kapitel 6.

Generelt viser opgørelsen at andelen af hustande, der består af par, ligger lavt i alle nordiske lande.

Tabel 2.5 Andel der lever i husstande med en indkomst på under 60 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst, pct. 20121)

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige EU27 Enlige med børn 20,8 46,5 21,9 28,4 19,1 35,9 34,5 Enlige under 65 år 30,3 20,9 29,3 25,2 27,3 26,7 27,1

Par under 65 år 6,3 7,9 8,8 5,8 5,2 7,3 10,9

Par med børn:

- par med et barn 5,4 4,8 6,6 6,8 6,0 8,6 12,7

- par med to børn 4,6 5,9 6,2 6,9 2,9 6,6 15,9

Enlige 65+ 20,6 50,3 38,4 7,7 26,8 35,7 23,7

Par hvor mindst

den ene er 65+ 11,2 4,3 6,3 2,7 1,4 6,6 12,6

Alle husstande 13,0 9,3 13,7 9,2 10,5 14,0 16,8

Kilde: EU-SILC; FO, Hagstova Føroya

1 Den reelle indkomst er 2011, fordi 2012-tal er baseret på 2011-indkomst

Andelen af husstanden, som vist i tabel 2.5, repræsenterer en større indkomst-gruppe end tabel 2.4, og derfor naturligt også større andel af husstandene i de nordi-ske lande. For gruppen enlige med børn er andelen på Færøerne og i Sverige højere end EU-gennemsnittet, og øvrige lande ligger noget under. For den øvrige gruppe af enlige under 65 år, ligger alle lande omkring EU-gennemsnittet, bortset fra Færøerne der ligger under, og Danmark og Finland, der ligger over.

Sammenlignet med tabel 2.4, er der i tabel 2.5 ikke samme forskel mellem de to husstandstyper, og det kan kun i nogen grad argumentere for, at sociale overførsler til familie og børn, kan forklare dette. For Færøerne er effekten af fripladsordningen til børneinstitutioner med til at præge dette forhold.

I de nordiske lande er andelen af husstande med par i risiko for fattigdom, lav i forhold til EU-gennemsnittet.

En særlig gruppe er enlige over 65 år, hvor der er stor forskel mellem landene. Hø-jest er Færøerne, og lavest er Island. De øvrige lande ligger omkring eller over EU-gennemsnittet. Regelbeskrivelsen i kapitel 6 vedrørende ældre kan i nogen grad for-klare dette forhold, herunder opgørelse af andelen af ældre i de nordiske lande, der modtager laveste socialpension.

32

Figur 2.7 Enlige med børn, der lever i husstande med en indkomst på under 60 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst, pct., 2003-2013 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Pct. Danmark Finland Island Norge Sverige EU27 Kilde: EU-SILC

For hustande i samme indkomstniveau, der alene består af enlige med børn, viser udviklingen i figur 2.7 et lignende stabilt niveau i Danmark og Finland. Derimod er niveauet i Sverige vokset kraftigt og ligger på niveau med gennemsnittet i EU-landene og dermed med den højeste andel af alle nordiske lande. Udviklingen i Norge og Is-land har vist en faldende tendens de senere år og dermed en reduktion i antallet af berørte hustande.

33

Figur 2.8 Den samlede befolkning, der lever i husstande med en indkomst på under 60 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst, pct., 2003-2013 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Pct. Danmark Finland Island Norge Sverige EU27 Kilde: EU-SILC

Udviklingen vist i figur 2.8 for husstande med ækvivaleret disponibel indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten i de nordiske lande viser, at alle lande er under det generelle niveau i EU, og dermed er færre husstande i risiko for fattigdom. I Danmark, Finland og Sverige er niveauet nogenlunde stabilt, hvor det i Norge og Is-land har været faldende siden 2009.

34

Kapitel 3

Familier og børn

Dette kapitel beskriver familiesammensætningen i de nordiske lande samt regler om og antal modtagere af forskellige ydelser i forbindelse med børnefødsler. Der beskri-ves derudover forskellige typer af børnepasning for børn i førskole- og skolealderen. Mens de nordiske lande anvender næsten samme andel af de sociale udgifter i pct. af BNP til familier og børn, er der en noget større forskel på EU-landenes udgiftsmøn-ster.

Tabel 3.1 Udgifter til familier og børn i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2011

Danmark 4,1 Belgien 2,2 Italien 1,4 Slovakiet 1,8

Færøerne 5,5 Bulgarien 1,9 Letland 1,1 Slovenien 2,2

Finland 3,3 Cypern 2,0 Litauen 1,7 Spanien 1,4 1)

Island 2,8 Estland 2,0 Luxemburg 3,6 Storbritannien 1,9 1)

Norge 3,1 Frankrig 2,5 Malta 1,2 Tjekkiet 1,2

Sverige 3,1 Grækenland 1,8 Polen 1,3 Tyskland 3,1

Holland 1,2 Portugal 1,2 Ungarn 2,8

Irland 3,4 Rumænien 1,5 Østrig 2,8

1 Foreløbige data

Kilde EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure and Receipts ; FO, Almannamálaráðið De nordiske lande adskiller sig fra de øvrige europæiske lande ved, at kvinder har en høj erhvervsfrekvens (jf. kapitel 4). Dette øger behovet for pasningstilbud til bør-nene, mens forældrene er på arbejde. Desuden er pasning af børn placeret under uddannelsessystemet i det øvrige Europa, og derfor er tallene i tabel 3.1 ikke helt sammenlignelige.

Et karakteristisk træk ved de nordiske familier er, at der er relativt mange enlige forældre med børn. I alle landene er der betydeligt flere enlige kvinder med børn end enlige mænd med børn. De mange enlige med børn skyldes de hyppigt forekom-mende opbrud i familieforholdene. 

35

Tabel 3.2 Antal husholdninger fordelt efter familietype, 2013

Danmark4) _{Finland Island}1) _{Norge Sverige}2,3) Antal husholdninger familier med børn i alderen 0-17 år (1.000) 771,9 575,7 49,0 636,0 1.113,2 - i pct. af alle familier 26,5 19,1 39,2 19,4 Heraf (pct.): - Gifte 59,1 60,5 56,3 53,7 77,5 - Samboende 17,3 19,0 24,3 24,8 - Enlige 23,6 20,6 19,5 21,5 22,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Fordelingen af børn (pct.) - 1 barn 41,9 43,5 40,8 45,1 43,4 - 2 børn 42,3 38,3 38,9 39,0 42,0 - 3 eller flere børn 15,8 18,2 20,2 15,9 14,5 Gennemsnitligt antal børn pr. husholdning 1,8 1,8 1,6 1,7 1,7 Antal husholdninger uden børn (1.000) 2.128,8 2.437,7 75,2 1.722,0 4.623,3 Heraf (pct.): - Gifte 26,7 25,2 46,5 29,7 26,8 - Samboende 8,6 9,0 5,2 7,5 - Enlige 64,7 65,8 48,3 62,9 73,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enlige med børn (pct.): Mænd 18,1 13,7 8,9 19,9 23,0 Kvinder 81,9 86,3 91,1 80,1 77,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enlige uden børn (pct.): Mænd 50,5 51,2 49,3 49,6 49,0 Kvinder 49,5 48,8 50,7 50,4 51,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitligt antal personer pr. husholdning 1,9 1,8 2,5 2,2 1,7

Kilde: DK, Danmarks Statistik; FI, Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Statistisk sentralbyrå; SV, Statistiska Centralbyrån

1 Tallene er hentet fra Hagstofa Islands udvalgsundersøgelse vedrørende levevilkår (EU-Silc)

2 Tallene er fremskrevet med hjælp af simuleringsmodellen FASIT og bygger på SCB's udvalgsundersø-gelse vedrørende husstandenes økonomi

3 Samboende inkluderet i gifte

4 Herudover er der 15.940 familier bestående af ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hjemmeboende børn i alderen 0-24 år

Figur 3.1 viser de gennemsnitlige disponible indkomster fordelt på familietyper målt i KKP–euro i 2012. Indkomsten er justeret (ækvivalent indkomst) i forhold til husstan-dens størrelse og sammensætning for at gøre de forskellige husholdningsstørrelser mere sammenlignelige (se bilag 1).

Formålet med figur 3.1 er at sammenligne forskellige husholdninger efter familie-typer, hvor figuren viser den disponible indkomst for de voksne i husstanden, hvorfor

36

husstande uden børn kun omfatter husstande uden ældre medlemmer. Især under enlige husstande er der mange studenter og andre, der ikke er i kontinuerligt arbej-de. Dette forklarer delvist de relativt lave indkomster for enlige voksne husstanarbej-de. I alle landene har enlige forsørgere de laveste indkomster.

I alle landene har par med mange børn en lavere indkomst end par uden børn eller et par med et barn. Antallet af børn forøger den divisor, der er anvendt til at bereg-ne den ækvivalente indkomst.

Desuden er der adskillige andre faktorer, der bidrager til niveauet i indkomsterne for de forskellige husholdninger efter familietyper. Beskæftigelsesgraden og uddan-nelse vil variere for de forskellige husholdninger efter familietyper, ligesom den gen-nemsnitlige lønindtægt stiger med alderen.

Figur 3.1 Ækvivalente gennemsnitlige disponible indkomster fordelt på familie-typer KKP-Euro 20121)

Kilde: EU-SILC data. Gennemsnitlig ækvivalent nettoindkomst i KKP 1 Den reelle indkomst er 2011, fordi 2012-tal er baseret på 2011-indkomst 2 2010

37

Kontantydelser til familier og børn

1

Dagpenge ved fødsel og adoption

I alle nordiske lande ydes der kompensation ved indkomstbortfald i forbindelse med fødsler de sidste uger før og mindst de første måneder efter fødslen. Der gives i alle landene en tilsvarende ydelse ved adoption.

I alle landene beror ydelsens størrelse på den tidligere løn, men ydelsen beror og-så på orlovsperiodens længde.

I alle lande kan der gives fuld løn i henhold til kollektive aftaler.

I Danmark er det en forudsætning for at opnå ydelsen, at man opfylder beskæfti-gelseskravet, dvs. at man enten har arbejdet i 120 timer inden for de seneste 13 uger, er berettiget til dagpenge, har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for den sidste måned eller er elev i lønnet prak-tik.

På Færøerne er det også en forudsætning for at opnå ydelsen, at man er tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller perso-nen modtager arbejdsløshedsdagpenge. Andre personer modtager behovsprøvet soci-alhjælp.

I de øvrige nordiske lande modtager personer, som ikke er tilknyttet arbejdsmar-kedet, også en ydelse. I Finland, Island og Sverige er der dog tale om et mindre beløb (et grundbeløb) og i Norge om en éngangsydelse, som hovedsagelig udbetales til mødre.

I alle landene kan moderen få kompensation for indkomstbortfald, hvis hun på grund af arbejde, der giver risiko for svangerskabet, eller hvis graviditeten har et sygeligt forløb, bliver nødt til at afslutte arbejdsforholdet tidligt i svangerskabsperi-oden. Reglerne for dette viser variation mellem landene, hvor der i nogle lande ud-betales barselsdagpenge, i nogle tilfælde sygedagpenge og i andre en særlig ydelse.

1 _{Ydelser der udbetales til børn som har mistet én eller begge forældre, omtales i kapitel 6.4. Særlige} 

38

Tabel 3.3 Reglerne for udbetaling af indkomsterstattende kontantydelser ved fødsel 2013

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige De nationale betegnelser for

ydel-ser Barsels-dagpenge Basils-gjald Föräldra- dagpen-ning Foreldre-penger ved fød-sel Föräldra-penning I erhverv (lønmodtagere)

Den maksimale periode (uger), hvori der kan ydes fødselsdagpenge 50

2) _{52 53 39 49/59}5) ₆₉

Fødselsdagpenge til mor

før fødslen (i uger) 1) 4 4-8 5-8 4 3 9

Fødselsdagpenge (i uger):

- Kun mor 18 14 18 13 14 8

- Kun far . 4 9 13 14 8

- Enten mor eller far 322) _{30 26}4) _{13 18/28 52}

Derudover:

Far sammen med mor 2 2 3 - 26) ₂8)

Er dagpengene skattepligtige? Ja Ja Ja Ja Nej Ja

Uden for erhverv

Det maksimale antal uger, hvori

der kan ydes fødselsdagpenge .. .. 53 39 59 69

Er dagpengene skattepligtige? .. .. Ja Ja Nej7) _Ja

Kan orlovsperioden

deles med faderen? .. .. Ja max. 26 for uger

Ja 5) Ja Kilde: DK, Beskæftigelsesministeriet; FO, Almannamálaráðið; FI, Folkpensionsanstalten;

IS, Vinnumalastofnun; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Försäkringskassan

1 De uger, moderen kan få dagpenge før fødslen, indgår i det samlede antal uger, moderen kan få fødselsdagpenge

2 Den fælles orlovsperiode på 32 uger kan forlænges med 8 eller 14 uger til 40 eller 46 uger. Den sam-lede orlovsperiode bliver hermed 58 eller 64 uger. Ved forlængelse af orlovsperioden sker der en nedsættelse af dagpengene, således at det samlede beløb for de 40 eller 46 uger svarer til dagpenge-ne for de 32 uger

3 En far der modtager forældredagpenge i de sidste 12 hverdage af forældredagpengeperioden har ret til fædredagpenge i yderligere 24 hverdage (såkaldte bonus fridage)

4 Hvis flere børn fødes samtidigt forlænges fødselsdagspengene med 60 dage for det andet og hvert derpå følgende barn

5 49 uger med 100 pct. erstatning eller 59 uger med 80 pct. erstatning

6 Faderen har ret til 2 ugers ulønnet orlov i forbindelse med fødslen. De to ugers orlov kan enten hol-des lige før barnet bliver født eller umiddelbart efter fødslen. I det offentlige og i store dele af den private sektor findes der imidlertid kollektivaftaler der giver lønkompensation i de to uger

7 Hvis moderen ikke har optjent ret til dagpenge udbetales et engangsbeløb, som er skattefrit. Faderen har ret til et engangsbeløb hvis moderen er død og/eller han har overtaget forældreansvaret alene 8 Man kan modtage fødselsdagpenge samtidigt for 4 uger, men disse dage er inkluderet i den samlede

antal dage med fødselsdagpenge. Derudover kan en anden forsikret end moderen kan modtage 2 eks-tra ugers ydelse i forbindelse med barnets fødsel

39

Tabel 3.4 Størrelsen af de indkomsterstattende kontantydelser ved fødsel 2013

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige

De nationale betegnelser for ydelser

Barsels-dagpenge Barsils-gjald

Föräldra- dagpen-ning Foreldre-penger ved fødsel Föräl-drapenning I erhverv (lønmodtagere)

Fødsels dagpengenes størrelse (pr. uge)

pct. af tidligere indkomst 100 2) _{100 70-90}4) _75-80 5) _{80/100 77,6/80}10)

Indkomstloft pr. uge for fuld

Kompensation, national valuta1) _{Intet loft 6.250 Intet loft 89.147 8.534}

Indkomstloft pr. uge for

fuld kompensation, KKP-Euro1) _{488,43 721,52}

Minimumsbeløb pr. uge,

national valuta 143 22.079 6) ₈₂₀8) _1.26011)

Minimumsbeløb pr. uge i KKP-Euro 115,05 120,97 63,50 106,53 Maksimumsbeløb pr. uge,

national valuta 4.005 6.2503) _{81.395 9.836}9) _6.623

Maksimumsbeløb pr. uge i KKP-Euro 371,63 489,79 761,70 559,9

Uden for erhverv

Dagpengenes størrelse (pr. uge),

national valuta 143 13.352 7) 8) _1.260

Dagpengenes størrelse (pr. uge)

i KKP-Euro 115,05 73,16 106,53

Kilde: DK, Beskæftigelsesministeriet; FO, Almannamálaráðið; FI, Folkpensionsanstalten; IS, Vinnumalastofnun; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Försäkringskassan

1 Indkomstloftet er den indtægtsgrænse (tidligere indkomst) som fødselsdagpengene er beregnet i forhold til. Beregningen af indkomstloftet sker efter forskellige principper i de enkelte lande

2 Ved forlængelse af den fælles orlovsperiode på 32 uger til 40 eller 46 uger sker der en nedsættelse af dagpengene, således at de i 40-ugersperioden svarer til 80 pct. og i 46-ugersperidoen til ca. 70 pct. 3 Maksimumbeløb pr. uge er fraregnet bidrag til feriepenge på 12 pct.

4 For de 56 første dage moderen har orlov er det 90 pct. af arbejdsindkomsten op til 54.552 Euro pr år. Indtægter over 54.552 Euro 32,5 pct. For de følgende 49 dage 70 pct. af arbejdsindkomsten op til 35.457 Euro per år

5 Indtægter de sidste 12 måneder før fødsel bestemmer kontantydelsen på følgende måde: de er 80 pct. af arbejdsindkomsten op til 46.512 ISK per uge, men 75 pct. af ugeløn øver det og til indkomst-loftet (69.767 ISK)

6 Minimumsbeløbet udbetales når beskæftigelsen har været 25 til 49 pct. Minimumsbeløbet når be-skæftigelsen har været 50 til 100 pct. er 29.637 ISK pr. uge. Der udbetales 29.637 ISK pr. uge til hel-tidsstuderende

7 Udbetales også når beskæftigelsen er mindre end 25 pct.

8 For mødre der ikke har oparbejdet ret til fødselsdagpenge kan der gives et engang beløb på 35.263 NOK per barn

9 Beregnet som fødselsdagpenge for erhvervsaktive bliver maksimalbeløbet 9.836 NOK per uge ved 100 pct. kompensation i 49 uger, eller 7.869 NOK ved 80 pct. kompensation i 59 uger.

10 Kompensationsgraden er 80 pct., men omregningsfaktoren for den tilgrundliggende indkomst gør at kompensationen bliver 77,6 pct.