SYGEPLEJERSKENS ERFARING I AT ARBEJDE MED BORGER DIAGNOSERET MED DIABETES OG DEMENS I EGET HJEM

1

SYGEPLEJERSKENS ERFARING I AT

ARBEJDE MED BORGER DIAGNOSERET

MED DIABETES OG DEMENS I EGET

HJEM

ET EMPIRISK INTERVIEWSTUDIE MED 10

SYGEPLEJERSKER I DANMARK

MIRNA HACHEM

Magisteruppsats Malmö Universitet

Omvårdnad: Examensarbete för magisterexamen 15hp Hälsa och Samhälle Specialistsjuksköterskeprogrammet vård av äldre 205 06 Malmö April 2020

2

SYGEPLEJERSKENS ERFARING I AT

ARBEJDE MED BORGER DIAGNOSERET

MED DIABETES OG DEMENS I EGET

HJEM

ET EMPIRISK INTERVIEWSTUDIE

MIRNA HACHEM

Hachem, M., Sygeplejerskens erfaring i at arbejde med borger diagnoseret med diabetes og

demens i eget hjem

.

Eksamensopgave for magistereksamen i ældresygepleje 15hp. Malmö Universitet: Fakulteten för hälsa och samhälle, Institutionen för vårdvetenskap, 2020.

Baggrund: Pleje af borger med diabetes og demens kræver betydelig planlægning og gennemgang, og der skal foretages løbende vurdering af patientens egenomsorgsevne, som blandt andet fødeindtag, og evnen til at administrere medicinen på en forsvarlig måde. Diabetes og demens kan manifesteres samtidigt, hvor den ene er potentielt livstruende, mens den anden forårsager et alvorligt progressivt tab af hukommelse og kognitiv funktion. Ved tilstedeværelsen af begge diagnoser, udsættes sygeplejersken for udfordringer med hensyn til at udføre sit arbejde når det kommer til at yde sygepleje interventioner til patienter, der har mistet evnen til at yde egenomsorg.

Formål: Studiets formål er at undersøge hjemmesyglejerskens erfaring i at yde sygepleje til ældre borger i eget hjem som er diagnoseret med diabetes og demens. Metode: Et beskrivende kvalitativ design, hvor data blev indsamlet med interviews (n=10) og transskriberede data blev analyseret ved hjælp af en kvalitativ

indholdsanalyse.

Resultat: Hjemmesygeplejersken arbejder opgavecenteret frem for personcentreret, hvor Sygeplejersken udtrykker at de er hverken fagligt eller personligt er klædt på til at kunne håndtere disse udfordringer, da retningslinjerne er for generelle og er ikke tilpasset den komplekse multisyge borger. Sygeplejerskerne efterlyser mere undervisning, mere forskning og flere specialiseret sygeplejersker på arbejdspladsen som er letter

tilgængelig, hvor sygeplejersken kan henvende sig ved behov. Der understreges at der også er behov for kontinuitet i arbejde da de demente borger har brug for tid og trygge rammer.

Konklusion: Sygeplejerskernes erfaring er at de dagligt udsættes for udfordringer, hvor sygeplejerskens kernekompetence og faglighed bliver sat på prøve. Sygeplejerskerne

udtrykker at de er hverken fagligt eller personligt klædt på til at kunne håndtere udfordringerne i forhold til kost, medicin og forebyggelse af komplikationer. De efterlyser mere forskning,

3

uddannelse inden for diabetes og demens. Sygeplejerskerne de mener at efteruddannelse vil løfte kompetencerne som vil være til gavne for disse borger.

Nøglelord: sygepleje, demens, diabetes, empirisk interviewstudie, hjemmesygepleje

4

NURSES’ EXPERIENCE IN PROVIDING

PARTIALLY COMPENSATING NURSING

CARE TO CITIZENS DIAGNOSED WITH

DIABETES AND DEMENTIA IN THEIR

OWN HOMES

A QUALITATIVE DESCRIPTIVE STUDY

MIRNA HACHEM

M. Hachem Nurses’ experience nursing care to citizens diagnosed with diabetes and dementia in their own homes

A qualitative descriptive study. Degree project for Master`s in nursing 15 credit points. Malmö University: Faculty of Health and Society, Department of Care Science, 2020.

Background: Care for patients with diabetes and dementia requires significant consideration and ongoing review. Continuous assessment of the patient's self-care must be carried out, not only with regards to food intake but also the ability to administer the medicine in an

appropriate manner. Diabetes and dementia can manifest simultaneously; the first being potentially life threatening; the second causing a serious progressive loss of memory and cognitive function. In the presence of both diagnoses, the nurse is exposed to challenges in performing their work in providing nursing interventions to patients who have lost their ability to provide self-care.

Aim: To gain insight into the home nurses’ experience in providing partially compensating nursing care to citizens with the diagnosis of Diabetes and dementia in their own home. Method: An interview study conducted with 10 home nurses in different municipalities in the Danish capital Copenhagen. Data was analyzed based on a qualitative content analysis.

Result: The Danish Home nurse experience in providing nursing is expressed in how the nurse describes the citizen's ability to self-care in their own home, the nurses’ experience in working preventatively and experience in providing partially compensating nursing, and with the nurses’ experience in relation to daily nursing challenges.

Conclusion: The nurse is experiencing daily challenges that expose the nurses’ core competence and professionalism to the test. The nurse expresses that they are neither professionally nor personally prepared to handle these challenges. They are looking for more research, better education, and more time to do their work.

6

INNEHÅLLSFÖRTECKNING

INDLEDNING ... 6

Diabetes ... 7

Demens i forbindelse med diabetes ... 8

Sygeplejerskens kompetenceområde ... 8 Orems Egenomsorgsteori ... 9 PROBLEMSTILLING ... 10 Formål ... 10 METOD ... 10 Design ... 10 Kontext ... 11 Udvalg ... 11 Rekruttering... Dataindsamling ... 11 Dataanalyse ... 12 Etiske overvejelser ... 14 RESULTAT ... 15

Udfordring på grund af mangel på egenomsorgsevne ... 15

Sygeplejerskens forbyggende arbejde ... 16

Kommunikation og samarbejde ... 18 DISKUSSION ... 20 Metodediskussion... 20 Resultat diskussion ... 21 KONKLUSION ... 24 REFERENSER... 26 BILAGOR ... 29

INDLEDNING

7

I Danmark skal Kommunerne yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning i henhold til Sundhedsloven (Kapitel 38, §138). Borgeren bliver således henvist til hjemmesygepleje enten via egen læge eller ved udskrivning fra hospital. Herudover kan kommunen selv træffe afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje (Vejledning om hjemmesygepleje nr. 102, 2006). Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling samt rehabilitering (Dons, 2006). Pleje af borger som er diagnoserede med diabetes og demens kræver betydelig tænkning i sygepleje område og løbende vurdering af patientens egenomsorgsevne, ikke kun med fødeindtag, men også med evnen til at administrere medicinen forsvarligt, forbygge komplikationer såsom hypoglykæmi, hyperglykæmi samt andre senkomplikationer som kan opstå på grund af ukontrolleret diabetes gennem længere tid (Puttanna & Padinjakara, 2017). Egenomsorgsevne er et begreb, der siden midten af 1970’erne har været en fast bestanddel af den sundhedsfaglige og sundhedspolitiske diskurs både nationalt og internationalt (Hansen & Tjørnhøj-Thomsen 2005). Egenomsorg er gennem årene blevet anvendt til at beskrive betydningen af at tage vare på og ansvar for sig selv, sin sundhed og velvære i forhold til at sundhedsfremme, forebygge og pleje (Sundhedsstyrelsen, 2005). Da diabetes og demens kan manifestere samtidigt, hvor den ene er potentielt livstruende, den anden forårsager et alvorligt progressivt tab af hukommelse og kognitiv funktion, udsættes hjemmesygeplejersken for udfordringer i at udføre sit arbejde i at yde sygepleje interventioner til borger, der delvis har mistet evnen til at yde egenomsorg (Brown et all.,2014) Udviklingen i sundhedsvæsenet stiller store krav til hjemmesygeplejen. Det gælder blandt andet den øgede specialisering inden for diabetes og demens sygepleje, accelererende patientforløb, det forstærkede fokus på systematisk kvalitetsudvikling og forbedring af patientsikkerheden. Udviklingen indebærer, at hjemmesygeplejen i øget omfang skal løse komplekse og specialiserede sundhedsopgaver hvor den endelige afgørelse skal træffes under hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret (VEJ nr. 102, 2006).

Diabetes

Diabetes er en kronisk sygdom, der kræver medicinsk behandling og borgerens angegement i egen behandling for at reducere risikoen for komplikationer (Kirkmann et all., 2012). Ældre borger med diabetes har højere sandsynlighed for tidlig død, funktionshæmning, accelereret muskeltab og flere diagnoser, såsom hypertension, kronarteriel hjertesygdom samt stroke end dem uden diabetes. Diabetes senkomplikationer inkluderer mikrovaskulære nyresvigt, retinopati, øget risiko for nedsat syn eller blindhed. Derude over er ældre borger med diabetes i større risiko end andre ældre for at udvikle flere almindelige geriatriske syndromer, såsom urininkontinens, skadelige fald og vedvarende smerte. Disse tilstande kan påvirke ældre borgeres egenomsorgsevne til selv at styre sin diabetes (Kirkmann et all., 2012). Borgerens engagement i egen behandling gør det muligt for borgeren at tage ansvar for egen behandling og kontrol over deres sygdom ved at udvikle færdigheder i at varetage opgaven selv inden for de forskellige aspekter af diabeteshåndtering (Sundhedsstyrelsen, 2017; Socialstyrelsen, 2018). Diabetes skyldes insulinresistens, hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin eller nedsat insulin produktion. Begge tilstande kræver livslang farmakologisk behandling med blodsukkersænkende midler og en justeret livsstil ændring med en afbalanceret diæt og regelmæssig fysisk træning (Sst., 2017). Ifølge de danske retningslinjer for diabetes, er de mest syge ældre med svær comorbiditet og er svækket, disse borgers særlige forhold kan påvirke tilgangen til pleje da det skal vurderes individuelt (Sst.,2017). Disse tendenser kræver et akut svar fra sundhedspersonalet her i blandt sygeplejen for at finde nye tilgange hvor hjemmesygeplejersken kan forbygge og reducere sene komplikationer (ibid). Desuden er det afgørende at finde nye måder at fremme en bedre livskvalitet for borgeren i eget hjem som lever med diabetes (Iversen et all, 2016). Derfor er det betydeligt svært at arbejde forbyggende i forhold til et diabetesregime i forbindelse med kronisk

8

kognitiv svækkelse, ikke mindst på grund af den hukommelsessvigt, der er forbundet hermed, men også for de forskellige stadier af forringelse af kognition, ændringer i miljøet eller plejepersonalet og det reducerede ernæringsindtag forbundet med kognitiv tilbagegang inklusive ændringer i metoden til administration af lægemidler (Puttanna et all., 2017).

Demens i forbindelse med diabetes

Den mest almindelige kroniske sygdom blandt ældre mennesker over hele verden er demens. Omkring 50 millioner mennesker i verden lider af en demenssygdom (World Health Organisation, 2017). I Danmark lever 85-90.000 mennesker med en demenssygdom. Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demenssygdomme hvert år (Videns center for demens, 2019). Demens er, uanset grund, en progressiv tilstand, der forårsager neuropsykologisk, neuropsykiatrisk og neurofunktionel svækkelse hos den person, der lider af sygdommen (Burns & Winblad, 2006).

Ordet Demens betyder "uden sjæl eller fra sindet" (Larsson & Rundgren 2010). Der er flere

forskellige sygdomme, der fører til demens og de mest almindelige demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body demens og Frontotemporal demens (SBU, 2008).

Demensforløbet afhænger af den underliggende sygdom som forårsager demensen. Alzheimers sygdom, som er den mest almindelige demenssygdom, ved forekommesten forårsager sygdommen at hjernen krymper med gradvis kognitiv forringelse, mens vaskulær demens kan involvere former for episoder med pludselig kognitiv forringelse (Burns & Winblad, 2006). Mennesker med diabetes har højere forekomster af demens, Alzheimers sygdom og vaskulær demens end personer med normal glukosetolerance (Xu et all, 2009). Almindelige symptomer på demens er

hukommelsesforstyrrelser, sprogvanskeligheder, orienteringsvanskeligheder, vanskeligheder ved at fortolke deres omgivelser, praktisk svækkelse og reduceret abstraktion. Disse symptomer har indflydelse på personen funktionsevne med stigende vanskeligheder med at tackle de normale aktiviteter i hverdagen når sygdommen udvikler sig (Markusson et all., 2003)

Hjemmesygeplejerskens kompetenceområde

Den specialiseret hjemmesygeplejerskes specifikke kompetenceområde er sygepleje, som er rettet mod patientens grundlæggende behov og oplevelser i det daglige liv. Plejen er rettet på patientens fysiske, psykiske, åndelige og kulturelle behov. Det betyder, at hjemmesygeplejersken yder omsorg, arbejder sundhedsfremmende, forbyggende og opnå det bedst mulige velvære og livskvalitet til døden indtræffer (SSF 2012). Når en person lider af demens og ikke længere kan beslutte sig selv, er det familiemedlemmer og plejepersonale, der træffer beslutningerne ud fra patientens behov (Ternestedt & Norberg 2014). Ældre voksne med diabetes er i højere risiko for kognitiv tilbagegang og institutionalisering (Cukiermanet all. 2005; Robertset all. 2014).

Den specialiseret hjemmesygeplejerske i ældreplejen bidrager til at give de ældre og pårørende en god og sikker pleje og kan dermed øge kvaliteten af pleje hos ældre. Den specialiseret hjemmesygeplejerske kan arbejde selvstændigt, udvikle sygepleje og være ansvarlig for at sikre de færdigheder, der er nødvendige for en god ældrepleje (SSF 2012). Den specialiseret sygeplejerske i ældreplejen bør arbejde både på en promoverende og forebyggende måde og løbende være opmærksom på og forebygge risici (ibid.). Dette kræver observation og vurdering af patientens basale og specifikke sygeplejebehov, og foreskrive relevante handlinger. Sygeplejen skal planlægges og udføres, og der skal evalueres effekt på patienten. Ved at arbejde med sygeplejeprocessen, vil hjemmesygeplejersken være i stand til at fremme sundhed samt forebygge sygdom (SSF,2012).

9

Orems Egenomsorgsteori

Sygeplejeteoretiker Dorthea Orems egenomsorgsteori blev introduceret i dansk sygepleje i slutningen af 1970’erne, og blev i begyndelsen af 1980’erne en fast del af teorigrundlaget for sygepleje på sygeplejeskoler for sundhedspersonale (Sst.,2005). Specielt inden for ældreplejen har Orems tankegang sat sig igennem i forskning og udvikling blandt andet i forhold til pleje af ældre og mennesker med diabetes (ibid.). Orem beskriver egenomsorg som menneskers evne til at varetage de funktioner, der er nødvendige for både at leve og overleve (Orem, 2001). Teorien fokuserer på værdier som selvstændighed og uafhængighed, og anskuer egenomsorg som et grundlæggende behov hos mennesker. Hun udtrykker tillid til den enkeltes evne til at kunne tage vare på sig selv, og til at den enkelte vil søge hjælp, hvis det er nødvendigt. Således anskuer Orem også egenomsorg som en tillært og målrettet aktivitet hos den enkelte.

Et menneske kan ifølge Orem siges at udøve egenomsorg, hvis det er i stand til at varetage følgende: - Understøtte livsprocesser og normal funktion

- Opretholde normal vækst, modning og udvikling - Forebygge eller kontrollere sygdom og skader - Forebygge eller kompensere for invaliditet - Fremme velvære.

På baggrund af dette udvikler Orem sin teori om egenomsorg. Selve egenomsorgsteorien er en meget kompleks teori, der består af tre adskilte teorier, i hvilke der indgår en lang række begreber og udtryk. Orems teori om egenomsorg kan underinddeles i tre selvstændige teorier:

• Den støttende eller uddannelsesmæssige sygepleje • Den delvist kompenserende sygepleje

• Kompenserende sygepleje

Den første teori handler om egenomsorg med fokus på de målrettede aktiviteter, den enkelte person gør på eget initiativ for sig selv eller sit netværk. Den anden teori handler om egenomsorgssvigt med fokus på, hvordan den enkelte udvikler sine egenomsorgshandlinger i forhold til stigende krav om egenomsorg. Den tredje teori handler om sygeplejesystemer med fokus på, hvordan hjemmesygeplejersken på forskellige måder kan kompensere for mangelfuld egenomsorgsevne ved at anvende henholdsvis støttende og undervisende systemer eller helt eller delvist kompenserende systemer.

Den delvis kompenserende sygepleje: Anvendes når patienten er i stand til at udføre nogle af opgaverne selv. Her er både hjemmesygeplejersken og patienten aktiv. Plejerne yder konkret bistand, men sikrer også, at den fysiske og mentale ramme er sådan, at patienten kan klare sig meget (Orem, 2001). Borger der er afhængige af hjemmesygeplejen, udgør en sårbar gruppe, hvor de fleste af dem er med etablerede mikro- og makrovaskulære komplikationer, som et resultat af langvarig diabetes sygdomshistorik. Mange borger som er afhængige af hjemmesygeplejen, er ikke i stand til at kontakte egen læge for at anmode om Hba1c niveauer eller ændringer i deres diabetesbehandling, og er helt afhængige af andre til følge op på deres behandling (Socialstyrelsen, 2018).

10

PROBLEMSTILLING

Forekomsten af både diabetes og demens er stigende, og hjemmesygeplejersker i både den primære og sekundære sektor er i stigende grad tilbøjelige til at støde på patienter, der har begge diagnoser. Sameksistensen af de to diagnoser kan have enorme konsekvenser som komplikationer fra en tilstand, som har en væsentlig indflydelse på den anden. Kognitive svækkelse hos ældre borger gør at de oplever hukommelsessvigt, indlæringsvanskeligheder, og evnen til logisk tænkning bliver mindre. Borger som bor i eget hjem opleves som frisk til at komme på plejehjem, men er syg til at klare sig selv i eget hjem i forhold til deres diabetes kontrol og ernæring. Da borgerens egenomsorgsevnen bliver mindre på grund af demens, bliver hjemmesygeplejerskens rolle i hjemmet at yde kompenserende sygepleje og tage hensyn til den ældre persons helbredstilstand og egenomsorgsevne i eget hjem.

Formål

Studiets formål var at undersøge hjemmesygeplejerskens erfaring i at arbejde med borger diagnoseret med diabetes og demens i eget hjem.

METOD

Design

For at undersøge og besvare problemformulerings formål er der udført en kvalitativ empirisk interviewstudie med 10 hjemmesygeplejersker i 4 forskellige kommuner i Danmark.

En forsker skal danne det bedst mulig studiedesign, gennem nøjagtig og omhyggelig planlægning baseret på eksisterende forhold ved, at identificere tilgængelige ressourcer. For det første er der kortlægning af eksterne ressourcer, tid og potentielle deltagende hjemmesygeplejersker, fordi nogle metoder til dataindsamling og dataanalyse er

omkostninger og tidskrævende, og valg af metoder skal tilpasses sådanne begrænsninger En kvalitativ tilgang er ifølge Polit og Beck (2004) og Alvesson og Sköldberg (2008) egnede derefter historier om oplevelser og erfaringer studeres, og formålet er at beskrive disse (ibid.). At opnå viden om erfaring kræver en kvalitativ tilgang, da den bidrager til at personen reflekterer over ens erfaringer og forforståelse (Paulsson, 2008). Således er der en kvalitativ semi-struktureret valgt interviewformular som en

dataindsamlingsmetode se bilag1.

Ifølge Kvale og Brinkmann (2014) indeholder et interview guide forslag til spørgsmål, der kan omformuleres og muligheden for at stille supplerende spørgsmål om, hvad sygeplejersken siger. Denne metode er ifølge Lundman og Hällgren Graneheim (2008)

11

betyder det, at forskeren skifter mellem nærhed og afstand til det, der studeres, og at forskeren således bliver involveret og deltagende i interviews.

Kontext

Studiet gennemført under foråret 2019. Hjemmesygeplejersken er hjemmesygeplejersker som arbejdede i forskellige kommuner på Sjælland i Danmark, hvor de møder til dagligt disse borger i eget hjem, og oplever dem i deres vante omgivelser.

Udvalg og rekruttering

For at udføre rekruttering brugte forfatterne enhedsledere, der fungerede som såkaldte gatekeepers med hjemmesygeplejersken. Hjemmesygeplejerskernes erhvervserfaring inden for sygeplejen strækker sig fra 3 – 30 år, Blandt informanterne var der en

hjemmesygeplejerske som arbejdet som demens konsulent, og en som var specialiseret inden for neurologi. Udvælgelsen er ifølge Polit & Beck (2017) også relevant, når informanter skal rekrutteres fra en særlig sygeplejeinstitution. Størrelsen af udvælgelsen afhænger bl.a. af formålet med undersøgelsen. Graneheim & Lundman (2004) mener, at deltager størrelsen er vigtig for at sikre pålideligheden af indholdsanalysestudiet

forskningsspørgsmålet og hvor rigeligt interviewmaterialet er. I studiet blev målet minimum 10 deltager da det er et tilstrækkeligt antal deltager for at belyse en afgrænset problemstilling.

Inklusionskriterier til studiet:

- Autoriseret hjemmesygeplejersker med mindst 2 års erfaring

- Hjemmesygeplejersker som udfører hjemmesygepleje i kommuner på Sjælland i Danmark.

- De skal forstå og tale dansk. se bilag 2

Interviewerne er blevet gennemført med 10 hjemmesygeplejersker, som arbejder i hjemmesygeplejen på forskellige kommuner omkring den danske Hovedstad København samt andre nærliggende byer som Hillerød, Greve og Gladsaxe og Rødovre kommune. Silverman (2005) beskriver ’gatekeepers’ som en måde at etablere kontakt til

informanter via lukkede settings, f.eks. en hjemmesygeplejerske (Silverman, 2005). En daglig leder var den første ’gatekeeper’, som kunne hjælpe med at etablere kontakt til de forskellige hjemmesygeplejersker. Al kontakt sket via e-mail. Se bilag 3

Alle 10 adspurgte hjemmesygeplejersker fra de forskellige kommuner takket ja til at deltage, og de blev informeret om at det var frivilligt at deltage i studiet.

Dataindsamling

For at besvare problemformuleringen har forfatteren valgt at bruge interviews som en dataindsamlingsmetode, da det er hjemmesygeplejerskernes subjektive oplevelser, der er interessante for undersøgelsen (Polit & Beck 2014).

Interviewerne blev udført efter en semistruktureret teknik. En semistruktureret interviewguide med horisontale spørgsmål blev brugt til at sætte

hjemmesygeplejerskerne i stand til at beskrive deres erfaringer i deres egne ord (Polit & Beck, 2014).

12

Deltagerne fik mulighed for at vælge både sted og tid til gennemførelse af interviews. Forfatteren havde den aktiv rolle i at stille spørgsmålene i henhold til interviewguiden se

bilag 1.

Interviewerne indledes med at stille åbningsspørgsmål, hvor informanten blev bedt om at beskrive en bestemt situation hvor vedkommende fortæller om sin erfaring.

Interviewguiden starter således med:

Kan du fortælle om dine oplevelser med borger som er diagnoseret med både DM og demens?

- Kan du prøve at beskrive en situation?

Hvordan opleverdu at dine kompetencer som hjemmesygeplejerske kommer til udtryk?

- I forhold til Nutrition? - Prævention?

Jonsson, Heuchemer og Josephsson (2012) mener, at et sådant åbningsemne kan gøre informanten synlig subjektiv erfaring og at dets værdier naturligt kan stige (ibid.). Til at få dybde og variation af data om erfaringerne med at udføre delvis kompenserende sygepleje blev der stillet opfølgende spørgsmål (Polit & Beck, 2004). Interviewerne varede mellem 13 og 29 minutter og blev optaget på 2 mobiltelefoner. Alle interviews blev transskriberet i den rækkefølge, de blev udført, og alle deltagere er uidentificerede og er i stedet navngivet med et tal mellem et til ti.

Forsker kan aldrig være sikker på, at metoden til dataindsamling giver data, der reflektere hjemmesygeplejerskens reelle kontekst. Det ord, der bruges af

hjemmesygeplejersken, kan ikke svare til forskers syn på deres betydning. Andre vildledninger kan opstå på grund af at hjemmesygeplejersken ikke fortæller hele sandheden, eller at være ude af stand til at udtrykke sig eller blive påvirket af hvad de synes forskeren ønsker at høre af svar (Burnard, 1995).

For eksempel var der flere af hjemmesygeplejerskernen som stoppet op efter hvert svar og spurgte forfatteren om det er korrekt det de siger. Forfatteren har derfor flere gange holdt dem fast i at der er ingen rigtige eller forkerte svar, da deres meninger og

erfaringer er det eneste gyldige i studiet. Dataanalyse

Analysemetoden er udført ifølge Burnard (1995) hvor formålet med alt dataanalyse at organisere, uanset om det er inden for en positivistisk eller naturvidenskabelig

forskningstradition.

Formålet er at fremkalde en mening fra de indsamlede data samt danne realistiske konklusioner. I kvalitative indholdsanalyse, data præsenteres ord og temaer, hvilke gør det muligt at danne en vis fortolkning af resultaterne.

Valget af analysemetode afhænger af, hvor dybt det er inden for analysen, at forskeren forsøger at reflektere hjemmesygeplejerskens udsagn om et emne (Burnard,1995). Analysearbejde opstartet efter at alle interviews var afsluttet. Analysemetoden kan anvendes på forskellige slags tekster, og at fortolkning kan udføres på forskellige

13

niveauer gør det til nyttig i forskellige forskningsområder. Forskning i sygeplejen hvor kvalitativ indholdsanalyse er blevet brugt til blandt andet at gennemgå og fortolke udskrifter af indspillede interviews. I kvalitativ indholdsanalyse er der fokus på at beskrive variationer ved: identificere forskelle og ligheder i teksten (ibid.). Teksten indeholder både manifest indhold og en latent besked. Manifestet handler om det tekstuelle og indlysende indhold, og det den latente meddelelse inkluderer den underliggende meddelelse af en tekst, og den udtrykkes af en tolk niveau (ibid.). En forudsætning for at bruge metoden, er det interviewene transskriberes i deres helhed. Den transskriberede tekst udforskes med en ambition om at gruppere lignende typer udsagn og ideer i teksten (ibid.). Undersøgelsen inkluderer både manifest og latent indhold og er blevet implementeret baseret på følgende trinse tabel 1.

Trin 1

Interviewerne blev transskriberet som Word-dokumenter og trykt for at være i stand at følge de forskellige interviews gennem analysen. Teksten blev derefter læst flere gange til skabe en holistisk forståelse. Efterfølgende blev meningsenheder fremhævet og korte sætninger kaldes dette åben kodning ifølge Burnard (1995) og opsummerer dele af teksten. Hele interviewteksten blev placeret i en analysetabel oprettet i et Word-dokument, derefter blev de valgte sætningsenheder kopieret og placeret i den næste kolonne i tabellen.

Trin 2

Det næste trin ifølge Burnard (1995) består i at gruppere og kondensere

meningsenhederne hvilket betyder gentagelser og overflødige ord fjernes uden at

meningen forsvinder. Sætningsenhederne blev kondenseret og fik derefter en kode. Også kondenseret tekst og koder blev indtastet i analysetabellen i Word-dokument.

Trin 3

I dette trin fortsætter analysearbejdet ifølge Burnard (1995) ved at gøre analysen mere overskuelig. Koderne blev udskrevet og derefter udskåret på en klar måde

sorter koder, der havde den samme slags betydning og således danner underkategorier, som resulterede i 6 underkategorier. Meningsenhederne, de kondenserede

meningsenheder, koder og underkategorier blev placeret i analysetabeller i det originale Word-dokument.

Trin 4

I det fjerde trin blev underkategorier samlet og dannet tre overordnede kategorier

der tilsammen repræsenterer en induktiv analyse af materialet. Dannelsen af det samlede kategorierne blev mere tydelige, da forfatteren begyndte at skrive resultatet.

Under hele processen skal forskeren overholde et kvalitativt perspektiv, og

hovedspørgsmålet er at opnå troværdighed, der gør resultaterne så troværdige som muligt. Men i indholdsanalysen kan forskellige troværdighedsbegreber vælges i diskussionen om troværdighed (Long & Johnson, 2000).

14 meningsenhe d Kondenserende meningsenhed Kod Underkatego ri hovedkatego ri Tema ”det er en svære oplevelse at arbejde med” ”at hun flere gange glemte sin insulin” Borgerens demens begrænser samarbejdet med hjemmesygeplejerske n. Oplevelsen Af Samarbejde t Sårbarhed I forhold til borgens situation Udfordringer Manglende kompetence medfører store udfordringe r

”Jeg havde det lidt underligt med det da jeg syntes at det var ikke ordentlig sygepleje eller korrekt det jeg udført der”

Oplevelsen af at hjemmesygeplejerske ns kompetencer sættes på prøve

Og føler sig ikke tilstrækkeligt Oplevelsen af at man sættes på prøve Manglende Kompetencer I forhold til demens og diabetes Kompetence Etiske overvejelser

I dette studie er der menneskelig engagering, og det er derfor vigtigt, at der blev taget hensyn til etiske aspekter under hele interviewet. Undersøgelsen er et speciale, så der ikke kræves nogen etisk gennemgang i henhold til loven om etisk gennemgang af forskning, der vedrører mennesker (SFS, 2003: 460).

Hjemmesygeplejersken har modtaget mundtlige og skriftlige oplysninger om formålet med undersøgelsen, og at interviewene vil blive indspillet. De blev også informeret om, at deltagelse er frivillig og kan annulleres når som helst ifølge WMA-erklæring fra Helsinki (2013). Både mundtligt og skriftligt samtykke er opnået af forfatteren. Hjemmesygeplejersken vil forblive anonyme, når de præsenteres i

undersøgelsesresultaterne. Alle personer og steder fra undersøgelsen vil ikke blive identificeret. Alle oplysninger, der er givet i undersøgelsen, er blevet behandlet fuldstændigt fortrolige i overensstemmelse med god forskningsetik (WMA-erklæring, 2013; Polit & Beck, 2014). Materialet vil blive destrueret efter godkendelse af

undersøgelsen.Forforståelse

Inden start på undersøgelsen havde studieforfatteren en forforståelse i form af at selv være en dansk sygeplejerske og arbejder som hjemmesygeplejerske i Danmark. har Studieforfatteren har arbejdet med ældre borger som både var diagnoseret med demens og diabetes og kender til problemstillingerne. Studieforfatteren har forholdt sig neutral igennem hele undersøgelsens forløb, og har ikke påvirket udfald eller resultat.

15

RESULTAT

Resultatet er bygget på interviews afholdt med 10 forskellige hjemmesygeplejersker, hvor 2 af de interviewet hjemmesygeplejersker var mænd, og samtlige arbejder i den kommunale hjemmesygepleje i 4 forskellige kommuner på Sjælland i Danmark, arbejdserfaring fra 3-30 år.

Hjemmesygeplejerskens oplevelse af at yde delvist kompenserende sygepleje, som defineret af Orem, til ældre, der bor i deres eget hjem og med diagnoserne af diabetes og demens blev fortolket som forståelige ud fra de tre hovedkategorier: Udfordring,

forebyggelse og kommunikation og samarbejde.

Udfordring på grund af mangel på egenomsorgsevne

Hjemmesygeplejerskernes erfaring af borgeren er, at det er en sårbar gruppe fordi de ikke længer kan varetage egenomsorgsopgaven og at hjemmesygeplejerskens opgave er meget andet end at måle blodsukker. Hjemmesygeplejersken udtrykker at de oplever at borgerens problem er mere demensen end diabetes hvor de bruger for lang tid på at påminde borgeren om behandling og kost. Hjemmesygeplejersken føler at de til tider må handle modsat retningslinjerne, da de må arbejde problemløsende på plads og akut da borgeren har et forringet samarbejdes forståelse og et mindsket sygdoms indsigt.

” Jeg havde det lidt underligt med det da jeg syntes at det var ikke ordentlig sygepleje eller korrekt det jeg udført der” (info.6)

”Jeg ved at jeg gik imod retningslinjerne, men jeg var nødt til det ellers kunne jeg ikke hjælpe borgeren” (info.2)

Hermed er deres erfaring er at, borgeren lider af comorbidet, og retningslinjerne er ikke tilrettelagt til borger som er multisyge, samtidige med at de er diagnoseret med diabetes og er kognitiv svækket. De oplyser at borgeren ofte er overladt til sig selv, og det gør at det bliver svært for borgeren at kontroller deres diabetes. Hjemmesygeplejersken fortæller at grunden til at borgeren oplever de større udsving i deres blodsukker værdier er deres demens da de mister deres lyst til mad, eller at de ofte har svært ved at de huske at spise eller at de overspiser.

” Vi har flere gange stået i den situation at borgeren ikke havde noget mad i hjemmet da hun har spist det hele!” (info.8)

” jeg oplever det problematisk når jeg ikke kan forklare borgeren hvad hun burde spise, da jeg er sikker på at hun har glemt alt det jeg har stået og sagt til hende i det øjeblik jeg er gået ude af døren” (info.4)

16

De fortæller at de oplever borgeren oftest bliver udsat for urinvejsinfektion på grund af deres ureguleret diabetes. De oplever at borgeren bliver mere konfus, og har større risiko for fald i eget hjem eller at borgeren viser markant ændring i adfærd. Borger som er diagnoseret med diabetes og demens har et skævt forløb, da ydelsen delegeres til andre faggrupper som har mindre kompetencer som at måle blodsukker og hjælpe med indtagelse af medicin og støtte til ernæring, eller at borgeren skal kunne varetage det selv. Deres erfaring er at de bliver inkluderet i behandlingsforløbet først når noget går galt hos borgeren. Hjemmesygeplejerskens erfaring er at borgerens udfordring i forhold til deres demens er endnu større end deres udfordring til deres diabetes da deres behov ikke dækkes tilstrækkeligt.

Den ene af hjemmesygeplejerskerne siger således,

”jeg kan godt huske det fordi hans insulin skulle reguleres, han var så forvirret at han ikke vidste om han skal stikkes eller om han skal trække sig tilbage, hans problem var mere hans demens end hans diabetes, så for mig var det svært da jeg ikke vidste hvad der skulle ske da jeg både skulle tænke på hans insulin pen eller hans demens jeg skulle tænke på” (info.5)

” at hun ikke længere tog sin insulin eller hun tog dem uregelmæssigt og det var så svært at overtale hende til at give os lov til at overtage”(info.7)

Hjemmesygeplejersken oplever at jo længere ind i demensgraden borgeren er, jo sværere er det for hjemmesygeplejersken at komme igennem til borgeren mentalt og kognitivt, da borgeren vil have svært ved at udtrykke sig selv og sine behov. Samt at

Hjemmesygeplejersken udtrykker at det bliver sværere at yde sygepleje, da de oplever at selve behandlingen stagner hvilket forhindre hjemmesygeplejersken i at yde den

sygepleje som er mest værdig.

Hjemmesygeplejerskens forbyggende arbejde

Hjemmesygeplejerskens erfaring i at forbygge hypoglykæmi eller hyperglykæmi i forbindelse med diabetes samtidige med en demens diagnose er til tider en udfordrende opgave. Hjemmesygeplejersken oplever at deres forsøg på forebyggelse ikke kommer den ældre borger til gavn da de ikke føler at deres råd og information bliver forstået eller husket.

I kategorien forebyggelse og at yde delvis kompenserende sygepleje, reflekter hjemmesygeplejerskerne over deres styrke og svagheder i at forbygge akutte

komplikationer i form af hypoglykæmi eller hyperglykæmi i forbindelse med diabetes. Blandt hjemmesygeplejerskerne er der usikkerhed i forhold til hvad og hvordan der skal forbygges, men at alle er klar over at kost og motion er vigtig når borgeren er

diagnoseret med diabetes. Hjemmesygeplejersken oplever samarbejdes vanskeligheder når borgeren bliver overladt til sig selv i lang tid inden hjemmesygeplejersken bliver inkluderet i behandlingen, der fortæller de at de oplever udfordringer i at forebygge forværring senkomplikationer, som opstår på grund af forhøjet blodsukker i kroppen over en længere periode. Eksempel på senkomplikationer er diabetes fod sår som skyldes skade på blodkar og nerver, nyre, syn, hjerne og hjerte. Det skyldes at demensen bliver

17

opdaget for sent, da mange af de ældre bor alene eller har mindre resurse stærke pårørende. Hertil udtrykker hjemmesygeplejerskerne sig således:

” jeg ved simpelthen ikke hvor det er gået galt, mens vi kommer hjem og hælder piller op til hende, hvor vi jo kunne se hvad hun har fået…. Steno har jo fulgt op om hende, men på en måde har de ikke rigtig givet os… hvad kan man sige… informationer omkring hende, for hun har gang på gang mødt op uden blodsukker dagbog og det jo klart hun kunne dårligt klare sig derhjemme så…” (info.8)

”hun var ligesom på et niveau ligesom der var en mistanke om at hun ikke længere tog sin insulin eller hun tog dem uregelmæssigt og det var så svært at overtale hende til at

De beskriver selv at de altid forholder sig til kernekompetencer som at råde og vejlede, hvor de beskriver hvordan de fortæller borgeren om ernæring, og at spise sundt samt at lave motion. Hjemmesygeplejersken fortæller at de udfører deres pligt inden for deres kompetenceområde som er ifølge sundhedsstyrelsen hvor målet er at styrke, støtte og erstatte borgerens egne ressourcer til at bevare og genvinde sundhed. For at kunne løse og reducere sundheds- og sygdomsproblemer samt danne forudsætninger for øget velbefindende og mestring af egen situation, lindre lidelse eller give støtte til en værdig død.

Omdrejningspunktet er borgeren i dets livssituation, dets opfattelser, reaktioner og symptomer i forhold til sundhed, sygdom og behandling, hvor ernæring og medicin er en del af det. Samtidige oplever de usikkerhed i egen faglighed da de indser at opgaven er langt mere end at måle blodsukker.

”Jeg er ikke ekspert i ernæring men jeg føler at jeg har basal viden om hvad en patient med hypoglykæmi eller hyperglykæmi skal have og hvad der er varieret kost og fiber. Og at når man bliver ældre at man skal vende kostpyramiden på hovedet. Men jeg oplever at det er svært når man har med en diabetiker at gøre” (info.2)

”Jeg synes selv at det er svært at forbygge, da det ikke altid lykkes at forbygge især når de har demens over sig. jeg synes ikke at det altid føles som en succes, da det er meget svært, det svinger rigtig meget” (info.6)

De fleste hjemmesygeplejersker oplever at de har gode erfaring med at forbygge indlæggelser, de har fokus på at forbygge UVI, forhøjet glukose og decubitus.

Hjemmesygeplejersken ser resultat på deres forbyggende arbejdsindsats, men oplever udfordringer i forbindelse med at andre samarbejdspartner som egen læge, Steno og diabetes ambulatorie som ikke videre giver vigtige beslutninger om behandlingsforløb. De oplever udfordringer i forbindelse med demensdiagnosen, hvor de udtrykker at ved mangel på arbejdserfaring med borger som er diagnoseret med demens, kan

18

”Men det kan være svært når der er demens hvis man ikke har så stor erfaring med demens at man kan misse meget af signalerne i forhold til symptomer og i forhold til diabetes” (info.5)

”i forhold til hendes almindelig tilstand fordi hun var rigtig træt hele tiden og forvirret, delvis på grund af sin demens men også på grund af sin store ubalance i hendes

blodsukker” (info.1)

”Udfordringerne kan være at vi får lidt informationer, og vi har ikke tid at gennemgå alle borger, især de borger som bliver udskrevet på eftermiddagen” (info.4)

Kommunikation og samarbejde

Blandt udfordringerne som hjemmesygeplejersken fortæller om, er kommunikationen og rådgivning. Da det er en vigtig del af hjemmesygeplejerskens daglig arbejde føler de fleste at det er en hindring. Hjemmesygeplejersken har en følelse af at de fortæller

samme ting gentagelige gange hverdag, hvor de fortæller at det er absolut en udfordring i forhold til sygeplejen.

”Det er svært for mig hvis det er i forhold til diabetes og demens da borgeren ikke helt husker det jeg prøver på at forklare borgeren, også det at man har svært ved at fortælle borgeren hvorfor man kommer,

det er ikke altid nemt arbejde” (info.1)

Hjemmesygeplejersken fortæller at blandt udfordringerne er at finde en måde at kommunikere med borgeren da som hjemmesygeplejerske erfare at udfordringen er at acceptere at de ikke kan lave om på de forhindringer som de oplever eller lave om på borgeren da kognitivsvækkelsen er endnu større udfordring end diabetesdiagnosen. De føler at de ofte må gå fra borgeren hvor de føler sig nød til at acceptere at det er det bedste de kan få ud af dagen.

”det er en udfordring, men det er noget som hjemmesygeplejerske skal kunne accepter og får det bedste ud af dagen. Men det er absolut en af de store udfordringer” (Info.5) ”Det er svært for mig hvis det er i forhold til diabetes og demens da borgeren ikke helt husker det jeg prøver på at forklare borgeren, også det at man har svært ved at fortælle borgeren hvorfor man kommer, jeg bruger meget det non verbale kommunikation” (info.9)

Hjemmesygeplejersken fortæller at blandt de daglige udfordringer er samarbejdet med borgerens pårørende, da de oplever at samarbejdet varigere i styrke, da det afhænger af om borgeren har ressourcestærke eller svage pårørende.

Deres oplevelse af samarbejdet med borgerens pårørende betyder meget for borgerens velfærd og livskvalitet, da de oplever borgere som er alene og overladt til sig selv. Især den gruppe borger der oftest lider af komplikationer og har en dårlig opfølgning i forhold til diabetes kontrol.

19

”vi bliver inkluderet når noget går galt hos borgeren,

der var heller ikke et godt samarbejde med familien som købte store mængder af sukker, olie, og madvare som hun slet ikke burde spise” (info.1)

De fortæller at blandt udfordringerne er samarbejdet med borgerens pårørende, da hjemmesygeplejerskn og pårørende har forskellige syn på livskvalitet og hvordan det opleves da pårørende mener at livskvalitet er at borgeren skal spise og drikke som de har lyst. Hvilket er et problem ifølge hjemmesygeplejersken da de føler at de udsætter borgeren for ubalance i forhold til diabetes, men at det også forhindre

hjemmesygeplejersken i at arbejde forbyggende. De fortæller også at der er pårørende som er forstående og er godt informeret om livet som diabetes og demens.

”jeg har været i flere situationer hvor familien blev kontaktede og blev informerede om at det er uholdbart, at der er købt utrolige mange madvarer som var ekstrem

sukkerholdige kager, der var chokolade over det hele i hjemmet og så videre. De har ikke ønsket at rette sig efter hjemmesygeplejerskens vejledning i forhold til det, der blev sagt at hun kun har et liv og det er en gammel dame og hun skal leve som det passer hende. Det var det svar vi modtog fra familien” (info.1)

De fortæller at blandt de udfordringer som de oplever er først og fremmest mangel på undervisning til hjemmesygeplejerskerne, de mangler flere redskaber til hvordan man samarbejder for at kunne håndtere disse udfordringer, hvor der efterlyses flere kursuser som retter sig mod diabetes og demens samt at optimere deres viden og især det at der kommer ny forskning hele tiden, og at der kommer flere ældre i samfundet.

Hjemmesygeplejersken udtrykker tilfredshed med at der er ressourcepersoner som de kan henvende sig til ved behov, men oplever at det ikke altid er løsningen da

ressourcepersonen kan ikke håndtere alle de udfordringer som hjemmesygeplejersken oplever til dagligt.

” Der skal være flere ressourcepersoner, da det er 2 typer af udfordringer som spreder sig og vi oplever det mere og mere i vores travl hverdag” (info.3)

”vi kan godt gøre det at vi kan uddanne os lidt mere, lære borgeren at kende bedre, gå i dybden, flere ressourcepersoner” (info.4)

Hjemmesygeplejersken opgiver at tid i hjemmesygeplejerskens hverdag er meget værdig fuld, i forhold til de ydelser som de er bestilt til at udføre hos borgeren.

Hjemmesygeplejersken oplever at med deres travl hverdag og mangel på

hjemmesygeplejersker udsætter borgeren, på trods af at der er hjemmesygeplejersker som er selv visiterende.

”Jeg tror at det kan blive bedre ved at give bedre tid til den enkelte om det er flere hænder det ved jeg ikke, men at man kan få mere tid hos borgeren, det føles som noget jeg godt kan brug. Tid er noget der skal prioriteres i hjemmeplejen når man arbejder med demente” (info.3)

20

DISKUSSION

Metodediskussion

Da undersøgelsen skulle undersøge hjemmesygeplejerskernes oplevelse, blev en

kvalitativ metode med interviews anset for at være relevant og derfor anset for passende forskningsstrategi for at få adgang til hjemmesygeplejerskens erfaringer og oplevelser. De udvalgte hjemmesygeplejerskers erhvervserfaring inden for sygeplejen strækker sig fra 3 – 30 år, og det er på baggrund af novice til ekspertprincippet.

Fordelen ved at interviews er en egnet dataindsamlingsmetode, når formålet er at forstå fænomener. Det har givet en øget mulighed for at forstå hjemmesygeplejerskens oplevelser ved at de udtrykke i deres egne ord hvordan de oplevede forskellige situationer. Ulemperne har dog været, at interviews er tidskrævende at indhente og transskriber, og samtidig gør det vanskeligt at dække et større geografisk område (Danielsson 2017).

For at besvare problemstillingen blev der derfor omfattede kun hjemmesygeplejersker, som er ansat i den kommunale hjemmesygepleje med mindst 2 årserfaring inden for sygeplejen.

I studiet deltog 10 hjemmesygeplejerske, hvor 10 ansås for at være et minimum for et acceptable tal for mit forskningsarbejde. Informanterne arbejder i kommuner inden for den danske Hovedstad København og omegn. Derudover varierede

hjemmesygeplejersken i forhold til alder og erhvervserfaring. Dette kan ses som en styrke i undersøgelsen, da det anses for variation i besvarelserne.

Det faktum, at otte kvinder og 2 mænd deltog i undersøgelsen, kunne ikke have påvirket resultatet. Da både de kvindelig og de mandlige hjemmesygeplejersker har tjent samme oplevelser, hvilket ville ikke have givet et andet resultat, og at dit bekvemlighedsudvalg spejler den rådende personalesituationen med stærk overvægt for præsentation for kvindelige hjemmesygeplejersker i hjemmesygeplejen (DSR., 2019)

Da studiet ikke havde til hensigt at kvantificere hjemmesygeplejerskens erfaringer, blev ti interviews anset for at være tilstrækkelige. Forfatteren oplevede også en vis mætning i materialet, da interviewene nærmede sig de ti, da flere af svarene blev gengivet, anses ti interviews det endelige interviewnummer. Mætning kan derimod også være et tegn på, at forfatteren har begrænset erfaring med at lave interview. En mere kvalificeret

interviewer kunne få mere detaljerede oplysninger, eller stille spørgsmålene anderledes for at opnå flere oplysninger. Det første skridt i at sikre pålideligheden af kvalitativ indholdsanalyse er at vælge den dataindsamlingsmetode der bedst passer til formålet med undersøgelsen (Elo et al.2014). Studieforfatteren valgte derfor at gennemføre ustrukturerede kvalitative interviews, der begyndte med et åbent spørgsmål, hvor informanterne kunne frit fortælle om en oplevelse. Den kendsgerning er at studie forfatteren anvendte en interviewguide til at fokusere på formålet med undersøgelsen, kan have styrket undersøgelsens validitet, fordi interviewene med hjælp fra

21

interviewguiden kunne udføres på samme måde. Derfor blev interviews gennemført i løbet af en kort periode på 3 uger, kan gyldigheden have været yderligere styrket. I studiet blev der ikke udført pilot interview da de forskellige gatekeepers ikke besvaret invitationen, i stedet valgte studieforfatteren at udføre interviews direkte. Ifølge

Danielsson (2017) laves pilotinterviews dels for at lære det tekniske udstyr at kende og for at se om den planlagte tid er bæredygtig, men også for forfatteren at komme ind i rollen som interviewer.Studieforfatteren, begyndte hvert interview med et åbent spørgsmål med fokus på studiet, hvilket lettet samspillet mellem informanten og studieforfatteren (Trost 2010).

Interviewguiden var ikke nok besvarende for min problemformulering og kunne efter første interview høre at spørgsmålene var i virkeligheden ens. Spørgsmålene blev ikke justeret efter det første interview, hvor forfatteren indså at være novice, da flere af de deltagende hjemmesygeplejersker havde bedt om få indsigt i studiet og interviewguiden. De åbne spørgsmål blev justeret efterfølgende ved de resterende interview situationer, ved at tilføje mindre spørgsmål for at specificere det jeg gerne vil vide mere om. Det er muligt, at resultaterne af undersøgelsen havde vist en anden bredde, hvis

hjemmesygeplejersken havde mere end ti deltager. Trost (2010) på den anden side kunne et for stort antal deltager være et overdrevent stort interviewmateriale, hvilket kan blive unødigt vanskeligt at håndtere. Vigtige detaljer risikerer at blive overset, når materialet er vanskeligt at læse. Der kan være en værdi i at gennemføre et lille antal interviews, der går mere dybtgående om emnet end at udføre mange overfladiske og mindre veludførte interviews (ibid.). Blandt informanterne som havde erfaring med at lave studier og har en videre uddannelse har støttet intervieweren op og har styrket samarbejdet, hvor der blev fundet støtte i samarbejdet, hvilket har resulteret i et bedre interview med en større mængde information.

I studiet brugte studieforfatteren citater for at sikre, at analysen er i overensstemmelse med den originale transskription.

Interviewene blev optaget, hvilket sikrede, at det, der blev beskrevet, var informantens egne ord. For at sikre at intet datamateriale gik tabt, blev interviews spillet på to

smartphones samtidigt. Fordelen ved at bruge lydoptagelser i interviews er ifølge Polit & Beck (2017), at det øger pålideligheden.

Resultat diskussion

I studiet er hjemmesygeplejerskernes oplevelse, at borgere med både diabetes og demens, er en sårbar gruppe fordi de ikke længer kan varetage egenomsorgsopgaven og at hjemmesygeplejerskens opgave er meget andet end at måle blodsukker.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge hjemmesygeplejerskens erfaring i at arbejde med borger som er diagnoseret med diabetes og demens i eget hjem.

Orem (2001) understreger, hvordan sygepleje skal sigte mod at supplere borgerens egenomsorgsevnen. Mange af borgerne med diagnosen diabetes er multisyge og har derfor mere end én diagnose, og kræver en kompleks type af sygepleje (Iversen et al., 2016). Hjælpemetoderne beskrevet af Orem (2001), er at hjemmesygeplejersken, handler eller optræder støttende for borgeren, ved at guide, yde mental eller fysisk støtte.

22

Hjemmesygeplejersken er indforstået med at pleje af borger med diabetes og demens kræver betydelig tænkning og løbende gennemgang. Der findes ingen helbredende behandling for demens men at der kan behandles symptomer som opstår samtidige med demens som, angst, depression, hallucinationer, vrangforestillinger og aggression kan det bidrage til en forbedring i funktionsniveauet. Sygeplejeprocessen som bedst hjælper borgeren er at yde god omsorg og tilpasse sygeplejen efter borgerens livssituation og miljø (Engedal & Haugen 2004, Alver 2002, Lystrup et all 2006).

Hjemmesygeplejersken har her et personligt ansvar og er ansvarlig for sin

sygeplejepraksis og at vedligeholde sin faglige kompetence gennem livslang læring (ICN, 2000). Hjemmesygeplejersken udtrykker at de oplever at borgerens problem er mere demensen end diabetes hvor de bruger for lang tid på at påminde borgeren om behandling og kost. Hjemmesygeplejersken føler at de til tider må handle modsat retningslinjerne som opleves som etisk stressende for hjemmesygeplejersken. Orems (2001) teori støtter op om, at en ved mangel på egenomsorgsevne gør det nødvendigt, at hjemmesygeplejersken overtager ansvaret for at yde delvis kompenserende sygepleje for at støtte borgeren i egenomsorgsevne.

Men ifølge Studiet indikerer hjemmesygeplejersken at de føler sig fagligt og personligt udfordret i forhold til hvordan de skal forholde sig til borger med både diabetes og demens diagnose. Hjemmesygeplejerskerne i studiet, føler at de til tider må handle modsat retningslinjerne som ikke er tilrettelagt for multisyge borger, da

hjemmesygeplejersken må arbejde problemløsende på plads og akut.

Ifølge Sarvimäki og Stenbock-Hult (2008) udsættes hjemmesygeplejersken overfor en sygeplejevirkelighed som fra en etisk synsvinkel er vanskelige og komplicerede. Sygeplejeprofession styres af love og etiske retningslinjer for at sikre en god sygepleje. Sygepleje er dybest set en etisk mission, som i et dårligt plejeforhold kan føre til lidelse for både borgeren og hjemmesygeplejersken (Sarvimäki& Stenbock-Hult, 2008). Ifølge ICN (2000) har hjemmesygeplejersken primært et ansvar over for de mennesker som har behov for sygepleje, men dog føler hjemmesygeplejersken at deres kompetencer ikke er tilstrækkeligt.

Den danske Videncenter for diabetes i Danmark henviser til at, disse patienter kræver særlig opmærksomhed da de er ældre og svækket. Behandlingsmål og metoder burde ofte ændres med stigende alder eller tiltagende svækkelse særligt på grund af fysiske og kognitive tilstand (DVC 2019). De er afhængig af andre, da de er i risiko for faldtendens, nedsat mobilitet, vægttab og kognitiv svækkelse. Den danske Videnskabscenter

anbefaler også at retningslinjernes relevans for den ældre bør overvejes nøje. Den svigtende egenomsorg evne hos den ældre borgere gør at behovet for hjælp og støtte fra pårørende og plejepersonale øges. Dette kræver et velfungerende samarbejde mellem de ansvarlige i sundhedstrekanten, og at borger der nærmer sig livets afslutning, vil

symptomlindring ofte være det primære mål, hvorfor der ofte vil være brug for yderligere ændringer i behandlingen (DVC, 2019).

Den delvis kompenserende sygepleje ifølge Orem (2001), anvendes når patienten er i stand til at udføre nogle af opgaverne selv. Her er både hjemmesygeplejersken og borgeren aktiv. Borgeren er afhængige af hjemmesygeplejen, og de udgør en sårbar gruppe, hvor de fleste af dem er med etablerede mikro- og makrovaskulære

23

Mange af de borger der modtager hjælp, er afhængige af hjemmesygeplejen, da de ikke er selv i stand til at kontakte egen læge for at anmode om Hba1c niveauer eller

ændringer i deres diabetesbehandling, og er helt afhængige af andre til følge op på deres behandling (Socialstyrelsen 2018).

Demensen i sig selv er ikke en sygdom, men en tilstand, med en forværring af den kognitiv evne til et punkt hvor borgerens egenomsorgsevne bliver markant påvirket. Hjemmesygeplejersken er udfordret da hun står overfor en dødelig sygdom, hvor demensen er en dødelig tilstand da den demente borger er gammel og multisyg, og kan nå at dø af sin demens, hvis ikke døden indtræffer af andre sygdomme (Bravel,

2013).Resultatet i studiet viser at de deltagende hjemmesygeplejersker er bevidste om at det er en sårbar gruppe fordi de ikke længer kan varetage egenomsorgsopgaven og at hjemmesygeplejerskens opgave er mere end at måle blodsukker da oplever det opfordrende i at støtte borgeren i ikke at tabe sig og vedligeholde deres vægt. Ifølge Guérin et al. (2005) har observerede to former for vægttab som er relaterede til demens, hvor den ene er langsom og progressiv, den anden hurtig og alvorlig. Det alvorligt vægttab var relateret til sygdommens alvor, det højere antal hospitals genindlæggelser, kliniske hændelser og institutionalisering, hvilket førte til at forskerne konkluderede, at disse patienter kunne drage fordel af ernæringsmæssige interventioner. Hertil har Munõz et al. (2004) fundet ud af at der er forringelse af energi- og muskelreserverne i alle stadier af sygdommen, men at der er en større forringelse af Body Mass Index (BMI), og brachialis fedtholdig og mager masse når borgeren kommer til slut stadiet af

sygdommen. I betragtning af disse fund er evaluering af deres ernæringsstatus af

afgørende betydning for disse patienter. Denne proces øger risikoen for infektioner, tryk sår og stimulerer tab af kropstemperatur, hvilket følgelig kompromitterer livskvaliteten for patienter med AD. Vægttab har en negativ indvirkning på prognosen, da jo sværere underernæringen er, desto hurtigere vil den kliniske progression føre til borgerens død. Hjemmesygeplejersken står for patientsikkerheden som handler om at forebygge, at der sker fejl og skader når patienten er i kontakt med sundhedsvæsnet (sst.2017). De er tovholder mellem borger, familie, andre plejepersonale, læge, og samarbejdspartner som hospitaler og ambulatorier. Ifølge ICN (2000) har hjemmesygeplejersken 4

grundlæggende ansvarsområder: at fremme at lindre, at forbygge, at genoprette sundhed og at lindre lidelse. Hjemmesygeplejersken skal udøve sygepleje til den enkelte borger, til familien samt kunne koordinere deres arbejde med andre faggrupper.

Ifølge Sundhedsstyrelsen i Danmark, stiller udviklingen i sundhedsvæsenet store krav til hjemmesygeplejersken (Sst.2017). Det gælder blandt andet den øgede specialisering, accelererende patientforløb, det forstærkede fokus på systematisk kvalitetsudvikling og forbedring af patientsikkerheden. Udviklingen indebærer, at hjemmesygeplejersken i øget omfang skal løse komplekse og specialiserede sundhedsopgaver i et tæt samspil med sygehuse og almen praksis hvor den endelige afgørelse skal træffes under

hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret. De interviewede hjemmesygeplejersker har den oplevelse af at der er et samarbejdes og kommunikationsbrist mellem borgerens familie, og faggrupperne, som for eksempel egen læge, diabetes ambulatorium,

Neurologiske afdelinger, og Steno da informationerne om behandling ikke videregives med det resultat at hjemmesygeplejersken mangler vigtige informationer om behandling og diagnoser.

24

En sikker pleje af ældre forudsætter at der formidles klar, tydelig og korrekt

kommunikation omkring behandling af den ældre (Skog, 2013). Ifølge den Amerikanske kvalitets instituttet Joint Commission er, at årsagen til fejl i sundhedsvæsenet er på grund af kommunikationsbrist. Mangel på korrekt kommunikation udsætter borgeren for fare, da det kan have farlige konsekvenser for borgerens liv og helbred (Thomas et all., 2009) Det er betydeligt svært at yde den nødvendige sygepleje i forhold til et diabetesregime i forbindelse med kronisk kognitiv svækkelse, ikke mindst på grund af den

hukommelsessvigt (Puttanna & Padinjakara, 2017). De oplyser at de føler at de ikke har den tid som den ældre kræver for at kunne yde værdig pleje som den ældre har krav på.Ifølge Orem (2001) beskriver hun egenomsorg som menneskers evne til at varetage de funktioner, der er nødvendige for både at leve og overleve. Her har teorien fokus på værdier som selvstændighed og uafhængighed som borgeren oplever nedsat på grund af demens, hvor egenomsorgsevne anskues som et grundlæggende behov hos mennesker. Således anskuer Orem også at egenomsorg som en tillært og målrettet aktivitet hos den enkelte (Orem 2001).

Da evnen til egenomsorg er nedsat, skal hjemmesygeplejersken hjælpe den demente borger i at bevare sin integritet, sit selvværd og værdighed (Skog, 2013). Oplevelsen af integritet kan hjælpe borgeren i at styrke sit selvværd, den demente borger har brug for ro til at udføre opgaven, og der skal være trygge rammer og slet ikke variation. Forsøger man at skynde på den demente borger vil borgeren blive stresset, og borger med demens har en lav stresstærskel. Stress gør at de føler sig angstlig og kan reagere med agitation (Ragneskog, 2011).

Som hjemmesygeplejerske er det vigtigt at være fuld nærværende i tanke og handling og når man er i kontakt med demente borger da de er opmærksomme på nærvær og

øjenkontakt i pleje situationer. At yde sygepleje til den demente borger kræver at man yder personcentreret sygepleje hvor der indsamles kendskab om den dementes vaner og ønsker (Ragneskog, 2011).

Når en person lider af demens og ikke længere kan beslutte sig selv, er det

familiemedlemmer og plejepersonale, der træffer beslutningerne ud fra patientens behov (Ternestedt & Norberg 2014). Hjemmesygeplejersken oplever store udfordringer da de udtrykker at der er forskel på familiemedlemmerne da ikke alle ældre har lige så ressourcestærke pårørende. De oplever at med den stigende live alder, er det både borgeren og pårørende som bliver ældre. Hjemmesygeplejersken oplever derfor flere og flere ældre overladt til sig selv, med forringet livskvalitet og nedsat egenomsorgsevne

KONKLUSION

Studiets formål var at undersøge hjemmesygeplejerskens erfaring i at arbejde med borger som er diagnoseret med diabetes og demens i eget hjem.

Ifølge studiet bliver hjemmesygeplejersken udsat for daglig udfordringer, som udsætter hjemmesygeplejerskens kernekompetencer og faglighed på prøve.

Ældre borger der er diagnoseret med demens og diabetes er en kompleks borgergruppe da de er multisyge, og behøver større fokus fra hjemmesygeplejersken ved både faglig

25

udvikling og organisatorisk for at hjemmesygeplejersken bedre kan imødekomme borgerens behov. Som en konklusion behøver hjemmesygeplejersken øge

kompetencerne ved at yde sikker pleje inden for både demens og diabetes for at

imødekomme den særlig behov som borgeren har brug for. I betragtning af den fortsatte stigning i diabetes og demens prævalens og den aldrende befolkning bør strategier til forebyggelse af ubalance i blodsukkeret hos ældre med demens og diabetes være højt prioriterede. Der er stærkt behøv for at hjemmesygeplejersken uddanner sig eller udvikler sine kompetencer ved at uddanne sig til specialistsygeplejerske inden for både demens og diabetes for at imødekomme den særlig behov som borgeren har brug for.

26

REFERENSER

Alvesson M, Sköldberg K, (2008) Tolkning och reflektion – vetenskapsfilosofi och

kvalitativ metod. Lund: Studentlitteratur.

Alver I.M. (2002) Med felles hukommelse. Samliv og aldersdemens. Sem: Nasjonalt kompetansesenter for alderdemens.

Brown J, Carson A, Waugh A, Park D, (2014) Managing diabetes in people with dementia. Nursing Times; 111: 10, 16-19

Burnard P, (1991) A method of analysing interview transcripts in qualitative research.

Nurse Education Today, 11, 461–466.

Burnard P, (1995) Interpreting text: an alternative to some current forms of textual analysis in qualitative research. Social Sciences in Health, 1, 236–245.

Burns A, Winblad B, (Red.). (2006) Severe Dementia. West Sussex: John Wiley & Sons, Ltd, 43-50

Cukierman T, Gerstein H C, Williamson J D (2005) Cognitive decline and dementia in diabetes–systematic overview of prospective observational studies. Diabetologia, 48, 2460–2469

Dufour I, Chiu Y, Josiane C, Chouinard M, Dubuc N, Hudon C (2019) Frequent

emergency department use by older adults with ambulatory care sensitive conditions, a population based cohort study. Epidemiology, Clinical Practice and Health

Engedal K., Haugen P.K (2004) Demens, Fakta og utfordringer. 4 udgave. Tønsberg, forlaget Aldring og helse.

Graneheim U H, Lundman B, (2004) Qualitative content analysis in nursing research: concepts, procedures and measure to achieve trustworthiness. Nurse Education Today,

24, 105–112

Guérin O, Andrieu S, Schneider SM, et al. Different modes of weight loss in Alzheimer disease: a prospective study of 395 patients. American Journal of Clinical

Nutrition. 2005;82(2):435–441.

Iversen M, Graue M, Leksell J, Smide B., Zoffmann V., Sigurdardottir A, (2016)

Characteristics of nursing studies in diabetes research published over three decades in Sweden, Norway, Denmark and Iceland: a narrative review of the literature.

Scandinavian Journal of Caring Sciences.

Krippendorff K, (2004) Content analysis: an introduction to its methodology. Thousand Oaks, California: Sage Publications LarssonPa

27

Kvale S, Brinkmann S, (2014) Den kvalitativa forskningsintervjun. Lund: Studentlitteratur AB.

Larsson M, Rundgren Å, (2010) Geriatriska sjukdomar. Studentlitteratur AB, Lund Long T, Johnson M, (2000). Rigour, reliability and validity in qualitative research.

Clinical Effectiveness in Nursing, 4, 30–37

Lundman B, Hällgren Graneheim U, (2008) Kvalitativ innehållsanalys. I: Granskär M, Höglund-Nielsen B, (red.). Tillämpad kvalitativ forskning inom hälso- och sjukvård. Lund: Studentlitteratur.Lystrup L.S, Lillesveen B. Nygard A.M. (2006) omsorgstilbud til hjemmeboende personer med demens. Tidsskrift for den norske lægeforening

126:1917-1920

Markusson J, Blennow K, Skoog I, Wallin A, (2003) Alzheimers sjukdom och andra

kognitiva sjukdomar. Falköping: Liber AB.

Mattishen K, Loke Y, (2018) Hypoglycaemia and risk of all-cause mortality in people with dementia and diabetes: a cohort study. School of Health Sciences, Quadram

Institute Bioscience, Norfolk and Norwich University Hospital Foundation Trust, Norwich, UK Muñoz AM, Agudelo GM, Lopera FJ. Diagnóstico del estado nutricional

de los pacientes con demencia tipo Alzheimer registrados en el Grupo de Neurocienciais, Medellín, 2004. Biomédica. 2006;26(1):113–125.

Nationalt Videnscenter for demens, 217, Fakta ark ”Hvad er Demens”

http://www.videnscenterfordemens.dk/media/1270357/1_fakta-ark_hvad-er-demens_ny.pdf

Orem D E, (2001) Nursing Concepts of Practice. St. Louis: Mosby Inc.

Patton M Q, (2002) Qualitative, research & evaluation methods. Thousand Oaks, California: Sage publications Inc

Paulsson G, (2008). Fenomenografi. I: Granskär M, Höglund-Nielsen B, (red.).

Tillämpad kvalitativ forskning inom hälso- och sjukvård. Lund: Studentlitteratur.

Polit D F, Beck C T, (2004). Nursing Research; Principles and methods. Philladelphia: Lippincott Williams & Williams.

Polit D F, Beck C T, (2006). Essentials of nursing research methods, appraisal, and

utilization. Philadelphia, PA: Lippincott Williams & Wilkins

Puttanna A, Padinjakara N, (2017) Management of diabetes and dementia. Department of Diabetes and Endocrinology, Walsall Healthcare NHS Trust, Walsall, UK

28

Roberts R O, Knopman D S, Przybelski S A, (2014) Association of type 2 diabetes with brain atrophy and cognitive impairment. Neurology 82, 1132–1141

Silverman D, (2005) Doing qualitative research. 2 ed. London: Sage Publications Ltd; SBU [Swedish Council on Technology Assessment in Health Care]. (2008). Dementia: A systematic Review. Dementia - Diagnostic and Therapeutic Interventions. Vol. 2. Mölnlycke, Elanders Infologistics.

http:www.sbu.se/upload/Publikationer/Content1/1/Dementia Vol2.pdf. Socialstyrelsen. Nationella riktlinjer för diabetesvården 2018 - stöd för styrning och ledning. Stockholm: Socialstyrelsen; 2018

Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for mennesker med diabetes Fagligt oplæg til en national handlingsplan 2017 – 2020. Hentet d.2020/04/08

https://www.sst.dk/- /media/Udgivelser/2017/Sundhedsstyrelsens-faglige-opl%C3%A6g-til-den-nationale-diabeteshandlingsplan.ashx?la=da&hash=01CC4764A8F56BED682E6893B35808EBF5 BF884E

Svensk sjuksköterskeförening (2012). Kompetensbeskrivning för legitimerad

sjuksköterska med specialistsjuksköterskeexamen inom vård av äldre. Hentet 16 januar, 2019 fra Svensk Sjuksköterskeförening,

https://www.swenurse.se/Sa-tycker-

vi/publikationer/Kompetensbeskrivningaroch-riktlinjer/Sjukskoterska-med-specialistsjukskoterske-examen-inom-vard-avaldre/ Trost, J. (2010). Kvalitativa

intervjuer. Lund: Studentlitteratur.

Vejledning om hjemmesygepleje.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11026. Indhentet 21/05/2019

W, (2017) Dementia. >http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs362/en/< HTML (2018-03-18)

World Medical Association Declaration of Helsinki. (2013). Ethical Principles for

Medical Research Involving Human Subjects. Hämtad 2017-12-01 från

https://www.wma.net/policies-post/wma-declaration-of-helsinki-ethical-principles-for-medical-research-involving-human-subjects/

Xu W L, von Strauss E, Qiu C X, Winblad B, Fratiglioni L, (2009). Uncontrolled diabetes increases the risk of Alzheimer’s disease: a population-based cohort study.

29

BILAGOR

Bilag 1: Brev til den daglig leder af hjemmesygeplejen

Kære XX

Jeg er uddannet hjemmesygeplejerske og er på nuværende tidspunkt i gang med min sygeplejestudie ved Malmø universitet, specialistsygeplejerske i pleje af ældre. Studiet går ud på at undersøge hjemmesygeplejerskens erfaring i at yde delvis kompensatorisk sygepleje til borger i eget hjem som er diagnoseret med diabetes og diagnosen demens. I den forbindelse skal jeg i Januar 2019 i gang med at indsamle empiri ved at udføre semistruktureret interviews. Formålet med dette studie er, at undersøge hjemmesygeplejerskens erfaringer, oplevelser, kompetencer ved at arbejde med komplekse borge med DM og demens diagnose. Hvilke tanker og strategier der bliver benyttet hjemmesygeplejersken, for at bevare livskvalitet samt hjælpe borgeren med at have et værdiget liv i den sidste tid DM og demens.

Jeg håber at kunne inkludere specialiseret sygeplejersker i demens og diabetes, hvis muligt. Mit eneste eksklusionskriterie er hjemmesygeplejersker med under 2 årserfaring.