Arbejdsglæde
Perspektiver på ledelse og positive faktorer
i arbejdet
Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde
Baggrund:
•Tandplejer siden siden 1996
•Master i Sundhedspædagogik siden 2004
•Formand for Doktorand foreningen på Malmö Högskola siden 2012
•Phd. Studerende siden 2008
”Emotionelt arbejde”
Et bredt begreb der dækker arbejdsopgaver hvor man bringer egne følelser i spil.
Det man gør, ved enten at engagere, fremkalde eller undertrykke, sine egne følelser.
Det handler ikke om selve følelsen, men om de faktorer der påviker det man gør/føler.
Det kan være målbevist eller uplanlagt og påvirke patientens reaktion og handling.
Det kan være autentiske følelser eller være udtryk for, at leve op til andres ønsker og krav.
Det kan være en overordnet opgave eller noget der gør andre opgaver lettere.
Det er det der skal til, for at arbejdet kan gøres.
Ref. Hochchild 1983, Hasenfeld 2010, Zapf 2002
”Arbejdsglæde”
Et Nordisk begreb der ikke findes andre steder i verden.
Adskiller sig fra job tilfredshed.
Det er ikke det man tænker om sit arbejde men det man føler om sit arbejde.
Et udtryk for, at man kan li´ det man laver, noget der gør at man har lyst til at gå på arbejde.
Hænger ofte sammen med resultater og relationer.
Ref. Positive Factors at Work. Norden 2008
”Patientrelationer”
Professionelle interaktioner baseret på en fælles historie, gensidig tillid, en forventning om at
vise autentiske følelser og en forventning om at ses igen.
Adskiller sig fra patientmøder, som er enkeltstående korte interaktioner uden forhistorie eller
forventning om at ses igen.
Adskiller sig fra pseudo-patientrelationer, som er en relation mellem patienten og
Hypotese
Patientrelationen
Påvirkning:
Situationen/dynamikken Patienten Tandlægen Professionen Organisationen SamfundetEffekt på tandlægen :
Alt i mellem arbejdsglæde og udbrændthed
Tandlægens
emotionelle
arbejde
Med en bedre forståelse af arbejdets karakter og
dets effekter på medarbejderne, kan man lettere
Hvad ved vi allerede?
•Generelt om sundhedsfaglige
: •Arbejdsglæde•Emotionelt arbejde
•Følelsesmæssige krav og udbrændthed •NFA og DSR
•Generelt om emotionelt arbejde:
•At arbejde direkte med mennesker er et tveægget sværd. Det kan være virkelig krævende og virkelig givende.
•Generelt om tandlæger
:•Ingen forskning om arbejdsglæde
•Finske tandlæger > arbejdsrelateret velbefindende påvirkede generel velbefindende positivt.
•Job tilfredshed og engagement > betydningen af relationerne med patienterne.
•Relationen med patienten påvirker:
•Patientens oplevelse af at gå til tandlæge > tillid er vigtigst for valg af tandlæge •Behandlingen
Hvad er problemet?
•
Tendens til at de følelsesmæssige krav øges fra flere retninger:
– samfundsmæssigt krav om evidens > (væk fra individet)
– styring gennem overenskomster (retningslinjer, standarder, kontrol, brugerbetaling)
> (væk fra situations- og relationsbaserede indsigt, dømmekraft og ansvar i interaktionen) – Markedstænking på klinikkerne (konkurrence, produktivitet, markedsføring)
> (flytter fokus fra effektiv til produktiv behandling > pseudo-relationer)
•
Patienten stiller krav om:
– Fleksibilitet
– Patientcentrering – Konkurrencedygtig pris
Længere væk fra et fokus på kernen i arbejdet, høj faglighed og god etik.
Risikoen øges for, at det man gør og det man egentlig føler, ikke er det samme =
emotionel dissonans > emotionel distance > udbrændthed
Good Work for dentists – a qualitative analysis.
Berthelsen H, Hjalmers K, Pejtersen JH, Søderfeldt B. Community Dent Oral Epidemiol 2010.
Hvad viser min forskning?
Arbejdsglæde:
• 73% af tandlægerne oplevede høj eller meget høj grad af arbejdsglæde.
– De svenske offentlige skilte sig ud. Forskel på chefer og ansatte tandlæger.
• 91% svarede at patientrelationerne havde en stor eller afgørende betydning for deres arbejdsglæde. • 84% svarede at kontinuitet (at følje patienterne gennem årene) var vigtigt eller meget vigtigt for deres
arbejdsglæde
Patientrelationen:
• De der altid/næsten altid følte sig rustede til at håndtere patienterne oplevede oftere en meget høj grad af arbejdsglæde. Procentuelt var der over dobbelt så mange der oplevede en meget høj grad af
arbejdsglæde.
De der følte sig mindst rustede til patienterne, oplevede flest forventninger fra omgivelserne og mest emotionel distance
• Ca hver 3. oplevede at de havde for lidt tid til selve patientrelationen
Hvad viser min forskning?
Tandlægers emotionelle arbejde (Teoretisk oversigt):
– Ud over de mekaniske aspekter af arbejdet består arbejdet af en serie af interaktioner og relationer med andre mennesker.
– Stor variation i type og grad af de følelsesmæssige krav – De emotionelle krav fra organisationen er ofte ikke explicitte – At de emotionelle aspeketer af arbejdet er en del af en tavs viden – Tandlæger er en slags emotionelle jonglører
– Der er en konstant nødvendig tolkning og tilpasning til de forskellige patienter, situationer, opgaver og udtryk, hvilket altid vil kræve energi af tandlægen
– At være tandlæge kræver en stor portion fleksibilitet i at engagere og navigere i sine egne følelser samt en evne til at reagere og agere mest hensigtsmæssigt i en given situation
– Tandlæger er oftest ”priviligerede emotionelle ledere”
Hvad viser min forskning?
Emotionelt engagement:
• Halvdelen brugte bevidst deres væremåde som redskab i patientrelationen
• 2 ud af 3 forsøgte altid at virke glad når patienten var i stolen
• Lige så mange opfattede at man på klinikken forventes altid at være smilende og
imødekommende
Emotionel distance:
• Ca. hver 10. holdt en bevidst distance til patienterne
• Ca. hver 10. oplevede at de i høj grad måtte ligge bånd på deres følelser
• Hver fjerde oplevede at samspillet med patienterne var rutinepræget
Der er en sammenhæng mellem høj arbejdsglæde og emotionelt engagement
Der er en sammenhæng mellem lav arbejdsglæde og emotionel distance
Hvad viser min forskning?
Mulighed for dyb indre belønning (Eudaimoni) fra patientrelationen:
En proces om at opfylde eller realisere ens sande natur og ånd – det at opfylde sine positive
potentialer. At mærke positive resultater af den man er, for andre.
Positive oplevelser af patientarbejdet:
• 93% oplevede gensidigt tillidsfulde relationer med patienterne
• 87% svarede at arbejdet med patienterne i høj eller meget høj grad gav dem en oplevelse
af at gøre noget meningsfyldt
• Ingen forskel på de 4 grupper
• Ikke forskel på høj og lav arbejdsglæde
• 79% svarer at arbejdet med patienterne giver dem en høj eller meget høj grad
oplevelse af at gøre en forskel
Hvad viser min forskning?
Opsummering:
1. Tandlægerne havde generelt en høj arbejdsglæde
2. For næsten alle tandlægerne var patientrelationen afgørende for arbejdsglæden
3. Tandlægerne oplevede en høj grad af indre belønning, som f.eks. tillid og
meningsfuldhed gennem patientrelationerne
4. Tandlægers arbejde vil, pga. de mange skiftende patienter, opgaver og situationer
altid være emotionelt krævende = høj grad af emotionelle krav
5. At være tandlæge kræver en stor portion fleksibilitet i at engagere og navigere i
sine egne følelser samt en evne til at reagere og agere mest hensigtsmæssigt i en
given situation
6. Der er sammenhæng mellem tandlægernes arbejdsglæde og deres emotionelle
engagement og distance
• Emotionelt arbejde i patientrelationen bør forstås som en kernekompetence i
arbejdet som tandlæge
• Give større fokus på betydningen af emotionelt arbejde som en positiv faktor i
arbejdsmiljøsammenhæng
• Sætte fokus på emotion work og dets mulige effekt på tandlæger
• Risiko forbundet med markedstænkning og NPM som gør følelser til en vare
som kan påvirke tandlægerne negativt
• Når man organiserer tandpleje, bør man derfor skabe rammer og
vilkår for, at denne kerne i arbejdet kan udfolde sig bedst muligt,
til glæde for alle.
Zapf D, Holz M. On the positive and negative effects of emotion work in organizations. Eur J Work Organ
Psy 2006;15(1):1-28.
Rafaeli A, Sutton RI. Expression of emotion as part of the work role. Acad Manage R 1987;12:23-37.
Lively KJ. Emotions in the Workplace. In: Stets JE, Turner JH, editors. Handbook of the Sociology of
Emotions. 2001.
Morris JA, Feldman DC. Managing emotions in the workplace. J Manage Issues 1997;9:257-74.
Wharton AS. The affective consequences of service work: Managing emotions on the job. Work Occup 1993;20(2):205-32.
Zapf D. Emotion work and psychological well-being: A review of the literature and some conceptual considerations. Hum Resour Manage R 2002;12:237-68.
Opengart R. Emotional intelligence and emotion work: Examining constructs from an interdisciplinary framework. Hum Res Dev R 2005; 4(1):49-63.
Wharton AS. The Sociology of Emotional Labor. Annu Rev Sociol 2009;35:147-65.
Morris A, Feldman DC. The Dimensions, Antecedents, and Consequences of Emotional Labor. Acad Manage R 1996;21(4):986-1010.
Hasenfeld Y. Human services as complex organizations. 2 ed. SAGE Publications, Inc.; 2010. Gutek BA. The Social Psychology of Service Interactions. J Soc Issues1999;55(3):603-17.
