• No results found

Gender and mental illness

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2021

Share "Gender and mental illness"

Copied!
41
0
0

Loading.... (view fulltext now)

Full text

(1)

 

 

 

KØN & PSYKISK UHELSE 

 

GENDER & MENTAL ILLNESS 

 

KATRINE BRUUN SENNEBY

Vejleder: Ingela Kolfjord

C-uppsats i socialt arbejde, 15 hp Socionomprogrammet

Maj, 2020

Malmö Universitet Hälsa och samhälle 205 06 Malmö

Senneby, K.B. ​Køn & psykisk uhelse. ​C-uppsats i socialt arbejde, 15 hp.​ ​Malmö Universitet: Fakulteten för hälsa och samhälle, 2018

(2)

Senneby, K.B. Gender & mental illness. ​Degree project in social work 15/30 Credits. ​Malmö University: Faculty of Health and Society, 2020.

Abstract

 

The following work is driven foremost by the confounding fact that so few men are seeking help concerning mental illness, even though men, by far, are the dominating gender in statistics regarding suicide. Upon reflection a line of questions arose mainly regarding whether gender based differences could play a role in the way men and women express mental illness and especially whether, and to what extent, gender affects treatment thereof. Since interviewing people with mental illness would demand quite a lot of ethical

consideration, and with regards to the extent of work a study of this sort would require, other options had to be considered. Therefore, in order to investigate the subject further four separate interviews were conducted with therapists whose methods are based on a variety of psychological theories and methods. The interviews were based on semi-structured

interview-guides containing questions about gender differentials in patients, gender based approaches to, as well as gender based expressions of, mental illness. The empirical material was later divided into relevant themes to create a basis for analysis. The analysis was formed by theories and research concerning gender constructivism, hegemonic masculinity and gender in therapy. The findings showed that gender and gender roles do play a part in how the therapist conceive the patient and her problems. The informants expressed experiences of traditional gender roles affecting the patient's ability to engage in therapy in an ideal way - the ideal being comparable to characteristics associated with traditional femininity. Among the informant was a consensus that the male gender role is undergoing reform, and thus becoming more inclusive to gender identities unconform with traditional masculinity. Furthermore two main experiences of gender differences was identified, both comparable to normative gender discourse regarding male and female characteristics. Finally a third theme lead to discussion concerning therapist-patient dynamics in light of respectively gender-based or feminist narrative therapy.

Key words: Gender, hegemonic masculinity, constructivism, help-seeking, therapy, mental illness, gender differences

                   

(3)

 

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 3 1.1 Formål 5 1.2 Forskningsspørgsmål 5 1.3 Afgrænsning 5 1.3.1 Psykisk uhelse 5 1.3.2 Behandlingssystemet i dag 6 1.3.3 De erhvervsaktive 7

1.3.4 Studiets forankring i socionomuddannelsen 7

2. Kundskabsfeltet 8

2.1 Psykisk uhelse og kønsbetingede forskelle 8

2.2 Genus og terapi 12 3. Teori 16 3.1 Genus og socialkonstruktivisme 16 3.2 Hegemonisk maskulinitet 16 4. Metode 17 4.1 Kvalitativ metode 17 4.2 Udvalg 18 4.3 Etiske overvejelser 19 4.4 Litteratursøgning 19 4.5 Fremgangsmåde 20 4.6 Bearbejdning 21 4.7 Forskerrollen 22 4.8 Informanterne 22 5. Resultat og analyse 23 5.1 Kønsroller 23 5.1.1 Inkluderende maskulinitet 26 5.2 Oplevelser af forskel 27

5.2.1 Den ekstroverte kvinde og den introverte mand 27 5.2.2 Kvinden er følelser, manden er handling 29

5.3 Behandlingsrelationen 31

6. Afsluttende diskussion 34

7. Referencer 36

(4)

1. Indledning

Hvorvidt der kan være forskel på mænd og kvinder er et emne som gennem tiden er gået fra at være et bredt anerkendt faktum til at blive et følsomt og til tider tabubelagt

spørgsmål. At mænd og kvinder adskiller sig fra hinanden på et biologisk og mentalt plan var engang en selvfølgelighed som retfærdiggjorde at mænd og kvinders roller og

socialiseringsproces også skulle tage forskellig form. Johannisson (2005) eksemplificerer dette i sin bog Den mörka kontinenten, gennem at beskrive den industrialisering som samfundet gennemgik under 1800-tallet. En markant strukturel forandring bevirkede at hjemmet og produktionen ikke længere var en sammenhængende enhed og med dette reformeredes kønsrollerne. Kvindens funktion som en afgørende del af produktionen i det præ-industrielle samfund forsvandt og hun fik en ny, begrænset plads i hjemmet. Kvinden stod for omsorg og reproduktion, hvorimod manden fik rollen som forsørger og arbejder (Johannisson, 2005). Rollefordelingen og den nye familiestruktur, kernefamilien, blev et idealbillede, som lagde grund for en borgerlig ideologi om kønnenes adskilte roller; kvinden er styret af omsorgsbehov og følelser, hvorimod manden står for handlekraft, rationalitet og fornuft. Dette understøttede kønnenes respektive placering i hjemmet, med børnene, og ude på arbejdsmarkedet i det offentlige rum (Johannisson, 2005). Som det ofte er tilfældet når noget bliver normativt, så blev denne struktur ekskluderende for de

individer som ikke passede ind eller ikke fandt den tilfredsstillende. Johannison (2005) anser at strukturen frem for alt virkede begrænsende på kvinderne, da de fik indskrænket sin mulighed for valgfrihed og identitetsudvikling. Ydermere, at reformationen af

kønsrollerne blev en bidragende faktor til at kvinderne i større udstrækning end mænd kunne socialiseres ind i rollen som patient. Dette byggede på en anerkendt antagelse om at kvinder af natur var svage og skrøbelige væsner, hvilket banede vejen for at kvinden kunne indtage en identitet som patient. Den patriarkale samfundsstruktur patologiserede kvinder som ikke ville indordne sig sin kønsrolle som forventet. Desuden var patientrollen generelt nærmere beslægtet med kvindens rolle i samfundet end med mandens - som patient er man svag, skrøbelig og fritaget fra sine funktioner. For kvinderne var patientrollen således en bekræftelse af femininiteten, hvor den for mænd var en trussel. (ibid.).

Magnusson og Marecek (2012) mener at interessen for forskellen på mænd og kvinder har været et centralt emne lige siden psykologien spirede frem. Mennesker anvender

kategorisering som et redskab til at forstå og forklare sin omverden, og i den proces må man nødvendigvis differentiere. Dette har ligeledes været tilfældet med mænd og kvinder (Magnusson og Marecek, 2012). Forskning i forskelle mellem kønnene har været en tilbagevendende disciplin under psykologiens stadige udvikling og denne har ligeledes mødt megen kritik. Da psykologien etableredes som en videnskab har forskningen vedrørende køn i stor udstrækning været præget af en biologisering af psyken, hvilket medførte at racismen og sexismen fik en central rolle i udviklingen af datidens

kønsforskning- og teori (ibid.). I nyere tid er alternative syn på kønsroller vokset frem. Eksempelvis idéen om at køn som begreb kun eksisterer i kraft af en unaturlig og

(5)

menneskeskabt kategorisering, som tilskriver kønnene adskilte sociale, biologiske og mentale egenskaber (Magnusson og Marecek, 2012).

Således er der gennem historien sket en udvikling som gradvist anskuer konstruktionen af, samt forskningen omkring, traditionelle kønsroller i et alt mere kritisk perspektiv. En udvikling som blandt andet stiller spørgsmål ved hvorvidt det i et genusperspektiv er forsvarligt at forske i kønnenes forskellighed, hvorvidt der findes køn og, i så fald, hvorvidt der blot findes to. Uanset giver psykologiens, samfundets og kønnenes historie dog belæg for en socialkonstruktivistisk tese om at kvinder i større udstrækning end mænd er blevet socialiseret ind i en traditionel patientrolle. Om dette er tilfældet vækker det funderinger omkring hvorvidt mænd og kvinders forhold til at befinde sig i rollen som patient i dag også er præget af datidens kønsroller. Der findes visse indikationer. I medier og i den offentlige debat tilegnes kvinders psykiske helbred stor opmærksomhed og der findes utallige forklaringer på hvorfor netop kvinderne i overvejende grad behøver hjælp fra behandlingssystemet. Kønsspørgsmålet er ud fra denne betragtning blevet til

lommepsykologi, som således stadig bygger på en indgroet selvfølgelighed omkring mænd og kvinders forskellighed. Kigger man på aktuelle selvmordsstatistikker tegner der sig et noget mere nuanceret billede. Et billede hvor kvinderne ikke sidder alene med de psykiske problemer. År 2018 var 70% af alle selvmord begået af mænd (Folkhälsomyndigheten, 2019). Kan dette være en indikation på at mænd i større udstrækning end kvinder lider den yderste konsekvens af psykisk uhelse? Indebærer dette at der findes et mørketal når det gælder psykisk uhelse i den mandlige befolkning? Er behandlingssystemet ikke tilpasset mændenes behov? Eller vil mændene helt enkelt ikke have hjælp?

Om en sådan ulighed forekommer, kan den siges at ske på bekostning både af mændene og kvinderne. Jones (2014) beskriver femifobi som en kulturelt konstrueret frygt for at blive opfattet som feminin eller blive feminiseret. Jones anvender femifobien som

forklaringsmodel til mænds modvillighed til at søge behandling ved sygdom (Jones, 2014). Hvis den psykiske uhelses arena stadig i stor udstrækning er forbeholdt kvinderne, så kan man i et femifobisk perspektiv således udlede en maskulin afstandtagen til det at have psykisk uhelse og behøve behandling herfor. I et femifobisk perspektiv fastholdes kvinder således i en undertrykkende patriarkalsk struktur, som patologiserer kvindelighed.

Samtidig indebærer en sådan struktur ligeledes at mændene fastholdes i og begrænses af sin kønsrolle, forstået på den måde at mænd med psykisk uhelse ikke har samme

muligheder for at finde sin plads i behandlingssystemet, uden at risikere sin traditionelle, maskuline identitet. Med henvisning til Bourdieu skriver Jonas (2014) at der kan foreligge næsten absurde forventninger til hvad en mand skal udholde for at bibeholde og fastslå sin mandighed (Jones, 2014).

Hvis der findes forskel på mænd og kvinders attitude i relation til at modtage og være i behandling, tegner det ovenstående således et billede af at disse forskelle kan være resultatet af socialiseringsprocesser og samfundsmæssige strukturer. Det er dog også interessant at overveje hvordan kønsstereotypificering af sygdom og det at behøve

(6)

professionelle i behandlingssystemet forholder sig til patienters køn. Hvis mænd og kvinder forholder sig forskelligt til psykisk uhelse- hvad end der måtte ligge til grund for dette - kan der findes en risiko for at behandlingssystemet ubevidst retter sig mere mod det ene køn end det andet, hvilket kan betyde at visse havner mellem stolene. At nå og

udforske den gruppe af mennesker som aldrig opsøger hjælp for psykisk uhelse eller som ikke opnår ønsket resultat i behandling er, primært af forskningsetiske årsager, svært. Det er derfor vanskeligt at sige noget definitivt om hvorvidt der er forskel på mænd og kvinder, når det kommer til at opsøge og modtage behandling for psykisk uhelse - i hvert fald i en forskning af det omfang som i det følgende præsenteres. Det som derimod kan udforskes er hvordan de som arbejder i behandlingssystemet oplever og forholder sig til de mænd og kvinder de møder i deres virke, og forhåbentlig kan vi, ud fra dette, skabe ny forståelse af mandlige og kvindelige patienters møde med behandlingssystemet i et genusperspektiv.

1.1 Formål

Dette studie har til formål at undersøge hvorvidt der kan opleves forskel på mandlige og kvindelige patienter i behandling af psykisk uhelse. Studiets målsætning perspektiveres af et udvalg af professionelle i behandlingssystemet og giver således et relativt subjektivt indblik i eventuelle kønsbetingede forskelligheder. Målet med dette er således at skabe diskussions- og refleksionsgrundlag omkring oplevelser af psykisk uhelse i relation til køn, samt belyse den dynamik og de kønsrelaterede faktorer som kan indvirke i relation til behandlerens møde med henholdsvis mænd og kvinder.

1.2 Forskningsspørgsmål

Hvordan oplever de erhvervsaktive i behandlingssystemet for psykisk uhelse eventuelle forskelle mellem mandlige og kvindelige patienter?

1.3 Afgrænsning

I det følgende defineres betydningen af psykisk uhelse som det skal forstås i denne sammenhæng. Dernæst følger en beskrivelse af behandlingssystemets forankring i samfundet i dag, samt en gennemgang af de juridiske rammer hvori de erhvervsaktive i behandlingssystemet virker.

1.3.1 Psykisk uhelse

Denne opgave beskæftiger sig ikke med en eller flere bestemte former for psykisk sygdom, da det ikke er lidelserne i sig selv som er mål for studiet. Det er derimod kønsnormer i relation til psykisk uhelse, samt i relationen mellem behandler og patient, som undersøges. For at dække alle aspekter af psykisk uhelse anvendes netop begrebet ​psykisk uhelse​. Bemærk at begrebet i denne sammenhæng er adopteret fra det svenske begreb ​psykisk

ohälsa​ - en paraplyterm for alt fra alvorlige sygdomme og forstyrrelser til milde

symptomer af varierende intensitet (Socialstyrelsen, 2016). Benævnelsen u- på dansk angiver en negation eller et modsætningsforhold, på samme måde som det svenske o-. Ordet helse, som modsvarighed til det svenske hälsa, betyder sundhed eller helbred. Trods dette eksisterer ordet uhelse ikke i den danske ordbog. Uhelse er således i sin rette

(7)

betydning ikke-sundhed. Hvor helse er den ultimative tilstand af sundhed, velvære, velbefindende og godt helbred (Den danske ordborg), kan uhelse indebære et bredt

spektrum af ubehag, sygdom, ikke at have det godt osv. I et forsøg på at finde grammatisk korrekte danske alternativer til det meget dækkende svenske ​ohälsa, ​anvendtes ord som p​sykiske forstyrrelser, psykisk sygdom, psykisk lidelse, psykiske besvær ​og ​psykisk

usundhed​. Alle disse alternativer blev dog kasseret efter nærmere overvejelser.

Motivationen herfor var at disse begreber enten var for begrænsede eller misvisende. At være psykisk forstyrret har med tiden fået en noget krænkende klang, som mere fungerer som et stempel på patienten end som et beskrivende verbum. Psykisk sygdom indikerer en alvorlig tilstand - at være syg, at have en diagnose, at behøve medicin. Selvom ingen form for psykisk uhelse skal undervurderes, må man tage højde for at ikke alle som lider af psykisk uhelse anser sig selv som syg. At have angst, at være stresset, at være nedstemt eller at lide af tics kan af den ramte betragtes som en sygdom, men det kan også være grænseoverskridende for den ramte at skulle defineres/stemples som syg, hvis denne selv mere betragter sin lidelse som et mindre besvær eller som symptomer på bestemte hændelser i livsforløbet. Omvendt kan begreber som psykisk lidelse eller psykisk besvær være med til at bagatellisere hvad der ellers er alvorlig psykisk sygdom. Psykisk usundhed lægger sig tæt op af det svenske ohälsa. Dog er der i det moderne samfund kommet et stort fokus på sundhed som noget der hænger sammen med livsstil og livsstilsvalg. Psykisk usundhed kan således komme til at indikere at en person har placeret sig selv i en tilstand af psykisk uhelse. Uhelse vurderes dog at dække hele spektret af tilstande, uden at

stigmatisere eller bagatellisere, og trods at ordet ikke finder sin oprindelse i den danske ordbog vil det, og dets ovenstående definition, alligevel anvendes i denne opgave.

1.3.2 Behandlingssystemet i dag

Når der i dette studie henvises til behandlingssystemet menes der det system hvori studiets informanter virker i sit erhverv. Selvom studiets informanter er selvstændige med egen praksis indgår de således stadig i et behandlingssystem med lovmæssige forpligtelser med staten og patienten. Behandlingssystemet i Sverige styres i dag af en række love og regler, som bl.a. har til formål at sikre ligestilling i behandlingen af patienter, værne om

patienternes privatliv, sikre at behandling som ydes er etisk forsvarlig, samt at behandling er tilgængeligt for alle som behøver det. På opgave af regeringen falder det på

Socialstyrelsen at kontinuerligt arbejde for ligestilling i behandlingssystemet. Øvrigt tilsyn føres af Inspektion för vård och omsorg (IVO), med henblik på at fremme kvalitet og sikkerhed i behandlingssystemet. Alle erhvervsaktive inden for behandlingssystemet, som omfattes af hälso- och sjukvårdslagen (2017:30), samt erhvervsaktive indenfor

Socialtjänsten, indgår under IVO’s tilsynsområde (IVO, 2016). Læseren bør dog bemærke at behandlingssystemet i denne sammenhæng ikke henviser til det retspsykiatriske system. Baggrunden til dette er at dette system ikke nødvendigvis bygger på frivillighed, hvorfor anledningen til behandling eller brist derpå ikke har med genus og kønsroller at gøre i den form hvorpå emnet bearbejdes i dette studie. Dermed ikke sagt at det retspsykiatriske aspekt ikke kan være af interesse for en undersøgelse af oplevelser af kønsbaserede forskelle - tværtimod kan udtryk for psykisk uhelse som udtrykkes på en måde som

(8)

udmunder i retspsykiatrisk behandling være ganske talende for den kønslige fordeling, samt for oplevelser af genus, i den frivillige praksis. Af hensyn til studiets omfang, samt af forskningsetiske anledninger, er denne opgave dog afgrænset til at beskæftige sig med de behandlere og patienter som mødes i det åbne behandlingssystem.

1.3.3 De erhvervsaktive

I dette studie henviser “de erhvervsaktive i behandlingssystemet” specifikt til legitimerede terapeuter. Titlen som legitimeret terapeut må kun tages i anvendelse af de som har gået reguleret uddannelse som dette. At virke som legitimeret terapeut indebærer en række juridiske forpligtelser (Akademikerförbundet SSR, 2017). Ifølge 3 kap 1§ i

Patientdatalagen (2008:355) skal der føres journal ved behandling af patienter. Da legitimerede psykoterapeuter, ifølge Socialstyrelsen, hører under hälso- og sjukvården i Sverige, er vedtaget lovgivning angående journalføring også gældende for disse. Så snart en legitimeret terapeut, virksom indenfor socialtjänsten, udøver behandling, medicinsk udredning eller andre behandlingsrelaterede tiltag, definerede i Hälso- och sjukvårdslagen (HSL) (1982:763), skal journalføring således finde sted.

Legitimerede terapeuters tilhørighed under HSL (1982:763) medfører ydermere, at den erhvervsaktive terapeut opretholder et system for kvalitetssikring, rutiner for Lex Maria-anmeldelser, samt oprettelse af patientforsikringer (Ibid.). For legitimerede

terapeuter gælder også tavshedspligt. Denne reguleres i Patientsäkerhetslagen (2010:659), samt i Offentlighets- og sekretesslagen (2009:400). Formålet med dette er at fremme patientsikkerheden. Desuden er det er den legitimerede terapeuts ansvar og skyldighed, at rapportere eventuelle brister i sikkerheden, som enten har ført til behandlingsskade eller har medført en risiko for at skade kan forekomme. Patientlagen (2014:821) har til formål at styrke patientens position og værne om dennes integritet. I denne reguleres

informationspligten som den legitimerede terapeut har i forhold til patienten, hvilket indebærer at patienten har ret til oplysning om anvendte metoder, sin sundhedstilstand, samt behandlingsforløbet generelt (Akademikerförbundet, 2017)

1.3.4 Studiets forankring i socionomuddannelsen

En kan argumentere at et forskningsspørgsmål som det der præsenteres i dette studie primært bevæger sig på psykologiens og psykiatriens felt. Og da dette eksamensarbejde er udfærdiget som et led i socionomuddannelsen kan det således være relevant at adressere denne fundering. For at forankre studiet i det sociale arbejde kan det først og fremmest siges at alt behandlende forandringsarbejde med mennesker på nogen vis kan betegnes som socialt arbejde. Det sociale arbejde er netop et arbejde med mennesker. Som det har og vil fremkomme i det følgende er der desuden en del forskning som indikerer at problematikker som vold i nære relationer, misbrug, arbejdsløshed, social ulighed mm. på forskellig vis kan kobles til psykisk uhelse. Ovennævnte problematikker er noget som socialt arbejde og socionomer i høj grad beskæftiger sig med. På så vis er der en sammenhæng mellem det sociale og det psykologiske arbejde, som berettiger dette studies forskningsspørgsmål. Ydermere er en del af de interviewede socionomer i grunden hvilket antyder at

(9)

Således beskæftiger det sociale arbejde sig ikke blot med bi-produkterne og

symptombehandling af psykisk uhelse, men ligeledes med aktivt at forebygge social udsathed gennem behandlende forandringsarbejde.

2. Kundskabsfeltet

I det følgende præsenteres den forskning og kundskab som på forskellig vis er relevant for den dette studies forskningsspørgsmål. Materialet er udvalgt i kraft af at være både

entydigt og gensidigt kritisk i sine perspektiver, og repræsenteres både i form af sammenstillede rapporter og forskningsarbejder. Udvalget er præget af den noget vekslende mængde af kundskab som findes i relation til dette studies forskellige

komponenter - det være sig rigelige mængder forskning og kundskab relateret til køn og psykisk uhelse i modsætning til en mere sparsom efterforskning af hvordan disse faktorer påvirker i relationen mellem behandler og patient.

2.1 Psykisk uhelse og kønsbetingede forskelle

Er der forskel på hvordan mænd og kvinder forholder sig til psykisk uhelse? Det være sig hvad de ved om det og hvordan de håndterer psykisk uhelse i sig selv og i relation til andre. I relation til dette studie kan det være interessant at udforske undersøgelser og litteratur der tidligere er udarbejdet med fokus på netop disse spørgsmål. Dette fordi kønsbetingede attituder til psykisk sygdom måske også kan være sigende for hvordan de to køn agerer og eventuelt adskiller sig i kontakten med behandlingssystemet. Bemærk at det følgende ikke fokuserer på forskning som har forsøgt at identificere forskelle mellem kønnene generelt. Om end studier med netop denne hensigt er talstærke, så har det været et bevidst valg at rette en mere fokuseret søgning mod forskning og kundskab som specifikt handler om eventuelle forskelle i relation til psykisk uhelse samt behandling af samme. En sådan konkretisering er gjort med tanke på at det som fremkommer i studiets resultat er et produkt af oplevelser som er koblet til psykisk uhelse netop i en behandlingssituation. Selvom informanternes oplevelser af køn i relation til psykisk uhelse kan være en afspejling af regerende kønsnormer i samfundet, så anses det, af hensyn til studiets pålidelighed, hensigtsmæssigt at en sådan afgrænsning er gjort.

I en statistisk befolkningsundersøgelse fra 2009 undersøgtes mænd og kvinders attituder til psykisk uhelse i relation til forskellige scenarier/påstande. Eksempelvis i forhold til hvilke behandlingsformer som er at foretrække, hvorvidt man ville indlede relationer af forskellig art med mennesker med psykisk uhelse eller om man i sin omgangskreds har mennesker med psykisk uhelse. Undersøgelsen viste at kvinder på næsten alle punkter har et større kendskab til psykisk uhelse, mere personlig erfaring, større tolerance for andre mennesker med psykisk uhelse samt ressourcer til at føle sig i stand til at rådgive bekendte om hjælp med psykisk uhelse. Undersøgelsen viste også at mænd i størst grad har tendens til at ville holde afstand til mennesker med psykisk uhelse. De stillede sig også i størst grad skeptisk til hvorvidt psykisk uhelse kan betegnes som sygdom overhovedet (Hansson, 2010).

(10)

I et diskussionsunderlag udformet af Toivanen, Gisselmann og Lindfors som i en

undersøgelse fra 2012 behandles ligeledes forskelle på mænd og kvinders psykiske helse og attituder i relation til dette. Forfatterne peger, som så mange andre, på at udtryk for psykisk uhelse går hånd i hånd med de traditionelle kønsroller - at det for kvinder er lettere at erkende et behov for hjælp og italesætte sine følelser, og dermed generelt set har bedre forudsætninger for at håndtere sin lidelse.​ ​I modsætning til Hanssons undersøgelse hævdes det dog her, at mænd og kvinder i realiteten ikke nødvendigvis er så ujævnt repræsenteret når det kommer til psykisk uhelse. Undersøgelsen indikerer at mænd har tendens til at vurdere sin egen helsetilstand som generelt god, hvor kvinderne vurderede sin noget værre. Forfatterne mener at det kan være nødvendigt at undersøge og identificere alternative copingstrategier og udtryk for psykisk uhelse (Toivanen, Gisselmann og Lindfors, 2012). At problemet således ikke ligger i at kvinderne har det dårligere end mændene, men derimod at man anvender forkerte strategier til at identificere de mænd som lider. Hanssons undersøgelse kunne således bygge på scenarier og påstande, som ikke

nødvendigvis påtaler psykisk uhelse som et abstrakt begreb, men derimod eksempelvis i form af copingstrategier som overkonsumption af alkohol, aggression eller lignende - kategorier hvor mændene er i overtal. Dette er dog også komplekst da misbrug ikke nødvendigvis altid er et udtryk for psykisk uhelse. Pointen er dog at begrebet psykisk uhelse, måske er i behov af at blive åbnet lidt op, så en bredere gruppe af mennesker har mulighed for at relatere til det. Hyllander (2012) har gjort netop dette. I sin antologi

Pappor med våldsproblematik ​beskriver han, hvordan mænds vold kan forstås ud fra

kundskab om maskulinitetsnormer. Hyllander tager udgangspunkt i hegemonisk maskulinitet som forklaringsmodel for mænds undvigende adfærd i relation til psykisk uhelse. I denne sammenhæng fokuseres der på vold som et udtryk for psykisk uhelse, samt som en konsekvens af regerende kønsnormer. For at forstå mænd må man, ifølge

Hyllander, også se på det samfund og de normer som har været med til at forme dem. Hvor køn før i tiden blev betragtet som noget givet og selvfølgeligt ses køn nu mere som en social, kulturel og politisk konstruktion, som indebærer at det kvindelige køn er underordnet manden. For at gøre op med dette kønsstereotype billede af kvinder er en opgørelse med traditionelle maskulinitetsnormer således også påkrævet. Hyllander mener, at synet på kvinden har været under forandring længe, hvorimod mandens rolle, adfærd og position til dels stadig er uændret og givet. Den måde hvorpå maskulinitet i dag

kategoriseres hænger unægteligt sammen med kvindelighed som modpol. Hyllander hævder, at denne modsættende opstilling af kønnene skaber en social konstruktion af kønnene, som slutteligt ligger til grund for en psykologisk struktur i individet. Sociale normer og strukturer internaliseres og bliver et kodeks for kønsbetinget adfærd (Hyllander 2012).

Chefpsykolog på Rigshospitalet i København, Svend Aage Madsen, beskriver ligeledes hegemonisk maskulinitet som en begrænsende faktor for mænd, når det kommer til at forholde sig til sin egen psykiske helse. Han er formuleret en række reaktionsmønstre som afspejler mandlige attituder i relation til sygdomme og anvending af behandlingssystemet. Kernen i Madsens teori er at den hegemoniske mand forbinder sygdom med svaghed eller

(11)

femininitet, som udfordrer mandens position i det maskuline hierarki. Manden har således en interesse i at hans problemer ikke bliver kendt for andre. Dette opnår han ved at

distancere sig fysisk og emotionelt. Når manden er udsat for psykisk uhelse har han således, i modsætning til kvinder, en tendens til at isolere sig. Isolationen er et udtryk for mandens forsøg på at opretholde kontrol over sit følelsesliv. En del af barriererne består også i at den mandlige positionering i samfundet kan indebære et begrænset kendskab til hvordan behandlingssystemet fungerer (Madsen, 2007).

Madsens reaktionsmønstre er sammenlignelige med Simon Simonsens Ronkedormodel , 1 som er en metafor for hvordan mænd tackler sygdom. I modellen beskrives og forklares en række distanceringsprocesser - redskaber som manden anvender for at håndtere sin oplevelse af at være syg (Simonsen, 2004). Distanceringen kan ses ud fra tre forskellige perspektiver; social, verbal og mental distancering. Når manden distancerer sig socialt er det for at undgå at deltage i sociale sammenhænge som kredser omkring sygdom. Det kan eksempelvis dreje sig om at gå til lægen, gå i terapi eller på anden måde søge hjælp. Den verbale distancering består i mandens tilbageholdelse af information om sin sygdom for sin omgangskreds. Han anvender ikke sit netværk til at tale om hverken sygdom eller hvordan han oplever denne. Den mentale distancering omfatter mandens indre afstandtagen til sin egen tilstand. Han skubber sygdommen væk fra sin bevidsthed og fornægter dermed dens eksisten (ibid.) Modsat Madsen mener Simonsen dog at disse processer ikke nødvendigvis blot skal ses som noget hæmmende og negativt. Distanceringsprocesserne kan tolkes som et udtryk for autonomi hos manden, som forhindrer at han identificerer sig med rollen som syg. Han ser sin sygdom som en midlertidig tilstand, og fastholder en identitet uafhængigt af sygdomsoplevelsen. Dette kan være gavnligt både i forhold til at blive rask og til at komme videre med livet efter sygdom (Simonsen, 2006).

Denne teori uddybes yderligere i et empirisk studie af Michael Addis (2008). Han præsenterer forskellige teoretiske rammeværker som hver især bidrager med forskellige fortolkninger af depression hos mænd. Ligesom Simonsen udgår Addis ikke bare fra hegemonisk maskulinitet som en hæmmende faktor i relation til uhelse, men også som en potentiel ressource. Han udtrykker, i overensstemmelse med Madsen og Hyllander, at den hegemoniske manderolle kan være en bidragende faktor til at mænd ikke vil forholde sig til psykisk uhelse og behandling. Forstået på den måde at en mand som udtrykker sorg, nedstemthed, eller andre typiske følelsesudtryk forbundet med depression, risikerer at udsættes for sociale sanktioner som følge af restriktive kønsnormer. Derudover mener han også at mænd kan have sværere ved at udtrykke og genkende visse følelser, fordi de i socialiseringen lærer at undertrykke dem. Addis mener også at det er muligt at mænd rent faktisk oplever depression anderledes end kvinder - han kalder det den maskuline

depression. Han hævder at mænd er udsat for et større mentalt pres i sin

socialiseringsproces, som indebærer at den mandlige depression har en helt anden form end den har for kvinder. Addis adskiller sig dog fra Madsen og Hyllander i det teoretiske rammeværk han kalder ​the gendered responding framework. ​Her er tanken at maskulinitet 1 En ronkedor er en mandlig elefant. Han elefanten har tendens til at isolere sig fra den øvrige flok, specielt hvis den er syg.

(12)

ikke bare har betydning for hvordan manden responderer på depression, men også hvordan han reagerer på negative emotioner generelt. En person som har tendens til at dvæle ved negativ følelsesmæssig respons, har større risiko for at havne i en tilstand af depression. Mandlige kønsnormer, som internaliseres allerede i barndommen, foreskriver at en mand ikke har et emotionelt fokus. Mandens skal være handlekraftig og rette sit fokus udad. I denne teori bliver årsagen til at færre mænd diagnosticeres med depression således at manden håndterer følelser af nedstemthed på en anden måde end kvinden. Han dvæler ikke ved negative følelser og nedsætter dermed risikoen for at de udvikler sig til alvorlig

depression (Addis, 2008).

At tale om forskelle på mænd og kvinder, og især at tale om hvordan de respektive køn håndterer sit eget følelsesliv, kan dog - med tanke på historien - være et følsomt emne. For hvordan italesætter man eventuelle forskelle uden at risikere en reproduktion af de

kønsstereotyper man har brugt så mange år på at forsøge at udviske? ​I et speciale skrevet af Fox og Viborg (2012) bearbejdes netop denne problematik. I specialet undersøges det hvordan mænd oplever psykisk uhelse og hvilken rolle køn spiller i relation til psykisk uhelse, samt behandling af denne. Specialet er udfærdiget i samarbejde med seks mænd med erfaring af psykisk uhelse, samt fire psykiatere. Fox og Viborg problematiserer et udeblivende fokus på køn og maskulinitet i behandlingssammenhænge. De tager udgangspunkt i mennesker med psykisk uhelse som en udsat og ekskluderet gruppe i samfundet. De betragter således ikke mænd som en udsat gruppe generelt, men de hævder dog at mænd, i relation til psykisk uhelse, kan havne i en dobbelt udsat position. Dette skyldes at de skal håndtere sin psykiske uhelse, og den stigmatisering og udsathed det medfører, samtidig som de skal håndtere ikke at kunne leve op til maskulinitetsidealer. Således mener Fox og Viborg at køn spiller en rolle i forhold til psykisk uhelse, og de ser en fare i at diskursen omkring psykisk uhelse er så individorienteret og ikke tør inddrage køn som en betydningsfuld faktor, fordi det kan indebære at mænd bliver usynlige og ikke får den hjælp de behøver (Fox, Viborg, 2012).

Legitimeret psykolog og psykoterapeut Christina Flordh (2008) diskuterer i sin artikel

Genus og psykoterapi​ også det manglende fokus på køn i relation til psykisk uhelse. Hun

mener at den kvindeforskning som voksede frem under 60’erne, 70’erne og 80’erne er noget generaliserende og diktomiserende, og ikke inddrager aspekter som kultur og individualitet. I den tidligere forskning tager sammenligninger af mænd og kvinder ofte udgangspunkt i at kvinden er svag, underlegen og dårligere stillet, i forhold til manden. Trods dette mener Flordh (2008) ikke at man bør affærdige forskningen helt, for i så fald risikerer man at værdifuld viden bliver bortkastet. Hvis man ikke tør tale om mandlige og kvindelige mønstre som er hyppigt forekommende, så bliver genusforskningen blind - kønsblind. Altså, hvis man ikke tør identificere faktorer som adskiller en gruppe af mennesker fra en anden gruppe af mennesker, så vil forskningen blive lige så hæmmet og begrænset som hvis aspekter som kultur og individualitet ikke tages i betragtning (Flordh, 2008). Eksempelvis er der stor forskel på hvor mange kvinder og mænd som

diagnosticeres med depression og angst. Kvinderne er dominerende i statistikken både hvad gælder disse lidelser, samt mængden af udskrevet anti-depressiv medicin. Samtidig er

(13)

mændene i langt større grad udsat for selvmord - ifølge Flordh (2008) er selvmord den mest almindelige dødsårsag for mænd i alderen 15-44 år. Dette tyder således på at mændenes psykiske helse i realiteten ikke er bedre end kvinderne.

Som Toivanen, Gisselmann og Lindfors (2012) mener Flordh (2008) også at mænds lidelse kan gemme sig bag andre symptomer. At mændene ikke har ressourcerne til at udtrykke følelser eller at manden i kraft af sin maskulinitet har et behov for at tage afstand til disse følelser, kan medføre at mændenes psykiske uhelse ikke opdages. Omvendt er der en tendens til at kvinders symptomer i alt for høj grad tolkes som psykiske, fordi de i større grad kan identificere og udtrykke emotionelle forandringer i sig selv. Det er således en markant forskel mellem mænd og kvinder, når det kommer til diagnosticering af psykisk uhelse, at kvinder har tendens til at udtrykke lidelse verbalt, hvorimod mænd agerer sin lidelse (misbrug, aggression, tavshed/isolation) (Flordh, 2008).

Studier som Flordhs (2008) antyder at de traditionelle kønsroller for kvinden indebærer at hun let kan indtage eller blive anbragt i patientrollen. Omvendt indebærer den mandlige kønsrolle en mere eller mindre bevidst afstandtagen til det patientrollen indebærer. Studier som Hyllanders (2012) og Fox og Viborg (2012) åbner dog op for den idé at

behandlingssystemet blot ikke er rustet til at tolke mænds udtryk for mistrivsel. Hvis det psykologiske videnskabsfelt formåede og turde inddrage genusperspektivet på en gavnlig måde, ville det måske øge chancen for at opfange de mennesker som ikke udtrykker psykisk uhelse i overensstemmelse med den traditionelle patientrolle. Flere studier anvender traditionel femininitet og maskulinitet som forklaringsmodel (Madsen, 2007 og Simonsen, 2006). Men hvor eksempelvis hegemonisk maskulinitet typisk ses som en begrænsende faktor i relation til at forholde sig til sin psykiske tilstand, er der også

forskning som foreslår at maskuliniteten kan indebære at manden på sin vis er bedre rustet til at håndtere og gennemleve emotionelle udfordringer. Omvendt bliver traditionel

femininitet typisk set som en bidragende faktor til at kvinder har lettere ved at håndtere og tale om sit følelsesliv. Ifølge Willadsen (1989) er det dog ikke nødvendigvis den

kvindelige mentalitet som gør at kvinder i større udstrækning end mænd har erfaring med psykisk uhelse. Hun mener at kvinden i kraft af sin biologi er underlagt forældede

forklaringer på hvorfor hun i større grad er udsat. En efterforskning af kønslige forskelle og attituder i relation til psykisk uhelse viser så en modvillighed til at tale om regulere mentale forskelle på mænd og kvinder. I stedet fokuseres der meget på ulighed, hvilket i sig selv ikke er en dårlig ting. Forskelle på mænd og kvinder i relation til psykisk uhelse udtrykkes om noget i form af de diagnoser de respektive køn hyppigst får. Der findes således en bred enighed om at der findes en ulige fordeling af psykiske diagnoser og forudsætninger for behandling. Hvad denne ulighed skyldes er der dog, som ovenfor beskrevet, delte meninger om.

2.2 Genus og terapi

I det følgende præsenteres forskning som belyser betydningen af genus i relation til behandling af mennesker med psykisk uhelse. Det er således ikke en redegørelse for

hvordan psykiske lidelser kategoriseres kønsstereotypt, men derimod en undersøgelse af de studier der er gjort omkring behandleres tilgang til henholdsvis mænd, kvinder og

(14)

genusteori i det praktiske behandlingsarbejde, samt mænd og kvinders attituder og forhold til det at være i behandling for psykisk uhelse.

På trods af at genusbegrebet anvendelse og integration er stadigt mere udbredt, kan det tyde på at være en noget overset komponent inden for psykologien og psykoterapien. Christina Flordh (2008) mener at genusvidenskabens primære fokus har været på kulturen og samfundet og i den proces er psykologien blevet overset. I sin skrivelse Genus og psykoterapi (2008) forsøger hun dog at bidrage til at genusvidenskabens domæne udvides, gennem at redegøre for sit studie af 77 journaler ført på terapeutisk behandling af

henholdsvis 61 kvinder og 16 mænd. I studiet forsøger hun at identificere eventuelle kønsspecifikke forskelle mellem mændene og kvinderne, samt hvorvidt behandlerne lod til at være påvirkede af patienternes køn. Det Flordh (2008) fandt frem til var at kvinderne typisk søgte hjælp fordi de følte sig overgivet i sine nære relationer, hvorimod mændenes problematik ofte bestod i følelser af utilstrækkelighed i relation til omverdenens målestok for maskulinitet. Fra terapeuternes side, uanset om denne var mand eller kvinde, blev det ofte vurderet at kvinderne var over-empatiske og havde problemer med at være

selvstændige og at stå op for sig selv. Mændene blev beskrevet i termer som initiativløse og passive. I begge tilfælde var der således for lidt af de karakteristika som er forbundet med maskulinitet, samt for meget af det som er forbundet med femininitet. Det ideal som Flordh (2008) kunne identificere i journalerne var således et individ som i store træk lever op til de egenskaber som tilskrives traditionel maskulinitet. (Flordh, 2008)

I kraft af ovenstående kan det indebære en del udfordringer at arbejde med mænd i behandlingssammenhæng. Hyllander (2012) præsenterer begrebet ​Den ideelle klient. Denne besidder en lang række egenskaber som er diametrale modsætninger til den

traditionelle manderolle. Den ideelle klient taler åbent om sit følelsesliv, slipper kontrollen, viser sig sårbar og kan udtrykke skam og skyld. Den ideelle klient besidder således

egenskaber som traditionelt og historisk set er forbundet med femininitet. Den traditionelle mand taler ikke som sine følelser. Han er stærk, stolt og klarer sig selv og møder han vanskeligheder fornægter han smerte og eksternaliserer i stedet sine følelser. Har behandleren idealistiske forventninger til klientrollen, er der således lagt op til fiasko i mødet med den hegemoniske mand. Strukturen i behandlingssystemet, og de traditionelle forestillinger der er i relation til klientrollen, forhindrer således af visse mænd kan få den hjælp de behøver (Hyllander, 2012).

Med udgangspunkt i henholdvis Flordhs (2008) og Hyllanders (2012) forskning kan man således se indikationer på at de karakteristika som rent normativt er forbundet med at have psykisk uhelse er henholdsvis for lidt maskulinitet og for meget femininitet, samt at det at være “en god patient” indebærer at besidde egenskaber forbundet med traditionel

femininitet. Men om dette er tilfældet må man samtidig spørge sig selv hvorvidt denne kønsnormativitet opstår i det terapeutiske arbejde eller i det personlige møde som

nødvendigvis må ske når behandling finder sted. I studier udført af henholdsvis Pörtfors, Wallhed (2006) og Windh (2005) er klinisk virksomme terapeuter blevet interviewede med henblik på at forstå hvilken rolle genus spiller i mødet med patienter. Pörtfors og Wallheds (2006) studie kunne påvise en ganske klar opdeling mellem hvordan terapeuterne forstod

(15)

genus betydelse på et personligt plan og i det praktiske terapeutiske arbejde. De kunne let formulere egne erfaringer og opfattelser af genusdiskurser, men havde ikke noget klart svar på hvordan genus spillede en rolle i de psykologiske teorier og det terapeutiske arbejde, eller hvordan de skulle anvende genusteori i praktikken. I Windhs (2005) studie blev en række udtalt feministiske terapeuter interviewede. Studiet viste at det feministiske aspekt i deres arbejde mere kom til udtryk som en filosofi og grundtanke i deres egen bevidsthed end som et praktisk værktøj eller teknik. Der var ligeledes ingen af de interviewede som reelt kunne identificere hvori det feministiske aspekt i deres arbejde bestod.

I relation til ovenstående skriver Flordh (2008) at en feministisk tilgang til terapi kan være en grundtanke og en filosofi, men skal den faktisk appliceres i det praktiske arbejde må det indebære at aktivt fokusere på patientens individuelle faktorer og ikke anskue disse ud fra hvad som traditionelt set er forbundet med et givet køn. Således skal egenskaber som enten er forbundet med traditionel maskulinitet eller femininitet ikke opvejes mod hinanden men ses som fritstående egenskaber som kan være ønskede eller uønskede alt afhængig af patientens individuelle situation (Flordh, 2008).

I opposition til Flordhs teoretisering findes der dog en række studier, hvor det ikke har været efterstræbt at udviske køn og kønsroller, men hvor det derimod er forsøgt at anskue kønsroller fra nye perspektiver. I et studie af 397 college studenter i USA foretog Good og Wood (1995) en spørgeskemaundersøgelse, med henblik på afklare hvorvidt studenter, som i høj grad var underlagt traditionel maskulinitet, både var mere udsat for depression og besad en mere negativ indstilling til at modtage behandling. Studiet udgik fra en antagelse om at synet på traditionel maskulinitet i relation til psykisk uhelse og det at søge hjælp ofte er simplificeret. I undersøgelsen kom det frem at traditionelle maskulinitetsnormer i høj grad kan forbindes med depression og modvillighed til at søge hjælp, men at denne kobling er mere kompleks end tidligere antaget. Problematikkens kompleksitet kobledes til

restriktive faktorer og præstationsfaktorer, som refererer til to forskellige udtryk for traditionel maskulinitet. De restriktive faktorer er forenelige med tidligere forsknings syn på hegemonisk maskulinitets begrænsende effekt i relation til at opsøge behandling. Præstationsfaktorer omfatter det som er forventet at en rigtig mand bør kunne, gøre, opnå og få succes med. Det afgørende ved identifikationen af disse faktorer er, at de relaterer til forskellige udtryk for traditionel maskulinitet. Studiet viste at mænd som i høj grad besad både restriktive faktorer og præstationsfaktorer var udsatte for depression, samt generelt havde en mere negativ indstilling til at søge hjælp. Mænd som i høj grad besad

præstationsfaktorer og i lav grad besad restriktive faktorer var stadig mere udsatte for depression, men havde derimod en mere positiv indstilling til at modtage behandling. Således ansås det potentielt fordelagtigt i behandlingen af mænd med depression, samt i opsøgende arbejde med mænd, at styrke præstationsrelaterede faktorer forbundet med den mandlige kønsrolle, eksempelvis ved at betone det mod og den styrke det kræver at konfrontere sin egen svaghed (Good, Wood, 1995). ​Således skabes der, ved netop at fokusere på kønsrelaterede faktorer, teori som potentielt kan lægge grund for en konkret praksis.

(16)

I et studie af Eric Anderson (2009) er der ligeledes fokus på de muligheder som kan ligge i at ekspandere traditionelle perspektiver på maskulinitet og femininitet. Anderson

udviklede, på baggrund af sit forskningsstudie af idrætsbaserede fællesskaber, sin teori om

Inclusive masculinity ​(Anderson, 2009)​. ​Teorien indebærer et mere dynamisk syn på

maskulinitet end det Connell teoretiserer. I forskningen fremkom det at grupper bestående af mænd, som ikke var konform med den hegemoniske arketype, hverken følte sig

undertrykte eller oplevede anden lidelse forbundet med ikke at kunne leve op til

hegemonisk maskulinitet. Mændene trivedes i deres respektive gruppetilhørighed og følte sig ikke marginaliserede. Ydermere erfarede Anderson at det inden for grupperne ikke var socialt accepteret at udtrykke homofobi. Selvom elementer af hegemonisk maskulinitet kunne indgå i gruppernes maskulinitetsudtryk, så var den hegemoniske arketype i sig selv ikke efterstræbt. Andersons inkluderende maskulinitetsteori foreslår at to former for maskulinitet kan sameksistere uden at dominere hinanden. Han kalder disse inkluderende maskulinitet og ortodoks maskulinitet - sidstnævnte værende traditionel, hegemonisk maskulinitet. Ifølge Anderson har samfundet udviklet sig og homofobi som en del af samfundet og maskulinitet er generelt aftagende, hvilket har givet plads til et mere varieret udtryk for maskulinitet. I den forbindelse har ortodoks maskulinitet mistet sin dominerende position og åbnet op for at blødere udtryk for maskulinitet kan eksistere uden socialt

stigma. Mænd tager i større og større grad afstand fra homofobi og således mister

hegemonisk maskulinitet sin indflydelse. Mænd som udtrykker inkluderende maskulinitet udvisker grænserne mellem det feminine og det maskuline og kan bevæge sig mere frit i følelsesmæssige og sociale terræner - som tidligere kunne indebære stigmatisering - uden at skulle forsvare sin heteroseksualitet. Anderson mener også at mænd som er socialiseret i inkluderende maskulinitet, udviser forbedrede attituder i relation til kvinder. De værdier som rangerede højt i ortodoks maskulinitet, som homofobi, stolthed, stoicisme og impulsivitet mister, i inkluderende maskulinitet, sin status og mænd er friere stillet til at udforske følelsesmæssig og fysisk intimitet med hinanden. Anderson hævder ikke at homofobi og forskellige kønstilhørigheder ikke længere eksisterer, han mener blot at inkluderende maskulinitet kan eksistere trods at homofobi og heteronormativitet forekommer i kulturen (Anderson, 2009).

I opposition til ovenstående kan det være interessant at belyse teori vedrørende narrativ terapi. Denne metode tager, i overensstemmelse med Flordh (2008), udgangspunkt i en behandlingssituation som ideelt set er befriet fra sociale konstruktioner af køn og

normativitet. Narrativ terapi beskrives af Magnusson og Marecek (2012) som et redskab til at forvandle den magtkonstellation som uundgåeligt findes mellem en behandler og patient til noget produktivt. I et feministisk perspektiv indebærer dette en stræben efter at ​ikke afspejle normative diskurser vedrørende kønsidentitet og kønsroller, som dominerer i samfundet i øvrigt, og som kan antages at findes internaliseret i både behandler og patient. Hvis behandleren og patienten ikke er bevidst om at det som fremkommer i de terapeutiske samtaler er eller kan være determineret af samfundsmæssige og sociale strukturer, så er der en risiko for at der i mødet blot vil ske en gensidig afspejling af dominerende ideologier, indebørder og meninger. I narrativ terapi gøres der plads til at diskurser og narrativer, som ellers er undertrykte eller ikke har tilskrevet nogen særlig betydning, får plads til at komme

(17)

frem med henblik på at muliggøre nye perspektiver på patientens livssituation. Dette sker gennem at patienten opmuntres til at fortælle om livserfaringer som ikke nødvendigvis er bundet til et problem eller konfliktfyldt hændelse, men som åbner op for et mere

fuldkomment billede af patientens liv. Således er det terapeutiske arbejde afhængigt af narrativet som er koblet til patienten, hvorfor patienten får en produktiv magt i

behandlingssituationen (Magnusson og Marecek, 2012).

3. Teori

Dette kapitel har til formål at præsentere studiets teoretiske ansats. Teorien bevæger sig fra et overgribende socialkonstruktivistisk genusperspektiv mod et mere specifikt

teoretiserende om hegemonisk maskulinitet. Teorierne er udvalgt med udgangspunkt i studiets formål og problemstilling. For at forstå hvorfor eventuelle forskelle på mænd og kvinder kan forekomme i relation til psykisk uhelse må der nødvendigvis findes en forståelse for køn, genus og konstruktionen af disse. Dette hviler på en antagelse om at visse aspekter af psykisk uhelse hos mænd og kvinder, samt behandlingen af denne, kan forklares samt forstås ud fra konstruktioner af køn og kønsroller.

3.1 Genus og socialkonstruktivisme

Genus og genusteori er flittigt anvendte begreber i feministisk teori. Åsa Carlson beskriver genus som sociale og kulturelle tolkninger af køn eller som socialt køn (Carlson, 2001). Det sociale køn, genus, adskiller sig fra det biologiske køn og gør således op med opfattelsen at det gennem biologi kan retfærdiggøres at underordne kvinder. Hvor den biologiske determinisme betoner klare forskelle mellem mænd og kvinder, af fysisk og mental art, er genus et begreb som bestrider dette. For at forstå distinktionen mellem det sociale/kulturelle køn, genus og det givne/biologiske køn kan der med fordel indtages et socialkonstruktivistisk perspektiv. Kritisk socialkonstruktivisme udgår fra en generel kritik af alt som anses være selvfølgeligt og givet. Socialkonstruktivismens felt omfatter typisk områder som menes være naturbestemt, som fx køn. Gennem et socialkonstruktivistisk perspektiv opløses gældende strukturer og de sociale betingelser for en given opfattelse afsløres (Wenneberg, 2000). I denne sammenhæng indebærer det at kvinders underlegne positionering i forhold til manden kan forklares gennem at anskue sociale og kulturelle faktorer. Hvorvidt konstruktionen af køn er sket (og sker) bevidst eller ubevidst, i individet, i interpersonel-socialisering eller i det kollektive (Wenneberg, 2000), kan der være delte meninger om. Men en konstruktion af køn skaber ikke bare forestillinger om forskellighed mellem kønnene, men også, i sin reproduktion af disse forestillinger, reelle forskelle mellem mænd og kvinder (Carlson, 2001). For at skabe yderligere forståelse af begrebet genus beskriver Carlson, med henvisning til Stoller, to sub-kategorier -

genusidentitet og genusrolle. Genusidentiteten indfinder sig som en vag opfattelse af at være enten kvinde eller mand. Når genusidentiteten udvikles bliver den mere kompleks. Som mand kan man eksempelvis føle sig som en maskulin eller feminin mand, og

tilsvarende som kvinde. Genusidentiteten handler således om et indre genusliv, hvorimod genusrolle er det som vises op i samfundet og i relation til andre mennesker. Rollen spilles med henblik på at positionere sig og sine værdier i relation til genus (Ibid.).

(18)

3.2 Hegemonisk maskulinitet

Ifølge Connells (1995) teori om hegemonisk maskulinitet, indgår alle mænd i et hierarki. Heri rangordnes mænd i forhold til et idealistisk billede af fuldendt mandighed baseret på kulturelle, sociale og socioøkonomiske ressourcer. At maskulinitet betragtes som

hegemonisk indebærer at kulturelle og sociale dynamikker tillader mænd at opretholde en overordnet og ledende position i samfundet (Ibid.) I en given kultur er der således altid et maskulinitetsudtryk som rangerer over alle andre maskuliniteter. Accepteret hegemonisk maskulinitet legitimerer og opretholder patriarkatet, og er således en bevarende faktor for kvinders sociale, kulturelle og samfundsmæssige underordning. Hegemonisk maskulinitet kan ikke blot findes i mandlige individer, men kan også kulturelt komme til udtryk gennem medier som film, bøger osv, som idealiserer og reproducerer gældende

maskulinitetsnormer. Ligeledes kan hegemonisk maskulinitet indgå i samfundets institutionelle autoriteter (Connell, 1995). Et eksempel herpå er militæret eller politiet, hvor det regerende billede af traditionel maskulinitet unægteligt stadig er et ideal. Connell understreger at hegemonisk maskulinitet bør ses som et for tilfældet accepteret syn på ideel maskulinitet. Maskulinitetsbegrebet skal således ikke anskues som noget statisk, men som et fænomen i parallel udvikling med sociale, kulturelle og institutionelle

samfundsordninger. Således forandrer hegemonisk maskulinitet sig i takt med at

patriarkatets vilkår ændres, og gennem tiden indebærer dette at nye udtryk for hegemonisk maskulinitet kan indtage den dominerende position. Hegemonisk maskulinitet som

overordnet maskulinitet består i kraft af de maskuliniteter den undertrykker og

underordner. Udover at underordne kvinder forekommer der i denne genusordning også en underordning af mænd som ikke er konforme med hegemonisk maskulinitet. Dette drejer sig, ifølge Connell, primært om heteroseksuelle mænd overordning i forhold til

homoseksuelle mænd. Hegemonisk maskulinitet tager afstand fra de feminine kønsudtryk som især homoseksualitet gennem tiden er blevet forbundet med. Grupper af

heteroseksuelle mænd kan dog også være underordnet hegemonisk maskulinitet. Mænd som mangler egenskaber forbundet med hegemonisk maskulinitet eller udtrykker

egenskaber forbundet med femininitet - disse egenskaber kan eksempelvis være koblet til arbejde, kropslige udtryk, sport, økonomi, samt sociale og kulturelle ressourcer (Connell, 1995)

4. Metode

I dette kapitel redegøres der for opgavens metodologiske ansats, udvalg af informanter og hvilken fremgangsmåde, samt dataindsamlingsstrategi, som er anvendt i studiet. Ydermere reflekteres der over forskerens rolle samt etiske overvejelser som er gjort i processen.

4.1 Kvalitativ metode

For at møde opgavens formål tages der udgangspunkt i kvalitativ forskningsmetode. Undersøgelsen baserer sig på interviews med fire informanter, hvis svar og perspektiv ligger til grund for det resultat som præsenteres. Det essentielle i opgaven var at få et indblik i de erfaringer og oplevelser som informanterne besidder, og det vurderedes at kvalitativ metode, i form af interviews, ikke bare besvarede opgavens formål på en

(19)

adækvat måde, men også var ideel i forhold til at at få indsyn i de erhvervsaktives oplevelser af psykisk uhelse hos mænd respektive kvinder, samt behandlingen af denne. Studiets problemstilling foreskriver en kvalitativ fremgangsmåde og med tanke på de givne tidsrammer var det oplagt at beskæftige sig med interviews frem for andre alternative kvalitative metoder. At eksempelvis at indtræde feltet i deltagende observation var ingen reel mulighed, med tanke på de etiske violationer det indebærer at indtræde på en arena hvor udsatte og sårbare mennesker er i behandling for psykisk uhelse. Hverken etiskt eller juridiskt var dette en mulighed og således ikke heller ønskværdigt. Gennem

semistrukturerede interviews er det således informanternes opfattelse af hvad som er betydningsfuldt i relation til problematikken, som er udgangspunktet i undersøgelsen (Bryman, 2008). Denne metode skaber etisk sikkerhed, idet informanterne selv bestemmer hvilken information som videregives, fremfor at forskeren i al for vid udstrækning skal foretage en etisk prøvelse af den indsamlede data. De semistrukturerede interviews bygger på en interviewguide med i forvejen udformede spørgsmål. Forskeren har således på forhånd gjort det klart for sig hvilke emner og problematikker som bør berøres for at tilegne tilstrækkelig empiri med tanke på studiets målsætning. Samtidig skal

interviewguiden netop ses som en guide, noget som kan lede forskeren og være med til at skabe en retning i interviewsituationen, dog med forbehold. Forskeren holder samtalen relativt åben og er villig til at følge informanten i uventede og interessante indlæg (Aspers, 2011). Formålet med dette er netop at sikre at empirien afspejler informanternes oplevelser og kundskab frem for forskerens egne formodninger og antagelser om studiets

problemstillinger.

4.2 Udvalg

Det udvalg som er gjort for at besvare studiets formål afspejler en ganske smal vifte af professioner og erhvervsaktive. Fordelen med den problemstilling som studiet beskæftiger sig med er netop at de personer som har erfaring og kundskab om emnet er talstærke. I princippet drejer gruppen af potentielle informanter sig om alle erhvervsaktive inden for behandlingsarbejde, med erfaring i at behandle patienter af både mandligt og kvindeligt køn. Det var primært socionomuddannede samtaleterapeuter som blev tilspurgt i søgningen af informanter. En kan argumentere at dette giver et ensidigt syn på problemstillingerne og at det derfor ville være fordelagtigt også at inddrage andre erhvervsgrupper. På baggrund af forskerens udgangspunkt som socionomstuderende ansås det dog vigtigt at studiet tog sin grund i det sociale arbejde. Ydermere gjorde studiets tidsrammer at antallet informanter som kunne inddrages blev begrænset. Det vurderes derfor at det ville være mere gavnligt for studiets resultat at flere personer fra samme erhvervsgruppe kunne bidrage, frem for eksempelvis en enkelt person fra forskellige erhvervsgrupper. Udvalget er således gjort med henblik på at øge repræsentativitet (Fekjær, 2016). I fald en manglende interesse for deltagelse gjorde det nødvendigt var det dog også en mulighed at udvide søgefeltet til også at omfatte andre erhvervsgrupper - eksempelvis leg. psykologer og psykiatere. Udvalget har naturligvis været afhængigt af hvilke informanter som har været villige til at deltage og dele sine erfaringer. Fra forskerens side har det været et bevidst valg ikke at inkludere informanter som der i forvejen var etableret en relation til. Dette for at sikre at det som fremkom i de forskellige interviews ikke var et produkt af en intern konsensus mellem

(20)

forsker og informant, men en faktisk afspejling af informantens perspektiv. Dette har dog ikke skabt vanskeligheder i søgningen af informanter, da både kontakten til informanterne og informanternes tilgængelighed har vist sig være en relativt kort og enkel process. For at yderligere sikre repræsentativitet, modvirke bias og skabe et homogent udvalg er der taget forskellige foranstaltninger (Berner, 1989). Det endelige udvalg af informanter består af fire legitimerede samtaleterapeuter, hvoraf tre har en baggrund som socionom.

Terapeuterne arbejder ud fra forskellige metoder, hvilket anses potentielt at kunne bidrage med varierede perspektiver og holdninger til forskningsspørgsmålet. Derudover er der taget højde for den kønslige fordeling af informanter - udvalget består således af to kvinder og to mænd. En anden faktor som kan være med til at sikre repræsentativitet er at to af informanterne arbejder uafhængigt af Region Skåne og derfor har selvbetalende patienter, hvorimod de to andre informanter er med i vård-aftalen og derfor får henvist patienter fra Region Skåne . Antallet informanter og interviews afspejler både behovet for tilstrækkelig 2 data for at kunne præsentere et tilforladeligt resultat, men også de ressource- og

tidsmæssige rammer som er sat for studiet.

4.3 Etiske overvejelser

Dette studie er udformet i overensstemmelse med forskningsetiske principper. Det indebærer at den kvalitative undersøgelse efterlever krav om information, samtykke, konfidentialitet og nyttighed (Vetenskapsrådet, 1990). Med udgangspunkt i

informationskravet er alle involverede informanter blevet gjort opmærksom på formålet med studiet. Både inden og under interviewsituationen er hver enkelt informant blevet forsynet med et informationsbrev, hvori det fremgår hvilket formål og problem studiet har til opgave at undersøge. Informanterne er alle blevet tilbudt indsyn i både det

transskriberede materiale og den færdige opgave. I informationsbrevet fremgår det ydermere under hvilke præmisser informanterne deltager i studiet - at medvirken er frivillig, at medvirken kan afsluttes når som helst under processen, at det empiriske

materiale ikke deles med uvedkommende og at dette ydermere destrueres efter anvendelse. Sidstnævnte præmisser henleder til kravet om samtykke og konfidentialitet. Alle

informanter medgav samtykke til deltagelse. Alle informanter er selvstændige, myndige aktører og samtykke er således givet af og på vegne af informanten selv. Alle informanter blev gjort bevidst om muligheden for at afbryde samarbejde, men ingen af informanterne har hverken før eller siden ytret ønske herom. Med henblik på at opnå

konfidentialitetskravet er alle personfølsomme oplysninger bevaret på så vis at de ikke er tilgængelige for uvedkommende. Med henblik på at fordybe genusdiskussionen i studiet anses det at være af vigtighed at læseren har indblik i hvorvidt et givent citat er ytret af en mandlig eller kvindelig interviewperson. Derfor refereres der i studiet til informanterne med et alias i form af et navn som blot afslører interviewpersonens køn. Al materiale er i øvrigt præsenteret på en sådan måde at informanterne, ud fra dets indhold, ikke kan identificeres af udenforstående. Den eneste information som tilkendegives i studiet er således informanternes køn og profession, da det vurderes at være af betydelse for studiets formål. At denne information er frigivet har informanterne ligeledes givet samtykke til. I 2 Information om vårdavtal, Region Skåne:

(21)

overensstemmelse med nyttighedskravet anvendes det indsamlede empiriske materiale blot til det videnskabelige arbejde som præsenteres i dette studie.

4.4 Litteratursøgning

Dette studies indledning er primært baseret på litteratur og data fremskaffet via søgning på Google Scholar, Google, Statistikmyndigheten SCB, Malmö Stadsbibliotek samt Malmö Universitetsbibliotek. Under søgningen er følgende søgeord blevet anvendt: ​Køn og

psykisk uhelse, psykisk uhelse, psykisk sygdom, mænd og selvmord, mænd og suicid, behandling af psykisk sygdom/uhelse, behandling af mænd/kvinder med psykisk

sygdom/uhelse, maskulinitet og femininitet, kønsnormer, kønsroller og terapi, genus, vold og psykisk uhelse, misbrug og psykisk uhelse og terapi og køn, feministisk terapi,

feministisk psykologi​ og ​psykologiens historie​, samt tilsvarende på svensk. Søgning

resulterede i et bredt udvalg af videnskabelige artikler og øvrig litteratur vedrørende genus i relation til behandling af psykisk uhelse, hvilket lå til grund for udformningen af studiets indledende arbejdsspørgsmål. Manuel søgning af kilder i den fremskaffede litteratur bidrog yderligere til opdagelsen af aktuel og relevant forskning og teori. Litteraturen som dette studie bygger på er af ganske blandet herkomst, herunder blandt andet fra USA, Canada, Storbritannien, Danmark og Sverige. Således refereres der gennemgående til internationale kilder, som frem for alt tager udgangspunkt i vestlig kultur og samfundsstruktur.

4.5 Fremgangsmåde

Da dette studie indledtes forekom der en del udfordringer i udformningen og

afgrænsningen af forskningsspørgsmålet. Studiet bundede som udgangspunkt i en interesse for at undersøge det modsigelsesfyldte faktum at mænd ikke søger hjælp for psykisk uhelse i samme udstrækning som kvinder, samtidig som at langt flere mænd end kvinder begår selvmord. Hvorledes dette paradox skulle gribes an var dog ikke helt lige til. Af etiske årsager udelukkedes idéen om at tale direkte med mænd og kvinder med erfaring af psykisk uhelse. Det logiske og mest interessante var derfor at udforske den erfaring som erhvervsaktive terapeuter gør sig i det direkte arbejde med personer med psykisk uhelse. På baggrund af dette, og senere med udgangspunkt i det empiriske materiale, udformedes det gældende forskningsspørgsmål. Selvom feltet for erhvervsaktive som beskæftiger sig med behandling af psykisk uhelse er ganske bredt - herunder indgår eksempelvis

psykologer, socionomer, psykiatere, coaches, kuratorer m.m. - så blev det, med det formål at skabe en samhørighed mellem studiet og socionomfaget og -uddannelsen, besluttet at studiet primært skulle rette sig mod socionomuddannede terapeuter. De personer som blev kontaktet med henblik på at gennemføre interviews ansås være relevante for studiets formål, hvilket indebar at det endelige udvalg er et produkt af en målrettet og specificeret søgning (Bryman, 2011)​. ​Kontakt etableredes med fire forskellige terapeuter, som alle har erfaring med at arbejde med personer af mandligt og kvindeligt køn, om som ydermere, i større eller mindre grad, har en interesse for emnet. Selvom det blev gjort klart at det netop var deres professionelle erfaringer og personlige meninger som var interessante at få adgang til i studiet, var alle informanter dog indledningsvist usikre på hvorvidt de kunne være til hjælp. Usikkerheden bestod i hvorvidt de skulle kunne levere et facit på

(22)

havde tilstrækkelig kundskab at bidrage med. Oplevelsen fra forskerens side var dog at denne usikkerhed løste sig selv under interviewets gang.

Forinden de forskellige interviews blev der fremsendt både interviewguide og

informationsbrev til informanterne, med henblik på at informere om de strukturelle og etiske rammer omkring interviewet. Ydermere blev der dokumenteret samtykke under alle interviews. De forskellige interviews baseredes på en semistruktureret interviewguide, med det formål at sikre en fast retning i interviewet, således at forskningsspørgsmålet så vidt som muligt blev behandlet, samtidig som det var vigtigt at give informanterne mulighed for at påvirke interviewet retning selv (Aspers, 2011).

Med henblik på at skabe forudsætninger for en fyldestgørende empiri var det vigtigt at informanterne følte sig trygge i interviewsituationen, hvorfor samtlige interviews fandt sted på en plads valgt af informanten selv. De fleste interviews blev afholdt i informantens egen praksis eller på en café efter informantens eget valg. Med henblik på at yderligere etablere tillid og tryghed i interviewsituationen gennemgik forskeren formen på interviewet, hvilke emner som skulle tages op samt de praktiske rammer omkring interviewet og det efterfølgende arbejde med det empiriske materiale, inden selve interviewet gik i gang (Aspers, 2011). Alle interviews varede omkring 50 - 60 minutter, hvilket overskred den fastsatte tidsramme på 45 minutter. Derudover forekom der under de forskellige interviews ingen større komplikationer. En mindre sådan kan siges at være den dansk-svenske sprogbarriere, som løstes ved at afsætte tid til at formulere spørgsmål og svar på forskellige måder, således at den rette mening ikke gik tabt. Det empiriske materiale som fremkom viste sig tilstrækkeligt relevant og interessant for studiets forskningsspørgsmål.

4.6 Bearbejdning

Med henblik på at analysere og diskutere det empiriske materiale blev alle interviews, med samtykke fra samtlige informanter, optaget og transskriberet. Ifølge Aspers (2011) er det afgørende for en transskription, at stemningen i interviewsituationen fremgår i det

transskriberede materiale. Med dette i mente er både forskerens og informantens input - af både leksikal og ikke leksikal art - blevet inddraget i transskriptionen. Ydermere

inkluderedes længere tavsheder, samt fysiske gestuser som vurderedes betydningsfulde for forståelsen af transskriptionen. Mere tidskrævende og omfattende transskriberingsmetoder, som eksempelvis Labovs model (Riessman, 1997), blev ikke taget i brug, af den simple årsag at hverken studiets tidsrammer eller natur overensstemmede med modellens mere beretningsorienterede struktur. For at sikre materialets, og som følge heraf også analysens, reliabilitet, og validitet, blev alle informanter tilbudt indsyn i den færdige transskription, hvilket ingen af informanterne takkede ja til. To af informanterne udtrykte dog en interesse for at læse den færdige opgave.

For at skabe grundlag for en analyse er det transskriberede materiale blevet bearbejdet i form af tematisering (Bryman, 2008). Indledningsvist blev alle de transskriberede

(23)

i en tematisering. Temaerne er et udtryk for aktuelle og tilbagevendende emner, erfaringer og holdninger som findes på tværs af de forskellige interviews og som anses relevante i relation til studiets problemformulering. På baggrund af tematiseringen analyseredes det empiriske materiale. Analysen tog udgangspunkt i studiets gældende teori. Ved at identificere lignende udtryk, holdninger, erfaringer og oplevelser under de forskellige temaer, på tværs af informanterne (Riessman, 1997), var det muligt at problematisere temaerne og materialet i relation til studiets formål og teoretiske ansatser. Analysen lagde senere grund for en diskussion hvori både studiets resultat samt studiets indledende overvejelser indgår.

4.7 Forskerrollen

I rollen som forsker, og tilmed en kvindelig af slagsen, har der under opgavens

udarbejdelse været kontinuerlige overvejelser omhandlende diskrimination, ligestilling og kønnenes positionering. Som forsker har det været vigtigt ikke at løfte mandens behov og position frem, som noget som skal tilgodeses på bekostning af kvinders behov, position og femininitet generelt. Modtagere af denne opgave bør ligeledes have dette i mente i sin læsning. Den opmærksomme læser vil opdage at interviewguiden og til dels også det resultat som præsenteres i stor udstrækning fokuserer på mænd. Anledningen til dette er at studiet indledningsvist var tænkt at skulle dreje sig specifikt om mænd med psykisk uhelse, netop fordi de er så underrepræsenterede i behandlingssammenhænge. Interviewguiden blev udformet efter en antagelse om at interviewpersonerne ville besidde omfattende erfaring med mænd som en underrepræsenteret og svær-behandlet kategori. Efter udførelsen af samtlige interviews, og i det efterfølgende arbejde med det empiriske materiale, blev det dog tydeligt at studiet egentlig havde et andet tema.

Interviewpersonernes fokus kredsede en del omkring forskelle på mandlige og kvindelige patienter, samt hvordan de forsøgte at forholde sig til dette. I alle interviews blev genus et tema på forskellig vis. Således blev det empiriske materiale med rette styrende for studiets udformning. En kan dog argumentere at selvom interviewguiden er udarbejdet med et fokus på mænd og maskulinitet, så ville et resultat, med al sandsynlighed, udmunde i en perspektivering af temaet med kvinder og femininitet som modpol og referenceramme, hvilket i sidste ende kan skabe en empirisk grund for en undersøgelse af både mænd og kvinder, eventuelle forskelle mellem kønnene samt behandlerens tilgang til disse.

I øvrigt har der i udarbejdelsen af studiet foreligget en bestræbelse efter ikke at rette fokus på kvinder som den afvigende part. Hensigten har ikke været at gøre dette på bekostning af den mandlige kategori, men derimod med henblik på at løfte en eventuel problematik vedrørende mænds marginalisering i behandlingssystemet versus tendensen til at patologisere den kvindelige psyke. Opgavens formål er ikke at underminere eller

undervurdere kvinders behov for behandling, ej heller deres eventuelle udsatte rolle som kvinde eller som indehaver af psykisk uhelse. Opgaven bør derimod anskues som et kald til ligestilling, samt en fortsat udvikling af og opgør med gældende kønsnormer.

References

Related documents

När det gäller större skillnader mellan fredsbevarande och fredsframtvingande operationer, så finns dessa för alla faktorer.. Offensive, Mass och Surprise ökade i

The first-layer growing grid receives the input data of human actions and the neural map generates an action pattern vector representing each action sequence by connecting the

mented compensation technique, we showed that patients with lung function abnormalities detected by conventional lung function tests generated significantly higher AUC(CV >

Metabolic control In study IV long term HbA1c was, beside diabetes duration, the only highly significant independent risk factor for both diabetic retinopathy and nephropathy, in

Där finns det möjlighet för användaren att registrera en ny användare, begära nytt lösenord och att logga in på systemet.. När en ny användare skapas så fyller man i

Hence, we wish to clarify the relationship between robust- ness of coexistence and similarity, to specify the relevance of the principle of weak limiting similarity (Meszéna et

The target behavior in this study was physicians’ promotion of mobility in hospitalized older medical patients as part of the WALK-Cph intervention and thus, the questions were

De områden som befann sig inom ett ljusare område (se figur 7 & 8) hade en hög täthet av ekskogsområden större än 20 hektar i närheten och mellanspetten förväntas i dessa