1980-81

ARSBERETNING 1980-81

SrAJIIDINAI/IA/1' AIRUNES Sr.I'TEAI

Scandinavian Airlines System (SAS) er nationalt luftfartselskab for Danmark, Norge og Sverige. SAS er et konsortium, hvoraf Det Danske luftfartselska b A/5, Danmark, ejer 2/7, Det Norske luftfartselskap A/5, Norge, 2/7, og AB Aerotransport,

Sverige, 3/7. Moderselskaberne er aktieselskaber, hvoraf 50 procent ejes af private interesser og 50 procent af staten. SAS-gruppen består af konsortiet SAS og dets datterselskaber.

MEMBER Of

DUAliTY IN AIR TRANSPORT

SCANDINAVIAN AIRLINES %fEM

ÅRSBERETNING 1980-81

lndhold

Hovedtal

Bestyrelsens og administrerende direkt0rs beretnin~

statistisk oversigt 1971/72-1980/81

---

Resultatopgmelse Balance

Noter til årsregnskabet Finansieringsanalyse Revisionsberetning Aktier og andele SAS' verden Flyflåden Datterselskaber Associerede selskaber Bestyrelse

Repr<Esentantskab Revisorer

Koncernledelse

- - -

3

4-12 13 14 15-16 17-21 22 23 23 24-25 26 27-30 30-31 32 32 32 32

, . l~

'

\

H ovedta l

1

1 - - - -

^liJS0/81

SAS-konmrt irl

; llul\udt!! wu-1-:m iAh ^{(m tU)} .l .Il !..4

Uubt 1rhr• tun-~ m, rutet J aMo.

Solt;tt• wn-lm, rtllctrufil.:

1\ctiJIPt J.~tl:dttor, rult!traliL:

l dL11d1~.: •dr--l.:rn, ttliNr.Jirk '"lt-;tt• P.~lOigt.'T-I.:IU, t U t l~t ,t t ile t>. btm•taktor, ruretr.lltk

Anl.tl !Juhndtcdt• ~ ~··!~, i;th S.ul~-:t!• hilgf ton-'"'• wu~uafill

.. TuiJh• d t ih~1nUfiJ"'gH::r

· · 1\ldiravnln~wr

l

Tr>afikind~u.!r

.. 1 lh·u;lw eht>t nn.unwll ... in(.lt tr.!l or; utigifter l ' R PSt .. lfldl l Pr lndkom!lllo~d.l, SOif\ p.\hvi11.~

mmJ~rwhkab~tt'l • ... · · Gc•nnem\htlllgt .m tal .msJtt('.

SAS-Srtlpptil

· . T

ot•

driftsindt:cpgter Afskrivninger ·

·"'

Konsolideret tes~at efter fimnsjdk andtcegter og udgifter

Konsolideret resultat fer ...

henl;eggelser og indk001StSkat Gennemsnitligt antal ansatte

Terminologi ·

Udbudte ton-ldlomeier · Lastfaktor

!mtlll (mtUi

(•,~>

1m1ll.)

(m• Il)

(

..

^,)

(OOOJ

(nu Il.)

(MS[KJ jMSlK) IMSfK) (MSEK) IMSiK)

(MSEiq (MSfk)

17 1&1 10817

60.9 84U 407.5

a; 823.0 IUXM.O

316.~

- 1 $.2

- 1'09.6.

, , 425

- S7.a

- 51.3 24124

Den kapacitet, som er disponibel for befordring af passageter, bagage, fragt og post, mMt i tons og

multipliceret med antailet af fle!M kilometer•).

· . Den procentvise udnytte!se af den

samlede disponible kapacitet (passagerer, bagage, fragt og post}.

Solate ton-Idlometer Den samlede tonnage af sofgt befordring, multtpliceret med antailet af fleJOe kilometer•).

Udbudte saeft.kilometer Det samlede antar disponible passagersceder, mu!tipHceret med antailet af flejne kilometer*).

_•) Antailet af flejne kilometer udrt>gnes efter lAT As storcirkelafstande

Valutakoder

Felgende in~ernationaie vaiiutakoder er anvendt i denne ~rllberemillllg:

CHF Schweizerfrälncs NLG Holl:mdske 8VIden

DKt< D.1hike kronm NOl< Nor>ike ltrones

~r fr.tn~c francs SU; Sven~ekrooor

GBP Klit•~ke p~md l&D U54ollars

GRO Gri!sk~ drakmer Z.a.R ~d;tfrtko~e ranih

I'J79IIO

2 Slb.&

2 5"15.9 1 41:!.6 5ft..9

18 4b0 10972 59--t- ft 39:l 412.1 41 54JI 1 '17B.7

.u •. a

- 142.3

- SJ:;

17 069

s

220.2 390.8

-153.~

- 63.', 24980

Udnin'K

J,.

)

..

l , ^l

+

^{O.IJ pomrs}

..

^l

l~.

+

^{1,5 posnn}

p

.J.

1 '"

+

¹⁰ ~~

Solgte passager-kilometer 1.ntallet af befordrede betalende passagerer, multipliceret med antalJet af flejne kilometer*).

Kabinelaktor

Den procentvise faktiske udnyttelse af passagerscedekapaciteten.

Solpe frast toiHdlometer Tonnage af befordret betalt fragt, multipliceret med antailet af flejne kilometer•).

Bestyrelsens

og administrerende direkt0rs beretning

Generel oversigt SAS-gruppen havde et samJet un- derskud på 51,3 millioner svenske kroner (MSEK) f0r henleeggelser og indkomstskat for regnskabsåret, der sluttede 30. september 1981 (63,1 MSEK underskud sidste år).

SAS-konsortiets underskud var 109,0 MSEK (53,9 MSEK underskud sidste år). Bestyrelsen henstiller til Repreesentantskabet, at dette under- skud deekkes af konsortiets kapital.

Konsortiets resultat inkluderer som en ekstraordineer post ind- teegtsf0ring af 103,6 MSEK fra reser- ver. l betragtning af SAS' overskud af flykapacitet og det vanskelige mar- ked for brugte fly er det blevet be- sluttet at henseette det samme bel0b til ekstraordineer afskrivning på overskudsfly. Årsresultatet er f0lge- lig ikke påvirket heraf. l 1979-80 an- drog de samlede overf0rsler fra re- server 136,5 MSEK, medens ekstra- ordineer afskrivning bel0b sig til 44,0 MSEK, således at nettoeffekten var en resultatforbedring på 92,5 MSEK.

SAS' datterselskaber viste en steerk fremgang efter sidste års nega- tive resultat. l seerdeleshed SAS Ca- tering & Hotels og Vingresor regist- rerede forbedringer. Datterselska- bernes samlede overskud bel0b sig til 66,5 MSEK f0r henleeggelser og skat, hvilket er en forbedring i for- hold til sidste år på 67,4 MSEK.

SAS-gruppens samlede driftsind- teegter bel0b sig til 10.172 (9.220) MSEK, inklusive trafikindteegter fra konsortiets flyvirksomhed på 6.823 (6.155) MSEK. Samlede driftsudgifter f0r afskrivning var 9.651 (8. 921) MSEK. Ordineere afskrivninger be- l0b sig til 436 (391) MSEK, hvoraf 376 (335) MSEK var for konsortiet.

SAS' rutetrafik, udtrykt i solgte ton-kilometer, faldt med een pro- cent, og produktionen blev reduce- ret med tre procent. lastfaktaren over hele rutenettet var 57,8 pro~~. cent, en stigning på 0,9 points. ~·

Passagertrafikken, mält i solgte passager-kilometer, faldt også med een procent. Da udbudte seede-kilo- meter blev reduceret med fire pro₁ -,. cent, steg kabinefaktoren med 1,5 ~··

points til 60,9 procent. Fragttrafik- ken var ueendret sammenlignet med 1979-80. Posttrafikken steg med fem procent.

SAS' luftfartsaktiviteter viste et underskud på 109,2 MSEK f0r ek- straordineere poster (1979-80: et un- derskud på 142,3 MSEK). Driftsresul- tatet for 1980-81, sk0nt i sig sel v util- fredsstillende, viser således et om- slag i de seneste års negative ten- dens.

Årets underskud v~r resultatet af en reekke akutte probierner feelles for luftfartsindustrien som helhed, i seerdeleshed recession, trafikstagna-

Det overordnede ansvar for pr~is og punktlig flyvning på hele SAS' rutenet h vi/er hos Trafikcentralen i Kebenhavn. Der gribes hurtigt ind, når som helst pr;ecisionen er truet.

tian, et svagt marked for brugte fly, luftfartspolitiske probierner og ge- nerelt stigende omkostninger uden tilsvarende stigninger i billetpri- serne. Den drastiske stigning i br.endstofomkostninger i 1979-80 havde fuld effekt i regnskabsåret 1980-81.

Hertil kommer, at SAS blev stilJet over for specielle problemer.

Arbejdskonflikter, der omfattede flyveledere, ansat i statslige organisa- tioner i Skandinavien, USA, Italien

'og Storbritannien, forårsagede et

'betydeligt tab.

Valutasvingninger i årets l121b, iscer styrkelsen af dollaren og devalue- ringen af den svenske krone (i sep- ,tember 1981), resulterede i store va- 11utatab på SAS' lån i fremmed valuta.

Medens en betydelig del af disse tab blev udgiftsf121rt i årets l121b, er den st121rste del aktiveret (se Noter til års- regnskabet).

l erkendelse af det forvcerrede klirna for luftfartsindustrien be- gyndte SAS allerede i foråret 1980 et program med omkastningsbesparel- ser og tilpasning af ressourcer til markedsvilkårene. Dette program blev intensiveret i 1980-81. Nye for- retningsstrategier er blevet udviklet for at opnå en 121get passagertrafik og en bedre udnyttelse af SAS' kapaci- tet. Samtidigt har gennemgangen af urentable aktiviteter og uproduktive

kapitalinvesteri n ger resulteret i frigi- velse af en v.esentlig overskudsflyka- pacitet til salg eller udleje.

Det fmste skridt i den nye mar- kedsstrategi var indf121relsen, i no- vember 1981, af EuroCiass, et nyt kvalitet service-begreb specielt ind- rettet til at give den rejsende, der betaler fuld 121konomiklasse-pris, et tilsvarende serviceniveau. Samtidig er SAS oph121rt med F0rste Klasse på sine europ.eiske ruter. SAS forven- ter, at passagerer, som traditionelt har fl121jet F0rste Klasse, vii blive til- trukket af service-/prisforholdet på EuroCiass.

På interkontinentale ruter vii en forbedret Business Class blive intro- duceret i februar 1982, medens Fm- ste Klasse a!!erede er blevet forbed- ret med Dormette-stole på Boeing 747 og DC-10.

lndf121relsen af EuroCiass n121dven- diggjorde forhandlinger med en rcekke fremmede luftfartsselskaber og civile luftfartsmyndigheder. l et par tilfcelde er disse forhandlinger endnu ikke blevet afsluttet.

SAS' nye serviceprogram indehol- der en lang r.ekke fornyelser på jor- den og i luften, inkluderende flere direkte ruter fra og til de skandina- viske hovedst.eder, forbedrede tid- tabeller, hurtigere check-in proce- durer, og lounges for forretningsfolk i st121rre lufthavne.

Res u ltatorienteret led el se i SAS, baseret på decentralisering af ansva- ret for l121bende aktiviteter i klart de- finerede profit-centre, blev yderli- gere udviklet i årets l121b. SAS' luft- fartsaktiviteter blev reorganiseret i fem driftsdivisioner - Commercial, Traffic Services, Technical, Opera- tions og Administration.

jan Carlzon efterfulgte i august 1981 Carl-Olov Munkberg som ad- ministrerende direkt121r i SAS.

SAS ser ingen hurtig forbedring i de generelle viikår for den civile luftfart. lmidlertid, i betragtning af den positive tendens i driftsresulta- tet og datterselskabernes o p mu nt- rende udvikling, er der efter SAS be- styrelsens mening, grund til nogen optimismefor 1981-82.

Flåden

Der var 85 jetfly i SAS-flåden ved slutningen af regnskabsåret 1980-81.

l februar 1981 fik SAS leveret en ny 747 Combi på lejebasis-Boeing's 747 nr 500-og i november 1980 og marts 1981 to Airbus til. l oktober 1981 modtog SAS en 7478 på lejeba- sis.

l årets l121b udlejede SAS to DC-8- 63 og tre DC-8-62 til Seanair samt en DC-8-63 tillcelandair. Transair, SAS' charter-datterselskab, solgte fire Boeing 727 i forbindelse med selska- bets o p hm.

Reduktionen af SAS' produktion i årets l0b resulterede i en lavere ud- nyttelse af visse flytyper som 7 47, DC-8 og Airbus.

Kabineindretningen på SAS' DC-9- flåde blev <Endret i forbindelse med indf0relsen

af

EuroCiass på det euro- p<Eiske rutenet, og i sidste del af 1981 blev Boeing 747 og DC-10 ud- styret med Dormette-stole på F0rste K lasse.

Motor-modifikationsudstyr til 34 fly blev bestilt for at forbedre br<Endstofeffektiviteten på SAS' DC-9-flåde. Dette udstyr vii redu- cere br<Endstofforbruget med fem

·procent.

l forbinde/se med indfore/sen av EuroC/ass blev kabineindretningen på SAS'

DC-9-f/Me rendret.

Rutenettel

SAS betjente 105 byer i 48 !ande i h0js<Esonen i regnskabsåret 1980-81.

l årets l0b blev en ny daglig non- stop-rute fra Amsterdam til Oslo in- troduceret. Andre nye ruter, der blev åbnet i 1980-81, omfattede en rute med flyvning to gange om da- gen mandag-fredag mellem Aalborg og Göteborg, bef10jet med chart- rede fly ligesom ruten mellem Aal- borg og Kristiansand, tidligere befll2l- jet med DC-9.

De to ruter Århus-london/Gat-__

wick og K0benhavn-london/Gati wick blev konsolideret i een rute:- KI2lbenhavn-Århus-london/Gatwick.

Flyflåden

Flytyp e

Boeing 747 Douglas DC-10-30 Airbus A300B2 Douglas DC-8-63 Douglas DC-8-62 Douglas DC-9-41 Douglas DC-9-33AF Douglas DC-9-21

Leveret pr.

30. sept. 1981

85

') 3 i kombineret passager/fragtversion, hvoraf 1 le jet af SAS

2) Vii blive le jet af SAS

3) Hvoraf 2 udlejet til Seanair og 1 til leelandair

4) Hvoraf 3 u diejet til Seanair

l ord re tillevering i 1981/82

1

EuroC/ass-passagerer nyder ekstra benplads me/lem s;ederne, forbedret måltidsservice, gratis drinks og et sterre udvalg af aviser og magasiner.

Oslo-london/Gatwick-ruten ope- rerer'tnu via Bergen.

SAS introducerede i 1981 teet- tere frekvenser mellem Stockholm- Göteborg og Stockholm-Malmö med afgange hvert 30 til 60 minut i perioder med spidsbelastning og el- lers hver anden time.

1980-81 var det f0rste hele år, hvor SAS-ruter mellem K0benhavn og den amerikanske vestkyst og Midtvesten - los Angeles, Seattle og Chicago- blev betjent udelukkende af non-stop-flyvninger. los Angeles blev udelukkende befl0jet med Boeing 747 Combi.

l årets l0b oph0rte multistop-ru- ten til Tokyo via Bangkok, og Trans- Sibirien-ruten til Tokyo via Moskva

blev midlertidigt indsti Ilet. Forbin- delserne til Baghdad, Teheran, Cairo og Leningrad blev ligeledes midlerti- digt indstillet ligesom ruterne til Warszawa og Basel med virkning fra ikrafttreeden af vintertrafikprogram- met 1981-82.

l forbindelse med lukningen af multistop-ruten til Tokyo ophmte trafikken til Kuwait, medens Cal- cutta blev inkluderet i en af de fire ugentlige Trans-Asien-ruter. Efter lukningen af ruterne til Teheran og Baghdad blev en ny rute åbnet til Amman.

Efter indstillingen af Trans-Sibi- rien-ruten blev Transpolar-ruten til

Tokyo via Anchorage 0get fra to til tre ugentlige forbindelser.

Produktion og trafik SAS' samlede produktion blev redu- ceret med tre procent sammenlig- net med forrige år. Trafikken, mält i solgte ton-kilometer, faldt med een procent.

lastfaktaren for hele rutenettet blev 57,8 procent, en stigning på 0,9 pointsover sidste år. De h0jeste last- faktorer blev registreret på Trans- polar- og Trans-Asien-ruterne, hen- hoidsvis 78,7 og 67,4 procent, og på ruterne meJlem K0benhavn og Johannesburg, 72,2 procent, og K0- benhavn og Nairobi, 66,9 procent.

Passagertrafik

Trafikken, udtrykt i solgte passager- kilometer, blev een procent mindre end i 1979-80. SAS befordrede 8.413.000 passagerer, en lille 0gning i forhold til toregående år.

Produktionen i udbudte seede-ki- lometer blev reduceret med fire procent. Kabinefaktoren for hele ru- tenettet blev 60,9 procent, en stig-

ning på 1,5 points.

Som sammenligning kan anf0res at både solgte passager-kilometer og udbudte seede-kilometer steg med een procent i regnskabsåret 1979-80 til trods for konflikter på arbejds-

markedet. l 1978-79 var de tilsva-

rende tal en stigning på 10 procent og 3 procent.

De h0jeste kabi nefaktorer for 1980-81 blev registreret på New York-ruten, 72,1 procent, Transpo- lar-ruten, 68,3 procent, og på svenske indenrigsruter, 68,7 pro- cent. Store trafiksligninger blev no- teret på ruterne til Dar-es-Salaam, 45 procent, lagas, 35 procent, på Transpolar, 26 procent, og svenske indenrigsruter, 16 procent.

Fragt~ og posttrafik Både fragttrafikken og fragt-lastfak- toren, 50,5 procent, var neesten ueendret i forhold til1979-80.

lndenrigs fragttrafikken i Sverige og Danmark minskede henholdsvis fire og otte procent men steg tre procent i Norge. International fragt- trafik gik også tilbage, sk0nt frem- gang blev noteret på nogle ruter, så som 23 procent på Transpolar-ruten, 96 procent på ruten til Vestafrika, 18 procent på ruterne til Spanien/Por- tugal og 12 procent på ruterne til Sydamerika.

Luftposttrafikken steg fem pro- cent sammenlignet med 1979-80.

l årets l0b modemiserede SAS sin fragtorganisation, forenklede proce- durer og udviklede nye produkter og tjenesteydelser, så som ekspres- fragt, d0r-til-d0r systemer, og inte- greret samarbejde med agenter,

- -

=-

^{. - ! _ ---~.-}

~ .

--

^~~

-- -

^---

spedit0rer og vognm~end. Desuden er SAS i gang med at standardisere sit fragtproduktudvalg og at for- bedre sine terminaler. Terminalen i K0benhavns Lufthavn, der er SAS' hovedfragtcenter, blev ombygget i 1980. 11981 blev en ny terminal byg- get i Oslo (Fornebu), og termina- lerne i Stockholm (Arlanda), Malmö (Sturup) og New York (John F Ken- nedy) blev forbedret og udvidet.

På fragtterminalerne i Skandina- vien, Nordamerika og i adskillige andre lande opererer SAS et on-line datasystem til at sikre korrekt be- handling af fragt og dokumenter.

Det er det f0rste selskab i verden til at introducere automatisk afl~esning

Den nye SAS fragtterminal i Fornebu Lufr- havn, Norge, som kan ekspedere op til 44.000 tons fragt om Aret.

af fragtm<erkesedler - stregkoder -

til sikring af hurtig og korrekt fragt- befordring.

L uftfartspolitiske forhold

Den internatianale luftfartsindustri er st~erkt afh~engig af luftfartspoli- tiske beslutninger. SAS f0lger med interesse revurderingen af USA's luftfartspolitik og udviklingen inden for EF, som tilsyneladende 0nsker at spilie en stmre rolle i den luftfarts- politiske sektor.

SAS er overbevist om, at i den enJ"

delige analyse vii alle ber0rte parter forstå, at luftfartsindustrien ville finde det vanskeligt at leve med en

Total produktion og trafik

Udbudte ton-km. Solgte ton-km. Last-

R utetrafik Mill. Udsving Fordeling Mill. Udsving Fordeli ng faktor

Sidste .års tar i parantes % % % % %

Nord-og Sydatlant 1 016 -1 42 616 -2 43 60.6

ruter (1 029) (629) (61.1)

Asien, Afrika og 464 -9 19 312 -2 22 67.3

Mellem0sten ruter (510) (320) (62.6)

Europ<Eiske ruter 688 -2 26 323 -1 23 46.9

(701) (315) (46.4)

lndenrigsruter 281 +2 11 165 +4 ^.-12 58.5

(276) (159) (57.6)

Hele rutenetfet 2451 -3 100 1416 -1 100 57.8

(2 516) {1433) (56.9)

' - - -

l

l uftfartspolitik, som ville forårsage en yderligere forv<erring af indu- striens 0konomi, og har således tillid til, at en l0sning vii blive fundet til slut, som både respekterer Iuftfarts- selskabernes integritet og tilfreds- stiller det rejsende publikum.

l april1981 blev Florida, som et re- sultat af et m0de meJlem de skandi- naviske trafikministre, frigivet til ny destination for chartertrafik fra Dan- mark, Norge og Sverige. Yderligere blev det besluttet at revurdere den 'skandinaviske charterpolitik.

' Forhandlinger om nye eller revi- derede bilaterale aftaler har fundet sted med Argentina, Italien, Japan, Libanon, Filippinerne, Tanzania m fl.

·Adskillige af disse forhandlinger er

1 en dn u ikke afsluttede. Der er ind- gået aftale med USSR, som tillader SAS at indf0re wide-body fly på Trans-Sibirien-ruten til Det Fjerne 0sten, når beflyvningen af denne rute genoptages.

Priser, rater og service

Br<endstofpriserne fortsatte med at stige i l0bet af efteråret og vinteren 1980-81, og som en konsekvens for- h0jede luftfartsindustrien priser og rater pr 1. oktober 1980 og 1. april 1981. Da prognoserne fortsatte med at indikere meget dårlige finansielle resultater for lA T A-luftfartsselska-

R utetrafik (i milJ.)

Sidste a.rs tal i parantes

Nordatlanten

sydatlanten

Total Nord-og Sydatlant trafik

R utetrafik (i mil l.) Sidste ollrs tal i paren te~

Asien

Afrika

Mellem0sten Total Asien, Afrika og MellemtJsten trafik

R utetrafik (i milJ.) Sjdste ars tal i parantes Vesteuropa

Central- og 0steuropa lnter-Skandinavien og Finland

Andre

Total Europa trafik

R utetrafik (i m iii.) Sidste års tal i parantes

Danmark

Norge

Sverige

T otal indenrigstrafik

Nord-og Sydatlant trafik

Passagerer Fragt Post

Pass.- Udsving Ton- Udsving Ton- Udsving

km. % km. % km. %.

3 444 - 7 2J5.2 + 2 11.6 - 7

(3 690) (229.6) (12.4)

J65 +10 20.4 +10 1.9 +12

(332) (18.4) (1.7)

3809 - 5 255.6 + 3 13.5 - 4

(4 022) (248.0) (14.1)

Asien, Afrika og Mellemesten trafik

Passagerer fragt Post

Pass.- Udsving Ton- Udsving Ton- Udsving

km. % km. % km. %

1 556 - 4 69.6 - s 11.5 +10

(1626) (73.5) (10.5)

480 +23 21.5 + 9 2.5 +56

(390) (19.8) (1.6)

179 -26 J.S -41 1.0 -17

(250) (6.0) (1.3)

2 215 - 2 94.6 - 5 15.0 +12

(2 268) (99.3) (13.4f

Europa trafik

Passagerer Fragt Post

Pass.- Udsving Ton- Udsving Ton- Udsving

km. % km. 'lo km. %

1318 +J 21.6 -18 4.4 + 1

(1275f (26.4) (4.4)

749 -4 12.0 - 6 3.9 +13

(777) (13. l) (3.4)

1 007 +J 14.6 - 9 3.5 + J

(977) 116.]) (3.4)

a-

(l l IJ ^(·)

3082 +2 48.2 -13 11.8 + 5

(3032) (55.6) (11.2)

skandinavisk indenrigstrafik

Passagerer fragt Post

Pass.· Udsving Ton- Udsving Ton- Udsving

km. % km. 'lo km. 'lo

.364 -10 2.J -B 2.5 - 1

(403) (2.5) (2.5)

768 + J 4.9 +J 4.5 +11

(747) (4.7) (4.1)

579 +16 1.9 -4 2.7 + 9

(500) (2.1) (2.5)

1711 + 4 9.1 -2 9.7 +7

(1650) (9.3) (9.1)

Last- Kabine- faktor faktor

% %

60.6 67.2

(61.5) .(67.0)

60.2 5J.4

(56.8) (50.5)

60.6 65.5

(61.1) (65.3)

Last· Kabin e- faktor faktor

% %

71.2 65.6

(67.7) (62.3)

60.8 54.7

(54.3) (47.2)

53.9 56.0

(48.3) (48.6)

67.3 62.1

(62.6) (57.4)

Last- Kabine- faktor faktor

% %

47.5 ~5.3 (48.4) (55.8)

45.3 50.2

(43.8) (48.7)

47.5 55.5

(46.0) (53.5)

37.1 43.6

(34.2) (37.5)

46.9 54.0

(46.4) (53.0)

l l

Last- Kabine- faktor faktor

% %

59.5 64.6

(60.0) (64.9]

56.1 60.8

(56.6) (59.7)

58.6 68.7

(57.4) (66.3)

58.5 64.1

(57.6) (62.8)

berne i 1981, anbefalede en verdens- omsprendende lA T A-konference i juni 1981 som en n0dforanstaltning en fem procent stigning på alle pri- ser ö'g rater, som se nere blev god- kendt af luftfartsmyndighederne.

Som et resultat af skiftende valuta- kurser opstod der i årets l0b uba- lance meJlem priser og rater for in- ternational befordring fra de tre skandinaviske lande. Der blev fore- taget en delvis justering af danske priser og raterimarts 1981. Efter de- valueringen af den svenske krone i september 1981 foretoges imidlertid en st0rre justering for at regulere de skandinaviske priser og rater, idet de svenske og danske niveauer steg og de norske faldt.

lA T A' s priskoordinationskonfe- rencer registrerer stadigt vaksende vanskeligheder med at koordinere prispolitikken. Der blev indgået me- get få formelle aftaler i 1980-81. lkke desto mindre er lAT A stadig i stand til at udfylde en rolle, der er vital for publikum gennem · bevarelse af et verdensomspc:endende interline- system, som g0r det muligt for pas- sagererne at rejse med mange for- skellige luftfartselskaber uden at bytte dokumenter. Konsekvenserne af et oph0r af interline-systemet, og den afg0rende funktion udf0rt af lAT A, er ikke fuldt ud vrerdsat af dets kritikere.

Scanorama Business Lounge i KBbenhavns Luhhavn, Kastrup, giver SAS' normalt beta- lende passagerer muligheder for at slappe af eller udfere forretning. Ugnende lounges er

~bnet i s terre lufthavne p~ SAS' rutenet. ~

r '.:

Fragtrate-koordinationen har vc:e- ret konfronteret med mindre alvor- lige problemer, og der er opnået af- taler på de fleste områder.

Der er fortsat ingen tungerende koordination af Nordatlanten-priser.

Der er imidlertid begyndt en dialog mellem USA og de europc:eiske luft- fartsmyndigheder (ECAC) med det formål at finde et regulerende sy- stem, som torener rimelig individuel frihed for luftfartsselskaberne med den koordination, som krc:eves for __

en effektiv drift af systemet.

C

Priser, rater og dertil knyttede forhold og procedurer, der angår trafikken udelukkende inden for Skandinavien, er nu fjernet fra lAT A-( ₁•

konferencernes domrene. "- l årets l0b udvidede SAS yderli- gere anvendelsen af lavpriser til ad- skillige destinationer.

Som et f0rste skridt i retning af at skabe et mere markedsorienteret SAS indf0rte luftfartsselskabet EuroCiass den 1. november 1981.

EuroCiass giver forbedret komfort og service på jorden og i luften for forretningskunder og andre f u Id t betalende 0konom iklassepassagerer på europreiske rutet. Samtidig op- h0rte SAS med F0rste Klasse på sine europreiske ruter. Det forventes, at passagerer, som sc:edvanligvis er fl0-

SAS Catering & Hotels forsyner oliebore- platforme i Nordseen med catering, renge- ring og andre forsyningstjenester

for persona/et.

jet F0rste K lasse, vi l b live tiltrukket af service-/prisforholdet på Euro- Ciass.

Der vii blive indf0rt en forbedret Business Class service på interkonti- nentale ruter i februar 1982. F0rste Klasse service på disse ruter blev for- bedret allerede i 1981 med Dor- mette-stole på Boeing 747 og DC-10.

SAS' nye serviceprogram inklude- rer separate og hurtigere check-in faciliteter, forretnings-service lounges i st0rre lufthavne, separate kabiner, : mere ben p lads og forbed re t mål-

tids- og drikkevarer service.

Sk0nt SAS har taget konsekven- serne af den kendsgerning, at fuldt betalende passagerer er berettiget til et tilsvarende serviceniveau, har selskabet lagt vregt på at bibeholde serviceniveauet for rabatterede pas- sagerer. Det må bemrerkes, at indf0- relsen af EuroCiass åbner mulighe- der for selektiv indf0relse af nye, at- traktive rabatpriser.

De fleste europreiske luftfartssel- skaber og civile luftfartsmyndighe- der har accepteret EuroCiass-begre- bet som vrerende inden for rammen af internatianale overenskomster, der definerer serviceniveauer for 0konomiklasse. Forhandlinger med et par luftfartsselskaber og myndig- heder, som hidtil har nregtet at god- kende EuroCiass, medmindre SAS

opkrrever et tillreg, er endnu ikke af- sluttede.

Datterselskaber og assoderede selskaber

SAS' datterselskaber viste som en helhed en stor forbedring i 1980-81. Det samlede overskud, f0r henlreg- gelser og skat, var 66,5 MSEK sam- menlignet med et underskud på 0,9 MSEK det toregående år. l srerdeles- hed viste SAS Catering & Hotels og Vingresor vresentlige resultatfor- bedringer. SAS Catering & Hotels' overskud, f0r henlreggelser og ind- komstskat, var 47,2 MSEK (12,6 MSEK i 1979-80), og Vingresor's 10,5 MSEK (underskud på 22,0 MSEK i 1979-80).

SAS Catering & Hotels fortSa=!tter ekspansionen. ^J 1980-81 åbnede Ku- wait SAS Hotel med 216 vrerelser.

Drevet af SAS Catering & Hotels ved en management-kontrakt, er dette luksushotel selskabets f0rste uden for Skandinavien. l 1981 blev SAS Catering & Hotels valgt til at plan- lregge, lede og drive flyk0kkenet i Jeddah lufthavn. Yderligere åbnede selskabetet nyt flyk0kken i Chicago og er i gang med at udvide flyk0kke- net i Frankfurt. Desuden har selska- bet skrevet kontrakt om drift af Bri- tish Airways' flyk0kken i Heathrow for dettes europreiske rutenet. sel- skabet forsyner også Nords0-olie- boreplatforme med catering-tjenes- ter.

SAS Catering & Hotels overtog ledelsesansvaret for Royal Hotel i K0benhavn i oktober 1981, og vii åbne et nyt hotel i Bergen, SAS Royal, i februar 1982.

Vingresor's · fremgang skyldtes

Personale

SAS-konsortiet Dattenelskaber SAS-gruppen

----~---

Piloter Kabine- Andet Total

personale personale

!-----~~~~~~~~~~~~~~~--~--~---~--~

1980/81 1979/80 1980/811979/80 1980/81 1979/60 1980/81 1979/80 1960/81 1979/80 1980/81 1979/80 Danmark

Norge Sverige Ud land

386 393 367 365 541 523

756 779 4 573 4 720 5 715 5 892 1 379 1 459 7 094 7 351 564 600 2 326 2 379 3 257 3 344 2 104 2 122 5 361 5 466 765 822 4 042 4 237 5 348 5 582 2 559 2 625 7 907 B 207 22 25 2 083 2 226 2 105 2 251 1 657 1 705 3 762 3 956 Total'} 1 294 1 281 2 107 2 226 13 024 13 562 16 425 17 069 7 699 7 911 24 124 24 980 ') Gennemsnitstol for regnskabsåret

~- ---~---

dels lukningen af dets urentable bri- tiske virksomhed i 1980. 0vrige fak- torer var en forbedring i selskabsrej- semarkedet i sammeren 1981 og sel- skabets indferelse af en intensiveret lavprismarkedstrategi.

Olson & Wright, som udfmer shipping, international transport, spedition, og luftfragtekspedition, egede sit overskud. l årets leb udvi- dede selskabets nye datterselskab i Norge sine aktiviteter.

SAS Royal Hotel A/5, som ejer Hotel Seandinavia i Oslo, viste et overskud i 1980-81. Det er det ff2Jr- ste år, dette hotel har overskud, og det fremkommer tidligere end for- ventet.

Rejsebureauet Nyman & Schultz' overskud, som blev påvjrket i nega- tiv retning af den generelle forv<er- ring i flytransportindustrien, faldt i 1980-81.

Der blev truffet beslutning i årets

SAS' Gate Managers sikrer, at passagerernes spergsmAI og probierner effektivt behandles, fer degAr om bord i flyet. (-:;}

leb om at lukke Transair, SAS' char- ter-datterselskab, h vis ekonom i ske situation var blevet udholdbar.

Yderligere detailler om dattersel- skaberne og assoderede selskaber findes på siderne 27-31.

Personale

SAS-gruppen havde 24.469 medar- bejdere i regnskabsårets begyn- delse, og 24.160 ved slutningen. Der var 16.887 ansatte i SAS-konsortiet j begyndelsen af regnskabsåret, · tal- dende til 16.251 ved årets slutning.( , Det gennemsnitlige antal med-~­

arbejdere i 1980-81 og 1979-80 er specificeret i tabel på side 11.

SAS' bestyrelse og administre- rende direktf2Jr 0nsker at takke SAS' medarbejdere for deres indsats j årets leb, iscer den måde hvorpå de har reageret på de krav, der er stilJet til dem, under den nuv<erende reor- ganisation af SAS' aktiviteter.

K0benhavn, Oslo og Stockholm, den 15. januar 1982 Haldar Tops0e

J L Halck Orla Mathiesen

Curt Nicolin Krister Wickman Inge Johannesson

Jan Carlzon

Administrerend.e direkt"r

Jens Chr Hauge Per M Backe Ingvar Lilletun '

statistisk oversigt 1971/72 - 1980/81

"odulltlon,

tn ... 01 ,.,...

~~kcmMH:Ht!t

Rutenenets I<Engde Antal bef10jne byer

(km 000)

Fl0jne kilometer, rutetrafik Flyvetimer (i luften), ialt Udbudte ton-km, ialt

Udbudte ton-km, rutetrafik Udbudte ton-km, charter Solgte ton-km, r utetrafik

Passagerer og overv<Egtsbagage Fragt

-~ost

_ .~tfaktor, rutetrafik

Antal betordrede passagerer, ialt Solgte passager-km, rutetrafik Kabinefaktor, r utetrafik

r~nnemsnitlig rejsestrrekning, rutetrafik _) fikindtregter pr. solgt ton-km Driftsomkostninger pr. udbudt ton-km (inklusiv afskrivninger)

Gennemsnitligt antal ansatte Udbudte ton-km/ansat, rutetrafik Solgte ton-km/ansat, rutetrafik Solgte pass.-km/ansat, rutetrafik

(m iii.) (000) (m iii.) (mill.) (m iii.) (mill.)

(%) (000) (mill.) ('lo) (km) (SEK)

(SEK)

(l

m.ll

tv

kr

l

·-';afikindt<Egter

-.,{~dre indt<Egter

Driftsindtregter, ialt

Driftsomkostninger eksklusiv afskrivninger . Afskrivninger

}iftsresultat efter afskrivninger Finansielle poster (netto) Andre poster (netto)

Resultat f0r henlreggelser og indkomstskat

Balance (total) Omsretningsaktiver Anlregsaktiver Kortfrister g<Eid Langfristel g<Eid

Egenkapital inklusiv årets resultat

80111 9180 78 9 77 70 76

1-s

76 4 i'S 74 2/i'l 71 •

224 252 264 264 264 274 262 258 245 243

105 103 102 98 98 102 97 96 97 94

113.2 120.4 124.3 122.8 116.7 114.7 113.8 114.0 118.4 109.9 171.1 180.0 185.7 182.6 175.9 175.2 174.7 176.5 183.4 172.8 2 472.4 2 536.8 2 528.3 2 515.7 2 311.6 2 190.4 2 055.5 1 863.5 1 931.6 1 745.6 2 450.7 2 515.9 2 483.5 2 453.7 2 239.6 2 119.8 1 997.5 1 814.9 1 822.5 l 664.1 21.7 20.9 44.8 62.0 72.0 70.6 58.0 48.6 109.1 81.5 1415.8 1432.6 1435.1 1367.3 1215.6 1131.3 1047.7 1024.0 958.8 857.0 958.3 972.6 966.6 882.7 803.4 756.7 692.2 662.9 645.3 558.6 407.5 412.2 425.2 439.5 372.6 335.5 318.1 325.4 280.2 167.5 50.0 47.8 43.3 45.1 39.6 39.1 37.4 35.7 33.3 30.9 57.8 56.9 57.8 55.7 54.3 53.4 52.5 56.4 52.6 51.5 8413 8393 8669 7886 7469 7125 6636 6325 6242 5816 10 817 10 971 10 908 9 959 9 060 8 534 7 814 7 477 7 275 6 305 60.9 59.4 59.9 56.4 54.9 53.5 52.6 54.0 51.4 49.8 1 296

4.64 1 318

4.13

1272 3.57

1279 3.34

1 232 3.00

1 212 2.91

1193 2.75

1197 2.42

1192 2.12

1102 2.07

2.80 2.49 2.11 1.80 1.61 1.51 1.39 1.31 1.04 1.02 16 425 17 069 16 755 16 010 15 401 14 984 14 957 15 072 14 801 14 598 149 200 147 400 148 200 153 300 145 400 141 500 133 500 120 200 121800 113 200 86 200 83 900 85 700 85 400 78 900 75 500 70 000 67 800 64 100 58 300 658 600 642 800 651 000 612 100 588 300 569 500 522 400 496 100 491 500 431 900

a 6177 7S/7& 7U75 73 74 n17J 7117Z

7 003.4 6 342.2 5 544.7 4 910.4 3 830.5 3 354.1 1918.2 1479.6 2 057.2 1 798.1 3 168.1 2 878.0 2 521.0 2 139.3 1 807.4 1 452.9 1176.7 1120.1 1 005.1 814.0 10 171.5 9 220.2 8 065.7 7 049.7 5 637.9 4 807.0 4 094.9 3 599.7 3 062.3 2 612.1 9 651.0 8 920.8 7 551.2 6 436.5 5 174.8 4 425.0 3 727.0 3 276.7 2 706.3 2 332.2 436.1 390.8 359.5 346.9 324.9 294.3 283.9 231.9 226.2 201.7 + 84.4 - 91.4 +155.0 +266.3 +138.2 + 87.7 + 84.0 + 91.1 +129.8 + 78.2 -172.2 - 71.6 - 56.8 -166.3 - 82.3 - 52.4 50.3 - 44.8 - 63.7 51.3 + 36.5 + 99.9 + 49.4 + 26.7 + 34.9 + 13.1 + 38.7 + 31.2 + 19.2 + 11.4 51.3 - 63.1 + 147.6 + 126.7 + 90.8 + 48.4 + 72.4 + 77.5 + 85.3 + 37.3

7 162.8 6 591.1 5 639.3 5 315.3 4 694.1 3 849.6 3 694.8 3 460.4 2 998.4 2 791.7 3 080.6 2 727.1 2 473.1 2 491.0 2 268.2 1 584.3 1 498.1 1 316.4 1190.8 1 027.7 4 082.2 3 864.0 3 166.2 2 821.7 2 425.9 2 265.3 2 196.7 2 144.0 1 807.6 1 764.0 3121.3 2 803.1 2 320.8 2 085.6 2 004.4 1531.1 1317.1 1191.9 1003.2 926.7 2 643.0 2 382.5 1 927.4 1 979.4 1 748.4 1 370.0 1 428.7 1 312.6 1 024.8 1 056.4 732.6 819.7 989.7 948.7 896.6 857.6 857.6 841.5 806.5 740.0

Note: Anlregsaktiver (bogf0rt vrerdi): Det nuvrerende bogf0ringsprincip vedr0rende akkumulerede afskrivninger i konsortiets balance (se note 32 på side 20) er kun anvendt retroaktivt til og med regnskabsåret 1977/78. l å rene 1971/72 - 1975/76 er kun helejede datterselskaber konsolideret i SAS-konsortiet.

Resultatopgorelse

1. oktober 1980-30. september 1981 l millioner svenske kroner

Trafikindtcegter (Nate 1) Andre indt<egter (Nate 2) Driftsindt~gter

Driftsomkostninger (Nate 3) Driftsresultat for afskrivninger Afskrivninger (Not e 4)

Driftsresultat efter afskrivninger Udbytte fra datterselskaber (Nate 5) Udbytte i 0vrigt

Andre finansielle indtcegter (Nate 6) Finansielle udgifter (Nate 7)

Resultat efter finansielle indt~gter og udgifter Avance ved salg og udrangering af materiel etc. (netto) (Note 8)

Ekstraordin<ere indtcegter (Nate 9) Ekstraordin<ere udgifter (Note 10) Ekstraardin<ere afskrivninger (Nate 4)

Resultat for henl~ggelser og indkomstskat (Note 11)

,.,

7 003.4 3 168.1 10 171.5 9 651.0 +520.5 436.1 + 84.4

0.6 180.5 -353.3 87.8

37.4 117.6 - 14.9 -103.6 - 51.3

Datterselskabers henlceggelser (netto) (Note 12) 33.0

Resultat for indkomstskat 84.3

Datterselskabers indkomstskat (No te 13) 15.9

Minoritetsinteresser 3.0

Årets resultat for indkomstskat vedrorende konsortiet (beta- les af moderselskaberne i Danmark, Norge og Sverige) men

efter indkomstskat betalt af datterselskaberne -103.2

6 342.2 2 878.0 9 220.2 8 920.8 +299.4 390.8 91.4

0.4 177.6 -249.6 -163.0

11.2 137.5 4.8 44.0 63.1

9.8 72.9 7.8 0.4

- 81.1

"Noter til årsregnskabet" refererer til avenstående resultatopgerelse.

6 823.0 6 154.9 1 181.0 1 023.8 B 004.0 7 178.7 7 606.0 6 954.7 +398.0 +224.0

376.4 334.8

+ 21.6 -110.8

6.7 6.7

0.6 0.4

146.7 157.7

-284.8 -196.3

-109.2 -142.3

12.8 10.7

103.9 136.5

- 12.9 14.8

-103.6 44.0

-109.0 53.9

J

\

fliote 13-Datterselskabers indkomstskat

SJ.\S-gruppens resultatopgerelse indeholder kun dattersel- skabernes indkomstskat eftersom skatteforpligtelserne i Dan- mark, Norge og Sverige vedrerende konsortiets virksomhed påhviler konsortiets moderselskaber. lndkomstskat som kon- sortiet betaler i udlandet indgår i driftsudgifterne.

Note 14-Kasse-og bankbeholdninger inklusive midlerti- dige placeringer

Pr. 30. september 1981, var MSEK 250.9 (pr. 30. sept. 1980 MSEK 135.2) placeret som kortfristede lån, for det meste i Skandinavien, af hvilke MSEK 165.4 (pr. 30. sept. 1980 MSEK 95.3) er placeret af konsortiet. Samtidig havde konsortiet placeret MSEK 105.1 (pr. 30. sept. 1980 MSEK 98.8) i danske statslånsobligationer.

Note 15-Debitorer

Debitorerne er i balancen opfert efter fradrag af henscettelser for tab på usikre fordringer. Disse afscetninger udgjorde for SAS-gruppen MSEK 24.2 (pr. 30. sept. 1980 MSEK 21.4) hvoraf MSEK 15.2 (pr. 30. sept. 1980 MSEK 13.3) vedrerer konsortiet.

\Note 16-Varelagre

SAS-gruppen Konsortiet 1981 1980 1981 1980 Råmaterialer etc. 12.5 14.0 12.5 14.0

Salgsvarer 59.9 54.1 5.0 4.1

Overskudslagre 27.4 21.0 22.4 21.0

~lgangvcerende arbejder 5.3 2.5 5.3 2.5 Catering materiel, uni-

former etc. 8.6 8.1 8.6 8.1

Reservedele til eget brug

etc. 64.9 52.9 64.9 50.2

Pr. 30. september 178.6 152.6 118.7 99.9 Varelagre er optaget til anskaffelsesprisen, undtagen for de dele, hvor dagsprisen er lavere end kostprisen; disse dele er optaget til dagspris.

Reservedele til eget brug etc., der er medtaget i denne post omfatter •1. of totallageret af sådanne dele. Den resterende '/₃ betragtes som anlcegsaktiver.

Note 17-Spilerrede konti

Spcerrede midler på ikke rentebcerende konti i forbindelse med skattefri henlceggelser til investeringsfond vedrerer for det meste Nyman & Schultz Resebyråer AB og AB Olson &

Wright.

Note 18-Aktier og andele i datterselskaber. Andre aktier ogandele

Konsortiets beholdning af aktier og andele 'datterselskaber er i årets l0b foreget til MSEK 132.4

Pr. 30. september 1980

SAS-Invest A/S- ny aktieudstedelse An det

Pr. 30. september 1981

Konsortiet 128.6 3.5 0.3 132.4 Konsortiets aktier og andele pr. 30. september 1981 er specifi- ceret på side 23.

Note 19-Goodwill

Af den k0besum konsortiet i 1979/80 betalte for aktierne i AB Olson & Wright, MSEK 34.0, er et bel0b på MSEK 16.4 behand- Iet som goodwill i SAS-gruppens koncernbalance (se hvad der er beskrevet om k0bsmetoden under "Konsoliderings-og regnskabsprincipper" ovenfor). Dette goodwill-bel0b afskrives over 10 år og afskrivningen helastes den konsoliderede resul- tatopglllrelse direkte.

Note 20-lgangvilerende anlilegsarbejder

Denne post omfatter igangvcerende investeringer i bygninger og grundforbedringer. Når projekterne er afsluttede, over- f0res den totale anskaffelsesvcerdi til respektive gruppe i ba- lancen. Af totalbelebet vedrerer MSEK 43.5 den nye fragt- terminal i Oslo og MSEK 4.8 opf0relse af en ny administ-

rationsbygning i Oslo. MSEK 18.3 vedr0rer diverse bygninger tilh0rende SAS Catering & Hotels, hovedparten det nye fly- klllkken i Frankfurt.

Note 21-Fiy

SAS-gruppen Konsortiet Anskaffelsesv<Erdi

Pr. 30 september 1980 Fly leveret i 1980/81

Forudbetalinger etc. toretaget fer 1. okt. 1980. (overf0rt fra konto for langfrislede forud- betal inger)

lovesteringer i 1980/81 Fly solgt i 1980/81 Pr. 30. september 1981 Afskrivninger

Pr 30. september 1980 Afskrivninger 1980/81 (se note 4 og 32)

Akkumulerede afskrivninger på fly solgt i 1980/81

Pr. 30. september 1981 Flyenes forsikringsv<Erdi Pr. 1.oktober 1981

3 451.5 3 399.0

19.2 19.2 276.6 276.6 -52.5

3 694.8 3 694.8 1 426.6 1 407.2 221.6 216.4 - 24.6

- - -

1 623.6 1 623.6

4 917.2 4 917.2 Konsortiet modtog i året to Airbus A300, hvilke er indeholdt i ovenncevnte under "Fly leveret i 1980/81". En Boeing 747-Combi blev leveret på en lejeaftale over 18 år med Wil- mington Trust Company, Wilmington, Delaware, i egenskab af

"owner trustee" for Citicorp leasing lnc, Wilmington, Dela- ware.

"Fly solgt i 1980/81" inkluderer fire Boeing 727-100 solgt af Transair Sweden AB.

Note 22-Anden udstyr og ksretsjer

Konsortiets data-og kommunikationsudstyr og flysimulatorer er indeholdt i dette afsnit med en anskaffelsesvcerdi på hen- hoidsvis MSEK 318.3 og MSEK 64.1. Pr. 30. september 1980 var de tilsvarende bel"b MSEK 284.4 og MSEK 64.1.

Note 23-Salgsgileld (passager-og fragtdokumenter) (netto) Af praktiske grunde er konsortiets forske/lige konti for trafik- indtcegter, som hidtil, opfert med en nettosaldo. Efter den ekstraordincere overf0rsel af MSEK 103.6 til indt<Egter (se note 9) er resten af solgte passagerdokumenter, der ikke vii blive benyttet, udregnet til et bel0b af MSEK 61.2, hvilket i sin helhed vedmrer salg af passagerdokumenteT i 1980/81.

Note 24-Partialobligationslån

1981 1980 Konsortiet

6 '/• % i DKK, NOK og SEK, forfalden 1982 10.2 18.6 7 % i DKK, NOK og SEK, forfalden 1982 10.3 _{- -}18.7 20.5 37.3 Minus: Den kortfristede del inkluderet

under kortfristet gceld. -20.5 -18.7

Pr. 30. september 18.6

Note 25-0bligationslån

1981 1980 Konsortiet

5'1. % CHF 80.0 mil!., forfalden 1982-1992 226.4 202.4 8 % USD 20.0 m iii., forfalden 1982-1985 112.2 91.7 10 ³/ 4% SEK 140.0 mill., forfalden 1981-

1994

-

140.0

-

150.0

478.6 444.1 Minus: Den kortfristede del inkluderet

under kortfrislet gceld - 32.5 -_{- -}18.3

Pr. 30. september 446.1 425.8

Bar,

l millioner svenske kroner pr. 30. sep1

S.u40MOttid

Alether

^{l l P•}

Omscetningsaktiver

Kasse- og bankbeholdninger inklusive midlertidige

placeringer (Note 14) 1 239.2 1 098.5 892.6 930.7

Modtagne veksler 8.6 5.1 0.0 0.0

Kortfristede tilgodehavender hos datterselskaber 93.2 73.3

Kortfristede tilgodehavender hos moderselskaber 0.9 0.6 0.9 0.6

Debitorer (Nate 15) 1169.3 993.3 834.9 690.0

For ud betalte omkostninger og tilgodehavende indt<Egter 246.8 198.6 195.9 155.8

Skatteford r i n ge r 0.5 2.3

Andre kortfristede tilgodehavender 214.3 251.7 162.3 170.2

Varelagre (Nate 16) 178.6 152.6 118.7 99.9

Forudbetalinger tilleverand0rer 22.4 24.4 6.5 7.1

Oms<Etningsaktiver ialt 3 080.6 2 727.1 2 305.0 2 127.6

Spilerrede konti

Investeringsfond (Nate 17) 3.8 3.4

Anlill!gsaktiver

Aktier og andel e i datterselskaber (Nate 18) 132.4 128.6

Andre aktier og andel e (Note 18) 63.4 63.5 59.0 59.0

Obligationer 12.5 12.8 8.7 9.4

Langfristede tilgodehavender i datterselskaber 33.8 30.0

Langfristede tilgodehavender i moderselskaber 4.5 3.0 4.5 3.0

Andre langfrislede tilgodehavender 296.6 231.2 269.4 204.4

Goodwill (Note 19) 16.5 20.6 1.5

U dvikl i ngsomkostninger 1.1 1.9

Forudbetalinger tilleveranderer (langfristede) 99.6 167.4 99.6 167.4

Disagio etc. på obligationslån (Nate 7) 5.9 7.3 5.9 7.3

lgangvrerende anlregsarbejder (Nate 20) 68.2 72.4 49.8 36.4

Fly (Note 21)

Anskaffelsesvrerdi 3 694.8 3 451.5 3 694.8 3 399.0

Afskrivninger (Nate 32) 1623.6 1426.6 1623.6 1407.2

2 071.2 2 024.9 2 071.2 1 991.8

Reservemotorer og reservedele

Anskaffelsesvrerdi 691.5 505.9 691.5 ~00.1

Afskrivninger (Note 32) 305.6 237.6 305.6 234.8

385.9 268.3 385.9 265.3

Vrerkstedsinventar og flyserviceudstyr

Anskaffelsesv<Erdi 195.3 177.5 195.3 175.8

Afskrivninger 131.9 117.0 131.9 115.4

63.4 60.5 63.4 60.4

Anden udstyr og kmet0jer (Note 22)

Anskaffelsesv<Erdi 802.4 717.1 562.4 503.0

Afskrivninger 409.4 339.3 285.9 229.9

393.0 377.8 276.5 273.1

Bygninger og bygningsforbedringer

Anskaffelsesvrerdi 833.9 735.9 266.8 247.4

Afskrivninger 297.1 240.5 138.7 109.0

536.8 495.4 128.1 138.4

Grunde og grundforbedringer

Anskaffe l sesv<Er d i 61.2 54.9 8.6 7.5

Afskrivninger 1.4 1.3 0.3 0.3

59.8 53.6 8.3 7.2

Ani<Egsaktiver ialt 4 078.4 3 860.6 3 596.5 3 383.2

Aktiver ialt 7 162.8 6 591.1 5 901.5 5 510.8

"Noter t il årsregnskabet" refererer til avenstående balance.