Hvordan kom bondebruget til Sydskandinavien?

Hvordan kom bondebruget til Sydskandinavien?

Skak-Nielsen, N. V.

Fornvännen 2003(98):1, s. [1]-12

http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/2003_001

Ingår i: samla.raa.se

Hvordan kom bondebruget til

Sydskandinavien?

Av Niels V. Skak-Nielsen

Skak-Nielsen, NV. 2003. Hvordan kom bondebruget til Sydskandinavien? (How did farming reach southern Seandinavia?) Fornvännen 98. KVHAA. Stockholm. From the beginning of the 1970S there has been a near consensus among Scandinavian archaeologists that agriculture was introduced into southern Seandinavia through a voluntary decision by local Mesolithic populations. Knowledge of the necessary technologies was supposed to have been obtained by close contacts ovcr several centuries with Neolithie cultures on the Continent. It is argued here that the frequency of contacts is likely to have been greatly over-estimated. In particular, transportation possibilities were very limited. There is actually strong evidence that farming was introduced as a result of immigration from the Continent. Without immigration, the transferral of a new technology from one population to another was at that time a very slow process. However, in connection with the transition to the Neolithie four different technologies were transferred almost simultaneously: a) cultivation of land, b) animal husbandry, c) Funnel Beaker pollery, and d) polishing of flint axes. These changes — to-gether with other cultural shifts at the same time — are difficult to explain with-out immigration. It is also shown that the arrival of the Funnel Beaker Culture to Bornholm can only be explained by immigration from Scania. Finally, two contemporaneous Neolithie groups can be identified as well in Jutland as on Sealand and in Scania, differing in material as well as in other forms of cullui c. This can only be explained by two groups of farmers immigrating from the Continent almost at the same time. The likely routes followed by these immi-grants are indicated.

Niels V. Skak-Nielsen, Gentoftegade 42, DK-2820 Gentofte, Danmark. ns-n@wanadoo.dk

Baggrund en afgorende indflyddse på de fleste yngre Fremkomsten af' 4C-dateringerne i 1 g 7 o ' e r n e skandinaviske arkaeologer. Synspunktet er naer-syntes at vise, at erteböllekulturen (kerefter mere forklaret i Anders Fisckers artikel ( i g 8 3 ) benaevnt EBK) ikke var samtidig med tragt- om handelen med skolaestokser og landbru-baegerkulturen (TRB), ö g a t TRB ikke varsam- gets indforelse i Danmark: Hvis landbruget tidig med enkeltgravskulturen (EGK). Det skulle vaere fort til Danmark af indvandrende stred mod de opfattelser, som bl.a. Bröndsted, TRB-bonder, måtte man efter kans opfattelse Glob og Becker havde haft, og som d a n n e d e forvente, at d e n n e kultur g e n n e m et stykke tid grundlag for deres synspunkt, at bondestenal- eksisterede samtidig med EBK, da der måtte deren og enkeltgravskulturen var kommet til påregnes en vis tid, inden den lokale EBK-be-Danmark g e n n e m indvandring sydfra. De folkning var udryddet eller assimileret En så-aendrede dateringer gav vind i sejlene til den dan tidsmaessig overlapning var svaer at se i det evolutionisme (New Arckaeology) som 0vede foreliggende materiale. De to kulturer syntes at Fornvännen g8 (2003)

folge efter hinanden, og det förekom ham der-for mest oplagt at betragte TRB-befolkningen som direkte efterkommere af EBK-befolkning-en.

Man kan imidlertid også raesonnere om-vendt: at en pkidsdig övergång fra den ene erhvervsform / kultur til den anden ikke kan forklares ved kulturpåvirkning alene, idet över-gången - når den foruden kulturen, som den finder udtryk i f. eks. gravskikke, også omfatter grundlaeggende teknologier (agerbrug og hus-dyravi, flintforarbejdning og keramik) - må ta-ge en rum tid (overforsel af v i d e n / k o l d n i n g e r fra et område til et andet), medens man lette-re kan taenke sig en pludsdig övergång, så-fremt et indvandret bondefolk fortraengte den gamle befolkning.

En revurdering af årsagerne til övergången fra TRB lil EGK blev foretaget af Kristian Kris-tiansen (i g8g), som argumenterede for, at der måtte stå en indvandring bag d e n n e aendring af kulturen, der ligesom den forudgående om-fattede både erhvervsform og materiel/ åndelig kultur. Artiklen gav anledning til debat. Me-dens mange danske arkaeologer i dag er rede til at acceptere en indvandring i förbindelse med övergången til EGK, er den fremkerskende opfattelse m . k . t övergången til TRB, at den ikke -eller kun i meget beskedent omfång - skyldes indvandring. Jfr. Fischer (2002) og Eva Koch ( i g g 8 , s. 55), til hvis g e n n e m g a n g af den hi-storiske diskussion af sporgsmåletder henvises. Problemslillingen ved de to skift i kulturen har imidlertid mange lighedspunkter. I det folgen-de skal alene övergången til bonfolgen-destenalfolgen-deren behandles.

A r g u r n e n t e r n e m o d indvandringsteorien Da leringsprohlemerne

Det oprindelige fremforte argument mod ind-vandringsteorien - de nye dateringer - före-kommer i dag ikke overbevisende. Nogle af de anvendte dateringer har vist sig at vaere för-b u n d e t med en stor usikkerhed, efter at ka-librerede dateringer kom frem i 80'erne og vis-te at "wiggles" på kurverne var saerlig betydeli-ge i de å r h u n d r e d e r hvor neolitikum kom til

Skandinavien. Også selve målingerne i ukalib-rerede år har vist sig at vaere mere fejlbekaefte-de end antaget (Persson i g g g , s. 26).

Arkaeologer, der har vaeret enige om at for-kaste indvandringsteorien, har haft forskellige opfattelser af, om en hurtig eller långvarig overgangsfase var et argument kerfor. Danske arkaeologer kar typisk fästkoldt, at den kurtige overgangsfase var et argument imod indvand-ring. De fleste svenske arkaeologer kar derimod anset en långvarig overgangsfase som et argu-m e n t for det saargu-margu-me grundsynspunkt (jfr. Tilley 1996, s. 108). Baggrunden kerfor er for-mentlig, at dateringer og udgravningsresulta-ter tyder på en korudgravningsresulta-tere overgangsfase i Dan-mark (navnlig i Jylland) end i Skåne, se naer-mere kerom nedenfor.

Hvorfra kom TRB ?

Det har vaeret anfort - og tilsvarende argu-menter er blevet fremfort u n d e r debatten om övergången fra TRB til EGK - at der ikke har kunnet påpeges et bestemt område syd for Danmark, fra hvilket TRB (og i det andet til-fadde EGK) er kommet til Danmark. Der fore-ligger i såvel Jylland som på Sjaelland og i Skåne to g r u p p e r med afvigende materiel og åndelig kultur: Vollinggruppen navnlig i Jylland, og Oxie mest på 0 e r n e og i Skåne. De to g r u p p e r kar begge rodder sydpå. Problemet om, fra hvilke områder syd for Danmark »påvirkningen» til indförelsen af neolitikum i Danmark er kommet, eksisterer imidlertid, hvad enten man forudsaetter kulturpåvirkning eller indvand-ring. Det vil blive behandlet nedenfor. Kontinuitet i flintteknologi

Endelig er det blevet anfort til stotte for evolu-tion, at TRB's ankomst til Sydskandinavien ikke medforte aendringer i de fleste af de grund-laeggende elementer i flintteknologien (P.O. Nielsen ig85; Stafford iggg). TRB-befolkning-en syd för OstersoTRB-befolkning-en, som udgor de potTRB-befolkning-entiel- potentiel-le indvandrere, kan imidpotentiel-lertid have tipotentiel-legnet sig deres teknologi fra den dervaerende jaegerkul-tur, som er dårlig belyst arkaeologisk. På det punkt, hvor TRB havde behov for en forbedret teknologi - nemlig til skovhugst - havde den mesolitiske befolkning en sådan, nemlig

Hvordan kom bondebruget lil Sydskandinavien ? 3 nem slibning af slenoksens aeg, og den fulgte

med ved övergången til TRB i Sydskandinavien (Stafford i g g g , s. 127). H e r var det altoverve-jende flint, der anvendtes som råstof til redska-ber, og bekovet for gode 0kser til skovrydning blev daekket gennem slibning af flintokser. Man havde ressourcer til at slibe hele oksen, selv om dette naeppe var funktionell, men aestetisk be-tinget. Dele af den addre stenålders erhvervs-former fortsatte långt ind i yngre stenålder, og det kan derfor ikke u n d r e , at mange flintgen-stande viser kontinuitet.

Konklusion

Argumenterne mod en indvandring förekom-mer ikke tungtvejende. En dybtgående diskus-sion af sp0rgsmålet har ikke fundet sted gen-nem de senere år. Efter at evolutionssynspunk-terne sejrede i i g 7 o ' e r n e , er man gået ud fra, at indforelsen af TRB er sket ved en frivillig be-slutning af jaeger/fisker-befolkningen i Syd-skandinavien, muliggjort af det kendskab den gennem handelsförbindelser sydpå havde op-nået til bondebrugets teknologi og kultur (jfr. Kock i g g 8 , s. 17g), og diskussionen kar i vidt omfång drejet sig om, hvorfor man frivilligt valgte övergång til TRB. Baggnmden for d e n n e diskussion var bl.a. etnologers påvisning af, at jaeger/fisker/samler-befolkninger mange steder ikke bek0ver at anvende så mange arbejds-timer på at få et u d k o m m e som en bondebe-folkning. Det forte til en raekke teorier om, kvor-for ertebollefolket valgte den nye erkvervskvor-form. Teorierne kan opdeles i to grupper: På den ene side de okologisk/befölkningsmaessige förkla-ringen sedentisme, överbefolkning, elmefald, kliinaforringdse og ostersens försvinden. Det er teorier, som i dag er mere eller mindre for-ladte. På den anden side dem, der går ud fra, at det var sociale mekanismer, der lå til g r u n d for erkvervsskiftet Det er teorier som Jenn-berts (ig84) och Fischers (2002) om, hvorledes import af saedekorn og husdyr kunne give sta-tiisforogelse, og Marisens katastrofeteori ( i g 8 7 ) . Det er ikke nodvendigt her at gå naermere ind på disse teorier. Det afgorende er, om beslut-ningen blev truffet som et frit valg af jaeger- og fiskerbefölkningen, eller om d e n n e blev mere eller mindre tvunget til at foretage

erkvervs-skiftet som folge afet bondefolks indvandring. I sidstnaevnte tilfaelde kan såvel befolknings-maessige/0kologiske som sociale mekanismer dog have haft betydning för jaeger/fisker-be-folkningens reaktion på den nye kultur.

H v o r l e d e s forklares övergången til T R B u d fra et evolutionssynspunkt?

En forudsaetning for övergången må have vaeret, at der i Sydskandinavien eksisterede den nod-vendige viden om bl.a. den teknologi, bonde-samfundenes erkverv var baseret på. Det gjaldt sporgsmålet om, hvorledes man dyrkede jor-den og passede husdyrene samt laerte at slibe 0kser og fremstille tragtbaegre: den formrige, tyndvaeggede keramik, der gav navn til den bondekultur, som i de sidste å r k u n d r e d e r af 4000-tallet f.Kr. nåede Ostersoens sydlige kys-ter i Polen og Tyskland. Den traengte frem i Sydskandinavien i de forste å r k u n d r e d e r efter 4000 f.Kr.

En förklaring på, kvorledes man i Sydskan-dinavien kavde opnået d e n n e viden, fandt man i en formodning om, at der i ertebölletid ek-sisterede et udstrakt h a n d d s n e t sydpå til om-råder i Mellemtyskland (Fischer ig82, i g 8 3 ) , hvor der eksisterede neolitiske samfund (den båndkeramiske kultur og efterfolgere). For-modningen byggede navnlig på det forhold, at der i Danmark er fundet en del skolaestokser, en ejendommeligt udförmet 0kse af amfibolit med skafthul, som ifölge personlig meddelelse fra Lutz Klassen blev produceret i Mellem-tyskland i perioden 4500—4100 f.Kr., og som man der har fundet mange tusinder af. Indtil omkring i g 7 o mente arkaeologerne, at der var tale om plovskaer (de var mest slidt på undersi-den og var kyppigl repareret, undertiundersi-den ved boring a f e t nyt skafthul), men den fremhers-kende opfattelse i dag er, at de har vaeret brugt som okser. Sp0rgsmålet er dog omslridt. Det förekommer mere sandsynligt, at de kar vaeret brugt som hakker til bearbejdning af jorden for såning. Gennem handdssamkvem i erte-bölletid med neolitiske samfund skulle der vae-re blevet opbygget en viden i Sydskandinavien om disse samfunds teknologi, der muliggjorde

bondestenalderens indforelse, da man traf be-slutning herom. Ifolge Stafford ( i g g g ) skulle der allerede fra omkring midten af 4000-tallet vaere blevet opbygget en viden om bondesten-alderens kultur og teknologi i Danmark (»tke availability phase»), som muliggjorde kulturens indforelse omkr. 3goo f.Kr. Koch ( i g g 8 , s. 175) saetter dog starten af d e n n e fase til tidligst 4300 f.Kr. og påpeger, at handlen med skolaestokser ikke nodvendigvis kan tolkes som tegn på, at der har vaeret den for overforsel af teknologi n0dvendige personlige kontakt mel-lem parterne. Klassen (iggga, s. 2g) mener, at handlen med skolaestokser formentlig er sket fra känd til kand över små afstande. De fleste skolaestokser, der er fundet i Danmark, kar vae-ret l0sfund - mange i vådområder formentlig som offernedlaegninger (Kock i g g 8 , s. 158). Enkelte 0kser er fundet i lukkede fund fra er-leb0lleknlturen, og mange arkaeologer kar vae-ret tilbojdige til herfra at slutte, at långt de fles-te af de i Danmark fundne skolaestokser er kommet hertil i ertebölletid.

Diskussion af a r g u m e n t e r n e for og i m o d ind-vandring

To forkold må kave medfort vaesentlige barrié-rer for kontakterne mellem ertebollekulturens sydskandinaviske del og de neolitiske kulturer (den båndkeramiske kultur og senere dennes »aflaegger», TRB), der i 4000-tallet f.Kr. be-fandt sig ca. 100-200 km syd for 0sters0en. Det er dels transportproblemerne, dels sprog-lige forhold.

Transportprobkmerne

Transport över land har efter alt at d o m m e vae-ret vanskelig. Rejser har måttet fovae-retages til föds. De kar vaeret besvasrlige og det kar efter de arkaeologiske vidnesbyrd langtfra altid vaeret fredelige tider. Det kar vaeret s0transport, der kunne komme på tale, kvis man skulle trans-portere personer eller varer över storre straek-ninger.

Fra addre stenålder er der fundet mange stammebåde. Den laengste på över 1 o m er fra erteb0lletidens yngste del og fundet i Tybrind

Vig (Andersen i g 8 6 ) . Fra yngre stenålder er der også fundet mange stammebåde fra perio-den 3goo—2800 f.Kr., men ikke fra mellemneo-litisk tid (ind. den grubekeramiske kultur) eller fra dolktid. De fundne stammebåde afviger ik-ke i den grundlaeggende konstruktion fra aeldre stenålders både og kommer fra ind-landsbopladser ved s0er og åer. Der er i Ämo-sefundene af stammebåde fra den senere del af perioden nye elementer i konstruktionen, idet detailler tyder på a n b r i n g d s e af »skvaetbord» eller påsaetning af planker, der forhojede rae-lingen, således at sejladsen bedre k u n n e ske uden at tage vand ind (Rieck & Crumlin-Pedersen i g 8 8 ) . Det må vaere en udvikling fremkaldt af behovet for sejlads över storre straekninger, og som derfor skulle tale imod, at der allerede ved slutningen af aeldre stenålder skulle eksistere mere s0dygtige både. Havde så-d a n n e eksisteret, måtte erteb0llefölket kave udviklet dem. Det var dem, der kavde brug for bådene til deres eventuelle handels- og kultur-förbindelser sydpå eller til udenfjords lokal-traffik. Stammebådene må kave vaeret velegne-de til bonvelegne-defolkets flodsejlads i Norvelegne-deuropa. Havde der vaeret udviklet mere s0dygtige både, er det besynderligt, at spor heraf ikke er konstateret arkaeologisk fra de folgende 2 5 0 0 -3000 år. Heller ikke fra andre nordeuropaeiske lande foreligger der fund, der tyder på ek-sistensen af mere sostaerke både. Den teknolo-giske udvikling i yngre stenålder peger frem mod sådanne fartojer, der sikkert kar eksisteret i bronzealderen, jfr. afbildninger på hellerist-ninger.

Stammebåde er blevet fremstillet eksperi-mentelt flere gange, og sejlads över Öresund er foretaget med keld af Nationalmuseet (Chris-tensen et al. 1979). Det er sikkert, at der er fo-regået sejlads över storre kavstraekninger. Der kar allerede i erteb0lletid vaeret kontakter mel-lem Bornholm og Skåne, og melmel-lem Sjaelland og Skåne har der vaeret taette kontakter. Storebaelt synes dog i erteb0lletid at have ud-gjort en hindring for hyppig kontakt, da der kan påvises forskellig materiel kultur ost og vest forbaeltet (Andersen i g g 3 b ) . At sejlads har vae-ret risikofyldt, viser tre fund på havbunden ud for Bornholm af tidlig TRB-keramik, der

Hvordan kom bondebruget til Sydskandinavien ? 5 synligvis hidrorer fra bådforlis. Men der er ved

övergången til neolitikum transporteret men-nesker, såsaed og husdyr til 0 e r n e , Skåne og Bornholm. Transport af husdyr kan vaere sket ved, at man har transporteret dyrene som un-ge med s a m m e n b u n d n e ben, således at de ik-ke har kunnet rore sig. Der er blevet anvendt ballast for at stabilisere bådene.

Transport över storre havstraekninger har således ved övergången til neolitikum vaeret mulig, o m e n d vanskelig og risikofyldt, og der kar vaeret graenser for, kvor länge straekninger man gav sig ud på. Der er ikke sikre spor af för-bindelser mellem Bornholm og kontinentet sydpå, hvor afstanden er g o - 1 0 0 km. Tran-sportproblemet må tages i betragtning, uanset om man antager, at spredningen af neolitikum er sket g e n n e m indvandring eller alene ved kulturpåvirkning. Da ikke-indvandringsteori-en er baseret på ikke-indvandringsteori-en forudsaetning om et ud-strakt samkvem mellem erleb0llefölket i Syd-skandinavien og neolitiske samfund syd for 0sters0en, udg0r de vanskelige transportfor-hold et argument imod en sådan teori. De sproglige forhold

Renfrew ( i g 8 7 ) har argumenteret for, at spredningen af de indoeuropaeiske sprog över det meste af Europa skete, da bondestenalde-ren spredte sig fra Balkan nordpå og vestover på kontinentet. Han tilsluttede sig den af A m m e r m a n n og Cavalli-Sförza ( i g 8 4 ) frem-forte teori om, at bondestenalderen g e n n e m en »wave of advance» havde spredt sig op gen-nem Europa fra Balkan. Det var ikke sket i form af en egentlig folkevandring, men g e n n e m en ra'kke befolkningsforskydninger, kvor bonde-folket övertog de til dyrkning egnede arealer (l0ssjordene) fra jaegerfolket, ekspanderede i tal, og når befolkningstallet i området var ste-get, bevaegede sig yderligere mod nord og vest Teorien er bl.a. baseret på, at landbrug på et gi-vet område kan ernaere mange gange den be-folkning, der på samme område kan finde un-derkold ved jagt og indsamling.

Renfrews teori om den sproglige udvikling er blevet anfaegtet af Mallory (198g), der mener, at spredningen af de indoeuropaeiske sprog ske-te på et senere tidspunkt De er enige om, at de

indoeuropaeiske sprog, der spredte sig över naes-ten hele Europa (og i senere tid över en stor del af verden), må vaere blevet spredt gennem vand-ringer enten ved bondestenalderens komme eller senere. Sprogkistorikerne afviser, at ind-vandrerne efter istidens o p k 0 r kan kave tak et indoeuropaeisk sprog, og det må anses for gi-vet, a t d e neolitiske befolkningsgrupper talte et andet sprog end de mesolitiske.

Probkmerne i förbindelse med samtidig overf0relse afteknologi /kultur

Hvad der förekommer at vaere et afgorende ar-gument for indvandringsteorien er, at overfor-sel af teknologi fra et område til et andet er en meget vanskelig proces. Fra kistorisk tid kar vi eksempler på, kvor vanskelig selv afgraensede teknologioverforsler kar vaeret eller er blevet betragtede. Da Christian II i begyndelsen al 1500-tallet ville have danskerne til at dyrke grontsager som holhenderne gjorde med hen-blik på Köbenhavns forsyning, fik kan hol-ländske b ö n d e r til at bosaette sig på Amager. Og da man lidt efter midten af 1700-tallet til-kaldte tyske b ö n d e r fra Pfalz til Jylland med henblik på kedeopdyrkning, blev de af dans-kerne kaldt »Kartoffeltyskere». Det var deres dyrkning af kai toller, der dengang var naesten ukendt i dansk landbrug, som karakteriserede dem, og som man laerte al.

Fra förhistorisk tid ved vi, at drejekvaernen, der nåede til Danmark omkring 200 e.Kr., havde vaeret flere h u n d r e d e år om at nå til Danmark fra Mellemtyskland. Fund i Ostholstein viser, at tamkvaeg samt tegn på korndyrkning förekom u n d e r EBK allerede för 4800 f.Kr. Ca. 4150 f.Kr. udgjorde husdyr en vaesentlig del af er-kvervsgrundlaget på bopladscn Wangels, jfr. Hartz, Heinrich & Liibke (2002). U d b r e d d s e n af bondestenalderen til Holstein fra de neoli-tiske folk der omkr. 5200 f.Kr. fandtes få hund-rede km 0st og syd för Holstein gik således me-get langsomt Og fra arkaeologiske fund ved vi, at da erteb0llekultiiren i Nordtyskland gen-nem kontakter med bondekulturer o p n å e d e kendskab til kcramikforarbejdning, tog det över 400 år för d e n n e teknologi at brede sig fra Holstein til det nuvaerende Danmark (Kock

1 g88, s. 176; Klassen 1 gggb, s. 175). Den nåede

også Skåne, men aldrig nord herfor (Persson

'999-

-

UM)-Det k u n n e anfores heroverfor, at ertebolle-kulturens ret tunge og skrobdige lerkar var mest egnede til brug af en seden taer befolk-ning, og at sedentisme måske forst udviklede sig i midten af 4000-tallet f.Kr., da keramikken viste sig i fundene. Ringkloster - beliggende i indlandet - r u m m e r store maengder af erte-bollekeramik, og Andersen ( i g g 8 ) anser det for mest sandsynligt, at der er tale om en sae-sonboplads for en kystboplads. Det tyder ikke på, at keramikken kun var anvendelig for en se-dentaer befolkning. Teknologioverforslen ske-te formentlig på den made, som har vaeret den gaengse långt op i nyere historisk tid: man laer-te laer-teknologien af naboer.

Men ved keramikteknologiens u d b r e d d s e i erteböllekulturen var der kun tale om to kera-mikformer: en spidsbundet lerkrukke og en lerlampe. Ved bondestenalderens komme i Sydskandinavien var der derimod tale om over-forsel af en kel »pakke» af ny teknologi: 1) dyrkning af j o r d e n , 2) pasning af kusdyr, 3) ny keramik med tyndvaeggede og mere koldbare tragtbaegre i forskellige former, tilpasset bru-gen, og 4) slibning af Hintokser. Ifl. personlig m e d d d d s e fra Per Persson fandtes slebne flint-okser dog ikke udenfor Danmark for 4000 f.Kr., men idéen til slibning af flintokser kan vaere inspireret af de i Tyskland anvendte sleb-ne sten0kser. Hertil kommer kulturelle skift, navnlig: 5) måden at begrave de döde på, og 6) at det blev almindeligt at nedlaegge offergaver

(0kser og keramikkrukker med drikke/lev-nedsmidler) i vådområder. Alle elementer var naesten uden u n d t a g d s e r til stede, kvor TRB kan konstateres at kave affost EBK, omend der er forskelle på, kvor hurtigt de viste sig. Denne nye viden og disse holdninger har ikke kunnet erhverves g e n n e m nok så läng tids handels- og kulturkontakter. Hvad man måtte have laert f. eks. i 4200 f.Kr. ved bes0g sydpå ville blive glemt, og den erhvervede viden ikke akkumu-l e r e t

Teorien om, at neolitikum k u n n e etableres i Sydskandinavien på baggrund af en g e n n e m flere h u n d r e d e år opsamlet viden om bonde-stenalderens teknologi og kultur förekommer

umulig at opretkolde. En »availability situa-tion» kar derimod for 4000 f.Kr. eksisteret in-denfor erteböllekulturen syd for 0 s t e r s 0 e n , hvor den g e n n e m meget läng tid graensede op til neolitiske kulturer. Den samtidige indforel-se af ny teknologi på en raekke områder sam-men med nye k u l t u r d e m e n t e r kan i Syd-skandinavien kun forklares g e n n e m indvand-ring af bönder.

Udviklingen syd for Danmark

F0r de sydskandinaviske arkaeologiske vidnes-byrd indrages yderligere i diskussionen, skal den sandsynlige udvikling i de neolitiske kultu-rer i den centrale og nordlige del af Europa omtales. Det formodes, at bondebruget fra ca 6000 f.Kr. bredte sig fra Balkan vestpå längs Middelkavet og mod nord til de frugtbare loss-områder omkring de tyske og polske floder, kvor den båndkeramiske kultur opstod. Jord-b u n d e n tillod her dyrkning g e n n e m flere år på samme marker. »Wave of advance»-teorien fo-rudsatte - som den oprindelig blev formuleret - en tidsmaessig n o g e n k m d e jaevn u d b r e d d s e af bondekulturen, hvad de arkaeologiske dater-inger modsiger. Bondestenalderen har be-vaeget sig nord- og vestpå i ryk, aflost af stil-standsperioder. Den båndkeramiske kultur sy-nes således fra områder i Ungarn at kave be-vaeget sig godt 1000 km n o r d p å över et par h u n d r e d e år, medens kulturen derefter lå naes-ten stille 100-200 km syd for Ostersoen i läng tid, jfr. ovenfor. Den båndkeramiske dyrknings-form var tiegnet på de skovbevoksede moraene-områder mellem floderne, og det kar taget tid, for en egnet teknologi: tragtbaegerkulturens landbrug med svedjebrng, cr blevet udviklet (Kock i g g 8 , s . 1 7 5 - 1 7 7 ) . Det er d e n n e kultur, der i den sidste del af 4000-tallet f.Kr. traengte ind på erteb0llekulturen syd for 0sters0en. Den spredte sig derefter kurtigt op g e n n e m den jyske kalv-0 til 0 e r n e , Skåne og Bornholm. Mod vest bredte kulturen sig til Holland, og den vestlige del af TRB antog saerlige traek, der adskilte den fra de 0stligt beliggende kulturer.

Erteb0llekiilturens erkvervsgrundlag om-kring 0sters0en var i föbet af 4000-tallet f.Kr. i vidt omfång blevet baseret på fiskeri, selv om jagt og samling stadig var vigtig. Erfaringer fra

Hvordan kom bondebruget til Sydskandinavien ? 7 andre dele af verden viser, at b ö n d e r normalt

fortraenger jaeger- og samlerfölk fra områder, de kan bruge i deres erkverv. Fiskerbefolk-ninger kar derimod i kraft af deres erhvervs re-lativt hoje produktivitet og den heraf folgende ftojere befolkningstaethed, hvor der var gode muligheder for fiskeri, långt bedre muligheder for konkurrencemaessigt at klare sig överfor b0nder. De optager heller ikke meget af den po-tentidle landbrugsjord og de to erhvervsgrup-per konkurrerer derfor ikke n0dvendigvis så meget om ressourcerne. Unders0gdserne af Visborg-kokkenmoddingen (Andersen 2000) viser, at fiskeri långt frem i yngre stenålder var af storste betydning. O p fil vore dage har der i Danmark vaeret områder ved hav og fjorde, kvor kukurntonstret kar vaeret praeget af fiskeriet.

Det kan derfor ikke u n d r e , at bondekulturens og senere tragtbaegerkultubondekulturens u d b r e d d -se til 0sters0en og g e n n e m Holstein gik langsomt. Kystområderne op til Ostersoen har - ligesom Danmark og Skåne med de store kyst-straekninger - vaeret taetbefolket sammenlignet med o m r å d e r n e mellem de tyske floder, kvor der boede jaegere og samlere. Erteb0llefölket kar nok modsat sig bondekulturens frem-traengen i det omfång, den stred mod dets in-teresser. Der er ker sket et kulturntode, som kar resulteret i, at ertebollefolket indled-ningsvis optog de elementer, som det med for-del kar kunnet anvende. De af J e n n b e r t ( i g 8 4 ) omtalte sociale mekanismer kan have spillet en vigtig rolle her, og befolkningsmaessige/0kolo-giske forhold kan også have haft betydning. Udgravningerne af bopladscn Wangels (Hartz igg8) tyder ligesom udgravninger af andre kystbopladser på en gradvis övergång til TRB i den sidste del af 4000-tallet f.Kr. Der forelå ker en »availability»-situation, hvor erteb0llebe-folkningen formentlig indledningsvis stod staerkt indenfor dens områder, men senere an-tog TRB-kulturen,

Hvis man antager, at bondebruget spredte sig op til o m r å d e r n e syd for 0sters0en og i Holstein som beskrevet ovenfor, förekommer det sandsynligt, at den videre u d b r e d d s e mod nord skete - sammen med tragtbaegerkulturen - meget hurtigere. Der var ikke lale om folke-vandringer, der efterlod tomme områder bag

sig, men om forskydninger af befolknings-g r u p p e r af varierende hastibefolknings-ghed obefolknings-g omfånbefolknings-g, afhaengigt af befolkningspresset i de allerede beboede områder og den modstand, de ntodte i de områder, der blev taget i besidddse. Mange steder gik det sikkert fredeligt til, og be-fölkningerne blandedes. Måske indså erteb0l-lebefolkninger fordelene ved de nye erhvervs-former og udnyttede dem. Andre steder har befolkningsgrupperne nok stået fjendtlige över-for hinanden. Det över-forkold, at en raekke EBK-bopladser ikke viser benyltelse efter EBK, jfr. nedenfor, tyder kerpå. De befolkningsgrup-per, der indvandrede, bestod formentlig etnisk set af blandingsbefolkninger, der var opstået ved den proces, der g e n n e m de foregående to årtusinder var foregået syd for 0sters0en og den jyske kalv0.

I de folgende afsnit vil der blive peget på en raekke andre forkold, der bekraefter, at evolu-tionsteorien må opgives.

Udbredelsen af bondestenalderen i Jylland, på 0erne, i Skåne ogpå Bornholm

Korndyrkning kan påvises ijylland omkr. 3900 f.Kr. Bondekulturen kan forst spores i indlan-det, men udgravningerne af kystbopladsernes k0kkenm0ddinger viser, at disse er blevet nået ret hurtigt, o m e n d naeppe samtidigt. Her er der ved övergången fra EBK til TRB et skarpt skel uden overgangszone med blandede fund. Det gaelder såvel Norsminde som Bjornsholm (Andersen i g g i , 1995a). På sidstnaevnte bo-plads har der dog måske vaeret en afbryddse i benyttdsen af pladsen efter ophoret af erte-böllekulturen. Petersson ( i g g g ) har dog draget konklusionerne m . k . t de skarpe skel i tvivl. Andre kystbopladser - bl.a. Erteb0lle og Tyb-rind Vig - viser ikke benyttelse efter EBK.

Det g e n e r d l e fundbillede ijylland tyder på en kortere overgangsfase end i Holstein. Mang-len på blandede fund fra de to kulturer i Jyl-land er påfaldende. Kulturniodet synes praeget af, at bondestenalderkulturen kar stået staerkt i forkold til erteb0llekulturen. Ringkloster, der som naevnt betragtes som en saesonboplads for en erteb0llekystboplads, viser en afbryddse i benyttdsen omkring 3900 f.Kr., hvor spor af landbrug i området kan konstateres.

sen blev forst benyttet igen ca. 200 år senere, men nu af en TRB-kultur. Det er naerliggende at formode, at afbrydelsen skyldes ankomsten af et bondefolk, der i starten bosatte sig i de tyndt befolkede indlandsområder, og som gjor-de gjor-det timuligt for erteb0llefolket fortsat at be-nytte bopladscn.

På Sjaelland synes övergångsfasen laengere og mere gradvis (Fiscker i g g 3 , s. 63), men der savnes sammenkaengende lukkede, stratificere-de fundlag som ijylland, stratificere-der klart kan fortaelle om forMbet på det enkelte fundsted. Nogle ste-der er kontinuiteten i flintforarbejdningen fra ertebolletiden påfaldende. Der er der forst fun-det slebne flintgenstande fra et tidspunkt noget efter erhvervsskiftet På et fundsted viser flint-forarbejdningen i neolitiske fund derimod be-tyddige afvigdser fra ertebolletidens. Det var ef-ter Fischers opfattelse sandsynligt, at der i de forstnaevnte tilfaelde er tale om bopladser med efterkommere af den oprindelige befolkning, der har antaget bondebefolkningens erhvervs-form, men ikke i starten hele dens materidle kultur, medens fundene med en flintbearbejd-ning, der afviger mest fra erteb0llefölkets, mås-ke hidr0rer fra en indvandret befolkning.

Fundbilledet tyder på, at kulturmodet har vaeret forskelligt fra det ijylland. Indvandringen har i forhold til Jylland vaeret langsommere.

I Skåne findes der bopladsfund, der efter svenske arkaeologers opfattelse tyder på en läng og gradvis overgangsperiode. J e n n b e r t (1 g84), har ved sin udgravning af Löddesborg foruden et erteb0lleskår med kornaftryk funedt blandede lag med öget vaegt af TRB, j o yngre de var. Tilsvarende overgangslag er fundet andre steder i Skåne. TRB viser sig forst i ind-l a n d e t Der har dog vaeret rejst tvivind-l om, hvor-vidt stratifikationen ved Löddesborg har vaeret sikker, jfr. P.O. Nielsen ( i g 8 7 ) og Madsen ( i g 8 7 ) . Förklaringen på den tilsyneladende langsommere övergång til TRB i Skåne er for-mentlig den samme som foreslået ovenfor un-der omtalen af Sjaelland. Efter en indvandring kar der begge steder vaeret en laengere periode, hvor bondestenalderen var "tilgaengdig" på naert köld for ertebollefolket, og hvor bl.a. so-ciale og kulturelle faktorer kan kave vaeret medvirkende til dettes övergång til TRB.

Bornkolm var i aeldre maglemosetid land-fast med kontinentet og var blevet befolket der-fra. Der er fundet mange bopladser fra perio-den 8300—6800 f.Kr., men hyppigheperio-den er af-tagende över tiden (F.O. Nielsen i g g 6 ) , og Bornholm blev i lobet af perioden adskilt fra kontinentet. Herefter var der en periode uden fund på ca. 2300 år. Alt tyder på, at befolk-ningen udd0de. Omkring 4500 f.Kr. viser erte-b0llekulturen sig i de arkaeologiske udgrav-ninger. En raekke kystbopladser er fundet, og kulturen er kommet fra Skåne, beliggende ca. 40 km. nordvest for Bornholm. Det er svaert at forestille sig, at det kan vaere sket på anden ma-de end ved indvandring. Senere kommer TRB til Bornholm, uden tvivl også fra Skåne, kvis materidle kultur den bornholmske ligner. Meget tyder på, at TRB kom ret tidligt, og der er (jfr. F.O. Nielsen t g 8 8 , i g g ? ) fundet kera-mikformer (Oxie), der på Sjaelland kenfores til den forste periode af den tidlige del af bon-destenalderen: TN I. Der foreligger en dater-ing af korn fra ca. 3800 f.Kr. (OxA-28g5), og selv om der er en usikkerked förbundet her-med, er bondestenalderen naeppe kommet meget senere til Bornholm. En datering af korn til ca 4100 f.Kr. (AAR-2438.2) anses af danske arkaeologer for fejlagtig, da kornet er fundet i en pr0ve sammen med andre korn, der er dateret til et långt senere tidspunkt (AAR-2437.1, AAR-2437.2, AAR-2438.1).

Skulle TRB kave udviklet sig på Bornkolm g e n n e m en evolutionaer udvikling, måtte kul-turen vaere blevet tilegnet g e n n e m kontakter til Ostskåne og ikke til kontinentet. I ertebölletid kar Bornkolm dog ikke käft kyppige förbin-delser til Skåne, muligvis slet ingen. På Born-holm fandtes kun kugleflint, der alene tillod forarbejdning af mindre flintredskaber, såsom pilespidser, og der savnes i den bornholmske ertebollekultur storre flintredskaber. Havde der vaeret hyppig kontakt, ville der vaere blevet importeret flint fra Skåne, som var n0dvendig for produktion af storre flintredskaber. Import af flint kom forst i gäng i yngre stenålder, kvor den blev meget betydelig, kvad de store fund på Bornkolm af storre flintredskaber fra den-ne periode viser.

I den sidste del af ertebölletid på Bornkolm

Hvordan kom bondebruget lil Sydskandinavien'-var bondestenalderen ny i Skåne, og med den

begraensede kontakt er det utaenkdigt, at erte-b0llefolket havde kunnet opbygge en viden om, hvorledes den fungerede der, og som til-lod det at indfore den på Bornholm. Bon-destenalderen må vaere kommet til Bornholm g e n n e m indvandring fra Skåne.

Skola?st0kserne og de lo subkulturer i tidlig neoliti-kum

Som naevnt ovenfor forudsaetter en evolutio-naer övergång fra EBK til TRB, at der bestod en solid viden i Sydskandinavien om bondestenal-derens teknologi og materidle kultur omkring 3goo—4000 f.Kr. Man antog, at d e n n e viden var opstået g e n n e m de k a n d d s k o n t a k t e r med bondesamfund syd for Ostersoen, som funde-ne af skolaestokser kunfunde-ne tyde på. Disse er imid-lertid koncentreret på de danske oer, navnlig Lolland og Sjaelland. Kun få er fundet ijylland og i Skåne og ingen på Bornholm. Hvis hande-len med skolaestokser var kanahande-len for formid-lingen af viden, skulle TRB forst kave sat sine spor i Sjaelland.

I Danmark og Skåne findes som naevnt to neolitiske grupper, Volling og Oxie. Den sjael-landske form for Volling kaldes Svaleklint og formen findes i Skåne u n d e r betegnelserne Svenstorp og Mossby. Volling og Oxie viser afvi-gende traek såvel med hensyn til materiel som åndelig kultur. Oxie ligner i flintinventar og ke-ramikformer mest erteböllekulturen, og dens oprindelse må formentlig s0ges syd for 0sters0en (Koch igg8,s. 181). Derimod synes Volling at stå naer kulturer i den nordvestlige del af Europa. Dette gaelder således langkojene med traekonstruktioner i förbindelse med be-gravdser, der er mest udbredt ijylland, og som også findes i England, formentlig med en fael-les rod i områder i Nordvesteuropa (Madsen

i g S ? , i g g 3 ) . Langhoje er dog også fundet i Nordtyskland og Polen. Ifolge Kock (igg8,s. 181 — 185) e r der på Sjaelland tale om to

samti-dige g r u p p e r med ensartet erkvervsgrundlag men forskellig materiel og åndelig kultur, som må repraesentere forskellige etniske eller soci-ale grupper.

Noget sådant kan ikke forklares ud fra den eksisterende teori om, kvorledes TRB er

kom-met til Danmark uden indvandring. Ud fra d e n n e måtte der i ertebölletid såvel ijylland, på Sjaelland som i Skåne kave eksisteret to be-folkningsgrupper, hvoraf den ene över en läng årraekke havde käft kontakter til én befolk-ningsgruppe på kontinentet, den a n d e n til en anden befolkningsgruppe der. Det er ganske utaenkdigt. Forudsaetter man indvandring, er en förklaring mulig. O m t r e n t samtidig må der vaere indvandret to g r u p p e r af bondefolk op g e n n e m den jyske kalv0. Den ene - Oxie-g r u p p e n - hidrorte muliOxie-gvis fra o m r å d e r syd og sydost for Holstein. Vollinggruppen er mås-ke kommet fra områder i det nordvestlige Europa og kar formentlig vaeret den storste. Den har bredt sig över det meste af Jylland og derfra til 0 e r n e og Skåne. Oxiegruppen af indvandrende b ö n d e r er måske blevet traengt af Vollinggruppen og har via Femern bevaeget sig til Lolland og derfra til Sjaelland og Skåne. Den blev senere överalt opslugt af Volling-g r u p p e n .

Oxiegruppen kan have medbragt s k o laestokserne på deres vej mod nord. En del he-raf kan vaere havnet i de danske 0ers og Skånes moser som ofre til g u d e r n e . Det må anses for en sandsynlig hypotese. Der er dog usikkerhed förbundet med den skitse, der er givet af hvor-fra og ad hvilke veje, bondefolkene er kommet til den jyske halv0. Hvorledes de derefter har bredt sig til 0 e r n e , Skåne og Bornholm synes mere sikkert. Yderligere forskning - også i Polen, Tyskland og Holland - vedr0rende de forskellige neolitiske kulturers tilstedevaerelse og tidspunkterne kerfor kan give mere sikker viden om disse sp0rgsmål.

Tak

Da jeg ikke er arkaeolog af u d d a n n d s e , ville det kave vaeret svaert för mig at skrive artiklen uden den hjaelp, jeg bl.a. g e n n e m diskussioner og til-sendte kommentarer kar modtaget, og for kvilken j e g takker. Det gaelder navnlig: Ckristian Adamsen, Sönke Hartz, Lutz Klassen, Eva Kock, Kristian Kristiansen, Lars Larsson, David Liversage, Per Persson, Finn Ole Sonne Nielsen, Poul Otto Nielsen og Mogens Rud. Tak til Inger Nielsen for korrektioner af mit engelske.

Referenser

A m m e r m a n n , A. & Cavalli-Sförza, L.L. 1984. The Neolithie transition and Ihe genetia of'populations in Europé. Princeton.

Andersen, S. H. 1988. Mesolithic dug-imts and jiaddles from Tybrind Vig, Denmark. Acta Archaeologica 57 (1986). Köbenhavn.

- 1991. Norsminde. A kokkenmodding with Late Mesolithic and Early Neolithie occupation. Journal of Danish Archaeology 8 (1989). Odense

University Press.

- 1993a. Bj0rnsholm. A stratified kokkenmod-ding on the central Limfjord, North Jutland. Journal of Danish Archaeology 10 (1991). Odense

University Press.

- 1993b. Kystens bopladser. Hvass äf Storgaard

!993-1998. Ringkloster. Ertebölle trappers and wild boar h u n t e r s in early eastern Jutland. journal of Danish Archaeology 12 (1994— 1995). Odense University Press.

- 2000. Fisker og b o n d e ved Visborg. I: Hvass, S. og del arkaeologiske njevn (red.). Vor skjutit Imi turarv. Arkaeologien under överfladen. Det Kgl. nor-diske oldskriftselskab & Jysk arkaeologisk sels-kab. Köbenhavn.

Andersen, S. H. & J o h a n s e n , E. 1987. Ertebölle revi-sited. foumal of Danish Archaeology 5 (1986). Odense University Press.

Brinch-Petersen, E. 1974. Gravene ved Dragsholm. Nationalmuseets Arbejdsmark 11)14. Köbenhavn. Christensen, C. et al. 1979. Stammcbådcn. Et

ekspe-riment med u d h u g n i n g og sejlads. National-museets Arbejdsmark ioya, Köbenhavn.

Fischer, A. 1982. Trade in Daniibiaii shaft-hole axes and the introduction of Neolithie economy in Denmark. Journal ofDanish Archaeology 1 (1982). Odense University Press.

- 1983. Handel med skolaestokser. Aarbeger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 10H1. Det Kgl. nordiske oldskriftselskab. Köbenhavn.

- 1993. Mesolitisk indlandsbosaettdse. Hvass åf Storgaard 1993.

- 2002. Food for feasting? Fischer, A. 8c Kristiansen, K. (red.). The Neolithisation of Denmark. 150 years of debate. Sheflield.

Hartz, S. 1998. Fruhbäuerfiche Kustenbesiedlung im westlichen Teil der O l d e n b n r g c r G r a b e n n i e d c r u n g (Wangels LA 505). Ein Vbrbericht Offa 54/55. Neumunster.

Hartz, S., Heinrich, D. 8c Liibke, H, 2002. Coastal farmers - lhe ncolilhisation of northernmost Germany. Fischer, A. & Kristiansen, K. (red.). lin- Nenlithisalion oj Denmark. 150 years of debate. Sheffield.

Hvass, S. 8c Storgaard, B. (red.) 1993. Da klinger i muld.... 25 års arkteologi i Danmark. Det Kgl.

nor-diske oldskriftselskab & Jysk arkaeologisk sels-kab. Köbenhavn.

J e n n b e r t , K. 1984. Den proåuktiva gåvan. Tradition och innovation i Sydskandinavien för omkring 5 300 år sedan. Acta Archaeologica Lundensia, series in quarto 16. Lund.

Karsten, P. 1994. Att kasta yxan i sjön. En studie över ri-tuell tradition och förändring utifrån skånska neoli-tiska offerfynd. Acta Archaeologica Lundensia, se-ries in octavo 23. Lund.

Klassen, Lutz. 1999a. Prestigeokser af sjaeldne alpine bjergarter. KUML 1999. Ärhus.

- 1999b. T h e debate on the Mesolithic-Neolithic transition in the western Baltic: a central Euro-pean perspective. Journal ojDanish Archaeology 1 j (1996—1997). Odense University Press. Koch, E. 1998. Neolithie Bog Pols from Zealand, M0n,

Lolland and Falster. Köbenhavn.

Kristiansen, K. 1988. Det danske landbrugs historie. Oldtid til 500 f.Kr. Björn, C. (red.). Det danske landbrugs historie. Bind 1. Odense.

- 1989. Prehistoric migrations - the case of the Single Grave and Corded Ware Cultures. Journal oj Danish Archaeology S (1989). Odense Uni-versity Press.

Larsson, M. 1987. Neolithization in S c a n i a - a Funnel Beaker perspective. journal of Danish Archaeology 5 (1986). Odense University Press.

Madsen, T. 1987. Where did all the hunters go? An assessment of an epoch-making episode in Danish prehistory. journal of Danish Archaeology 5 (1986). Odense University Press.

- 1993. Hoje med traebyggede grave. Hvass äf Storgaard 1993.

Madsen, T. & Petersen, J.E. 1984. Tidligneoliliske anlaeg ved Mosegärden. Regionale og kronologiske forskelle i tidligneolilikum. KUML 1 0 8 2 -S7. Arhus.

Mallory, J.P. 198g. In search of the Indoeuropean. London.

Midgley, M. S. 1992. TRB Culture. Eke Firsl Farmers of lhe North European Plain. Edinburgh.

Nielsen, F. O. 1988. Bornholms bebyggelse i yngre stenålder. Fra Bornholms Museum I O S J - H S . Ronne. - 1996. Forhistoriske inleresser. Bornholms Ami.

Ronne.

1997. T h e Neolilhic settlement on Bornholm. Krull, D. (red.). The Hallie Sea-C.oasl Landscape Seminar no. 1. Gdansk.

Nielsen, P. O. 1985. De fersle l>0nder. Nye fund fra den tidligste Traglbregerkultiir ved Sigftsled. Aarböger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1984. Det Kgl. nordiske oldskriftselskab, Köbenhavn. - 1987. T h e beginning of lhe Neolithie -

assimila-lion or complex change? journal of Danish Archaeology 5 (1986). Odense University Press. Persson, P.. 1999. Neolitikums början. Undersökningar Fornvännen g8 (2003)

Hvordan kom bondebruget til Sydskandinavien ? 11 kring jordlnukets introduktion i Nordeuropa. Kust till

kusl-böcker i. GOTARC series B, Gothenburg archaeological theses i i. Göteborg og Uppsala. Petersson, H. 1999. Where did all the farmers come from? Journal of Danish Archaeology 77 (1996—1997). Odense University Press.

Renfrew, C . 1987. Archaeology and Language.

Thefrro-btem cf Indo-European Origins. London.

Rieck, F. 8c Crumlin-Pedersen, O. 1988. Bäde fra Danmarks oldtid. Roskilde.

Stafford, M. 199g. From Forager lo Farmer in Flint. Är-hus.

Tilley, C. 1996. An E.lhnography of lhe Neolilbii. Cambridge.

Summary

From the beginning of the 1970S there has been a near consensus among Scandinavian archaeo-logists that agriculture was introduced into soutkern Seandinavia not by immigration but through a voluntary decision by local Meso-lithic populations. This is in contrast to earlier thinking. Theories about what caused the de-cision to introduce farming vary, but generally archaeologists have agreed that for several cen-turies contacts with Neolitkic cultures soutk of the Baltic had been close ("the availability pha-se"), and that full knowledge of tke necessary tecknologies existed wken farming was intro-duced approx. 4000—3900 cal BC. Seeds and domestie animals are supposed to kave been imported.

T h e arguments put forward against immi-gration — mainly tke fact tkat tke traditional chronology was overturned by radiocarbon da-ting, and the conclusions drawn from this — are not found convincing. A reappraisal of the transition process tkerefore seems appropriate. In tke artide it is argued tkat tke frequency of southward contact has been greatly overesti-mated. In particular, transport possibilities were very limited, but also language barriers existed. T h e r e is in fact strong evidence that far-ming was introduced as a result of immigra-tion. It is likely to have taken place in the same way as agriculture had spread during the pre-ceding millennia from the Balkans through Europé. Surplus populations from farming areas penetrated tke sparsely popnlated terri-tories of tke Mesolitkic peoples, wko were even-tually integrated into tke Neolitkic popula-tions. T k e encounter of tke two populations

took different forms depending on circum-stances. The main arguments advanced here for immigration are as follows.

1. T h e transferral of new technology from one population to another has never been easy. In lhe absence of writing such transfers either d e p e n d on the movement of people or by lear-ning from close neighbours. T h e latter way is a very slow process. Examples of this are found both in historie and prehistoric times, i n d u -ding tke slow spread of agriculture to Holstein from Neolitkic societies a few h u n d r e d km away during the fifth millennium and the spre-ad of pottery technology över more than 400 years in the Late Mesolithic from Holstein to present-day Denmark and Scania. Neolithi-sation entailed four different tecknologies be-ing transferred almost simultaneously: a) cul-tivation of land, b) animal husbandry, c) Funnel Beaker pottery, and d) polisking of flint axes. Cultural elements like burial practi-ces also changed, and wetland sacrifipracti-ces beca-me more common. T h e arrival ofall these new technologies and the change of culture are kard to explain without immigration.

2. The neolithisation of the island of Born-kolm in the Baltic Sea is analysed. C. 4500 cal BC the Erteb0lle Culture reached the then-de-serted island from Scania, situated 40 km to the northwest This culture evidently arrived tkrougk immigration. In tke following centuri-es connections to Scania were rare or non-ex-istent C. 3800 cal BC, tke Funnel Beaker Cul-ture turned up - also arriving from Scania. It is

inconceivable that the Late Mesolithic popula-tion of Bornholm could have obtained the ne-cessary technologies through visits to Scania, where the Funnel beaker Culture was at tkat time quite new. Tkere was no availability phase. 3. It is generally agreed that two contempora-neous Early Neolithie cultures can be traced in Jutland as well as on Zealand and in Scania.

The Oxie group appears mostly in eastern Denmark and in Scania, while the Volling-Svaleklint-Svenstorp-Mossby group dominates Jutland. Both groups have roots south of the Baltic and Jutland; tke first-mentioned to tke soutkeast, tke second primarily to tke south-west. Tkese two differ, tke Oxie group being more similar to Mesolithic cultures, wkile in Denmark tke Volling group is ckaracterised i.a. by long barrows with timber construetions in connection with burials.

If one supposes that no immigration had ta-ken place, [one part of Late Mesolithic popu-lations of Jutland, Sealand and Scania must have had contacts with one Continental Neo-lithie group, while another part of the

popula-tions in the tree areas had contacts with another Neolithie group. This is praetically ex-d u ex-d e ex-d ] . If tke iex-dea of immigration is accepteex-d, an explanation is possible: two waves of immi-gration took place almost simultaneously from different areas soutk of Denmark. T k e Volling group moved to n o r t h e r n Jutland and låter on to the Danish Islands and Scania, while the main part of the Oxie group may have moved via Fehmarn to the eastern parts of southern Seandinavia. Such a development might ex-plain the fact that most of the finds of shoe-last adzes are made on Lolland and Zealand. Were the adzes an indication of fréquent contacts with Neolithie cultures south of the Baltic Sea, neolithisation would first have reached these eastern parts of Denmark. It seems likely tkat many of tke adzes were brought to Denmark by the Oxie people and deposited in wetlands.

There are uncertainties regarding the rou-tes of immigration and in particular the exact origins of the two Early Neolithie groups. Further archaeological research — not least in Poland, Germany and the Netherlands — may throw ligkt över tkese problems.