• No results found

Planer og budget 2013 – sammenfatning : Nordisk Ministerråd

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2021

Share "Planer og budget 2013 – sammenfatning : Nordisk Ministerråd"

Copied!
31
0
0

Loading.... (view fulltext now)

Full text

(1)

Nordisk Ministerråd

(2)
(3)

2

0

1

3

Indholdsfortegnelse

5 Planer og budget 2013

6 Budgettets totalramme og budgettet fordelt på budgetsektorer 8 Hovedlinjer i budget 2013

8 Ministerrådenes politiske prioriteringer

15 Drøftelser med Nordisk Råd om Nordisk Ministerråds budget 2013 15 Budgettets indtægter og landenes indbetalinger

16 Landenes prognosticerede indbetalinger i national valuta 17 Historisk udvikling i Nordisk Ministerråds budget og likviditet

17 Udviklingen i udisponerede midler 2009–2011 19 Budgettets udvikling i perioden 2002–2013 20 Likviditetens udvikling

21 Bilag 1: De nordiske institutioners bevillinger i national valuta 22 Bilag 2: Nordisk Ministerråds budget på budgetpostniveau 30 Bilag 3: Valutakurser og inflationssatser 2013

(4)

http://dx.doi.org/10.6027/ANP2013-706 ANP 2013:706 © Nordisk Ministerråd 2013 Tryk: Scanprint as Oplag: 400 Printed in Denmark www.norden.org/da/publikationer

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interes-ser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 1061 København K Telefon (+45) 3396 0200 www.norden.org N ORDI SKMILJØMÆRKN ING Tryksag 541 006

(5)

2

0

1

3

Planer og budget 2013

Budgettet er udarbejdet efter de retningslinjer som er givet af de nordiske samarbejdsministre. Som noget nyt har samarbejdsministrene bestemt, at der i 2013 skal arbejdes med et todelt prioriteringsbudget på samlet 80 MDKK. Den ene del (20 MDKK) fordeles til nye initiativer efter forslag fra budgetårets formandskab, som i 2013 er Sverige. Den anden del (60 MDKK) fordeles til større strategiske sats-ninger, herunder arbejdet med „grøn vækst“ og „holdbar nordisk velfærd“, som foreslået af statsministrene samt til videreførsel af enkelte globaliseringsinitiativer fra tidligere år.

Det svenske formandskab har peget på 4 initiativer som led i deres formandskab. Det er NordMin, som er et forsk-nings- og netværksinitiativ indenfor mineindustrien, et jobtopmøde – back-to-back med statsministermøde – med særlig vægt på ungdomsarbejdsløshed, et projekt til ned-bringelse af udslippet af kortlivede klimagasser og endelig et initiativ vedrørende Arbetsplatsförlagt lärande (APL). I den årlige drøftelse med Nordisk Råd i efteråret 2012 om Nordisk Ministerråds budget blev der opnået enighed om et antal præciseringer og øremærkninger af beløb på konkrete budgetposter, som begge parter har stillet sig bag. Kompromisset medfører ikke ændringer af beløbsstør-relserne på budgetpostniveau.

De 80 MDKK til prioriteringsbudgettet finansieres i meget stor udstrækning af midler fra de tidligere globaliserings-initiativer suppleret med midler fra Formandsskabspuljen samt mindre besparelser på Nabosamarbejdet og Minister-rådets fællesaktiviteter. De enkelte fagsektorers budge-trammer er fastholdt uændrede fra 2012.

København den 26. november 2012

Halldór Ásgrimsson Generalsekretær

(6)

Budgettets totalramme og

budgettet fordelt på budgetsektorer

Den totale udgiftsramme for 2013 for Nordisk Minister-råd er i alt 986.726 TDKK, som er en uændret realramme i

forhold til 2012.

Rammen kan specificeres således:

SaMMeNSæTNiNgeN af DeN SaMleDe raMMe TDKK

Vedtaget budget 2013 i 2012 priser 961.472 Prisomregningseffekt til 2013 prisniveau 17.721

Valutaomregningseffekt 7.533

Total i 2013 priser 986.726

Til budgetrammen for 2013 (i 2012 priser) lægges effekten af pris- og valutaomregningen med de prisomregningsfak-torer og valutakurser, som vises i bilag 3 og det giver den totale udgiftsramme for Nordisk Ministerråd for 2013.

Effekten af prisomregningen i budget 2013 betyder en inflationskompensation på 17.721 TDKK, svarende til en gennemsnitlig prisopregningsprocent på 1,8 %. Effekten af valutaomregningen til DKK af institutionernes bevillinger i national valuta betyder en stigning i budgettet på 7.533 TDKK. Det skal dog understreges, at det ikke har nogen realvirkning på budgettets størrelse (og landenes indbe-talinger) eller på størrelsen af institutionernes bevillinger. Valutakurserne benyttes alene til at omregne institutioners bevillinger, som udbetales i domicillandets valuta, til DKK. På næste side ses fordeling af udgiftsrammen på budget-sektorer for 2013.

(7)

Rammerne i DKK fordelt på budgetpostniveau ses i bilag 2.

SaMMeNSTilliNg af BUDgeT 2013 Og 2012 (løbende priser, TDKK) BUDgeT

2013 andel BUDgeT2012 andel +/- Difference%

Prioriteringsbudgettet 81.441 8,3% 0 0,0% 81.441

-Formandskapspuljen 20.360 25,0%

Prioriteringspuljen 61.081 75,0%

Mr-Kultur, Mr-fJlS, Mr-ligestilling 224.051 22,7% 219.480 22,8% 4.571 2,1%

Kultur 173.335 17,6% 169.972 17,7% 3.363 2,0%

Fiskeri, Jord- och skovbrug og levnedsmidler 41.598 4,2% 40.551 4,1% 1.047 2,6%

Ligestilling 9.118 0,9% 8.957 0,9% 161 1,8%

Mr-Uddannelse og forskning, Mr-S 283.930 28,8% 274.903 28,6% 9.027 3,3%

Uddannelse og forskning 243.071 24,6% 235.093 24,5% 7.978 3,4%

Socialpolitik 40.859 4,1% 39.810 4,1% 1.049 2,6%

Mr-Ner, Mr-Miljø, Mr-a, Mr-finans 188.930 19,1% 181.481 18,9% 7.449 4,1%

Näring, energi og regional 127.694 12,9% 121.546 12,6% 6.148 5,1%

Miljø 45.389 4,6% 44.586 4,6% 803 1,8% Arbejdsliv 13.992 1,4% 13.527 1,4% 465 3,4% Finanspolitik 1.855 0,2% 1.822 0,2% 33 1,8% Mr-lag 1.418 0,1% 1.393 0,1% 25 1,8% Lag 1.418 0,1% 1.393 0,1% 25 1,8% Samarbejdsministrene 206.956 21,0% 211.937 22,0% -4.981 -2,4% Nabopolitik 95.592 9,7% 95.147 9,6% 445 0,5% Ministerrådets sekretariat (NMRS) 80.804 8,2% 79.220 8,2% 1.584 2,0%

Nordisk Ministerråds fællesaktiviteter 30.560 3,1% 37.570 3,9% -7.010 -18,7%

globaliseringsinitiativerne 0 0,0% 72.278 7,5% -72.278

(8)

Hovedlinjer i budget 2013

Nordisk Ministerråd er forum for det formelle samarbejde mellem de nordiske regeringer. Ministerrådets arbejde er overordnet reguleret af Helsingforsaftalen, der senest er blevet ændret i 1995.

Det er de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM), der har det overordnede ansvar for koordinering af Ministerrådets arbejde. Herudover udføres samarbejdet i 10 fagminister-råd.

Formandskabet i Nordisk Ministerråd skifter hvert år og roterer mellem landene. Sverige afløser i 2013 Norge som formandskab for Nordisk Ministerråd.

Det er generalsekretærens ansvar at fremlægge et budget-forslag for samarbejdsministrene. Budgetbudget-forslaget udar-bejdes på grundlag af de Budgetanvisninger, som vedtages af samarbejdsministrene i februar og i tæt samarbejde med fagministerrådene. Samarbejdsministrenes forslag til budget vedtages i september på grundlag af generalsekre-tærens forslag og en national høring i de nordiske lande. Det endelige budget for 2013 vedtages i november 2012 af samarbejdsministrene efter drøftelser med Nordisk Råd. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af priorite-ringerne på Nordisk Ministerråds arbejdsområder i 2013.

Ministerrådenes politiske

prioriteringer

Prioriteringsbudgettet: Samarbejdsministrene har

beslut-tet at oprette et prioriteringsbudget på 80 MDKK indenfor Nordisk Ministerråds budgetramme for 2013. Priorite-ringsbudgettet skal anvendes til at igangsætte nye større og prioriterede satsninger. I 2013 vil vægten ligge på prioriterade insatser hos det svenske formandskab, samt områderne grøn vækst, helse og velfærd samt viderefø-relse af eksisterende globaliseringsinitiativer.

Prioriteringsbudgettet indeholder to dele. Én del på 20 MDKK øremærkes til initiativer fra det kommende formand-skab, mens den resterende del indeholder 60 MDKK. Fagministerrådene er blevet inkluderet i processen, og er således, af generalsekretæren, blevet bedt om at komme med forslag til aktiviteter, der kan finansieres af den del af prioriteringsbudgettet, der indeholder 60 MDKK.

Tema: Ordförandskapsandelen

Den del av prioriteringsbudgeten som öronmärkts för initiativ som initierats av det svenska ordförandeskapet kommer att handla om: 1) en satsning för att bekämpa ungdomsarbetslöshet i Norden, 2) grundandet av ett expertnätverk med syfte att föra samman intressenter från den nordiska gruv- och mineralsektorn (NordMin), 3) ett projekt för att förbättra de nordiska ländernas emissionsinventeringar av kortlivade klimatpåverkande luftföroreningar, s.k. SLCP och 4) ett projekt som syftar till att genom arbete ge anpassad och praktisk, värderad och dokumenterad utbildning som leder till arbete.

Tema: grøn Vækst

Visionen „Norden – ledande i grön tillväxt“ understryker, att de nordiska länderna tillsammans utnyttjar sin position när det gäller energieffektivisering, utveckling av hållbar energi, miljömedvetenhet, innovations- och forsknings-satsningar och höga internationella målsättningar på miljö/klimatområdet. Genom att Norden agerar tillsam-mans kan satsningar inom grön tillväxt uppnå en större massa, skapa en större marknadsstorlek samt uppnå ett större politiskt genomslag i pågående internationella processer.

På det nordiska statsministermötet i november 2011, gav statsministrana i uppdrag till olika fackministrar att vidareutveckla de åtta konkreta förslagen som presente-rades i rapporten „Norden-ledande i grön tillväxt“ från arbetsgruppen för grön tillväxt. Norden ska tillsammans verka för grön tillväxt genom att:

1. utveckla nordiskt samarbete om testcenter för gröna lösningar

(9)

3. främja förbrukningsflexibilitet på den nordiska elmark-naden

4. samarbeta om gröna tekniska normer och standarder 5. samarbeta om gröna offentliga inköp

6. utveckla tekniker och metoder för avfallshantering 7. främja integrationen av miljö och klimat i

utvecklings-samarbetet

8. samordna och förstärka finansiering av gröna investe-ringar och företag

Generalsekreteraren för Nordiska Ministerrådet ska säkra en effektiv och tät koordinering av arbetet som statsmini-strarna har beslutat skall utföras i de relevanta nordiska fackministerråden där arbetet är en högt prioriterad up-pgift 2013.

Tema: Hållbar Nordisk Välfärd

Hållbar Nordisk Välfärd framhäver Nordiska ministerrådets möjlighet för att bidra till det nationella arbetet med att åstadkomma innovativa, nya och välfungerande lösningar på omfattande välfärdsproblem.  De nordiska länderna står alla till mötes samma utmaningar i förhållande till att säkra välfärdssystemens utveckling och hållbarhet. Utmaningarna är kopplade till en rad förändringar i sam-hället. Det gäller exempelvis demografiska förändringar i form av en åldrande befolkning i kombination med låga födelsestal, värdemässiga förändringar i form av indivi-dualisering, högre krav och förväntningar till en mer aktiv ålderdom och en mer holistisk syn på hälsa och välfärd, samt teknologiska förändringar i form av utveckling av ny välfärdsteknologi, kostnadsdrivande läkemedel- och me-dicinteknik och nya etiska problemställningar kopplade till bioteknologiska innovationer. Globaliseringen har också medfört ett ökat tryck på finansieringen av välfärden. Kon-kurrensen på världens marknader är hård, liksom tävlan om både investeringar och rekryteringar. Det krävs därför att konkurrenskraft, omställningsförmåga och attraktivitet prioriteras högt.

I Hållbar Nordisk Välfärd kan Norden genom att agera till-sammans, bidra i utvecklingen av långsiktiga och hållbara välfärdssystem, bland annat genom att arbeta för:

• helhetliga, tvärsektoriella och inte minst nya lösningar • bidra till att stärka arbetstagares anpassningsförmåga och omställningskapacitet i förhållande till nya kompe-tensbehov, på arbetsmarknaden i allmänhet, och inom hälso- och omsorgssektorn i synnerhet

• att förebygga ungdomsarbetslöshet, bland annat genom bättre samspel mellan aktörer inom utbildning, arbetsliv och hela välfärdsmodellen

• bidra i möjliggörandet av att utveckla nya och effektiva behandlingar

• ta fram ny evidensbaserad kunskap kring förändringar i social ojämlikhet i hälsa

Tema: Nordisk Ministerråds globaliseringsinitiativ

Globalisering identifierades som ett nytt prioriterat område för det nordiska samarbetet i samband med statsministra-rnas möte i Punkaharju, Finland 2007. Sedan 2008 har totalt 22 globaliseringsinitiativ startats inom NMR. Grund-tanken har varit att globaliseringssatsningen som helhet avslutas vid utgången av år 2012, men vissa av de enskilda initiativen har ett motiverat krav för en fortsatt finansiering år 2013. Här beaktas de globaliseringsinitiativ där NSK/ MR-SAM, vid beslutet om initiativets igångsättande, god-känt ett mandat med en projektperiod som sträcker sig utöver 2012, eller avslutade initiativ som på basen av en evaluering eller diskussion om initiativet har ett beslut från den ansvariga ämbetsmannakommittén/ ministerrådet om att man önskar en fortsättning av initiativet genom en medfinansiering från MR-SAM:s budgetram. MR-SAM har således särskilt betonat en vidareföring av de existerande

globaliseringsinitiativen som ett av de prioriterede insats-områden i prioriteringsbudgeten 2013.

Samarbejdsministrene (Mr-SaM) prioriterer herudover

fortsat særligt nabosamarbejdet, arbejdet med at fore-bygge og nedbryde grænsehindringer, samt bæredygtig udvikling.

Nabosamarbejdet har til formål at styrke den samlede

region med særligt fokus på Østersøregionen. Også sam-arbejdet med naboerne i Vest, og særligt Canada, er blevet prioriteret, og indsatsen i og for Arktis forsættes gennem det arktiske samarbejdsprogram. MR-SAM vil i dialog med

(10)

Nordisk Råd udvikle det fremtidige nabosamarbejdes form og indhold.

Ministerrådets samarbejde i Østersøregionen fokuserer på udvikling af den samlede region som „Europas top“. Udover det mangeårige samarbejde med Estland, Letland og Litauen og Nordvestrusland, er udvikling af samarbej-det med Polen og Tyskland blevet aktualiseret med EU’s Østersøstrategi, hvor Ministerrådet på en række områ-der bidrager til gennemførelsen af handlingsplanen for strategien. Det europæiske perspektiv er en integreret del af Ministerrådets arbejde, hvor man også deltager aktivt i gennemførelse af den Nordlige Dimension og udviklingen af partnerskaberne. Udover samarbejdet med EU, sam-arbejder Ministerrådet tæt med de øvrige regionale råd i regionen, hvor samarbejdet udbygges og styrkes. Fokusområderne i samarbejdet med Estland, Letland og Li-tauen er uddannelse, forskning, innovation, miljø og klima. I samarbejdet med Nordvestrusland fokuseres på uddan-nelse, forskning og innovation; Miljø, klima og energi; styrkelse af civilsamfund og demokrati, samt fremme af betingelserne for økonomisk samarbejde og samhandel. Ministerrådets kontorer i Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland spiller en central rolle for udvikling af samarbejdet i Østersøregionen og Barentsregionen. Ministerrådets Hvideruslandsaktiviteter prioriterer støtte til eksiluniversitetet European Humanities University i Vilnius, Litauen, gennem EHU Trust Fund som administre-res af Nordisk Ministerråd og samler støtte fra 18 donorer. Demokratiudvikling og styrkelse af civilsamfundet støttes også gennem Ministerrådets NGO-program, samt projektet Civil Society Stability for Belarus som finansieres af EU og administreres af Nordisk Ministerråd. Dertil kommer stipendieprogrammet Open Europe Scholarship Scheme (OESS), der har til formål at give hviderussiske studerende en mulighed for at læse på et europæisk universitet. I for-bindelse med Hvideruslandsaktiviteterne har Ministerrådet et tæt samarbejde med EU.

Med naboerne i Vest ønsker Ministerrådet særligt at øge samarbejdet på områderne forskning, innovation og klima,

samt at skabe synergi med det arktiske samarbejdspro-gram.

Nordisk Ministerråds arbejde i og for Arktis fortsættes med det arktiske samarbejdsprogram, der har fokus på det overordnede emne, bæredygtig udvikling, med indsatsom-råderne klima og miljø, befolkningen, sundhed, uddannel-se og kompetenceudvikling. Aktiviteterne i Ministerrådets arktiske samarbejdsprogram gøres i henhold til priori-teringerne i de nordiske landes strategier, Arktisk Råd, Ministerrådets egne strategier, samt andre relevante fora.

Bæredygtig udvikling er fortsat en høj prioritet for Nordisk

Ministerråd. Fra 1. januar 2013 afløses den eksisterende strategi Bæredygtig udvikling – En ny kurs for Norden:

revideret udgave med mål og prioriteringer 2009-2012, af det nye styredokument, der definerer Nordisk Ministerråds målsætninger og prioriteringer på området frem til 2025. Styredokumentet er udarbejdet i samarbejde med samtlige embedsmandskomitéer og har følgende fokusområder: • Levedygtigt økosystem – ressourcegrundlaget i en

bæredygtig samfundsudvikling

• Et forandret klima – energianvendelse, samt klimatil-pasning i Norden

• Bæredygtig konsumption og produktion – bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer

• Den nordiske velfærdsmodel – mennesket i fokus • Forskning, uddannelse og innovation –

udgangspunk-tet for bæredygtig nordisk konkurrenceevne

arbetet mot gränshinder för såväl privatpersoner som

företag får tydligare former och innehåll. Efter de parla-mentariska temadebatterna om gränshinder 2012, samt MR-SAM:s beslut om att skapa en flerårig handlingsplan för gränshinderarbetet, har såväl länderna som minister-rådet intensifierat sina insatser för att dels förhindra uppkomsten av nya hinder, som lösandet av befintliga hinder. En större översyn över de befintliga och tänkbara gränshinderaktörer pågår samtidigt. Målsättningen är att en möjlig ny organisering, med sektorförankrade mål, ska vara klar att tas i bruk till 2014. Som en del i arbetet kom-mer också att ligga att följa upp på de lösningsförslag som

(11)

lades fram i den rapport som ämbetsmannakommittén på social- respektive arbetsmarknad beställde 2010, och som behandlades av behöriga ministrar under 2012.

Ministerrådet for Kultur (Mr-K) arbejder for at styrke det

fællesnordiske kultursamarbejde, hvor kunst og kultur ud-gør en hjørnesten i det fællesskab som binder de nordiske lande sammen.

Det nordiske kultursamarbejde indeholder en bred vifte af temaer og indsatser; fra folkelige fællesskaber til den individuelle kunstners virke. Begge dele skal have forud-sætninger for at udfolde og udvikle sig, og vores fællesnor-diske institutioner og programvirksomhed skaber gode og fleksible rammer for dette. Den nordiske samarbejdsstruk-tur inden for kulsamarbejdsstruk-turområdet er blevet grundigt evalueret i 2011 og den overordnede konklusionen er, at strukturen er velfungerende og i stand til at håndtere de udfordringer og krav til udvikling som kultursektoren mødes af.

MR-K har vedtaget en ny strategi for kultursamarbejdet 2013-2020. Strategien beskriver hvordan samarbejdet skal bidrage til at fremme og styrke:

• Det holdbare Norden • Det kreative Norden • Det interkulturelle Norden • Det unge Norden • Det digitale Norden

Ministerrådet for fiskeri og havbrug, Jordbrug, levneds-midler og Skovbrug (Mr-fJlS) arbejder for at styrke en

bæredygtig udvikling inden for de fire sektorer fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug. Målet er, at styrke rammerne for en økonomisk vækst og velfærds-udvikling, som på samme tid bidrager til at sikre bedre miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og regionale udviklinger.

Samarbejdet tilrettelægges derfor gennem fokus på tre overordnede udfordringer, som alle har karakter af at være grænseoverskridende, og derfor samtidig er en del af den globale dagsorden, som Norden og sektorerne under MR-FJLS står over for:

• Konkurrencedygtig produktion • Bæredygtig naturressourceforvaltning • Øget velfærd

Rammeprogrammet suppleres af det svenske formand-skabsprogram for 2013.

Det svenske formandskabsprogram for 2013 vil sætte fokus på spørgsmålet om hvad primærproduktionen i Nor-den – fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler (inklusiv dyrevelfærd og folkehelse) og skovbrug – tilbyder af mu-ligheder for en ny tid. En klar målsætning for aktiviteterne i samarbejdet er, at bidrage til, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og arbejde i en levende landsby på konkurrencedygtige vilkår. Dette forudsætter en bæredyg-tig produktion miljømæssigt-, socialt- og økonomisk med udgangspunkt i en biobaseret samfundsøkonomi samt en tilpasning til fremtidens behov og ønsker.

Den politiske og samfundsmæssige udvikling i de seneste år har medført et øget fokus på klimaforandringerne, den globale fødevaresikkerhed, antibiotikaresistens, bæredyg-tig udvikling, tanker om grøn vækst og det biobaserede samfund. Dette er forhold, som på forskellig vis har betyd-ning for arbejdet inden for MR-FJLS, og som nødvendigvis må reflekteres i og af samarbejdet. Her gælder, at sekto-rerne under MR-FJLS til dels bidrager til problemerne, men også at løsningerne ikke kan identificeres og realiseres uden en aktiv deltagelse fra sektorernes side. Sektorerne er således en del af løsningen.

Ministerrådet for Jämställdhet (Mr-JÄM) arbetar inom

ra-men för det fyra-åriga samarbetsprogrammet för jämställd-het, Jämställdhet skapar ett hållbart samhälle 2011-2014. Samarbetsprogrammet fokuserar på tre prioriterade teman nämligen samarbete i Norden, samarbete med de tre bal-tiska länderna och samarbete med Nordvästra Ryssland. Inom dessa områden har samarbetet egna prioriterade te-man. Under perioden 2011-2014 har jämställdhetsarbetet två överordnade tvärgående teman nämligen integrering av ett köns- och jämställdhetsperspektiv samt mäns och pojkars aktiva deltagande. För samarbetet i Norden är de prioriterade områdena jämställdhet på arbetsmarknaden; jämställdhet i utbildning; kön, etnicitet och jämställdhet

(12)

samt nolltolerans mot könsrelaterat våld. För samarbetet med Baltikum är de prioriterade temana jämställdhet på arbetsmarknaden, jämställdhetundervisning, jämställdhet i det offentliga rummet samt nolltolerans mot könsrelate-rat våld. I Nordvästra Ryssland är de prioriterade temana jämställdhetsundervisning samt nolltolerans mot könsre-laterat våld.

Jämställdhetspolitiken påverkas av den allmänna sam-hällsutvecklingen, arbetsmarknadens parter, det civila samhället, frivillighetssektorn och ett skiftande fokus i opinionen. Ett samhälle i utveckling förutsätter en jämställ-dhetspolitik i utveckling. Visionen för jämställdhetsarbetet i Nordiska ministerrådet är att vara en förebild för andra, och på internationell nivå synliggöra hur vi i Norden möter globaliseringens utmaningar just genom att genomföra en jämställdhetspolitik som säkrar hållbara samhällen – också i framtiden.

Ministerrådet for Uddannelse og forskning (Mr-U) har

ansvar for Nordisk Ministerråds samarbejde inden for om-råderne uddannelsespolitik og forskningspolitik, ligesom Ministerrådet koordinerer Nordisk Ministerråds samarbej-de insamarbej-den for områsamarbej-derne IT-politik og sprogpolitik.

En hovedprioritet for MR-U i 2013 er initiativer i relation til statsministrenes satsning på grøn vækst formuleret i pres-semeddelelsen „Norden – ledende i grøn vækst“. MR-U har ansvaret for at udvikle samarbejdsområdet „Uddannelse og forskning for grøn vækst“ og bidrager til udvikling af en række andre områder knyttet til grøn vækst.

En anden vigtig prioritering er arbejdet med at udvikle den nordiske velfærdsmodel, herunder spørgsmål koblet til demografiske udfordringer, livslang læring, sundhed samt aktiv aldring, velfærdsteknologi og kundskabsopbygning inden for sundhedsprofessionerne.

Rapporten om oversyn af det nordiske forskningssamarbej-de „Vilje til forskning?“ følges op, og forskningssamarbej-den samleforskningssamarbej-de udvik-ling af et mere effektivt, fokuseret og sektorovergribende samarbejde på forskningsområdet har høj prioritet.

NordForsk er en vigtig aktør i Nordisk Ministerråds globali-seringssatsning, i implementeringen af det nordiske forsk-nings- og innovationsområde (NORIA) samt i at etablere samnordiske forskningsmiljøer og forskeruddannelse af højeste internationale kvalitet.

Inden for Nordplus programmerne vil fortsat implemente-ring, spredning af resultater og styrket information om og profilering af Nordplus blive prioriteret i 2013, herunder implementeringen af en ny programkomite, hvis opgave det blandt andet er at bidrage til den strategiske udvikling af Nordplus.

Også i 2013 vil der være fokus på at styrke børn og unges forståelse af og muligheder for at forstå hinanden på dansk, norsk og svensk.

Ministerrådet for Social og Sundhedspolitik (Mr-S) har

ansvar for Nordisk Ministerråds samarbejde inden for områderne social- og sundhedspolitik. Det nordiske samarbejde er baseret på fælles værdier, som er koncen-treret om udvikling og bæredygtigheden af det nordiske velfærdssamfund i et europæisk/globalt perspektiv, her-under fjernelse af grænsehindringer mellem de nordiske lande. Endvidere koncentreres samarbejdet om udvikling af Nordens samarbejde med Nordens nærområder samt udvekslingen af national information og erfaring.

Som led i en politisk prioritering og for at sikre en synlig og målbar indsats skal sektorens projektmidler for perio-den 2013-2015 koncentreres om temaet „Inkludering af udsatte unge i arbejdsliv og uddannelse“. Temaet har baggrund i den økonomiske krise i Europa som har sat velfærdsstaten under pres og formålet er en bedre kompa-rativ oversigt over politikker for at inkludere udsatte unge i arbejdslivet og uddannelse i de nordiske lande. Temaet sætter særlig fokus på den øgede andel unge med psyki-ske lidelser, som modtager førtidspension/uførepension. Nordens velfærdscenter (NVC) er en vigtig aktør til at fremme udviklingen indenfor det velfærdspolitiske område i Norden og dets nærområder, samt at bidrage til at udvikle den nordiske velfærdsmodel i et globalt perspektiv.

(13)

Nordic School of Public Health NHV (NHV) har virksomheds-området folkesundhedsvidenskab i nordisk perspektiv. NHV’s mission er at medvirke til professionaliseringen af folkesundhedsarbejdet gennem uddannelse og forskning. Oplysninger om befolkningens sundhedstilstand, sund-hedsfremme og sygdomsforebyggelse og interorganisato-risk integration og interprofessionelt samarbejde inden for folkesundhed er højt prioriterede områder hos NHV.

Ministerrådet for Næring, energi og regionalpolitikk (Mr-Ner) skal, via sitt nærings- og innovasjonspolitiske

samarbeidsprogram for 2011-2013, sikre økt fokus på innovasjon, entreprenørskap og bæredyktig næringsutvik-ling. Med seks fyrtårnsprosjekter som skal skape konkrete resultater, vil næringssektoren bidra til å gjøre Norden til en ledende region for innovasjon innenfor grønn vekst og velferd. Videre skal det i 2013 utarbeides et nytt samar-beidsprogram for nærings- og innovasjonspolitikken. MR-NER skal, via sitt energipolitiske samarbeidsprogram for 2010-2013, bidra til å sikre stabil energiforsyning og bæredyktig vekst og velferd for borgere i de nordiske land. Det nordiske energisamarbeidet skal være et redskap til markedsføring av nordiske styrkeposisjoner innenfor ener-gisektoren på den globale arena og arbeide målrettet for å bidra til et velfungerende energimarked med klimavennlige energisystemer, utvikling av miljøvennlig transport, energi-effektivisering og bruk av vedvarende energikilder. MR-NER skal, via sitt regionalpolitiske samarbeidsprogram for 2013-2016, sikre regional samfunnsutvikling med fokus på problemstillinger som følge av demografiske endringer i Norden, herunder avfolkning i rurale områder og sentralisering i byregioner. Samarbeidsprogrammets kjernefokusområder er grønn vekst og samfunnsplanleg-ging, innovasjon i den nordiske velferdsmodellen og nye muligheter i Arktis. Samarbeidsprogrammet viderefører det grenseregionale samarbeidet i de nordiske landene som en sentral del av det nordiske fellesskapet.

MR-NER vil i 2013 ivareta en sentral rolle i arbeidet med grønn vekst, bærekraftig utvikling og velferd. Utviklingen av grønne, bærekraftige vekststrategier vil være sentralt i alle de nordiske landene og MR-NER vil ta del i dette

arbeidet på nordisk plan for å bidra til å sikre bærekraftige velferdssamfunn i Norden.

Ministerrådet för Miljø (Mr-M) skal bidrage til at bevare

og forbedre miljøkvalitet og livskvalitet i Norden, have forvaltningsrelevans samt påvirke internationalt samar-bejde. Udgangspunktet er et nyt miljøhandlingsprogram som gælder for perioden 2013–2018 og desuden bidrager man til at implementere det nordiske styredokument for bæredygtig udvikling.

Hovedtemaerne i miljøhandlingsprogrammet reflekterer områder, hvor Norden har en stærk tradition og interesse for fælles samarbejde, og samtidig er fremtidsorienteret: grøn økonomi og vækst, miljøøkonomi og ressourceef-fektivitet, affald, bæredygtig konsumption og produktion, klima, luft og hav, biologisk mangfoldighed og økosystem-tjenester, kemikalier og miljømæssige toksiner.

Miljøsamarbejdet vil i 2013 også være styret af priorite-terne angivet af det svenske formandskabsprogram for ministerrådet i 2013 samt de nordiske statsministres visioner om grøn vækst.

Miljøsamarbejdet vil blive støttet primært gennem miljø-sektorens arbejdsgrupper, men også gennem miljøfinan-sieringsinstitutionen NEFCO og miljømærket Svanen. Inter-nationalt prioriteres samarbejdet med regionale organer fx. Arktisk Råd, Barentsrådet og HELCOM, men også i EU og i miljøkonventioner og f.eks. i FN’s miljøprogram UNEP. Tværfagligt samarbejde med henblik på at fremme integra-tion af miljøhensyn i andre sektorer og synergieffekter er strategisk og sker efter behov.    

Ministerrådet for arbejdsliv (Mr-a) har ansvar for Nordisk

Ministerråds samarbejde inden for områderne beskæfti-gelse og arbejdsmarked samt arbejdsmiljø og arbejdsret. I MR-A’s samarbejdsprogram 2013-2016 fremhæves globaliseringen og den demografiske udvikling som de langsigtede udfordringer samarbejdet i særlig grad vil blive rettet mod. Samtidig vil samarbejdet efter behov prioritere også mere konjunkturelt betingede udfordringer, som opstår i perioden.

(14)

Det overordnede formål med samarbejdet er at bidrage til at sikre et velfungerende nordisk arbejdsmarked og et godt arbejdsliv i et konkurrencedygtigt Norden.

Målene omfatter bl.a. at tilvejebringe en tilstrækkelig, kompetent og omstillingsparat arbejdsstyrke, at bekæmpe ledigheden blandt udsatte grupper og langtidsledig-hed, at styrke et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne, at styrke balancen mellem lønmodta-gerbeskyttelse og fleksibilitet, at fremme ligestilling og ligebehandling på arbejdsmarkedet, at styrke det nordiske samarbejde i forhold til international regulering og at be-kæmpe grænsehindringer. Samarbejdet bidrager gennem projektstøtte, sammenlignende kortlægninger og analyser, temadrøftelser, netværk samt informations- og erfarings-udvekslinger til at de nordiske regeringer kan nå disse mål. MR-A vil endvidere i perioden forsat støtte institutionen NIVA i Helsingfors, udvekslingsprogrammet Nordjobb samt Informationsprogrammet om nordisk arbejdsliv gennem hjemmesiden www.arbeidslivinorden.org og elektroniske nyhedsbreve.

Ministerrådet for Økonomi- og finanspolitik (Mr-fiNaNS)

bidrar via samarbetet på det ekonomiska och finansiella området till att skapa förutsättningar för att de grundläg-gande ekonomisk-politiska målen om en stabil och sund ekonomisk utveckling med hög sysselsättning samt god och uthållig tillväxt skall kunna uppnås.

EU-frågor är av hög prioritet inom det nordiska ekonomiska och finansiella samarbetet. Det pågående arbete med im-plementeringen av EU regler om kapital- och likviditetskrav i bankerna där en nordisk arbetsgrupp tillsats av finans-ministrarna, kommer följas upp och behandlas i sektorn under 2013. Sektorn har dessutom en ordning för systema-tiskt samråd och samarbete om EU-frågor på det ekono-miska och finansiella området. Flera EU-relaterade frågor som kommer att behandlas inom ramen för Ekofin-rådets verksamhet kan förutses att bli aktuella. Andra områden som väntas utgöra viktiga delar av arbetet inom sektorn under 2013 är uppföljningen av arbetet med att avlägsna gränshinder mellan de nordiska länderna, systematiskt samråd och samarbete om skattefrågor samt fortsatt

sam-arbete för att verka för att den ekonomiska dimensionen inkorporeras på ett tydligare sätt i den nordiska strategin om hållbar utveckling. En annan prioritering under året kommer vara arbetet med uppdraget från de nordiska statsministrarna om grön tillväxt, som syftar till att förbät-tra och samordna insatserna i finansiella institutioner, Det svenska ordförandeskapet kommer att ha fyra teman: utanförskap, konkurrenskraft, hållbarhet och demografi. Finansministrarnas ansvarsområde ligger främst inom te-mat utanförskap, där Sverige har utsett ungdomsarbetslö-shet till ett huvudtema. Under våren 2013 planeras för ett jobbtoppmöte mellan de nordiska statsministrarna och i anslutning till det ett finansministermöte.

Ministerrådet för lagsamarbete (Mr-lag) Det nordiska

lagstiftningssamarbetet inleddes i slutet av 1800-talet, men grunden för den nordiska rättsgemenskapen ligger långt tillbaka i tiden. Den rättsliga grunden för samarbetet är förankrad i Helsingforsavtalet från 1962.

Lagsamarbetet är ett verktyg i arbetet med att främja grundläggande gemensamma principer i nordisk lagstift-ning i överensstämmelse med en nordisk värdegemens-kap. Lagsamarbetet ger dessutom en möjlighet att skapa en gemensam nordisk linje i det europeiska lagstiftnings-samarbetet och vid genomförande av EU/EES-lagstiftning och andra internationella förpliktelser.

Inom ramen för lagsamarbetet finns också den Nordisk-Baltiska kontaktgruppen, vars aktiviteter huvudsakligen ryms inom ramen för EU:s handlingsplan för den nordliga dimensionen.

Förutom Helsingforsavtalet bygger lagsamarbetet på justi-tiesektorns samarbetsprogram, som löpande kompletteras med ordförandeskapsprogram och enskilda initiativ.

(15)

Drøftelser med Nordisk Råd om

Nordisk Ministerråds budget 2013

I efteråret 2012 var der de årlige politiske forhandlinger mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd om minister-rådets budgetforslag. I den forbindelse havde Rådet en række ønsker til prioriteringer og øremærkninger indenfor Ministerrådets budget. Udfaldet af drøftelserne med Rådet var et kompromis, som indebar ændringer på budgetpo-ster men medførte ikke ændringer af beløbsstørrelserne på budgetpostniveau. Finansieringen af ændringer som kræver forøgede midler, kommer fra uforbrugte midler fra tidligere år.

Budgettets indtægter og landenes

indbetalinger

Nordisk Ministerråds budget finansieres i første række af direkte bidrag fra landene. Som udgangspunkt indbetaler landene et beløb svarende til aktivitetsrammen fratrukket afgift på løn, nettorenteindtægter og øvrige indtægter, som det er vist i nedenstående tabel. Landenes indbeta-linger sker i henhold til en særskilt fordelingsnøgle, som er beregnet på basis af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år, som i budgettet for 2013 er 2009 og 2010.

iNDTægTer

TDKK, (løbende priser) BUDgeT2010 fOrDeliNgS-NØgle 2010 BUDgeT2011 fOrDeliNgS-NØgle 2011 BUDgeT2012 fOrDeliNgS-NØgle 2012 BUDgeT2013 fOrDeliNgS-NØgle 2013

Forbrug af ubrugte midler fra forrige år 2.892      

Afgift på løn 8.000   8.000   10.000   11.000  

Renteindtægter 2.250   1.000   500   1.000  

Øvrige indtægter/(ev. tab) 250   200   200   200  

Landenes bidrag 885.855   925.516   950.772   974.526   – Danmark 191.345 21,6% 198.060 21,4% 210.881 22,18% 217.319 22,3% – Finland 154.139 17,4% 161.965 17,5% 169.142 17,79% 169.568 17,4% – Island 10.630 1,2% 10.181 1,1% 7.226 0,76% 6.822 0,7% – Norge 248.925 28,1% 268.400 29,0% 277.340 29,17% 285.536 29,3% – Sverige 280.816 31,7% 286.910 31,0% 286.182 30,10% 295.281 30,3% SUM 899.247 100,0% 934.716 100,0% 961.472 100,00% 986.726 100,0%

(16)

Landenes prognosticerede

indbetalinger i national valuta

Det er besluttet i Overenskomsten om adgang til videre-gående uddannelse, at konsekvenserne af betalingsord-ningen for de nordiske lande skal reguleres over Minister-rådets budget, og påvirker derved landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland står udenfor betalingsordningen.

Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75% af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land hvor den studerende er bosat. Forskningsud-dannelser samt studerende på uspecificeret højere uddan-nelse medregnes ikke i beregningsgrundlaget. Den årlige erstatning pr. studerende har hidtil været 22.000 DKK, men bliver i 2013, 26.000 DKK pr. studerende. Ministerrådet modtager statistik fra de nordiske studie-støttemyndigheder, som ligger til grund for beregning af antal studerende mellem de nordiske lande, der indgår i ordningen.

Nedenfor vises landenes indbetalinger til Nordisk Minister-råd i tusinder af det enkelte lands valuta efter korrektion for betalingsordningen for højere uddannelse og med udgangspunkt i de af samarbejdsministrene godkendte budgetvalutakurser i bilag 3.

Betalingsordning, højere uddannelse TDKK

  BUDgeT

2010 BUDgeT2011 BUDgeT2012 BUDgeT2013

Danmark -55.902 -58.641 -62.205 -76.830 Finland 12.688 11.748 12.689 17.335 Island 0 0 0 0 Norge 35.558 37.571 38.000 46.917 Sverige 7.656 9.323 11.517 12.578 SUM: 0 0 0 0

BUDgeT 2013 – laNDeNeS PrOgNOSTicereDe BiDrag i NaTiONal ValUTa Danmark 140.489 DKK Finland 25.121 EUR Islad 145.142 ISK Norge 339.238 NOK Sverige 366.499 SEK

(17)

Historisk udvikling i Nordisk

Ministerråds budget og likviditet

2

0

1

3

Udviklingen i udisponerede midler

2009–2011

Udisponerede midler er defineret som midler, hvor der ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under budgetposter med projektmidler og programlignende ak-tiviteter, idet ministerrådet på institutioner og organisati-onsbidrag udbetaler alle midler til eksterne parter, som har dispositionsretten over midlerne, og derfor er disse midler i Ministerrådets budget altid pr. definition 100% dispone-ret. Projektmidler og programlignende aktiviteter udgjorde totalt ca. 57% af ministerrådets budget i 2011.

I forbindelse med budgetmoderniseringen og vedtagelse af Generalsekretærens forslagskatalog i februar 2007 beslut-tede MR-SAM at indføre en 20% -regel, kombineret med et minimumsbeløb på 200.000 DKK (20% reglen), som betyder, at højst 20% af årets budget på en budgetpost kan viderføres til næste år; dog kan man altid videreføre 200.000 DKK.1) Er der udisponerede midler for mere end

20% af bevillingen på en budgetpost ved årets udgang, så tilbageføres disse midler til landene.

Det forventes, at reglen dels fremskynder projektinitierin-gen og øger afløbstempoet for Ministerrådets projekter, og dels giver ekstra muligheder for politiske prioriteringer.

Dog er der naturligvis også risiko for at skærpede krav til overførselsadgang kan medvirke til, at der i højere grad bliver disponeret midler til projekter, der ikke umiddelbart er prioriteret højt politisk.

Samarbejdsministrene besluttede i maj måned 2009, at fra og med virksomhedsår 2009 skal midler, som falder for 20%, tilbageføres til landene. Beslutningen er taget på baggrund af, at budgetrammen i 2008 blev udvidet med et engangsløft på 35 MDKK til finansiering af globaliserings-initaitiverne.

Nedenfor er grafisk vist de udisponerede midler i 2009– 2011 samt en oversigt over fordelingen af de udisponerede midler på ministerråd i TDKK og i procent af sektorens samlede ramme.

Som det ses af grafen og den efterfølgende tabel, steg de udisponerede midler fra 2010 til 2011 med 6,6 MDKK – svarende til 0,6% af de totale budgetter.

(18)

SeKTOr (TDKK) 2009 % af SeKTOreNS STØrrelSe 2010 % af SeKTOreNS STØrrelSe 2011 % af SeKTOreNS STØrrelSe BeSKåreT Jf. 20% regleN Globaliseringsinitiativer 9.092 15% 3.975 6% 6.794 9% Kulturpolitik 2.098 1% 1.494 1% 1.484 1% Uddannelse og forskning 1.501 1% 1.494 1% 1.791 1% 422 Nabopolitik 9.431 10% 3.986 4% 7.272 8% Miljø 3.543 8% 1.112 3% 1.238 3% Ekonomi og Finanspolitik 207 12% 4 0% 14 1% MR-FJLS 1.234 3% 634 2% 1.392 4% Arbejdslivspolitik 348 3% 1.131 9% 816 6% Social- og Helsepolitik 627 2% 223 1% 615 2% Ligestilling 658 8% 83 1% 496 6% MR-NER 3.404 3% 2.798 3% 2.308 2% Lagstiftning 270 20% 271 20% 167 12% Øvrig virksomhet 3.090 3% 3.150 3% 2.573 2% 1.818 SUM 35.503 4% 20.355 2,3% 26.960 2,9% 2.240

UDiSPONereDe MiDler UlTiMO 2009–2011

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 0,0% 1,0% 1,5% 0,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5% 2009 2010 2011

(19)

MR-SAM har for 2013 vedtaget en ramme der er på niveau med budgettet 2012. Niveauskiftet i 2008 skal ses på baggrund af beslutningen i forbindelse med budget 2008 om at finansiere en del af globaliseringssatsninger på 60 MDKK i 2008, som statsministrene lancerede i Punkaharju i juni 2007, med en forøgelse af aktivitetsrammen på 35 MDKK.

Når budgettet i faste priser i 2010 falder i forhold til 2009 og fortsat i 2011 ligger under niveauet for 2009 skyldes det de udsving der har været i valutakurserne. I denne situ-ation skyldes det konkret det store fald i norske og svenske kroners værdi fra sidste halvdel af 2008 til midten af 2009

Budgettets udvikling i perioden 2002–2013

BUDgeTTeTS UDViKliNg i PeriODeN 2002–2013 MDKK

775 800 825 850 875 900 925 950 975 1000 1025 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

i forhold til danske kroner. Stigningen fra 2011 til 2012 og forsat til 2013 skyldes på samme måde stigningen i norske og svenske kroner i forhold til danske kroner.

(20)

Likviditetens udvikling

Nedenfor er vist udviklingen i ministerrådets likviditet fra primo 2007 til juli måned 2012.

Som det ses af grafen udviser Ministerrådets likviditet et symptomatisk mønster. Mønsteret er generet af, at udbe-talinger forløber nogenlunde jævnt over året og at landene indbetaler på faste tidspunkter i løbet af året.

Fra og med budgetåret 2008 er landene begyndt at indbe-tale 4 gange årligt mod tidligere 2 gange, som betyder et ændret mønster i Ministerrådets likviditetsbeholdning. Det har i flere gange over den viste periode været landenes synspunkter, at ministerrådets likviditet har været for høj. Derfor har der i flere omgange været forsøg på at nedbrin-ge den, senest da MR-SAM i november 2010 besluttede at forskyde landenes indbetalinger med to måneder. Effekten

liKViDiTeTSUDViKliNg i PeriODeN 2007–2012 TDKK 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000 400.000 450.000 500.000 550.000

herefter er, som ses af figuren, at ministerrådets likviditet er reduceret betydeligt og på visse tidspunkter af året er tæt på 0.

Medio 2007 Medio 2008 Medio 2009 Medio 2010 Medio 2011 Medio 2012

(21)

Bilag 1:

De nordiske institutioners bevillinger i national valuta

De NOrDiSKe iNSTiTUTiONerS BeVilliNger 2013 2012  

Mr-K

1-2228-3 NORDICOM 3.010.000 2.951.000 DKK

1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik1) 186.787.000 - IKR

1-2272-3 Nordens hus på Färöarna 13.731.000 13.462.000 DKK

1-2274-3 Nordens institut på Åland 404.700 394.800 EUR

1-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA) 6.408.000 6.282.000 DKK

1-2548-3 Kulturkontakt Nord (før NIFIN) 1.509.100 1.472.300 EUR

Mr-fJlS

3-6585-3 Nordisk Genressourcecenter (NordGen) 24.114.000 23.887.000 SEK

Mr-U

2-3100-3 NordForsk 121.134.000 118.875.000 NOK

Mr-S

4-4380-3 Nordens Välfärdcenter (NVC) 25.314.000 25.076.000 SEK

4-4381-3 Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap (NHV) 45.592.000 45.163.000 SEK

Mr-a

2-4180-3 Institut för vidareutb.inom arbetsmiljö (NIVA) 441.100 430.300 EUR

Mr-Ner

4-5180-3 Nordisk Innovation 82.023.000 80.494.000 NOK

4-3220-3 Nordisk Energiforskning (NEF) 7.302.000 6.114.000 NOK

4-6180-3 Nordregio 13.665.000 13.326.000 SEK

Nabopolitik

6-5280-3 Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) 2.157.700 2.131.800 EUR

(22)

Bilag 2:

Nordisk Ministerråds budget på budgetpostniveau

TDKK BUDgeT 2013 BUDgeT 2012 Sum Prioriteringsbudgettet 81.441 0 Formandskapsbuljen 20.360 0 7-8001-2 NordMin 10.180 0

7-8002-2 Fler unga i arbete i Norden och jobbtoppmötet 5.090 0

7-8003-2 Förbättrade emissionsinventeringar av kortlivade klimatpåvekande luftföreningar 2.036 0

7-8004-2 Arbetsplatsförlagt lärande (APL) 3.054 0

Prioriteringspuljen 61.081 0

7-8110-1 Testcenter 509 0

7-8111-2 Uddannelse og forskning inden for grøn vækst 8.653 0

7-8112-1 Elmarknaden 3.054 0

7-8113-2 Grønne tekniske normer og standarder – Norden som standardmaker 2.036 0

7-8114-2 Grøn offentlig indkøb 2.036 0

7-8115-2 Utveckla tekniker och metoder för avfallshantering 7.126 0

7-8116-1 Främja integrationen av miljö och klima i utvecklingssamarbetet 204 0

7-8117-1 Samordning och förstärkt finansiering av gröna inversteringar och företag 407 0

7-8210-2 Hållbar nordisk välfärd 17.815 0

7-8211-1 Fælles studie af den nordiske velfærdsmodels udfordringer 3.054 0

7-8212-2 Välfärd och kost 1.018 0

7-8310-2 Klimavenligt byggeri 6.617 0

7-8311-2 Kultur og kreativitet – KreaNord initativet 5.090 0

7-8312-2 Offentlig-privat-partnerskab om plandeforædling i Norden 713 0

7-8313-2 Ny Nordisk Mad 1.018 0

7-8401-1 Kennedycenter 1.527 0

(23)

TDKK Budget 2013 Budget2012 Sum Mr-K 173.335 169.972 Generelle kulturinnsatser 48.648 52.736 1-2203-1 Dispositionsmidler Kultur 2.012 12.425 1-2204-1 Nordisk Kulturforum 0 1.627 1-2205-2 Nordisk kulturfond 35.274 34.650 1-2206-2 Nordisk Råds priser 2.419 2.376 1-2207-1 Kulturministrenes globaliseringsindsatser 0 1.658 1-2208-1 Strategiska satsningar 8.943 0

Barn och unga 6.195 6.085

Projektmedel och generella stödordningar 6.195 6.085

1-2212-2 Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) 6.195 6.085

Film och media 39.488 41.284

Projektmedel och generella stödordningar 36.478 38.333

1-2221-2 Nordisk computerspilprogram 6.782 9.162

1-2222-2 Nordisk Film- och TV-fond 27.021 26.543

1-2223-2 Nordisk Journalistisk Efteruddannelse 2.675 2.628

Institutioner 3.010 2.951

1-2228-3 NORDICOM 3.010 2.951

Konstområdet 75.360 66.287

Projektmedel och generella stödordningar 32.203 32.633

1-2251-2 Kultur- og kunstprogrammet 17.247 17.942

1-2253-2 Nordisk oversættelsesstøtte 2.974 2.921

1-2254-2 Nordiskt-baltiskt mobilitetsprogram för Kultur 11.982 11.770

Institutioner 0 0

1-2259-3 Kulturkontakt Nord 0 0

Nordiska kulturhus (institutioner) 43.157 33.654

1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik 8.779

-1-2272-3 Nordens hus på Färöarna 13.731 13.462

1-2274-3 Nordens institut på Åland 3.011 2.941

1-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA) 6.408 6.282

1-2548-3 Kulturkontakt Nord (før NIFIN) 11.228 10.969

Andra kultursatsningar 3.644 3.580

Projektmedel och generella stödordningar 3.644 3.580

(24)

TDKK BUDgeT 2013 BUDgeT2012 Sum Mr-fJlS 41.598 40.551 Projektmidler 2.369 2.327 3-6420-2 Ny nordisk mad 2.369 2.327 Fiskeri 6.240 6.130 3-6610-1 Projektmedel – Fiskeri 6.240 6.130

Jord- och skovbrug 27.358 26.563

Projektmidler – jordbrug 1.196 1.174

3-6510-1 Projektmidler Jordbrug 372 365

3-6520-2 Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) 824 809

Institutioner – jordbrug 20.256 19.587

3-6585-3 Nordisk Genressource Center (Nordgen) 20.256 19.587

Projektmidler – skovbrug 5.906 5.802 3-6310-1 Projektmidler Skovbrug 307 389 3-6581-2 Samnordisk skogsforskning (SNS) 5.599 5.413 Levnedsmidler 5.631 5.531 3-6810-1 Projektmedel – Levnedsmidler 5.080 3.877 3-6820-1 Forskning – levnedsmidler 0 1.113

3-6830-1 Nordisk handlingsplan for bedre helse og livskvalitet 551 541

TDKK BUDgeT 2013 BUDgeT 2012 Mr-Jäm 9.118 8.957 Projektmedel 9.118 8.957 1-4410-1 Projektmedel – Jämställdhet 6.064 3.657

(25)

TDKK BUDgeT

2013 BUDgeT2012

Mr-U 243.071 235.093

Generelle utdannings- og forskningsinnsatser 4.896 3.592

2-2505-1 Dispositionsmedel-Utbildning och forskning 4.896 3.592

Politikudvikling m.v. 16.117 17.049

2-2510-1 Rådgivningsgruppen for nordisk skolesamarbeid (NSS) 0 1.651

2-2520-1 Rådgivningsgruppen for nordisk samarbejde om voksnes læring (SVL) 0 1.175

2-2530-1 Rådgivningsgruppen for nordiskt samarbete inom högre utbildning (HÖGUT) 0 1.391

2-2560-1 Ad hoc arbejdsrupper på prioriterede områder 3.054 0

2-2544-1 Det nordiske sprogsamarbejde 5.453 5.357

2-2553-1 Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur 612 601

2-3127-2 Politikudvikling voksnes læring 6.998 6.874

Mobilitets og netværksprogrammer 75.752 74.413

2-2513-2 Nordplus 73.441 72.142

2-2534-4 Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) 1.212 1.191

2-2543-2 Nordplus Nordiske Sprog- og Kulturprogrammet 0 0

2-2545-2 Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i udlandet 1.099 1.080

NordForsk 119.731 113.933

2-3100-3 NordForsk 118.711 112.931

2-3140-2 Nordisk komitè for Bioetikk 1.020 1.002

Forskning i øvrigt 26.575 26.106

2-3180-2 Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) 10.911 10.718

2-3181-2 Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) 3.251 3.194

2-3182-2 Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) 5.155 5.064

2-3184-2 Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) 5.267 5.174

(26)

TDKK BUDgeT

2013 BUDgeT2012

Mr-S 40.859 39.810

Projektmedel 19.595 19.248

4-4310-1 Projekmedel – Social- och hälsovårdspolitik 5.756 5.654

4-4320-1 Rådet för nordiskt samarbete om funktionshinder 1.142 1.122

4-4340-1 Nomesko og Nososko 1.916 1.882

4-4382-2 NIOM AS – Nordisk institutt for Odontologiske Materialer 10.781 10.590

Institutioner 21.264 20.562

4-4380-3 Nordens Välfärdcenter 21.264 20.562

4-4381-3 Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap (NHV) * 38.297 37.034

TDKK BUDgeT 2013 BUDgeT2012 Sum Mr-Ner 127.694 121.546 Näring 82.379 78.546 Projektmidler – Näring 1.996 2.077 4-5140-1 Projektmidler Näring 1.996 2.077 Institutioner – Näring 80.383 76.469 4-5180-3 Nordisk Innovation 80.383 76.469 Energi 11.453 10.065 4-5141-1 Projektmidler Energi 2.220 2.180 4-5142-2 Arbejdsgrupper – energi 2.077 2.077 Institutioner – Energi 7.156 5.808

4-3220-3 Nordisk Energiforskning (NEF) 7.156 5.808

Regional 33.862 32.935

4-5143-1 Projektmidler Regional 3.753 3.447

4-5145-2 Arbejdsgrupper under Regional 0 1.527

4-5151-4 NORA 6.821 6.505

4-5160-2 Grenseregionalt samarbeid 11.809 10.529

Institutioner – Regional 11.479 10.927

(27)

TDKK BUDgeT 2013 BUDgeT2012 Mr-Miljø 45.389 44.586 3-3310-1 Dispositionsmidler – Miljø 6.149 6.749 3-3311-2 Miljøsektorens arbejdsgrupper 23.201 23.501 3-3320-2 NEFCOS Miljøudviklingsfond 11.967 11.755

3-6720-4 SVANEN – Nordisk miljömärkning 4.072 2.581

TDKK BUDgeT 2013 BUDgeT 2012 Mr-a 13.992 13.527 Projektmedel 10.710 10.321

2-4110-1 Projektmidler i øvrigt – Arbejdsliv 683 611

2-4111-2 Arbejdsliv faste udvalg 5.400 5.305

2-4120-2 Nordjobb 3.064 2.810

2-4130-1 Kommunikation om arbejdsliv 1.563 1.595

Institutioner 3.282 3.206

2-4180-3 Institut för vidareutb.inom arbetsmiljö (NIVA) 3.282 3.206

TDKK BUDgeT

2013

BUDgeT 2012

Mr-finans 1.855 1.822

4-5210-1 Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik 1.855 1.822

TDKK BUDgeT

2013 BUDgeT2012

Sum Mr-lag 1.418 1.393

(28)

TDKK BUDgeT

2013 BUDgeT2012

Nabopolitik 95.592 95.147

6-0820-2 Kunskapsuppbyggning och nätverk 27.522 27.235

6-0980-1 Partnerskab og grænseregionalt samarbejde 6.230 6.320

6-0960-1 NGO-virksomhed i Østersøregionen 6.133 6.025

6-5280-3 Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) 16.053 15.882

6-0970-3 Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland 10.244 10.043

6-0810-3 Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen 11.521 11.295

6-0910-1 Politiske initiativer 986 1.142

6-0870-1 Arktisk samarbeidsprogram 9.688 9.717

6-0950-2 EHU/Hviderusland 4.662 4.780

6-0800-1 Gennemførelse af retningslinierne for samarbejdet med Estland, Letland og Litauen

henholdsvis Nordvestrusland 0 0

6-0990-1 Samarbejde med Nordens naboer i Vest 2.553 2.708

TDKK BUDgeT 2013 BUDgeT 2012 Samarbejdsministrene 111.364 116.790 Ministerrådets sekretariat (NMRS) 80.804 79.220 5-0180-3 Ministerrådets sekretariat (NMRS) 80.804 79.220

Nordisk Ministerråds fællesaktiviteter 30.560 37.570

5-0410-4 Föreningarna Nordens Förbund 3.309 3.250

5-0425-4 Bidrag til Västnorden 744 731

5-0435-1 Generalsekreterarens disponeringsreserv 422 415 5-0445-1 Formandsskabspuljen 0 6.022 5-0460-1 Holdbart Norden 3.102 3.047 5-1011-1 Informationsaktiviteter 5.188 5.096 5-1012-1 Norden I fokus 4.541 4.461 5-1021-1 Internationale aktiviteter 740 727 5-1030-2 Hallo Norden 5.679 5.379 5-1035-1 Grænsehindringer 3.911 3.942 5-1050-2 Tjänstemannautbyte 1.554 1.527

5-0500-2 Pulje til Nordisk Ministeråds støtte til Island 0 1.527

(29)

TDKK BUDgeT 2013 BUDgeT2012 Sum globaliseringsinitiativer 0 72.278 5-2020-1 Globaliseringsforum 0 8.144 5-2025-2 Nordisk Topforskning 0 2.036 5-2030-2 Innovationsrepræsentationer i Asien 0 1.527

5-2042-1 Energi och transport inkl. uppfölgning på gemensamt nordiskt EnergiExpo 0 9.162 5-2060-2 Utvecklingen av det nordiska forsknings- och innovationsområdet (NORIA) 0 2.036

5-2062-1 e-Science 0 8.144

5-2065-1 Främjande av högre utbildning i Norden 0 6.108

5-2070-1 En god upplärning av ungdomar och vuxna 0 2.036

5-2075-2 Belysning av konsekvenserna av klimatförändringarna på naturresurser i Norden 0 4.072

5-2076-2 Harmonisering af el-markederne i Norden 0 1.527

5-2080-2 Kultur og kreativitet 0 6.108

5-2085-2 Hälsa och välfärd 0 13.234

(30)

Bilag 3:

Valutakurser og inflationssatser 2013

ValUTaKUrSer Og iNflaTiONSSaTSer 100 EUR = 744 DKK 100 ISK = 4,7 DKK 100 NOK = 98 DKK 100 SEK = 84 DKK Danmark 2,0% Finland 2,5% Island 3,9% Norge 1,9% Sverige 0,95%

(31)

ANP 2013:706 ISBN 978-92-893-2467-0 Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org

Nordisk Ministerråd

References

Related documents

As already stated in the Introduction, the goal of the proposed scheme is to maximize AAT, while also providing bounded delay. Along this direction, the flow rate with which,

Vi anser därmed att studiens gemensamma framgångsfaktorer kan utläsas som grundläggande framgångsfaktorer för fallföretagens såväl som för övriga tillväxtföretag inom

Methods: Based on a review of the relevant literature, we designed an instrument – the NPART survey questionnaire – for the analysis of self-selection, covering five thematic

The inspection time data suggested that high span individuals in both groups used verbal labelling or single item rehearsal on more demanding lists, as long named items had

Eftersom det inte finns några studier om kvinnor och män använder sina egenskaper på olika sätt vill vi ta reda på vilka egenskaper kvinnor använder sig av för att vara ledare

These results suggest that the size of the injury ceases to affect survival after treatment has been completed and that, when patients survive a burn, their

Pedagogens neutrala men aktiva erbjudande av möjligheter och medskapande i processen är att vara stödjande samt närvarande i lärande situationer vilket bidrar

Dei visade sig att en svag citronsyrelösning (1/2%) snabbt löste upp kalciumkarbonathinnan och dä kunde humusmassan avlägsnas vid borst- ning i rent vatten.. Nägon upplösning