Magisteruppsats 30 ECTS
Reform i vor tid
- et diskursanalytisk studie af lederartikler i lærere og skolelederes
fagblade før, under og efter lærerkonflikten i 2013
Teachers and Leaders:
Discourses in the Danish Teachers’ Conflict 2013
Jens Christensen
AD5777Malmö Högskola Hösttermin 2013 Utbildningsvetenskap 60 ECTS Inriktning mot utbildningsledarskap
Examinator: Haukur Viggosson Handledare: Anna Henningson-‐Yousif
Sammenfatning
I denne opgave undersøges diskursen hos lærere og ledere i forbindelse med
lærerkonflikten i Danmark i 2013. Med en diskursanalytisk tilgang inspireret af Chantal Mouffe og Ernesto Laclau undersøges lederartikler i fagbladene Plenum og Folkeskolen før, under og efter konflikten. En analyse af den retoriske situation og et særligt fokus på metaforer, som udtryk for såkaldte strukturelle landskaber, supplerer den
diskursanalytiske metode. I en sammenfattende diskussion af analysens resultater vurderes forskellige udtryk for hegemoni indenfor diskurserne. Hvor skolelederne tydeligt skelner mellem skolereform og overenskomstforhandlinger gør lærerne det ikke. Lærernes og skoleledernes forskellige diskurser forholder sig ikke direkte antagonistisk til hinanden, men skaber til gengæld basis for en fremtidig selvstændig organisering for lederene udenfor Danmarks Lærerforening.
Nøgleord:
Chantal Mouffe och Ernesto Laclau, Danmarks Lærerforening, diskursanalys, hegemoni, ledarartiklar, lærerkonflikt 2013, metaforer, retorik, skolelederforeningen, skolreform.
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning s. 1 Nøgleord s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 4Indkredsning af problemområde s. 5 Formål -‐ syfte s. 5
Problemstillinger s. 5
Tidligere forskning, teori, metode, empiri og afgrænsning s. 6 ! Tidligere forskning s. 6
! Teoretisk analyseramme s. 7 ! Teori s. 7
! Metode s. 11
! Metode: Tekstekstern analyse s. 11 ! Metode: Tekstintern analyse s. 11 ! Empiri s. 13
Afgrænsning s. 14 Tekstekstern analyse
! Øjebliksbilleder fra lærerkonflikten s. 15
! Lærerne: Danmarks Lærerforening og fagbladet Folkeskolen – fagblad for
undervisere s. 17
! Skolelederne: Skolelederforeningen og fagbladet Plenum –
skolelederforeningens kommunikationsmagasin s. 18
! Lederartiklen som genre s. 19 ! Den retoriske situation s. 19
Tekstintern analyse af perioden før lockouten af lærerne s. 21 ! Plenum nr. 1: Januar 2013 s. 21
! Delkonklusion s. 27
Tekstintern analyse af perioden under lockouten af lærerne s. 28 ! Plenum nr. 2 og 3: Marts og april 2013 s. 28
! Folkeskolen nr. 7 og 8: April 2013 s. 33
! Delkonklusion s. 38
Tekstintern analyse af perioden efter lærerlockouten s. 39 ! Plenum nr. 4: Juni 2013 s. 39
! Folkeskolen nr. 9: Maj 2013 s. 42
! Delkonklusion s. 45
Sammenfattende diskussion af analysens resultater s. 46 ! Skift i diskursen i lederartiklerne i Plenum s. 46 ! Skift i diskursen i lederartiklerne i Folkeskolen s. 48
! Analysens resultater i lyset af Laclau og Mouffes teorier om hegemoni. s 49 Konklusion s. 52 Perspektivering s. 53 Eftertanke s. 54 Litteraturliste s. 56
Indledning
Den danske regering lancerede i 2012 en omfattende folkeskolereform. Reformen forudsætter et stort udviklingsarbejde i den danske skoleverden og indbefatter blandt andet et kompetenceløft til lærerne, en længere og mere sammenhængende skoledag for eleverne, samt at lærere og elever skal have mere tid sammen i hverdagen1. Inden reformen
kunne vedtages i Folketinget i juni 2013, var den genstand for voldsom debat og en arbejdsmarkedskonflikt mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer, der blandt andet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, omhandlede en afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale og øgede beføjelser til lederne.
Skolereformen og den deraf følgende arbejdsmarkedskonflikt, skabte en ophedet debat om lærere og skolelederes arbejdsmæssige rammer og vilkår. Som lærer gennem 10 år kunne jeg følge debatten med forundring og til tider frustration. Forundringen bundede i de mange stemmer, der pludselig blandede sig i debatten og frustrationen i, at det billede af lærere og ledere, der tegnede sig var svært at genkende. Som konflikten skred frem blev den vrede og afmagt jeg delte med mine kolleger afløst af ønsket om, at opnå større forståelse af hvad der egentlig skete. Jeg er klar over, at der i opgaven skal tages højde for min personlige involvering i konflikten. En position som under alle omstændigheder har gyldighed i den forstand at man aldrig kan frigøre sig fra sit personlige udgangspunkt: ”…there is no hope of escaping from the discourses and telling the pure truth, truth in itself being always a discursive construction” 2
1 http://uvm.dk/I-‐fokus/Aftale-‐om-‐et-‐fagligt-‐loeft-‐af-‐folkeskolen/Overblik-‐over-‐reformen
2 Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Discourse Analysis as Theory and Method. SAGE Publications 2011,
Indkredsning af problemområde
De 1742 danske folkeskoler er med sine cirka 780.000 elever og 50.000 lærere, ikke blot en betydelig arbejdsplads, men også en genstand for konstant samfundsmæssig debat og udvikling. Lærerkonflikten giver anledning til at dykke dybere ned i diskursen hos to af de centrale aktører i skolens hverdag; ledere og lærere. De to aktørers samarbejde kan siges at være det som får skolens hverdag til at fungere både før og efter en skolereform.
Omdrejningspunktet bliver således om der er tale om en konflikt mellem lærere og ledere og i givet fald hvad de strides om.
Formål – syfte
Med afsæt i lockouten af lærerne i Danmark i april 2013, vil jeg foretage en analyse af diskursen i lederartiklerne i henholdsvis lærernes og skoleledernes fagblade. I forlængelse af de to dele af analysen, vil jeg diskutere forskelle og ligheder i de to diskurser. Derfor vil jeg undersøge: Hvad var det egentlig lærere og ledere stredes om i lærerkonflikten?
Problemstillinger
1. Hvordan kan man karakterisere diskursen vedrørende lærerkonflikten i skoleledernes fagblad Plenum samt i lærernes fagblad Folkeskolen? 2. Hvilke forskelle og ligheder er der i mellem de to diskurser?
3. Hvorledes kan diskurserne i lærerkonflikten anskues i et hegemonisk perspektiv?
Tidligere forskning, teori, metode og empiri
Tidligere forskning
Lærerkonflikten har i skrivende stund endnu ikke været genstand for publiceret forskning. I min research har jeg været i kontakt med universitetsbibliotekerne ved Aalborg
Universitet, Aarhus, Syddansk og Roskilde universiteter samt Malmö Högskola. På de danske universiteter har jeg været i personlig kontakt med bibliotekarer, da studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner ikke kan opnå adgang til databaser – en praksis der lader en del tilbage at ønske. Det noget magre resultat var en enkelt bacheloropgave i retorik af en gruppe studerende på Roskilde Universitet, som havde en tv-‐debat mellem formanden for Danmarks Lærerforening og Michael Ziegler fra Kommunernes
Landsforening som sin genstand. Fokus såvel som opgavens metodiske tyngde, gjorde at jeg ikke fandt den anvendelig. Søgning lærerkonflikt, arbejdstidsaftaler og lignende emner gav en del resultater, men ingen som havde fokus på et empirisk materiale, der lignede mit eller diskursanalyse af lærere og lederes positioner. Afslutningsvis skal det nævnes at
lærerkonflikten er tildelt et eget kapitel i bogen Den gode, den onde og den engagerede –
1000 år med den danske lærer af sociolog og historiker Keld Grinder-‐Hansen, som udkom
for sent til at kunne medtages i denne opgave3. Man må formode, at forskning i konflikten
vil blive publiceret inden længe, da den rummer flere skolepolitiske nybrud.
Diskursanalysen er til gengæld en hyppigt anvendt metode og her har jeg hentet min primære inspiration i Mausethagens4 og Fridolfsons5 artikler – sidstnævnte har endvidere
inspireret til at give brugen af metaforer en særlig plads i analysen. Med henblik på at få greb om det empiriske materiale og dets genretræk med mere, har jeg hentet værdifuld viden i Lars Nords studie af dagspressens politiske opinionsdannelse. Hvordan jeg mere konkret er inspireret af tidligere forskning er beskrevet i afsnittet om metode.
3 Grinder-‐Hansen, Keld: Den gode, den onde og den engagerede. 1000 år med den danske lærer. Muusmann´s
Forlag. 2014.
4 Mausethagen, Sølvi: Accountable for what and to whom? Changing representations and new legitimation
discourses among teachers under increased external control. Springer, 2013.
5 Fridolfsson, Charlotte: Politics, Protest and the Threatening Outside: A discourse analysis of events at an EU
summit. Scandinavian journal of Social Theory, 5:1. 2004
Teoretisk analyseramme: Diskursanalytisk angrebsvinkel
Jeg har valgt at hente min primære teoretiske inspiration og udgangspunkt i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes tanker og begrebsapparat indenfor diskursanalyse. Der er tale om en diskursanalyse med en lingvistisk-‐sociologisk vinkel indenfor en poststrukturalistisk tradition6. Det forudsættes at betydningen af en term (signified) aldrig kan være helt fast,
men snarere altid er genstand for forhandling, heri ligger det poststrukturalistiske element7. Jeg finder netop Laclau og Mouffes teoretiske udgangspunkt anvendeligt, fordi
der hertil knytter sig en række begreber, der med fordel kan bruges som analyseværktøj i arbejdet med de konkrete tekster. Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips har i bogen Diskursanalys som teori og metod konkretiseret Mouffe og Laclaus teorier, hvorfor jeg vælger at tage mit udgangspunkt hos dem. Det er min hypotese at lærerkonflikten netop drejer sig om retten til at definere begreber og dermed fiksere en ny diskurs.
”Diskursteorins utgångspunkt är, återigen, att ingen diskurs kan etableres totalt; den befinnar sig alltid i konflikt med andra diskurser som definerar verkligheten annorlunda och därmed anger andra riktlinjar för det sociala handlandet.”8
Når dette er sagt kan diskurser være så bredt accepterede at de udelukker andre diskurser indenfor samme felt. En sådan dominerende diskurs udgør et hegemoni og med inspiration i Laclau og Mouffes tanker om dette, kan analysens resultater diskuteres og tilføres
yderligere et perspektiv.
Teori: Øvrig begrebsafklaring
Ingen tekst er fri for at være en del af en kontekst og da slet ikke lederartiklerne, der er genstand for analyse i denne opgave. En måde at tale om denne kontekst på er ved at tage følgende elementer i betragtning. En faktatekst har altid et emne (topic), som er en årsagen til at skrive teksten. Bestemte begivenheder eller omstændigheder (circumstances) eller andre tekster er det emne, som ansporer afsenderen (writer) til at kommunikere sine egne holdninger og vinkler. Afsenderen kommunikerer til et bestemt publikum modtageren
6 Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p. 29. 7 Ibid p. 364.
8 Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000.
(reader), der er tekstens målgruppe. For at gøre sig forståelig må forfatteren afstemme sit
sprog (language) så det er i overensstemmelse med situation og målgruppe, i forbindelse
med dette inddrages metaforer som bruges til at understrege tekstens pointer. De fem nævnte elementer danner takkerne i figuren nedenfor og som det fremgår er de forbundne i en indbyrdes afhængighed der er styret af tekstens intention (intention). Intentionen er formålet med at skrive teksten eller det budskab som afsenderen ønsker at kommunikere.9
The Rhetorical Pentagon: Oversigt over de retoriske elementer i faktatekster10
I Laclau og Mouffes perspektiv ses diskurs, som en ganske bred størrelse, der kan anvendes til at behandle alle sociale praktikker og altså her adskiller sig fra Focaults smalle
diskursbegreb, der knyttede sig til verbale praktikker alene. I Laclau og Mouffes diskursforståelse indbefattes altså både det som artikuleres, men også det som ikke
artikuleres, såkaldte presuppositions. Presuppositions er de elementer, som ikke udtrykkes eksplicit, men er en forudsætning som modtageren må forstå for at skabe mening. I politisk diskurs anvendes presuppossitions ofte som et greb til at få modtageren til at acceptere en række uudtalte præmisser uden direkte at udtrykke disse11. I det følgende vil jeg kort
introducere de centrale diskursanalytiske begreber, jeg vil anvende i analysen af
lederartiklerne. Nod eller nodalpunkt betegnes som et element i en diskurs der spiller en særlig rolle og skaber orden i diskursen. Et nodalpunkt kan således være et begreb til hvilket alle andre elementer i den givne sammenhæng må forholde sig. Til at beskrive sammenhængen mellem de begreber der underordner sig nodalpunktet bruges termen
9 Flindt Quist, Nanna: On Pupose: Rhetorical Analysis of Non-fiction. Gyldendal 2009. p. 15-‐16. 10 Ibid.
11 Singh, Ishtla og Peccei, Jean Stilwell (red): Language, Society and Power. An Introduction. Routledge. 2004, p.
ekvivalenskedjor eller ekvivalenskæder. Ekvivalenskæder er således elementer som
præciserer og uddyber nodalpunktet og selv får mening i relation til dette.12
Som en del af de nævnte ekvivalenskæder kan findes flytande signifikanter som er
elementer eller begreber, der synes særligt udsatte for betydningsskift alt efter den diskurs de indgår i.13 I forlængelse af det sidstnævnte begreb, de flydende signifikanter, kan man se
dem, som netop den kampplads hvor konkurrerende diskurser strides om at skabe mening. Det forudsættes at der indenfor et individs eller en organisation rummes flere diskurser eller subjektspositioner, som indbyrdes forhindrer hinanden i at komme fuldt til udtryk og derfor strides om at artikuleres på hinandens bekostning14. Dette betegner Laclau og
Mouffe som antagonismer15, hvilket dækker over en konflikt der bunder i retten til at tildele
et begreb mening, som eventuelt siden kan gøres til genstand for politisk handling. Her må man dog også tage et forbehold i det, at man ved at lede efter modstillinger i analysen må formodes at have en tendens til at finde netop disse. Dette er vigtigt at holde sig for øje for at undgå at analysen bliver ensidig.
I forlængelse af antagonismerne ligger begrebet hegemoni, som er en diskurs, der i en given sammenhæng er så fikseret, at den opfattes som naturlig. Der kan dog aldrig blive tale om andet end netop opfattelsen af en naturlig sandhed, i Laclaus øjne er hegemoni ikke en fast grund men snarere en horisont som aldrig kan være andet end kontingent.16 Antonio
Gramscis forklarer i sin marxistiske teori, hvorfor der i borgerlige samfund ikke altid er konflikter mellem arbejderklasse og de herskende klasser. Hegemoni er her de processer som forklarer hvorledes bevidsthed dannes, som betyder at vold og tvang, som er de herskende klassers magtmidler, ikke nødvendigvis bringes til anvendelse. Dette
afstedkommes gennem såkaldt organisering av samtycke17, hvor man tillægger de givne
12 Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000,
p. 58.
13 Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, pp 364-‐367. 14 Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000,
p. 54.
15 Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p. 369. 16 Laclau, Ernesto: On populist reason. Verso 2005, p. 70-‐71.
17 Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000,
magtforhold en naturlig orden og legitimerer dem i for eksempel skolesystemet, hvorfor der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved dem.
Laclau og Mouffe tager afsæt i Gramsci og tilføjer på den måde et magtperspektiv til diskursanalysen. Her er der tale om hegemoniske formationer, når spændvidden af mulige betydninger reduceres i diskursen og en sådan stabilisering også ophæver modsætninger18.
Herved udtrykkes modsætningsforhold mellem forskellige subjektspositioner ikke, man kan sige at antagonismerne er intakte, men at konflikten mellem positionerne ikke kommer til udtryk. Eksempelvis var det i følge Winther Jørgensen og Phillips muligt, at rumme både subjektspositionen arbejder og tysker frem til første verdenskrig.19 Forskellige politiske
positioner kan altså have et ønske om at fiksere diskursen og skabe hegemoni for derved, at skabe grundlag for politisk handling. Her kræves det at der er antagonistiske kræfter
tilstede og at de politiske grænser, der adskiller dem er ustabile20. Hegemoni er altså her en
opløsning af antagonismer, som opnås gennem hegemonisk interventioner enten gennem
kraft eller magt. I Laclau og Mouffes optik askiller de to sig ved at kraft principielt
udelukker andre muligheder i oprettelsen af en bestemt orden, hvorimod magt undertrykker andre faktisk eksisterende muligheder. Når det således var muligt at rekruttere tyske arbejdere til krig mod franske arbejdere, var det fordi en hegemonisk intervention havde artikuleret en nationalistisk diskurs på bekostning af andre
alternativer.21 Diskursanalysens sigte er at dekonstruere diskurs og dermed også
hegemoniske konstruktioner med henblik på at afdække deres kontingens og alternative handlemuligheder. Laclau og Mouffe ønsker en radikal demokratisk pluralisme22, som
dækker over at sociale aktører og bevægelser tilstræber pluralisme og i dialektisk samtale med hinanden udvikler deres egen identitet og i forlængelse af dette også demokratiske værdier og mål som lighed og frihed. Målet med denne proces er: ”to struggle against
18 Bergström, Göran et Boréus, Kristina: Textens mening och makt. Studentlitteratur, Lund 2013, p 142. 19 Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000,
p. 55.
20 Horvath, David: Diskurs. Liber, 2007. p. 126.
21 Winther Jørgensen, Marianne og Phillips, Louise: Diskursanalys som teori och metod. Studentlitteratur 2000,
p. 54-‐55.
autocratic power in all it´s forms in order to infiltrate the various spaces still occupied by non-‐democratic centers of power.”23
Metode
Jeg har valgt at inddele analysen i en tekstekstern og en tekstintern del24. I den teksteksterne
analyse vil jeg indledningsvis redegøre for de to faglige organisationer, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, som er de primære aktører, samt fagbladene
Plenum og Folkeskolen og hernæst de genremæssige forhold vedrørende lederartikler som
sådan. Den tekstinterne analyse tager sit udgangspunkt i en retorisk og diskursanalytisk tekstanalyse af lederartiklerne i perioden før under og efter lockouten af lærerne.
Metode: Tekstekstern analyse
Indledningsvis redegøres for lærernes og skoleledernes faglige organisationer og i forlængelse af dette lederartiklernes genremæssige karaktertræk. Her tager jeg
udgangspunkt i Vår tids ledare af Lars Nord. I denne del af analysen vil jeg også inddrage min egen og til dels subjektive oplevelse af konflikten med henblik på at danne et overblik over konfliktens forløb og klargøre min egen subjektsposition. Denne første del af analysen benævnes som tekstekstern, idet den drejer sig om den kontekst som ligger udenfor de konkrete lederartikler, men danner rammen for forståelsen af disse.
Metode: Tekstintern analyse
Den tekstinterne analyse af lederartiklerne inddeles i en række læsninger med forskelligt fokus og brug af forskellige analyseværktøjer. Denne struktur og metode er inspireret af Sølvi Mausethagens undersøgelse af læreres konstruktion af nye diskurser vedrørende legitimering af egen professionalisme, som resultat af skolepolitiske ændringer. Hvor Mausethagens analytiske felt er interviews og observationer fra et feltarbejde er mit dog tekstanalytisk. Indledningsvis foretager jeg med udgangspunkt i the rhetorical pentagon (se figur 1 på s. 6) en analyse med henblik på at klarlægge lederartiklernes retoriske situation.
23 Mouffe, Chantal: The Return of the Political. Verso 1993. citeret i Smith, Anna Marie: Laclau and Mouffe – The
Radical Democratic Imaginary. Routledge 1998. p 34
24 Inspirationen til opdelingen stammer fra: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red): Klassisk og moderne
Et særligt fokus vil her være på brugen af metaforer, hvor jeg vil inddrage Johnson og Lakoffs idéer og systematik. Her ses metaforen som et udtryk for menneskelige
tankeprocesser og en afspejling af den kulturelle kontekst, som dermed er anvendelig til at afdække hvilket strukturelt landskab et argument henter sin form fra 25. Begrebet metafor
skal altså ikke i denne opgave forståes i sin stilistiske betydning, men snarere som det Johnson og Lakoff kalder et metaphorical concept.26
Inspirationen til arbejdet med metaforer stammer fra Charlotte Fridolfssons artikel, der omhandler den diskurs der knytter sig til grupper af demonstranter I forbindelse med EU-‐ topmødet I Göteborg i 2001. Hvor Fridolfssons fokus er på sprogbrugen, som bruges om demonstranterne af for eksempel dagspressen, er mit fokus i højere grad på at kortlægge den måde metaforerne i lederartiklerne vidner om førnævnte strukturelle landskaber, som ellers ikke udtrykkes direkte i teksten. Herpå følger en afdækning af artiklernes diskursive praksis, hvor fokus først vil være på nodalpunkter og de tilknyttede ekvivalenskæder og siden på subjektspositioner og antagonismer. For overskuelighedens skyld og med henblik på senere at kunne identificere skift i diskursen, har jeg som nævnt inddelt lederartiklerne i et før, under og efter lockouten.
Nedenstående figur er en oversigt over de forskellige læsninger samt tilknyttede analyseværktøjer og fokuspunkter.
Læsning Analyseværktøjer Fokus Teoretisk inspiration
1. læsning Den retoriske pentagon: ! Afsender ! Modtager ! Emne
! Omstændigheder ! Intention
At afklare teksternes retoriske situation.
Flindt Quist, Nanna:
2. læsning ! Stilistiske virke-‐ midler med særligt fokus på brug af metaforer
At afklare teksternes sproglige udtryksform.
Flindt Quist, Nanna samt Lakoff, George og Johnson, Mark
3. læsning ! Nodalpunkt ! Ekvivalenskæder ! Flydende
At afklare teksternes diskursive praksis.
Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal.
Winther Jørgensen,
25 Johnson, Mark og Lakoff, George: Metaphors we live by. The University of Chicago press. 1980, pp. 4-‐13. 26 Ibid. p. 6.
signifikanter Marianne og Phillips. Bergström, Göran et Boréus, Kristina
4. læsning ! Subjektspositioner
! Antagonismer
At afklare teksternes diskursive praksis
Laclau, Ernesto og Mouffe, Chantal.
Winther Jørgensen, Marianne og Phillips. Bergström, Göran et Boréus, Kristina
Resultaterne af de forskellige læsninger har jeg valgt at præsentere i sammenhængende afsnit. Dette er gjort for at skabe netop sammenhæng i læseoplevelsen, men også for at kunne løfte det frem, som måtte være interessant i de enkelte tekster.
I opgavens sidste del anvendes hegemonibegrebet til at diskutere resultaterne af den tekstinterne analyse for at klarlægge sammenhængene mellem de forskellige positioner indenfor det diskursive felt.
Empiri
I det følgende afsnit vil jeg redegøre for de centrale aktører i denne opgave. Formålet med dette er at danne et overblik over Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningens interesser og arbejdsområder samt introducere til deres respektive fagblade, som udgør det empiriske materiale.
Det empiriske materiale består af lederartiklerne i Danmarkslærerforenings fagblad
Folkeskolen og skoleledernes ditto Plenum i perioden 28. februar til den 2. april 2013. Fire
lederartikler fra Plenum falder indenfor den tidsmæssige afgræsning.27 De er alle signeret
Anders Balle. Inklusive rubrik rummer lederartiklerne mellem 230 og 250 ord. Hele seks udgaver er medtaget fra Folkeskolen28. Lederartiklerne er signeret af den ansvarshavende
chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen. Leder-‐artiklerne rummer her mellem 400 og 430 ord og er altså noget længere end hos skolelederne.
27 Plenum. Skoleledernes kommunikationsmagasin. Nr 1-‐4, 2013. 28 Folkeskolen. Fagblad for undervisere. Nr 4-‐9, 2013.
Afgrænsning
Jeg har valgt at indsnævre opgavens fokus til at dreje sig om lederartikler i henholdsvis skoleledernes og lærerforeningens fagblade. Valget er faldet på netop lederartiklerne, fordi det er her den redaktionelle linje udtrykkes. En given tendens i lederartiklerne kan således ses som et udtryk for en mere repræsentativ holdning. Udgangspunktet for opgavens empiri er således skoleledernes fagblad Plenum og Danmarks lærerforenings fagblad
Folkeskolen. Jeg mener, at det er her lærere og lederes stemme i diskursen om skolereform
og overenskomsten på skoleområdet, har mulighed for at træde tydeligst frem. Danmarks Lærerforening er prioriteret frem for eksempel den mindre Frie Skolers Lærerforening, fordi hovedparten af de danske lærere og børnehaveklasseledere er organiseret her. Det kunne også have været interessant at inddrage konkurrerende diskurser i for eksempel dagspressen, men af hensyn til opgavens omfang vil det kun ske, hvor det har direkte relevans i forhold til teksterne i fagbladene og analysen af disse.
Det er yderligere nødvendigt at foretage en tidsmæssig afgrænsning, det sker ud fra en overvejelse om at skolen, som institution og lærernes arbejdsvilkår er et løbende emne for samfundsmæssig debat og at diskursen om denne altid er til forhandling. Opgavens fokus knytter sig til en afgrænset tidsperiode fra den 28. februar 2013, hvor Kommunernes Landsforening varsler lockout af 50.000 lærere og børnehaveklasseledere til den 26. april samme år, hvor et regeringsindgreb, med stort flertal, vedtages i Folketinget -‐ og dermed sætter en stopper for konflikten. Jeg har valgt at medtage de lederartikler som falder umiddelbart før og efter de to skæringsdatoer i de tilfælde, hvor redaktionens deadline ellers ikke tillader at reagere på henholdsvis varslingen og afslutningen på konflikten. Jeg er bevidst om, at analysen på den måde får to forskellige vinkler, nemlig skolereform og
arbejdsmarkedskonflikt. De to vinklers er tæt forbundne i det, finansieringen af skolereformen var blevet vanskelig uden en afskaffelse af den arbejdstidsaftale, der umiddelbart var stridens æble i arbejdsmarkedskonflikten.
Tekstekstern analyse
Øjebliksbilleder fra lærerkonflikten
I det følgende vil jeg forsøge at beskrive, hvordan jeg tænker tilbage på lærerkonflikten. Der kan lægges mange vinkler på den komplicerede konflikt og jeg har bevidst valgt ikke at indtage en tilstræbt objektiv position. På den måde håber jeg at skabe et indblik i min egen personlige oplevelse af månederne op til konfliktens afslutning og samtidig bidrage med et kronologisk overblik.
4. december 2012 kl. 12.00
Det er koldt og klart og solen skinner skarpt og så alligevel lidt mat. Jeg går gennem parken ved Bispebjerg og hører radio. I nyhederne fortæller de om et reformudspil fra regeringen. Børne-‐ og undervisningsministeren er begejstret, hun fortæller om flere lektioner, længere dage og kalder det hele ”Gør en god skole bedre”.
4. december 2012 kl.14
Finn Ziegler fra Kommunernes Landsforening (KL) er i radioen han fortæller, at lærerne skal have en 37-‐timers arbejdsuge, som alle andre og at arbejdstidsaftalen skal fjernes. Jeg kan mærke at min pande rynker sig; hvad er nu det her? En skolereform og en meget
uforsonlig tone fra arbejdsgivernes chefforhandler. Hver for sig er der ikke noget mærkeligt i det, men begge dele på samme dag? Fagbevægelsen taler allerede om et opgør med den danske arbejdsmarkedsmodel.
28. februar 2013
Til frokost på lærerværelset taler vi om at KL har varslet lockout af lærerne. Vi taler om at en konflikt stadig kan undgås og at det sikkert bare er spil for galleriet. En del lærere viser ikke den store interesse og har ikke rigtig fulgt med i debatten om
overenskomstsforhandlingerne.
Lærerforeningens formand Anders Bondo og Michael Ziegler meddeler at forhandlingerne i forligsinstitutionen er brudt sammen. De står på trappen foran journalisterne og skændes højlydt. Jeg tror det er her, jeg beslutter ikke at læse om konflikten efter klokken 19, ellers kan jeg ikke sove.
2. april 2013
Det er første dag, hvor jeg og mine kolleger ikke må møde på arbejde. Lockouten er en realitet. Vi samles foran skolen klokken 7.45 for at byde børnene velkomne og tale med forældrene. En halv time senere ved vi ikke rigtig hvad vi skal stille op. Vi står bare der i alt for store røde t-‐shirts med hvidt tryk, hvor der står ”Samarbejde fremmer forståelsen”.
11. april 2013
40.000 mennesker fra hele Danmark demonstrerer på Christiansborgs Slotsplads.
Demonstranterne trodser blæst, sne og minusgrader. Det er meget rørende. Væk er følelsen af at være hængt ud som doven i medierne og også irritationen over dem der giver os fingeren eller ryster demonstrativt på hovedet, når vi hver morgen synger morgensang foran skolen.
12. april 2013 kl. 23
Sent på aftenen ankommer Anders Bondo til Korsgadehallen på Nørrebro i København. Lærernes formand er flankeret af fadølsdrikkende lærere, da han vinkende bevæger sig op ad den røde løber. Inde i hallen modtages Bondo med jubel af to tusind lockoutede lærere. I en improviseret tale siger han: ”De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da.” Jeg når lige at smile inden tanken om at formanden måske burde have været mere varsom i sit ordvalg rammer mig.
26. april 2013
Regeringens lovforslag der afskaffer lærernes arbejdstidsaftale vedtages i folketinget med stort flertal. Konflikten er slut.
Lærerne: Danmarks Lærerforening og fagbladet Folkeskolen – fagblad for undervisere
Danmarks Lærerforening (DLF) er en faglig organisation der varetager medlemmernes løn-‐ og arbejdsvilkår, men også har til formål at styrke udviklingen af folkeskolen såvel som sammenholdet blandt lærerne og deres skolepolitiske samt pædagogiske interesser.
Foreningen havde i 2013 90.000 medlemmer, som primært er lærere men også studerende, børnehaveklasseledere, pensionister og ikke mindst de 4.200 skoleledere der er en del af Skolelederforeningen. Danmarks lærerforening er medlem af Lærernes
Centralorganisation(LC) og forhandler her lønaftaler, arbejdstid og pension. Lærerforeningens formand, Anders Bondo, er ligeledes formand for LC og dermed topforhandler i forbindelse med overenskomster.29
Danmarks Lærerforenings medlemsblad hedder Folkeskolen og udkommer 22 gange årligt i sin trykte form med et oplagstal på cirka 81.000. Fagbladet anser institutionen folkeskolen for ”den vigtigste samfundsinstitution i Danmark”30 og anser det som sin opgave at bibringe
læserne nyheder, baggrund og perspektiv på en måde så læseren selv kan tage stilling. Desuden søger Folkeskolen også at skabe fora for pædagogisk vidensdeling.
Hovedmålgruppen er lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende og bladet redigeres efter journalistiske relevanskriterier og chefredaktøren har det fulde ansvar for artikler og ledere. Det understreges i Folkeskolens formål at lederartiklerne er udtryk for bladets holdninger – der ikke nødvendigvis deles af DLF. I det hele taget indskærpes bladets politiske og redaktionelle uafhængighed. I samme formål citeres følgende fra Danmarks Lærerforenings kongresberetning 1993: ”Der må aldrig være en sag, der ikke kan omtales, hvis den vedkommer Danmarks Lærerforenings medlemmer. Manglende omtale af
kritisable forhold – både i folkeskolen, på seminarierne, blandt politikere og i DLF –
ødelægger bladets troværdighed. Folkeskolen skal være alsidigt, debatskabende og kritisk.”
31
29 Kort om DLF: http://www.dlf.org/om-‐dlf/organisationen/kort-‐om-‐danmarks-‐laererforening/ 30 Kort om Folkeskolen: http://www.media-‐partners.dk/medieinformation/folkeskolen/medieprofil/ 31 Fagbladet Folkeskolens formål: http://www.folkeskolen.dk/om-‐folkeskolen/folkeskolens-‐formaal/
Lederartiklerne i Folkeskolen findes på side tre og er som nævnt signeret af chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen. Det første der fanger øjet er et stort udråbstegn, som er at finde til venstre for rubrikken. Under rubrikken og brødtekstens afsnit er et fotografi af en smilende redaktør, hvis titel synes at være fanget i en lyserød boble. Til venstre er en kolonne med citater fra artiklerne inde i bladet.
Skolelederne – Skolelederforeningen og fagbladet Plenum – skolelederforeningens kommunikationsmagasin
Skolelederforeningen er en faglig organisation med 4500 medlemmer, der har til formål at: ”varetage medlemmernes faglige, økonomiske og tjenstlige interesser”32. Medlemmerne
tæller ledere i de private og selvejende skoler samt offentlige skoler i staten og
kommunerne i Danmark og i de danske skoler i Sydslesvig. Medlemmerne falder ind under
Lærernes Centralorganisation og skolelederforeningens aftaleret. Medlemskab af
Skolelederforeningen forudsætter et medlemskab af Danmarks Lærerforenings fraktion 333.
Skolelederforeningen er således en del af Danmarks Lærerforening, men har i praksis eget kontor, sekretariat og udgiver selvstændigt fagbladet Plenum.
Skolelederforeningens fagblad Plenum udkommer syv gange årligt på tryk og har et oplag på 5300 eksemplarer. Plenum henvender sig til skoleleder, viceskoleledere, afdelingsledere og andre ledere i ledelsesteams. Bladet sendes også til forvaltningschefer i kommunerne. Formålet med udgivelsen er at orientere om udviklingen indenfor ledelsesprofessionen. Bladet skrives af journalister, men rummer også indsendte indlæg og debat.
Indholdsmæssigt beskæftiger bladet sig med skoleledelse, skoleforhold, pædagogik, foreningens arbejde samt udviklingen inden for folkeskolen, lovgivning og
overenskomstforhold34.
32 Skolelederforeningens vedtægter af april 2013 paragaf 1: http://skolelederforeningen.org/om-‐
foreningen/vedtaegter
33 Ibid. paragraf 3, stykke 1-‐4. 34 Plenum Medieinformation 2011:
http://skolelederforeningen.org/images/Media/Diverse/Skolelederforeningen/Nyheder-‐ mm/Plenum/Medieinfo_plenum_2011.pdf
Lederartiklerne i Plenum findes konsekvent på side 3, som er den første side uden annoncer. Lederen er signeret af formand for Skolelederforeningen, Anders Balle. Til venstre for lederartiklen i samme højde som teksten, er et fotografi af en afslappet og smilende formand og lederskribent. Under brødteksten er formandens titel og personlige underskrift trykt.
Lederartiklen som genre
I dette afsnit vil jeg redegøre for forståelsen af genre i denne opgave og også konkretisere og indkredse lederartiklens særlige genretræk. Begrebet genre defineres som: ”ett invant framställningssätt för ett vist syfte i en viss verksamhet.”35 Genre kan siges at være en
bestemt måde at kommunikere på i en given kontekst. Genren skaber således en
forventning hos læseren om sprog, stil og indhold og kan siges at være en kontrakt eller en kode mellem afsender og modtager, som begge skal være bekendt med for at teksten skal kunne afkodes mening. Indirekte er genren også en afspejling af den kontekst og dermed de kulturmønstre, organisationsformer og politiske sammenhænge den er blevet til i.36
Lederartiklen er oftest en længere sammenhængende tekst som ikke er signeret. Den findes som regel findes på side to i de trykte nyhedsmedier. Lederen kan være ledsaget af en eller flere kommentarer eller illustrationer. Lederartiklerne skrives af chefredaktøren, men kan afhængigt af mediets størrelse og økonomi være lagt ud til andre i redaktionen. En
lederartikel er der, hvor den overordnede redaktionelle og politiske linje kommer til udtryk. Populært sagt udtrykkes udgivelsens sjæl i lederen37.
Hvor de øvrige nyhedshistorier forsøger ikke at virke politisk tendentiøse, har lederen til opgave at være netop vurderende. Der findes dog andre vurderende artikler i aviserne, men her er der oftest tale om enten debatartikler, som ikke er produceret af journalister på avisen, personligt signerede nyhedsanalyser eller causerende tekster om
hverdagsfænomener i en mere underholdende stil. Lederartiklen udtrykker i modsætning
35 Hellspong, Lennart: Metoder för brukstextsanalys. Studentlitteratur 2001, p. 75.
36 Freedman, Aviva og Medway, Peter: Genre and the new rhetoric. Taylot and Francis 2005, p. 184. 37 Nord, Lars: Vår tids ledare. Institutionen för journalistik, medier och kommunikation. Stockholms
til de ovenfor nævnte eksempler på opinionsjournalistik, skribentens holdninger på baggrund af mediets politiske linje. Lederartiklens holdninger formuleres således på baggrund af en tydeligt formuleret ideologi eller funktion hos det enkelte medie. Dette sikrer at holdningsmæssige justeringer, eller endda skift kan forekomme, men at dette sker på en baggrund som ligger indenfor aftalte referencerammer, herved sikres en idemæssig kontinuitet. Desuden findes lederartikler i informerende, beskrivende eller agiterende varianter.38 Opsummerende kan det siges, at i et traditionelt journalistisk perspektiv, har
lederartiklen, som genre, tre væsentlige kendetegn. Lederartiklerne er vurderende,
egenproducerede artikler med en politisk konsekvente linje.39
Den retoriske situation
I det følgende afsnit vil jeg undersøge den overordnede kommunikationssituation i
opgavens empiriske materiale ved hjælp af den retoriske pentagon. Formålet med dette er dels at klarlægge de overordnede rammer -‐ den teksteksterne kontekst -‐ inden vi ser
nærmere på diskursen, men også at kunne inddrage og sammenligne til retoriske aspekter i analysen af lederartiklerne.
Lederartiklerne i det empiriske materiale er alle blevet til i forlængelse af de samme
omstændigheder og i den samme periode, nemlig konflikten og lockouten i forbindelse med skolereform og overenskomstforhandlinger. Det er således forventeligt at emnerne for de enkelte lederartikler ligeledes er ganske ens. Til gengæld har fagbladene ikke samme målgruppe. Skolelederforeningens lederskribent skriver til ledere, der ikke personligt er ramt af lockouten, men til gengæld under lockouten har til opgave at få hverdagen til at fungere på skoler med få eller ingen lærere. Kollegaen på lærernes fagblad Folkeskolen skriver til lærere, som ikke har lov at møde på arbejde og dermed også er ramt økonomisk. Det må forventes at man henvender sig til lærerne med en sprogbrug som er mere
følelsesladet end hos skolelederne.
38 Nord, Lars: Vår tids ledare. Institutionen för journalistik, medier och kommunikation. Stockholms
Universitet 2000, pp. 60-‐61 og 62-‐64.
Man bør dog i denne sammenhæng holde sig for øje at skoleledernes forening er en fraktion af Danmarks Lærerforening og derfor måske vil vælge en mere diplomatisk udtryksform. Desuden må der tages det forbehold at de to fagblades målgrupper overlapper hinanden, samt at bevågenheden fra dagspressen og de øvrige medier i forbindelse med konflikten er større end ellers. Man kan sige at kommunikationen primært retter sig mod medlemmerne, men sekundært også når et bredere publikum af forældre, politikere, elever og andre interesserede borgere.
Lederartiklernes intention må derfor forventes at have flere sider, fordi teksterne danner opinion under konkrete omstændigheder, hvor samfundets øjne er særligt rettet mod folkeskolen og arbejdsvilkårene for lærere og ledere. Denne særlige
kommunikationssituation, hvor der er fornuft i at skolelederne på den ene side udtrykker sig diplomatisk, og lærerne måske gør det modsatte, betyder at det giver god mening at dykke dybere og undersøge diskursen i lederartiklerne for at afdække de ligheder og forskelle, der måtte være hos de to faggrupper.
Tekstintern analyse af perioden før lockouten af lærerne
Plenum nr. 1: Januar 2013
Under overskriften Reformtid behandler lederartiklen de implikationer for foreningens medlemmer, som den danske regerings udspil om en ny folkeskolereform afstedkommer.
Intentionen er at informere om reformudspillet, men også at formidle til medlemmerne
hvilken holdning foreningen har til indholdet af reformen, men også ”vilkårene for dens gennemførelse” nemlig overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale, der vurderes som ”den største udfordring” og beskrives med metaforen ”hovedknasten”. En konfrontationsløsning (lockout af lærerne) kan ligeledes ventes ”at give dønninger lang tid fremover”. Begge metaforer er hentet fra naturen og beherskelsen af denne. En knast skal som bekendt oftest høvles væk før et stykke træ bliver anvendeligt, hvorimod dønninger er en forstyrrelse af et ellers roligt vandspejl. Kort sagt en mindre forstyrrelse af den tilstand af naturlig orden, som skolens verden ellers fungerer under. Der henvises videre direkte til