• No results found

Reform i vor tid - et diskursanalytisk studie af lederartikler i lærere og skolelederes fagblade før, under og efter lærerkonflikten i 2013

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2021

Share "Reform i vor tid - et diskursanalytisk studie af lederartikler i lærere og skolelederes fagblade før, under og efter lærerkonflikten i 2013"

Copied!
58
0
0

Loading.... (view fulltext now)

Full text

(1)

    Magisteruppsats     30  ECTS        

 

Reform  i  vor  tid  

 

-­  et  diskursanalytisk  studie  af  lederartikler  i  lærere  og  skolelederes  

fagblade  før,  under  og  efter  lærerkonflikten  i  2013

 

Teachers  and  Leaders:  

   Discourses  in  the  Danish  Teachers’  Conflict  2013      

Jens  Christensen  

AD5777  

 

 

 

    Malmö  Högskola   Hösttermin  2013   Utbildningsvetenskap  60  ECTS   Inriktning  mot  utbildningsledarskap  

      Examinator:  Haukur  Viggosson   Handledare:  Anna  Henningson-­‐Yousif  

(2)

 

Sammenfatning  

I  denne  opgave  undersøges  diskursen  hos  lærere  og  ledere  i  forbindelse  med  

lærerkonflikten  i  Danmark  i  2013.  Med  en  diskursanalytisk  tilgang  inspireret  af  Chantal   Mouffe  og  Ernesto  Laclau  undersøges  lederartikler  i  fagbladene  Plenum  og  Folkeskolen  før,   under  og  efter  konflikten.  En  analyse  af  den  retoriske  situation  og  et  særligt  fokus  på   metaforer,  som  udtryk  for  såkaldte  strukturelle  landskaber,  supplerer  den  

diskursanalytiske  metode.  I  en  sammenfattende  diskussion  af  analysens  resultater  vurderes   forskellige  udtryk  for  hegemoni  indenfor  diskurserne.  Hvor  skolelederne  tydeligt  skelner   mellem  skolereform  og  overenskomstforhandlinger  gør  lærerne  det  ikke.  Lærernes  og   skoleledernes  forskellige  diskurser  forholder  sig  ikke  direkte  antagonistisk  til  hinanden,   men  skaber  til  gengæld  basis  for  en  fremtidig  selvstændig  organisering  for  lederene   udenfor  Danmarks  Lærerforening.    

 

Nøgleord:    

Chantal  Mouffe  och  Ernesto  Laclau,  Danmarks  Lærerforening,  diskursanalys,  hegemoni,   ledarartiklar,  lærerkonflikt  2013,  metaforer,  retorik,  skolelederforeningen,  skolreform.

(3)

 

Indholdsfortegnelse  

  Sammenfatning  s.  1     Nøgleord  s.  1   Indholdsfortegnelse  s.  2   Indledning  s.  4  

Indkredsning  af  problemområde  s.  5   Formål  -­‐  syfte  s.  5  

Problemstillinger  s.  5    

Tidligere  forskning,  teori,  metode,  empiri  og  afgrænsning  s.  6   ! Tidligere  forskning  s.  6  

! Teoretisk  analyseramme  s.  7   ! Teori  s.  7  

! Metode  s.  11  

! Metode:  Tekstekstern  analyse  s.  11   ! Metode:  Tekstintern  analyse  s.  11   ! Empiri  s.  13  

Afgrænsning  s.  14   Tekstekstern  analyse  

! Øjebliksbilleder  fra  lærerkonflikten  s.  15  

! Lærerne:  Danmarks  Lærerforening  og  fagbladet  Folkeskolen  –  fagblad  for  

undervisere  s.  17  

! Skolelederne:  Skolelederforeningen  og  fagbladet  Plenum  –  

skolelederforeningens  kommunikationsmagasin  s.  18  

! Lederartiklen  som  genre  s.  19   ! Den  retoriske  situation  s.  19  

Tekstintern  analyse  af  perioden  før  lockouten  af  lærerne  s.  21   ! Plenum  nr.  1:  Januar  2013  s.  21  

(4)

! Delkonklusion  s.  27  

Tekstintern  analyse  af  perioden  under  lockouten  af  lærerne  s.  28   ! Plenum  nr.  2  og  3:  Marts  og  april  2013  s.  28  

! Folkeskolen  nr.  7  og  8:  April  2013  s.  33  

! Delkonklusion  s.  38  

Tekstintern  analyse  af  perioden  efter  lærerlockouten  s.  39   ! Plenum  nr.  4:  Juni  2013  s.  39  

! Folkeskolen  nr.  9:  Maj  2013  s.  42  

! Delkonklusion  s.  45  

Sammenfattende  diskussion  af  analysens  resultater  s.  46   ! Skift  i  diskursen  i  lederartiklerne  i  Plenum  s.  46   ! Skift  i  diskursen  i  lederartiklerne  i  Folkeskolen  s.  48  

! Analysens  resultater  i  lyset  af  Laclau  og  Mouffes  teorier  om  hegemoni.  s  49   Konklusion  s.  52   Perspektivering  s.  53   Eftertanke  s.  54   Litteraturliste  s.  56                  

(5)

 

Indledning  

 

Den  danske  regering  lancerede  i  2012  en  omfattende  folkeskolereform.  Reformen   forudsætter  et  stort  udviklingsarbejde  i  den  danske  skoleverden  og  indbefatter  blandt   andet  et  kompetenceløft  til  lærerne,  en  længere  og  mere  sammenhængende  skoledag  for   eleverne,  samt  at  lærere  og  elever  skal  have  mere  tid  sammen  i  hverdagen1.  Inden  reformen  

kunne  vedtages  i  Folketinget  i  juni  2013,  var  den  genstand  for  voldsom  debat  og  en   arbejdsmarkedskonflikt  mellem  arbejdsgiverne  og  de  faglige  organisationer,  der  blandt   andet  i  forbindelse  med  overenskomstforhandlingerne,  omhandlede  en  afskaffelse  af   lærernes  arbejdstidsaftale  og  øgede  beføjelser  til  lederne.  

 

Skolereformen  og  den  deraf  følgende  arbejdsmarkedskonflikt,  skabte  en  ophedet  debat  om   lærere  og  skolelederes  arbejdsmæssige  rammer  og  vilkår.  Som  lærer  gennem  10  år  kunne   jeg  følge  debatten  med  forundring  og  til  tider  frustration.  Forundringen  bundede  i  de   mange  stemmer,  der  pludselig  blandede  sig  i  debatten  og  frustrationen  i,  at  det  billede  af   lærere  og  ledere,  der  tegnede  sig  var  svært  at  genkende.  Som  konflikten  skred  frem  blev   den  vrede  og  afmagt  jeg  delte  med  mine  kolleger  afløst  af  ønsket  om,  at  opnå  større   forståelse  af  hvad  der  egentlig  skete.  Jeg  er  klar  over,  at  der  i  opgaven  skal  tages  højde  for   min  personlige  involvering  i  konflikten.  En  position  som  under  alle  omstændigheder  har   gyldighed  i  den  forstand  at  man  aldrig  kan  frigøre  sig  fra  sit  personlige  udgangspunkt:   ”…there  is  no  hope  of  escaping  from  the  discourses  and  telling  the  pure  truth,  truth  in  itself   being  always  a  discursive  construction”  2  

                                                                                                                        1  http://uvm.dk/I-­‐fokus/Aftale-­‐om-­‐et-­‐fagligt-­‐loeft-­‐af-­‐folkeskolen/Overblik-­‐over-­‐reformen  

2  Jørgensen,  Marianne  og  Phillips,  Louise:  Discourse  Analysis  as  Theory  and  Method.  SAGE  Publications  2011,  

(6)

Indkredsning  af  problemområde  

 

De  1742  danske  folkeskoler  er  med  sine  cirka  780.000  elever  og  50.000  lærere,  ikke  blot  en   betydelig  arbejdsplads,  men  også  en  genstand  for  konstant  samfundsmæssig  debat  og   udvikling.  Lærerkonflikten  giver  anledning  til  at  dykke  dybere  ned  i  diskursen  hos  to  af  de   centrale  aktører  i  skolens  hverdag;  ledere  og  lærere.  De  to  aktørers  samarbejde  kan  siges  at   være  det  som  får  skolens  hverdag  til  at  fungere  både  før  og  efter  en  skolereform.  

Omdrejningspunktet  bliver  således  om  der  er  tale  om  en  konflikt  mellem  lærere  og  ledere   og  i  givet  fald  hvad  de  strides  om.    

 

Formål  –  syfte  

 

Med  afsæt  i  lockouten  af  lærerne  i  Danmark  i  april  2013,  vil  jeg  foretage  en  analyse  af   diskursen  i  lederartiklerne  i  henholdsvis  lærernes  og  skoleledernes  fagblade.  I  forlængelse   af  de  to  dele  af  analysen,  vil  jeg  diskutere  forskelle  og  ligheder  i  de  to  diskurser.  Derfor  vil   jeg  undersøge:  Hvad  var  det  egentlig  lærere  og  ledere  stredes  om  i  lærerkonflikten?  

 

Problemstillinger  

 

1. Hvordan  kan  man  karakterisere  diskursen  vedrørende  lærerkonflikten  i   skoleledernes  fagblad  Plenum  samt  i  lærernes  fagblad  Folkeskolen?   2. Hvilke  forskelle  og  ligheder  er  der  i  mellem  de  to  diskurser?  

3. Hvorledes  kan  diskurserne  i  lærerkonflikten  anskues  i  et  hegemonisk  perspektiv?  

 

 

 

 

(7)

Tidligere  forskning,  teori,  metode  og  empiri  

 

Tidligere  forskning  

Lærerkonflikten  har  i  skrivende  stund  endnu  ikke  været  genstand  for  publiceret  forskning.   I  min  research  har  jeg  været  i  kontakt  med  universitetsbibliotekerne  ved  Aalborg  

Universitet,  Aarhus,  Syddansk  og  Roskilde  universiteter  samt  Malmö  Högskola.  På  de   danske  universiteter  har  jeg  været  i  personlig  kontakt  med  bibliotekarer,  da  studerende   ved  udenlandske  uddannelsesinstitutioner  ikke  kan  opnå  adgang  til  databaser  –  en  praksis   der  lader  en  del  tilbage  at  ønske.  Det  noget  magre  resultat  var  en  enkelt  bacheloropgave  i   retorik  af  en  gruppe  studerende  på  Roskilde  Universitet,  som  havde  en  tv-­‐debat  mellem   formanden  for  Danmarks  Lærerforening  og  Michael  Ziegler  fra  Kommunernes  

Landsforening  som  sin  genstand.  Fokus  såvel  som  opgavens  metodiske  tyngde,  gjorde  at  jeg   ikke  fandt  den  anvendelig.  Søgning  lærerkonflikt,  arbejdstidsaftaler  og  lignende  emner  gav   en  del  resultater,  men  ingen  som  havde  fokus  på  et  empirisk  materiale,  der  lignede  mit  eller   diskursanalyse  af  lærere  og  lederes  positioner.  Afslutningsvis  skal  det  nævnes  at  

lærerkonflikten  er  tildelt  et  eget  kapitel  i  bogen  Den  gode,  den  onde  og  den  engagerede  –  

1000  år  med  den  danske  lærer  af  sociolog  og  historiker  Keld  Grinder-­‐Hansen,  som  udkom  

for  sent  til  at  kunne  medtages  i  denne  opgave3.  Man  må  formode,  at  forskning  i  konflikten  

vil  blive  publiceret  inden  længe,  da  den  rummer  flere  skolepolitiske  nybrud.      

Diskursanalysen  er  til  gengæld  en  hyppigt  anvendt  metode  og  her  har  jeg  hentet  min   primære  inspiration  i  Mausethagens4  og  Fridolfsons5  artikler  –  sidstnævnte  har  endvidere  

inspireret  til  at  give  brugen  af  metaforer  en  særlig  plads  i  analysen.  Med  henblik  på  at  få   greb  om  det  empiriske  materiale  og  dets  genretræk  med  mere,  har  jeg  hentet  værdifuld   viden  i  Lars  Nords  studie  af  dagspressens  politiske  opinionsdannelse.  Hvordan  jeg  mere   konkret  er  inspireret  af  tidligere  forskning  er  beskrevet  i  afsnittet  om  metode.    

                                                                                                               

3  Grinder-­‐Hansen,  Keld:  Den  gode,  den  onde  og  den  engagerede.  1000  år  med  den  danske  lærer.  Muusmann´s  

Forlag.  2014.  

4  Mausethagen,  Sølvi:  Accountable  for  what  and  to  whom?  Changing  representations  and  new  legitimation  

discourses  among  teachers  under  increased  external  control.  Springer,  2013.  

5  Fridolfsson,  Charlotte:  Politics,  Protest  and  the  Threatening  Outside:  A  discourse  analysis  of  events  at  an  EU  

summit.  Scandinavian  journal  of  Social  Theory,  5:1.  2004  

(8)

 

Teoretisk  analyseramme:  Diskursanalytisk  angrebsvinkel  

Jeg  har  valgt  at  hente  min  primære  teoretiske  inspiration  og  udgangspunkt  i  Ernesto  Laclau   og  Chantal  Mouffes  tanker  og  begrebsapparat  indenfor  diskursanalyse.  Der  er  tale  om  en   diskursanalyse  med  en  lingvistisk-­‐sociologisk  vinkel  indenfor  en  poststrukturalistisk   tradition6.  Det  forudsættes  at  betydningen  af  en  term  (signified)  aldrig  kan  være  helt  fast,  

men  snarere  altid  er  genstand  for  forhandling,  heri  ligger  det  poststrukturalistiske   element7.  Jeg  finder  netop  Laclau  og  Mouffes  teoretiske  udgangspunkt  anvendeligt,  fordi  

der  hertil  knytter  sig    en  række  begreber,  der  med  fordel  kan  bruges  som  analyseværktøj  i   arbejdet  med  de  konkrete  tekster.  Marianne  Winther  Jørgensen  og  Louise  Phillips  har  i   bogen  Diskursanalys  som  teori  og  metod  konkretiseret  Mouffe  og  Laclaus  teorier,  hvorfor  jeg   vælger  at  tage  mit  udgangspunkt  hos  dem.  Det  er  min  hypotese  at  lærerkonflikten  netop   drejer  sig  om  retten  til  at  definere  begreber  og  dermed  fiksere  en  ny  diskurs.  

”Diskursteorins  utgångspunkt  är,  återigen,  att  ingen  diskurs  kan  etableres  totalt;  den  befinnar   sig  alltid  i  konflikt  med  andra  diskurser  som  definerar  verkligheten  annorlunda  och  därmed   anger  andra  riktlinjar  för  det  sociala  handlandet.”8    

Når  dette  er  sagt  kan  diskurser  være  så  bredt  accepterede  at  de  udelukker  andre  diskurser   indenfor  samme  felt.  En  sådan  dominerende  diskurs  udgør  et  hegemoni  og  med  inspiration   i  Laclau  og  Mouffes  tanker  om  dette,  kan  analysens  resultater  diskuteres  og  tilføres  

yderligere  et  perspektiv.    

Teori:  Øvrig  begrebsafklaring  

Ingen  tekst  er  fri  for  at  være  en  del  af  en  kontekst  og  da  slet  ikke  lederartiklerne,  der  er   genstand  for  analyse  i  denne  opgave.  En  måde  at  tale  om  denne  kontekst  på  er  ved  at  tage   følgende  elementer  i  betragtning.  En  faktatekst  har  altid  et  emne  (topic),  som  er  en  årsagen   til  at  skrive  teksten.  Bestemte  begivenheder  eller  omstændigheder  (circumstances)  eller   andre  tekster  er  det  emne,  som  ansporer  afsenderen  (writer)  til  at  kommunikere  sine  egne   holdninger  og  vinkler.  Afsenderen  kommunikerer  til  et  bestemt  publikum  modtageren                                                                                                                  

6  Bergström,  Göran  et  Boréus,  Kristina:  Textens  mening  och  makt.  Studentlitteratur,  Lund  2013,  p.  29.   7  Ibid  p.  364.  

8  Winther  Jørgensen,  Marianne  og  Phillips,  Louise:  Diskursanalys  som  teori  och  metod.  Studentlitteratur  2000.  

(9)

(reader),  der  er  tekstens  målgruppe.  For  at  gøre  sig  forståelig  må  forfatteren  afstemme  sit  

sprog  (language)  så  det  er  i  overensstemmelse  med  situation  og  målgruppe,  i  forbindelse  

med  dette  inddrages  metaforer  som  bruges  til  at  understrege  tekstens  pointer.  De  fem   nævnte  elementer  danner  takkerne  i  figuren  nedenfor  og  som  det  fremgår  er  de  forbundne  i   en  indbyrdes  afhængighed  der  er  styret  af  tekstens  intention  (intention).  Intentionen  er   formålet  med  at  skrive  teksten  eller  det  budskab  som  afsenderen  ønsker  at  kommunikere.9    

The Rhetorical Pentagon: Oversigt over de retoriske elementer i faktatekster10

I  Laclau  og  Mouffes  perspektiv  ses  diskurs,  som  en  ganske  bred  størrelse,  der  kan  anvendes   til  at  behandle  alle  sociale  praktikker  og  altså  her  adskiller  sig  fra  Focaults  smalle  

diskursbegreb,  der  knyttede  sig  til  verbale  praktikker  alene.  I  Laclau  og  Mouffes   diskursforståelse  indbefattes  altså  både  det  som  artikuleres,  men  også  det  som  ikke  

artikuleres,  såkaldte  presuppositions.  Presuppositions  er  de  elementer,  som  ikke  udtrykkes   eksplicit,  men  er  en  forudsætning  som  modtageren  må  forstå  for  at  skabe  mening.  I  politisk   diskurs  anvendes  presuppossitions  ofte  som  et  greb  til  at  få  modtageren  til  at  acceptere  en   række  uudtalte  præmisser  uden  direkte  at  udtrykke  disse11.  I  det  følgende  vil  jeg  kort  

introducere  de  centrale  diskursanalytiske  begreber,  jeg  vil  anvende  i  analysen  af  

lederartiklerne.  Nod  eller  nodalpunkt  betegnes  som  et  element  i  en  diskurs  der  spiller  en   særlig  rolle  og  skaber  orden  i  diskursen.  Et  nodalpunkt  kan  således  være  et  begreb  til   hvilket  alle  andre  elementer  i  den  givne  sammenhæng  må  forholde  sig.  Til  at  beskrive   sammenhængen  mellem  de  begreber  der  underordner  sig  nodalpunktet  bruges  termen  

                                                                                                               

9  Flindt  Quist,  Nanna:  On  Pupose:  Rhetorical  Analysis  of  Non-­fiction.  Gyldendal  2009.  p.  15-­‐16.   10  Ibid.  

11  Singh,  Ishtla  og  Peccei,  Jean  Stilwell  (red):  Language,  Society  and  Power.  An  Introduction.  Routledge.  2004,  p.  

(10)

ekvivalenskedjor  eller  ekvivalenskæder.  Ekvivalenskæder  er  således  elementer  som  

præciserer  og  uddyber  nodalpunktet  og  selv  får  mening  i  relation  til  dette.12    

 

Som  en  del  af  de  nævnte  ekvivalenskæder  kan  findes  flytande  signifikanter  som  er  

elementer  eller  begreber,  der  synes  særligt  udsatte  for  betydningsskift  alt  efter  den  diskurs   de  indgår  i.13  I  forlængelse  af  det  sidstnævnte  begreb,  de  flydende  signifikanter,  kan  man  se  

dem,  som  netop  den  kampplads  hvor  konkurrerende  diskurser  strides  om  at  skabe  mening.   Det  forudsættes  at  der  indenfor  et  individs  eller  en  organisation  rummes  flere  diskurser   eller  subjektspositioner,  som  indbyrdes  forhindrer  hinanden  i  at  komme  fuldt  til  udtryk  og   derfor  strides  om  at  artikuleres  på  hinandens  bekostning14.  Dette  betegner  Laclau  og  

Mouffe  som  antagonismer15,  hvilket  dækker  over  en  konflikt  der  bunder  i  retten  til  at  tildele  

et  begreb  mening,  som  eventuelt  siden  kan  gøres  til  genstand  for  politisk  handling.  Her  må   man  dog  også  tage  et  forbehold  i  det,  at  man  ved  at  lede  efter  modstillinger  i  analysen  må   formodes  at  have  en  tendens  til  at  finde  netop  disse.  Dette  er  vigtigt  at  holde  sig  for  øje  for   at  undgå  at  analysen  bliver  ensidig.    

 

I  forlængelse  af  antagonismerne  ligger  begrebet  hegemoni,  som  er  en  diskurs,  der  i  en  given   sammenhæng  er  så  fikseret,  at  den  opfattes  som  naturlig.  Der  kan  dog  aldrig  blive  tale  om   andet  end  netop  opfattelsen  af  en  naturlig  sandhed,  i  Laclaus  øjne  er  hegemoni  ikke  en  fast   grund  men  snarere  en  horisont  som  aldrig  kan  være  andet  end  kontingent.16  Antonio  

Gramscis  forklarer  i  sin  marxistiske  teori,  hvorfor  der  i  borgerlige  samfund  ikke  altid  er   konflikter  mellem  arbejderklasse  og  de  herskende  klasser.  Hegemoni  er  her  de  processer   som  forklarer  hvorledes  bevidsthed  dannes,  som  betyder  at  vold  og  tvang,  som  er  de   herskende  klassers  magtmidler,  ikke  nødvendigvis  bringes  til  anvendelse.  Dette  

afstedkommes  gennem  såkaldt  organisering  av  samtycke17,  hvor  man  tillægger  de  givne  

                                                                                                               

12  Winther  Jørgensen,  Marianne  og  Phillips,  Louise:  Diskursanalys  som  teori  och  metod.  Studentlitteratur  2000,  

p.  58.  

13  Bergström,  Göran  et  Boréus,  Kristina:  Textens  mening  och  makt.  Studentlitteratur,  Lund  2013,  pp  364-­‐367.   14  Winther  Jørgensen,  Marianne  og  Phillips,  Louise:  Diskursanalys  som  teori  och  metod.  Studentlitteratur  2000,  

p.  54.  

15  Bergström,  Göran  et  Boréus,  Kristina:  Textens  mening  och  makt.  Studentlitteratur,  Lund  2013,  p.  369.   16  Laclau,  Ernesto:  On  populist  reason.  Verso  2005,  p.  70-­‐71.  

17  Winther  Jørgensen,  Marianne  og  Phillips,  Louise:  Diskursanalys  som  teori  och  metod.  Studentlitteratur  2000,  

(11)

magtforhold  en  naturlig  orden  og  legitimerer  dem  i  for  eksempel  skolesystemet,  hvorfor   der  ikke  længere  sættes  spørgsmålstegn  ved  dem.          

 

Laclau  og  Mouffe  tager  afsæt  i  Gramsci  og  tilføjer  på  den  måde  et  magtperspektiv  til   diskursanalysen.  Her  er  der  tale  om  hegemoniske  formationer,  når  spændvidden  af  mulige   betydninger  reduceres  i  diskursen  og  en  sådan  stabilisering  også  ophæver  modsætninger18.  

Herved  udtrykkes  modsætningsforhold  mellem  forskellige  subjektspositioner  ikke,  man   kan  sige  at  antagonismerne  er  intakte,  men  at  konflikten  mellem  positionerne  ikke  kommer   til  udtryk.  Eksempelvis  var  det  i  følge  Winther  Jørgensen  og  Phillips  muligt,  at  rumme  både   subjektspositionen  arbejder  og  tysker  frem  til  første  verdenskrig.19  Forskellige  politiske  

positioner  kan  altså  have  et  ønske  om  at  fiksere  diskursen  og  skabe  hegemoni  for  derved,  at   skabe  grundlag  for  politisk  handling.  Her  kræves  det  at  der  er  antagonistiske  kræfter  

tilstede  og  at  de  politiske  grænser,  der  adskiller  dem  er  ustabile20.    Hegemoni  er  altså  her  en  

opløsning  af  antagonismer,  som  opnås  gennem  hegemonisk  interventioner  enten  gennem  

kraft  eller  magt.  I  Laclau  og  Mouffes  optik  askiller  de  to  sig  ved  at  kraft  principielt  

udelukker  andre  muligheder  i  oprettelsen  af  en  bestemt  orden,  hvorimod  magt   undertrykker  andre  faktisk  eksisterende  muligheder.  Når  det  således  var  muligt  at   rekruttere  tyske  arbejdere  til  krig  mod  franske  arbejdere,  var  det  fordi  en  hegemonisk   intervention  havde  artikuleret  en  nationalistisk  diskurs  på  bekostning  af  andre  

alternativer.21  Diskursanalysens  sigte  er  at  dekonstruere  diskurs  og  dermed  også  

hegemoniske  konstruktioner  med  henblik  på  at  afdække  deres  kontingens  og  alternative   handlemuligheder.  Laclau  og  Mouffe  ønsker  en  radikal  demokratisk  pluralisme22,  som  

dækker  over  at  sociale  aktører  og  bevægelser  tilstræber  pluralisme  og  i  dialektisk  samtale   med  hinanden  udvikler  deres  egen  identitet  og  i  forlængelse  af  dette  også  demokratiske   værdier  og  mål  som  lighed  og  frihed.  Målet  med  denne  proces  er:  ”to  struggle  against  

                                                                                                               

18  Bergström,  Göran  et  Boréus,  Kristina:  Textens  mening  och  makt.  Studentlitteratur,  Lund  2013,  p  142.   19  Winther  Jørgensen,  Marianne  og  Phillips,  Louise:  Diskursanalys  som  teori  och  metod.  Studentlitteratur  2000,  

p.  55.  

20  Horvath,  David:  Diskurs.  Liber,  2007.  p.  126.  

21  Winther  Jørgensen,  Marianne  og  Phillips,  Louise:  Diskursanalys  som  teori  och  metod.  Studentlitteratur  2000,  

p.  54-­‐55.  

(12)

autocratic  power  in  all  it´s  forms  in  order  to  infiltrate  the  various  spaces  still  occupied  by   non-­‐democratic  centers  of  power.”23    

 

Metode  

Jeg  har  valgt  at  inddele  analysen  i  en  tekstekstern  og  en  tekstintern  del24.  I  den  teksteksterne  

analyse  vil  jeg  indledningsvis  redegøre  for  de  to  faglige  organisationer,  Danmarks   Lærerforening  og  Skolelederforeningen,  som  er  de  primære  aktører,  samt  fagbladene  

Plenum  og  Folkeskolen  og  hernæst  de  genremæssige  forhold  vedrørende  lederartikler  som  

sådan.  Den  tekstinterne  analyse  tager  sit  udgangspunkt  i  en  retorisk  og  diskursanalytisk   tekstanalyse  af  lederartiklerne  i  perioden  før  under  og  efter  lockouten  af  lærerne.      

Metode:  Tekstekstern  analyse  

Indledningsvis  redegøres  for  lærernes  og  skoleledernes  faglige  organisationer  og  i   forlængelse  af  dette  lederartiklernes  genremæssige  karaktertræk.  Her  tager  jeg  

udgangspunkt  i  Vår  tids  ledare  af  Lars  Nord.  I  denne  del  af  analysen  vil  jeg  også  inddrage   min  egen  og  til  dels  subjektive  oplevelse  af  konflikten  med  henblik  på  at  danne  et  overblik   over  konfliktens  forløb  og  klargøre  min  egen  subjektsposition.  Denne  første  del  af  analysen   benævnes  som  tekstekstern,  idet  den  drejer  sig  om  den  kontekst  som  ligger  udenfor  de   konkrete  lederartikler,  men  danner  rammen  for  forståelsen  af  disse.    

 

Metode:  Tekstintern  analyse  

Den  tekstinterne  analyse  af  lederartiklerne  inddeles  i  en  række  læsninger  med  forskelligt   fokus  og  brug  af  forskellige  analyseværktøjer.  Denne  struktur  og  metode  er  inspireret  af   Sølvi  Mausethagens  undersøgelse  af  læreres  konstruktion  af  nye  diskurser  vedrørende   legitimering  af  egen  professionalisme,  som  resultat  af  skolepolitiske  ændringer.  Hvor   Mausethagens  analytiske  felt  er  interviews  og  observationer  fra  et  feltarbejde  er  mit  dog   tekstanalytisk.  Indledningsvis  foretager  jeg  med  udgangspunkt  i  the  rhetorical  pentagon  (se   figur  1  på  s.  6)  en  analyse  med  henblik  på  at  klarlægge  lederartiklernes  retoriske  situation.                                                                                                                  

23  Mouffe,  Chantal:  The  Return  of  the  Political.  Verso  1993.  citeret  i  Smith,  Anna  Marie:  Laclau  and  Mouffe  –  The  

Radical  Democratic  Imaginary.  Routledge  1998.  p  34      

24  Inspirationen  til  opdelingen  stammer  fra:  Andersen,  Heine  og  Kaspersen,  Lars  Bo  (red):  Klassisk  og  moderne  

(13)

Et  særligt  fokus  vil  her  være  på  brugen  af  metaforer,  hvor  jeg  vil  inddrage  Johnson  og   Lakoffs  idéer  og  systematik.  Her  ses  metaforen  som  et  udtryk  for  menneskelige  

tankeprocesser  og  en  afspejling  af  den  kulturelle  kontekst,  som  dermed  er  anvendelig  til  at   afdække  hvilket  strukturelt  landskab  et  argument  henter  sin  form  fra  25.  Begrebet  metafor  

skal  altså  ikke  i  denne  opgave  forståes  i  sin  stilistiske  betydning,  men  snarere  som  det   Johnson  og  Lakoff  kalder  et  metaphorical  concept.26        

 

Inspirationen  til  arbejdet  med  metaforer  stammer  fra  Charlotte  Fridolfssons  artikel,  der   omhandler  den  diskurs  der  knytter  sig  til  grupper  af  demonstranter  I  forbindelse  med  EU-­‐ topmødet  I  Göteborg  i  2001.  Hvor  Fridolfssons  fokus  er  på  sprogbrugen,  som  bruges  om   demonstranterne  af  for  eksempel  dagspressen,  er  mit  fokus  i  højere  grad  på  at  kortlægge   den  måde  metaforerne  i  lederartiklerne  vidner  om  førnævnte  strukturelle  landskaber,  som   ellers  ikke  udtrykkes  direkte  i  teksten.  Herpå  følger  en  afdækning  af  artiklernes  diskursive   praksis,  hvor  fokus  først  vil  være  på  nodalpunkter  og  de  tilknyttede  ekvivalenskæder  og   siden  på  subjektspositioner  og  antagonismer.  For  overskuelighedens  skyld  og  med  henblik   på  senere  at  kunne  identificere  skift  i  diskursen,  har  jeg  som  nævnt  inddelt  lederartiklerne  i   et  før,  under  og  efter  lockouten.    

 

Nedenstående  figur  er  en  oversigt  over  de  forskellige  læsninger  samt  tilknyttede   analyseværktøjer  og  fokuspunkter.    

 

Læsning   Analyseværktøjer   Fokus   Teoretisk  inspiration  

1.  læsning   Den  retoriske  pentagon:   ! Afsender   ! Modtager   ! Emne  

! Omstændigheder   ! Intention  

At  afklare  teksternes   retoriske  situation.      

   

Flindt  Quist,  Nanna:    

2.  læsning     ! Stilistiske  virke-­‐ midler  med   særligt  fokus  på     brug  af  metaforer  

At  afklare  teksternes   sproglige  udtryksform.    

Flindt  Quist,  Nanna  samt   Lakoff,  George  og  Johnson,   Mark  

3.  læsning     ! Nodalpunkt   ! Ekvivalenskæder   ! Flydende  

At  afklare  teksternes   diskursive  praksis.    

Laclau,  Ernesto  og  Mouffe,   Chantal.      

Winther  Jørgensen,  

                                                                                                               

25  Johnson,  Mark  og  Lakoff,  George:  Metaphors  we  live  by.  The  University  of  Chicago  press.  1980,  pp.  4-­‐13.   26  Ibid.  p.  6.  

(14)

signifikanter   Marianne  og  Phillips.   Bergström,  Göran  et  Boréus,   Kristina  

  4.  læsning   ! Subjektspositioner  

! Antagonismer  

At  afklare  teksternes   diskursive  praksis  

Laclau,  Ernesto  og  Mouffe,   Chantal.      

Winther  Jørgensen,   Marianne  og  Phillips.   Bergström,  Göran  et  Boréus,   Kristina  

 

 

Resultaterne  af  de  forskellige  læsninger  har  jeg  valgt  at  præsentere  i  sammenhængende   afsnit.  Dette  er  gjort  for  at  skabe  netop  sammenhæng  i  læseoplevelsen,  men  også  for  at   kunne  løfte  det  frem,  som  måtte  være  interessant  i  de  enkelte  tekster.    

 

I  opgavens  sidste  del  anvendes  hegemonibegrebet  til  at  diskutere  resultaterne  af  den   tekstinterne  analyse  for  at  klarlægge  sammenhængene  mellem  de  forskellige  positioner   indenfor  det  diskursive  felt.    

 

Empiri  

I  det  følgende  afsnit  vil  jeg  redegøre  for  de  centrale  aktører  i  denne  opgave.  Formålet  med   dette  er  at  danne  et  overblik  over  Danmarks  Lærerforening  og  Skolelederforeningens   interesser  og  arbejdsområder  samt  introducere  til  deres  respektive  fagblade,  som  udgør  det   empiriske  materiale.    

 

Det  empiriske  materiale  består  af  lederartiklerne  i  Danmarkslærerforenings  fagblad    

Folkeskolen  og  skoleledernes  ditto  Plenum  i  perioden  28.  februar  til  den  2.  april  2013.  Fire  

lederartikler  fra  Plenum  falder  indenfor  den  tidsmæssige  afgræsning.27  De  er  alle  signeret  

Anders  Balle.  Inklusive  rubrik  rummer  lederartiklerne  mellem  230  og  250  ord.  Hele  seks   udgaver  er  medtaget  fra  Folkeskolen28.  Lederartiklerne  er  signeret  af  den  ansvarshavende  

chefredaktør  Hanne  Birgitte  Jørgensen.  Leder-­‐artiklerne  rummer  her  mellem  400  og  430   ord  og  er  altså  noget  længere  end  hos  skolelederne.    

 

                                                                                                               

27  Plenum.  Skoleledernes  kommunikationsmagasin.  Nr  1-­‐4,  2013.   28  Folkeskolen.  Fagblad  for  undervisere.  Nr  4-­‐9,  2013.  

(15)

Afgrænsning  

 

Jeg  har  valgt  at  indsnævre  opgavens  fokus  til  at  dreje  sig  om  lederartikler  i  henholdsvis   skoleledernes  og  lærerforeningens  fagblade.  Valget  er  faldet  på  netop  lederartiklerne,  fordi     det  er  her  den  redaktionelle  linje  udtrykkes.  En  given  tendens  i  lederartiklerne  kan  således   ses  som  et  udtryk  for  en  mere  repræsentativ  holdning.  Udgangspunktet  for  opgavens   empiri  er  således  skoleledernes  fagblad  Plenum  og  Danmarks  lærerforenings  fagblad  

Folkeskolen.  Jeg  mener,  at  det  er  her  lærere  og  lederes  stemme  i  diskursen  om  skolereform  

og  overenskomsten  på  skoleområdet,  har  mulighed  for  at  træde  tydeligst  frem.  Danmarks   Lærerforening  er  prioriteret  frem  for  eksempel  den  mindre  Frie  Skolers  Lærerforening,   fordi  hovedparten  af  de  danske  lærere  og  børnehaveklasseledere  er  organiseret  her.  Det   kunne  også  have  været  interessant  at  inddrage  konkurrerende  diskurser  i  for  eksempel   dagspressen,  men  af  hensyn  til  opgavens  omfang  vil  det  kun  ske,  hvor  det  har  direkte   relevans  i  forhold  til  teksterne  i  fagbladene  og  analysen  af  disse.  

   

Det  er  yderligere  nødvendigt  at  foretage  en  tidsmæssig  afgrænsning,  det  sker  ud  fra  en   overvejelse  om  at  skolen,  som  institution  og  lærernes  arbejdsvilkår  er  et  løbende  emne  for   samfundsmæssig  debat  og  at  diskursen  om  denne  altid  er  til  forhandling.  Opgavens  fokus   knytter  sig  til  en  afgrænset  tidsperiode  fra  den  28.  februar  2013,  hvor  Kommunernes   Landsforening  varsler  lockout  af  50.000  lærere  og  børnehaveklasseledere  til  den  26.  april   samme  år,  hvor  et  regeringsindgreb,  med  stort  flertal,  vedtages  i  Folketinget  -­‐  og  dermed   sætter  en  stopper  for  konflikten.  Jeg  har  valgt  at  medtage  de  lederartikler  som  falder   umiddelbart  før  og  efter  de  to  skæringsdatoer  i  de  tilfælde,  hvor  redaktionens  deadline   ellers  ikke  tillader  at  reagere  på  henholdsvis  varslingen  og  afslutningen  på  konflikten.  Jeg  er   bevidst  om,  at  analysen  på  den  måde  får  to  forskellige  vinkler,  nemlig  skolereform  og  

arbejdsmarkedskonflikt.  De  to  vinklers  er  tæt  forbundne  i  det,  finansieringen  af   skolereformen  var  blevet  vanskelig  uden  en  afskaffelse  af  den  arbejdstidsaftale,  der   umiddelbart  var  stridens  æble  i  arbejdsmarkedskonflikten.        

 

(16)

Tekstekstern  analyse  

 

Øjebliksbilleder  fra  lærerkonflikten  

I  det  følgende  vil  jeg  forsøge  at  beskrive,  hvordan  jeg  tænker  tilbage  på  lærerkonflikten.  Der   kan  lægges  mange  vinkler  på  den  komplicerede  konflikt  og  jeg  har  bevidst  valgt  ikke  at   indtage  en  tilstræbt  objektiv  position.  På  den  måde  håber  jeg  at  skabe  et  indblik  i  min  egen   personlige  oplevelse  af  månederne  op  til  konfliktens  afslutning  og  samtidig  bidrage  med  et   kronologisk  overblik.    

 

4.  december  2012  kl.  12.00  

Det  er  koldt  og  klart  og  solen  skinner  skarpt  og  så  alligevel  lidt  mat.  Jeg  går  gennem  parken   ved  Bispebjerg  og  hører  radio.  I  nyhederne  fortæller  de  om  et  reformudspil  fra  regeringen.   Børne-­‐  og  undervisningsministeren  er  begejstret,  hun  fortæller  om  flere  lektioner,  længere   dage  og  kalder  det  hele  ”Gør  en  god  skole  bedre”.    

 

4.  december  2012  kl.14  

Finn  Ziegler  fra  Kommunernes  Landsforening  (KL)  er  i  radioen  han  fortæller,  at  lærerne   skal  have  en  37-­‐timers  arbejdsuge,  som  alle  andre  og  at  arbejdstidsaftalen  skal  fjernes.  Jeg   kan  mærke  at  min  pande  rynker  sig;  hvad  er  nu  det  her?  En  skolereform  og  en  meget  

uforsonlig  tone  fra  arbejdsgivernes  chefforhandler.  Hver  for  sig  er  der  ikke  noget  mærkeligt   i  det,  men  begge  dele  på  samme  dag?  Fagbevægelsen  taler  allerede  om  et  opgør  med  den   danske  arbejdsmarkedsmodel.    

 

28.  februar  2013  

Til  frokost  på  lærerværelset  taler  vi  om  at  KL  har  varslet  lockout  af  lærerne.  Vi  taler  om  at   en  konflikt  stadig  kan  undgås  og  at  det  sikkert  bare  er  spil  for  galleriet.  En  del  lærere  viser   ikke  den  store  interesse  og  har  ikke  rigtig  fulgt  med  i  debatten  om  

overenskomstsforhandlingerne.  

 

(17)

Lærerforeningens  formand  Anders  Bondo  og  Michael  Ziegler  meddeler  at  forhandlingerne  i   forligsinstitutionen  er  brudt  sammen.  De  står  på  trappen  foran  journalisterne  og  skændes   højlydt.  Jeg  tror  det  er  her,  jeg  beslutter  ikke  at  læse  om  konflikten  efter  klokken  19,  ellers   kan  jeg  ikke  sove.  

 

2.  april  2013  

Det  er  første  dag,  hvor  jeg  og  mine  kolleger  ikke  må  møde  på  arbejde.  Lockouten  er  en   realitet.  Vi  samles  foran  skolen  klokken  7.45  for  at  byde  børnene  velkomne  og  tale  med   forældrene.  En  halv  time  senere  ved  vi  ikke  rigtig  hvad  vi  skal  stille  op.  Vi  står  bare  der  i  alt   for  store  røde  t-­‐shirts  med  hvidt  tryk,  hvor  der  står  ”Samarbejde  fremmer  forståelsen”.    

 

11.  april  2013  

40.000  mennesker  fra  hele  Danmark  demonstrerer  på  Christiansborgs  Slotsplads.  

Demonstranterne  trodser  blæst,  sne  og  minusgrader.  Det  er  meget  rørende.  Væk  er  følelsen   af  at  være  hængt  ud  som  doven  i  medierne  og  også  irritationen  over  dem  der  giver  os   fingeren  eller  ryster  demonstrativt  på  hovedet,  når  vi  hver  morgen  synger  morgensang   foran  skolen.    

 

12.  april  2013  kl.  23  

Sent  på  aftenen  ankommer  Anders  Bondo  til  Korsgadehallen  på  Nørrebro  i  København.   Lærernes  formand  er  flankeret  af  fadølsdrikkende  lærere,  da  han  vinkende  bevæger  sig  op   ad  den  røde  løber.  Inde  i  hallen  modtages  Bondo  med  jubel  af  to  tusind  lockoutede  lærere.  I   en  improviseret  tale  siger  han:  ”De  siger,  at  nu  skal  lederne  lede  og  fordele  arbejdet.  Gu  skal   de  da  ej.  Det  bestemmer  vi  da.”  Jeg  når  lige  at  smile  inden  tanken  om  at  formanden  måske   burde  have  været  mere  varsom  i  sit  ordvalg  rammer  mig.        

 

26.  april  2013  

Regeringens  lovforslag  der  afskaffer  lærernes  arbejdstidsaftale  vedtages  i  folketinget  med   stort  flertal.  Konflikten  er  slut.    

   

(18)

Lærerne:  Danmarks  Lærerforening  og  fagbladet  Folkeskolen  –  fagblad  for  undervisere  

Danmarks  Lærerforening  (DLF)  er  en  faglig  organisation  der  varetager  medlemmernes  løn-­‐   og  arbejdsvilkår,  men  også  har  til  formål  at  styrke  udviklingen  af  folkeskolen  såvel  som   sammenholdet  blandt  lærerne  og  deres  skolepolitiske  samt  pædagogiske  interesser.  

Foreningen  havde  i  2013  90.000  medlemmer,  som  primært  er  lærere  men  også  studerende,   børnehaveklasseledere,  pensionister  og  ikke  mindst  de  4.200  skoleledere  der  er  en  del  af   Skolelederforeningen.  Danmarks  lærerforening  er  medlem  af  Lærernes  

Centralorganisation(LC)  og  forhandler  her  lønaftaler,  arbejdstid  og  pension.   Lærerforeningens  formand,  Anders  Bondo,  er  ligeledes  formand  for  LC  og  dermed   topforhandler  i  forbindelse  med  overenskomster.29    

 

Danmarks  Lærerforenings  medlemsblad  hedder  Folkeskolen  og  udkommer  22  gange  årligt  i   sin  trykte  form  med  et  oplagstal  på  cirka  81.000.  Fagbladet  anser  institutionen  folkeskolen   for  ”den  vigtigste  samfundsinstitution  i  Danmark”30  og  anser  det  som  sin  opgave  at  bibringe  

læserne  nyheder,  baggrund  og  perspektiv  på  en  måde  så  læseren  selv  kan  tage  stilling.   Desuden  søger  Folkeskolen  også  at  skabe  fora  for  pædagogisk  vidensdeling.  

Hovedmålgruppen  er  lærere,  børnehaveklasseledere,  ledere  og  lærerstuderende  og  bladet   redigeres  efter  journalistiske  relevanskriterier  og  chefredaktøren  har  det  fulde  ansvar  for   artikler  og  ledere.  Det  understreges  i  Folkeskolens  formål  at  lederartiklerne  er  udtryk  for   bladets  holdninger  –  der  ikke  nødvendigvis  deles  af  DLF.  I  det  hele  taget  indskærpes  bladets   politiske  og  redaktionelle  uafhængighed.  I  samme  formål  citeres  følgende  fra  Danmarks   Lærerforenings  kongresberetning  1993:  ”Der  må  aldrig  være  en  sag,  der  ikke  kan  omtales,   hvis  den  vedkommer  Danmarks  Lærerforenings  medlemmer.  Manglende  omtale  af  

kritisable  forhold  –  både  i  folkeskolen,  på  seminarierne,  blandt  politikere  og  i  DLF  –  

ødelægger  bladets  troværdighed.  Folkeskolen  skal  være  alsidigt,  debatskabende  og  kritisk.”  

31  

 

                                                                                                               

29  Kort  om  DLF:  http://www.dlf.org/om-­‐dlf/organisationen/kort-­‐om-­‐danmarks-­‐laererforening/   30  Kort  om  Folkeskolen:  http://www.media-­‐partners.dk/medieinformation/folkeskolen/medieprofil/   31  Fagbladet  Folkeskolens  formål:  http://www.folkeskolen.dk/om-­‐folkeskolen/folkeskolens-­‐formaal/  

(19)

Lederartiklerne  i  Folkeskolen  findes  på  side  tre  og  er  som  nævnt  signeret  af  chefredaktør   Hanne  Birgitte  Jørgensen.  Det  første  der  fanger  øjet  er  et  stort  udråbstegn,  som  er  at  finde   til  venstre  for  rubrikken.  Under  rubrikken  og  brødtekstens  afsnit  er  et  fotografi  af  en   smilende  redaktør,  hvis  titel  synes  at  være  fanget  i  en  lyserød  boble.  Til  venstre  er  en   kolonne  med  citater  fra  artiklerne  inde  i  bladet.    

 

Skolelederne  –  Skolelederforeningen  og  fagbladet  Plenum  –  skolelederforeningens   kommunikationsmagasin  

Skolelederforeningen  er  en  faglig  organisation  med  4500  medlemmer,  der  har  til  formål  at:   ”varetage  medlemmernes  faglige,  økonomiske  og  tjenstlige  interesser”32.  Medlemmerne  

tæller  ledere  i  de  private  og  selvejende  skoler  samt  offentlige  skoler  i  staten  og  

kommunerne  i  Danmark  og  i  de  danske  skoler  i  Sydslesvig.  Medlemmerne  falder  ind  under  

Lærernes  Centralorganisation  og  skolelederforeningens  aftaleret.  Medlemskab  af  

Skolelederforeningen  forudsætter  et  medlemskab  af  Danmarks  Lærerforenings  fraktion  333.  

Skolelederforeningen  er  således  en  del  af  Danmarks  Lærerforening,  men  har  i  praksis  eget   kontor,  sekretariat  og  udgiver  selvstændigt  fagbladet  Plenum.    

 

Skolelederforeningens  fagblad  Plenum  udkommer  syv  gange  årligt  på  tryk  og  har  et  oplag   på  5300  eksemplarer.  Plenum  henvender  sig  til  skoleleder,  viceskoleledere,  afdelingsledere   og  andre  ledere  i  ledelsesteams.  Bladet  sendes  også  til  forvaltningschefer  i  kommunerne.   Formålet  med  udgivelsen  er  at  orientere  om  udviklingen  indenfor  ledelsesprofessionen.   Bladet  skrives  af  journalister,  men  rummer  også  indsendte  indlæg  og  debat.  

Indholdsmæssigt  beskæftiger  bladet  sig  med  skoleledelse,  skoleforhold,  pædagogik,   foreningens  arbejde  samt  udviklingen  inden  for  folkeskolen,  lovgivning  og  

overenskomstforhold34.    

 

                                                                                                               

32  Skolelederforeningens  vedtægter  af  april  2013  paragaf  1:  http://skolelederforeningen.org/om-­‐

foreningen/vedtaegter  

33  Ibid.  paragraf  3,  stykke  1-­‐4.   34  Plenum  Medieinformation  2011:  

http://skolelederforeningen.org/images/Media/Diverse/Skolelederforeningen/Nyheder-­‐ mm/Plenum/Medieinfo_plenum_2011.pdf  

(20)

Lederartiklerne  i  Plenum  findes  konsekvent  på  side  3,  som  er  den  første  side  uden   annoncer.  Lederen  er  signeret  af  formand  for  Skolelederforeningen,  Anders  Balle.  Til   venstre  for  lederartiklen  i  samme  højde  som  teksten,  er  et  fotografi  af  en  afslappet  og   smilende  formand  og  lederskribent.  Under  brødteksten  er  formandens  titel  og  personlige   underskrift  trykt.    

 

Lederartiklen  som  genre  

I  dette  afsnit  vil  jeg  redegøre  for  forståelsen  af  genre  i  denne  opgave  og  også  konkretisere   og  indkredse  lederartiklens  særlige  genretræk.  Begrebet  genre  defineres  som:  ”ett  invant   framställningssätt  för  ett  vist  syfte  i  en  viss  verksamhet.”35  Genre  kan  siges  at  være  en  

bestemt  måde  at  kommunikere  på  i  en  given  kontekst.  Genren  skaber  således  en  

forventning  hos  læseren  om  sprog,  stil  og  indhold  og  kan  siges  at  være  en  kontrakt  eller  en   kode  mellem  afsender  og  modtager,  som  begge  skal  være  bekendt  med  for  at  teksten  skal   kunne  afkodes  mening.  Indirekte  er  genren  også  en  afspejling  af  den  kontekst  og  dermed  de   kulturmønstre,  organisationsformer  og  politiske  sammenhænge  den  er  blevet  til  i.36  

 

Lederartiklen  er  oftest  en  længere  sammenhængende  tekst  som  ikke  er  signeret.  Den  findes   som  regel  findes  på  side  to  i  de  trykte  nyhedsmedier.  Lederen  kan  være  ledsaget  af  en  eller   flere  kommentarer  eller  illustrationer.  Lederartiklerne  skrives  af  chefredaktøren,  men  kan   afhængigt  af  mediets  størrelse  og  økonomi  være  lagt  ud  til  andre  i  redaktionen.  En  

lederartikel  er  der,  hvor  den  overordnede  redaktionelle  og  politiske  linje  kommer  til   udtryk.  Populært  sagt  udtrykkes  udgivelsens  sjæl  i  lederen37.  

 

Hvor  de  øvrige  nyhedshistorier  forsøger  ikke  at  virke  politisk  tendentiøse,  har  lederen  til   opgave  at  være  netop  vurderende.  Der  findes  dog  andre  vurderende  artikler  i  aviserne,  men   her  er  der  oftest  tale  om  enten  debatartikler,  som  ikke  er  produceret  af  journalister  på   avisen,  personligt  signerede  nyhedsanalyser  eller  causerende  tekster  om  

hverdagsfænomener  i  en  mere  underholdende  stil.  Lederartiklen  udtrykker  i  modsætning                                                                                                                  

35  Hellspong,  Lennart:  Metoder  för  brukstextsanalys.  Studentlitteratur  2001,  p.  75.  

36  Freedman,  Aviva  og  Medway,  Peter:  Genre  and  the  new  rhetoric.  Taylot  and  Francis  2005,  p.  184.   37  Nord,  Lars:  Vår  tids  ledare.  Institutionen  för  journalistik,  medier  och  kommunikation.  Stockholms  

(21)

til  de  ovenfor  nævnte  eksempler  på  opinionsjournalistik,  skribentens  holdninger  på   baggrund  af  mediets  politiske  linje.  Lederartiklens  holdninger  formuleres  således  på   baggrund  af  en  tydeligt  formuleret  ideologi  eller  funktion  hos  det  enkelte  medie.  Dette   sikrer  at  holdningsmæssige  justeringer,  eller  endda  skift  kan  forekomme,  men  at  dette  sker   på  en  baggrund  som  ligger  indenfor  aftalte  referencerammer,  herved  sikres  en  idemæssig   kontinuitet.  Desuden  findes  lederartikler  i  informerende,  beskrivende  eller  agiterende   varianter.38  Opsummerende  kan  det  siges,  at  i  et  traditionelt  journalistisk  perspektiv,  har  

lederartiklen,  som  genre,  tre  væsentlige  kendetegn.  Lederartiklerne  er  vurderende,  

egenproducerede  artikler  med  en  politisk  konsekvente  linje.39    

 

Den  retoriske  situation    

I  det  følgende  afsnit  vil  jeg  undersøge  den  overordnede  kommunikationssituation  i  

opgavens  empiriske  materiale  ved  hjælp  af  den  retoriske  pentagon.  Formålet  med  dette  er   dels  at  klarlægge  de  overordnede  rammer  -­‐  den  teksteksterne  kontekst  -­‐  inden  vi  ser  

nærmere  på  diskursen,  men  også  at  kunne  inddrage  og  sammenligne  til  retoriske  aspekter  i   analysen  af  lederartiklerne.    

 

Lederartiklerne  i  det  empiriske  materiale  er  alle  blevet  til  i  forlængelse  af  de  samme    

omstændigheder  og  i  den  samme  periode,  nemlig  konflikten  og  lockouten  i  forbindelse  med   skolereform  og  overenskomstforhandlinger.  Det  er  således  forventeligt  at  emnerne  for  de   enkelte  lederartikler  ligeledes  er  ganske  ens.  Til  gengæld  har  fagbladene  ikke  samme   målgruppe.  Skolelederforeningens  lederskribent  skriver  til  ledere,  der  ikke  personligt  er   ramt  af  lockouten,  men  til  gengæld  under  lockouten  har  til  opgave  at  få  hverdagen  til  at   fungere  på  skoler  med  få  eller  ingen  lærere.  Kollegaen  på  lærernes  fagblad  Folkeskolen   skriver  til  lærere,  som  ikke  har  lov  at  møde  på  arbejde  og  dermed  også  er  ramt  økonomisk.   Det  må  forventes  at  man  henvender  sig  til  lærerne  med  en  sprogbrug  som  er  mere  

følelsesladet  end  hos  skolelederne.      

                                                                                                               

38  Nord,  Lars:  Vår  tids  ledare.  Institutionen  för  journalistik,  medier  och  kommunikation.  Stockholms  

Universitet  2000,  pp.  60-­‐61  og    62-­‐64.  

(22)

Man  bør  dog  i  denne  sammenhæng  holde  sig  for  øje  at  skoleledernes  forening  er  en  fraktion   af  Danmarks  Lærerforening  og  derfor  måske  vil  vælge  en  mere  diplomatisk  udtryksform.   Desuden  må  der  tages  det  forbehold  at  de  to  fagblades  målgrupper  overlapper  hinanden,   samt  at  bevågenheden  fra  dagspressen  og  de  øvrige  medier  i  forbindelse  med  konflikten  er   større  end  ellers.  Man  kan  sige  at  kommunikationen  primært  retter  sig  mod  medlemmerne,   men  sekundært  også  når  et  bredere  publikum  af  forældre,  politikere,  elever  og  andre   interesserede  borgere.    

 

Lederartiklernes  intention  må  derfor  forventes  at  have  flere  sider,  fordi  teksterne  danner   opinion  under  konkrete  omstændigheder,  hvor  samfundets  øjne  er  særligt  rettet  mod   folkeskolen  og  arbejdsvilkårene  for  lærere  og  ledere.  Denne  særlige  

kommunikationssituation,  hvor  der  er  fornuft  i  at  skolelederne  på  den  ene  side  udtrykker   sig  diplomatisk,  og  lærerne  måske  gør  det  modsatte,  betyder  at  det  giver  god  mening  at   dykke  dybere  og  undersøge  diskursen  i  lederartiklerne  for  at  afdække  de  ligheder  og   forskelle,  der  måtte  være  hos  de  to  faggrupper.    

 

Tekstintern  analyse  af  perioden  før  lockouten  af  lærerne  

 

Plenum  nr.  1:  Januar  2013  

Under  overskriften  Reformtid    behandler  lederartiklen  de  implikationer  for  foreningens   medlemmer,  som  den  danske  regerings  udspil  om  en  ny  folkeskolereform  afstedkommer.  

Intentionen  er  at  informere  om  reformudspillet,  men  også  at  formidle  til  medlemmerne  

hvilken  holdning  foreningen  har  til  indholdet  af  reformen,  men  også  ”vilkårene  for  dens   gennemførelse”  nemlig  overenskomstforhandlingerne  om  lærernes  arbejdstidsaftale,  der   vurderes  som  ”den  største  udfordring”  og  beskrives  med  metaforen  ”hovedknasten”.  En   konfrontationsløsning  (lockout  af  lærerne)  kan  ligeledes  ventes  ”at  give  dønninger  lang  tid   fremover”.  Begge  metaforer  er  hentet  fra  naturen  og  beherskelsen  af  denne.  En  knast  skal   som  bekendt  oftest  høvles  væk  før  et  stykke  træ  bliver  anvendeligt,  hvorimod  dønninger  er   en  forstyrrelse  af  et  ellers  roligt  vandspejl.  Kort  sagt  en  mindre  forstyrrelse  af  den  tilstand   af  naturlig  orden,  som  skolens  verden  ellers  fungerer  under.  Der  henvises  videre  direkte  til  

References

Related documents

Litteraturstudiens resultat visar att komplementära metoder såsom, akupunktur, aromaterapi, massage, musik och TENS har smärtlindrande egenskaper samt höjer välbefinnandet hos

The first-layer growing grid receives the input data of human actions and the neural map generates an action pattern vector representing each action sequence by connecting the

Vad det gäller handens hastighet i närmandet mot objektet (den annalkande hastigheten) så finns det tydliga resultat som visar att antalet rörelseenheter minskar med ökande

Denna studie syftade till att undersöka TS inom estetiska idrotter, motivationsaspekter samt om graden av tidig specialisering var direkt relaterad till specifika orsaker till

Det skulle även kunna betyda att Sida inte har några konkreta vägar till att nå målet men ändå vill att läsaren vid en första anblick av årsredovisningarna ska förstå att

For non-dissipative boundary conditions, the time and space derivatives of the error grow linearly as well as the actual error. The theoretical predictions of the growth for the

We hypothesized that allergic women would have a more pronounced Th2-deviation than non-allergic women towards paternal antigens during pregnancy and that an unsuccessful

Being an original approach that is able to both significantly increase the feature dimensions and provides the property of deterministic dynamical systems of very short time series