Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 sim@sim.dk Bertel Haarder bertel.haarder@ft.dk Sagsnr. 2019 - 2248 Doknr. 258458 Dato 08-06-2020 Kære Bertel
Tak for din mail om status for arbejdet med indgåelse af en aftale med Sverige om ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse af politiske hverv i kommuner og regioner. Jeg må desværre oplyse, at der endnu ikke er indgået en aftale med Sverige.
Jeg har fået oplyst, at det videre arbejde med en aftale fortsat beror på, at der i Sverige bliver etableret det fornødne retsgrundlag for at indgå en sådan aftale.
Der er taget skridt hertil i form af et såkaldt Departementspromemoria om emnet1, men behandlingen af sagen er fortsat ikke afsluttet.
Belært af min for optimistiske forhåbning om en aftale inden udgangen af 2019 i mit brev til dig i august 2019 vil jeg undlade at give forhåbninger om en konkret
tidshorisont i dette brev.
Men jeg vil sørge for, at mit ministerium løbende følger op på sagen, så jeg i hvert fald kan gøre mit til, at sagen ikke bliver glemt.
Med venlig hilsen Astrid Krag
1DS 2018:26 som kan findes via dette link: https://www.regeringen.se/rattsliga-dokument/departementsserien-och-promemorior/2018/06/ds-201826/