Giijlilaiids statsietsiige Stilliilg. 81
ilord for deil raste bygden. p& Groraland]; ja, s i n de sat llelt ilord under Leidarstjernem [a: ~ ' o l s r s t j e r n ~ ~ ~ ] ,
sa
iiongeli allikevel ta tegngilde efter den1 - sol11 Sturla kvad:Sort1 I liker det 5 ölie
Eders vzelde over lialde lieimeil (Gode menii ined fi.j.d det herer), AIilding., 013 under Leidarstjerilen.
Grönlands statsretslige Stillinge
Der Iiar ingen anileil lionge Enci d11 endda Iiat et rilie.Opposisjo,, es auditorio ved o s l o universitet deli 22 nov. 1g2fi. Din lov, itoilge, du l?r brede Lenger erid solen skinner.»
JON D L,LSOS, Brönlsnds Jeg llar nleldt mig som OPPoneIIs
statsretslige Stilling i es auditorio r e d denne dolitordisputas Först aret efter (1262) gii. isle1ldingeile sig irin uder den Nidaelalderen. Oslo 1928. for
a
uttale - nied et mildt u t t r ~ l i - norske kongen,-
min forbauselse over at et arbeide av Påliteligl1etell a r den Iielt saiiitidige, officiose ~ å k ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~
den art som det foreliggende h a r kunnet erlikmes y z r d i g til i en slik salt kali ikke med nogen riiileligliet anfelites. ting
og
tod a k u n n e sluttes ined siklierllet: for det förste a t ~ ~ 6 ~ -land i de 280 h e i l e fra lanidn&rnstiden til 1261 ikke liar
11ört under Norge, Og for det a n d r e at det laeljer iklie h a r hört lirider Island, idet tilknytliiiigeii til Norge f o r e g i r lielt Liarheilgig a v Island.
I hvor stor utstreltnirig grörilendingeiie hr organisert et alderen.
Alaterinlet er ganske overordeiltlig tyndt. Lovn1ateriale selvstelldig samfund, vel \-i lilet o m , Den geislljge organirasjoil fra ~ ~ ö ~ el<sisterer overhode ildie. \'art erleste laste l ~ ~ ~ d var i orden fra begyndelsen av det 12 arh., da bispesetet i
Gardar blev oprettet; biskoppen fili groiileiidingene fra N ~ ~ ~ ~ , iltlie fra Island. Ting omtales flere ganger Grönlan<l i is-
laildske sagaer slik at m a n ililte kali tvile p& at de ilar eksistert; inen om organisasjoiieri av deni -\.et vi iligentinc.
Den fortriillige skildringen a v Grenlarid i
fort ri i il^^
-livis ~aliteligl1et llelt igjennein bekreftes a v det ar]ieologiske iliaterialet
-
gir ingen poiitislie eller statsreblige oplysninger av betJ'dniilg,05,
heller ikke det arl<eologislie materialet - sor,l forresten p5 Gronland i flere Iieriseerider ter rikereella
P
:
llogei alillet oiiira<ie i nordisii i~liddelalderllis~oriegir
[ ' ' l ( i l l [ i nevnerterdige oplysninger oln stalsretslice forliold.
Tilbake star d a spörsnialet onl, liTorride av de
samme
erelidet dit.» islaildsl<e lover Og sagaer kan få iioen nErnlere greie på B ~ r 6 n - ileste meddelelsen tilhörer aret 1261 (liall. 311): lands statsretslige stilling)) för 1261, og det er dette som egelitlig) ) Dliost kom ~ d d ~ ~ ~ ~av Sjollar, ~ ~ P;{ blagnusson 03 Knarrar- er emilet for hr. Diiasolis ,arbeide.
~~i~ fra &enland. De hadde y ~ r e t ~ l l e i fire yilltre* De fos- stal1dpunlit er i al kortliet det at Grönlaiid er
eii
talte at grönlendingene h a d d e gat med p å g svare skatt ti' <lei a l det j s ~ a n d s k e »rettsfellessliap~~, a r Is]aiids ))log)l, at <let lioligen, slik a t det sliulde hotes til kongeil for alle manddrap, 'lied andre o d ilike h a r utgj0r.l nogen selvstendig politisk enliet,de drEpte nordmenn eller gronleiidiilgei. og etis alti(! ligget uildei. isiandsl< myndigilet, nalrnlig under del de biev drapt i bygdeil eller i Nordseta [D: fangstpiassene islandske alting. De gr~iilailtfslie tingene var derfor hare dorn-
Edv. 13ulI.
S3 ting, ikke lovting; islandsk ]o.i. gjaldt nten videre på Grölllail&
og Grenlands g inder der? norske konge var ikke reitscyldig, for den vedkat ay det islandske altinget f o r ~ ~ ] ~ n d - G r ö r i l a n d under ett.
f I \ ~ ~ ~ d ~ ~ h a n bygger op denne p o s i l i ~ e ]:?re skal jeg i det
fölgeilde Iorsöke vise.
~ )försie 1iiay soin ,llå stiiles til et videnskapelig arbelde ~ t er a t rorfatteren skaffer sig et materiale SO^ det i det Ilele gar
s- 103-4 blir der git e n vidtloflig skildring a v lag-
ail & bygge op noesomllelst p;. Det vil ror et historisk arheide 111annsstillingen p& Grönland i fristatstideil för 1261 Og alt hvad si a t det
ma
begyllile med e n kritisk behandling og vurdering lagmannen liadde ågj0re. Derom vet man fölgeilde: I s l t ~ l d - a v ltilderne.
r.
DUasoils mangel på liritisli metode er irnid- Helgariinur star der :lertid aT den a r t at allerede H a n s Gram og Gerhard S c l l ~ ~ l i ~ ~ g
1 det 18 Brll. h a sig over 5 levere noe slilii - Liarinri gaf horiiim lögiriailils ~ t e t t ,
for ililCe 6 tale a t det 19-20 år1i.s kildekritik er h a m helt landsilis skipar hann (ill~ilil rett 1.
ulLjeniit. ~~~d der skreret op - likegyldig hvor eller a r »et er alt
-
bokstavelig talt!llYem er for llam, uteil noen prövelse, identisk med den Slrhld-Helgarimur er forfattet engang i det 14-15
og [ulde, åpenbarede sannhet.
Jeg skal gi e n liten eksenlpel~atnliilg, S O l n med lethet k u n d e Iiaiidler om en m a l m SOn1 skal 11a v z r t på Grönland i begyil-
delsen av det 11 å r h . De bygger sannsyi~ligvis på e n tapr saga; iiiangedobles.
hv LIsiianders ))Grtjnlands Chronika)) p& Ters, fra 1808, limen om alderen 0% påliteliglieten a v denne sagaen vet vi ingen- citerer forfatteren s. 189 liogen linjer, Som ,banske o i e i l s ~ n l i g ting og l-ieller ililte om den grad a v frihet llvornied rimene ]ilar er t a t fra e n de islandslie arinalenel; og to o r d som benyttet den. Selve lagmannsstillingen ble\- oprettet på Island kander h a r s a t til for rimets skyld (»der k ~ i l d e t oc lijelldt~), (inuligens også p å Grönland) ca. 1280, og det er en n;rrliggende anveilder hari soni bel-is
-
sit eneste!-
for at Ji>nsbol< biel' lanke at rime-forratteren p å Island h a r brul;t ordet lagmaIlil, iiulidgjort på ting på Groilland (jfr. også s. 147 f. llvor Ilall fordi lian kjennte stillingen fra det samfund, Ilall sely leveti.
) ) v e t ~ af Jónsboken 1 1281 blev sendt til Gronland Qg bekjeiidt- ROnlanel-i o m Njåjal Og h a n s sonner, fra den senere del a v gjort der). Dette er et meget vesentlig ledd i h a n s argumen- det 1 3 årll., bruker forfatteren med stor sindsro til den slags tasjon, idet llans tesis er at Gronland v a r e n del a v det islandske Iironologislie bestemmelser som at »fjerdingsdomstolene farinies lovområdet og at lover derfor bare blev kundgjofi, ikke l e d t a t AAltingel i 971 eller 972)) (s. 43) eller a t XjAl fikdenneni-
fort en forfatningsforandril~g i 1004 (S. 47 o.
fl.
st.).på ting p% Gronland. Sagnet om S n z h j o r n Galte, som skal h a v z r t den förste,
1 ~ e d ~ r o , l , m e l l d e allilalsted l y d e r slik: » l 2 8 0 döde li01lg JIagiliis; samme som fannt Gronland, hrulies (s. 'i4 ff.) som l1istorie - tloss
ar
selidte lian lagmann ~ 0 1 1 som blev lialdt Gjaldliyli [ a : Gjaldlieri, grelirer], e t slikt henrivende sent og uhistorisk treltk som a t denne förste med e,l lovboli t i l Islaild; det sies a t den samine boli er k o m m e t til Gr6n- i en gravhaug p å Gronland fannt en pose med penger l a n d ; (lell l ~ l e v lialdt ,JOiisbóli~>. Hos Lysliander lieter (let: i - sagnet e r i den grad historisli for doktoranden at llail k a nsbreff JO^ Gelker den Islands lov lalialisere opdagelsen til - Scoresbysund, langt nord p; ost- Jle]lem pra.ster oc g r a n d e r O@ a n d e n slig tov
I böger oc klare breve; e11 rullesten, funnet ved Kirigigtorsuali, på henved 730
,vaii vil oc sige deil lov bleff s e n d t ]'redde, star det at Erling Sigvatsson, Bjarne Tordsson og Ein-
Heiloffver til Grönland, d e r k ~ i i d e t oc k j e n d t dride Oddsson »reiste disse yarder lördag
for
gagndag)) - Hvor de sliulle redelig leffve. (Duasons ortografi.) alt& i slutteil av april. Dette brultes (s. (30) som bevis for at"islznderne Ilar hat liilterophold ved fangst i Cpernivikdi-
~ ~er a\r mig. Det ailnalllåndsliriftet som iiiiielloldt notisen e r , ~ ~ ~ ~ l ~ striktet)), uaktet det Giensynlig bare er tale om en enkelt t.lispe- ~ ~ ~ ~ deil lijelines bare i en oinsetllinc til moderne sprog av Fiiiil Jfacilussoli i.
begynnelsen a v det 1 9 i r l i .
(;röiilarids statsretslige Stillirig. 85 Edv. Uii11.
yilkårlig vis: snarl slutter liall av tabislieten at et forhold iklie iiisjoii, soin elidda godt lian tenkes re k o i l l r ~ ~ e ~ iiorcloyei liar elisisterf, snart tvertinnot at del iletop liar %sisterl.
isen, a l t s i uten overs.intring. Den mangleilde kritilil, o i e r f o r i;ildenlaierialet er I ) helt even!griige Fióainaiinasagaen, fra ca. ~ ~ ~
ar
1300y liled en ~ ~ l i ~ a t t e n d e iiiitenliet om forliold som liggerukeno,ll brulaes flere steder, s. SY som bevis for at donitingene p i Grön- forfallerelis specialoiuriide. Hali troi. fulli og b s t p; eventyret
r a r i gang alt för s r lOo$i, s. 120 f. til e n ~ i d l ~ f t i g (lin a t Jemtlalld og Herjedal er lrolollisert fra Trendelageli (so ~ionstruksjon 0111 j)björnegjzld» (siiriddpr:rniier på björll). Ting- 7 1 O. il- st.) 08 brulcer dette soni ledd i sit r;esonnement (s. 93)
oi.diliiigeli p$ GrGnland konstrueres (S. 96) r e d l l j s i p -- likesom llali (s. 7 0 f.) h a r en lengere ~ ~ t v i i t l i ~ g oIri ~ ~ ~ ~ ~ l ~ d ~ ~
tirödrasaga, ~ i ~ i l , Raudes saga, Vatrisdolasaga, T o r s k i n ( k i m e - eJenitland og Herjeda!, Hlilogalaiid, \'aldres, Hailingdal og K;- sIifostres saga, uten et ords forsölc p& å \.urdere eller tidfesie I)~8gelageii forliolder sig til de norslie lagtingene - allsamnler, o p ~ ~ s l i i n g e l l e ~ o g s å deil gaiisl<e upålitelige Grönlendinpa 1lAitr liteil enhver rat i det i-iorslce liildenlaterialet.
alvendes uten forl>eiiold som liilde (s. 9719 og a k hvad d e r H a n s opfatiling a v de norske hersene (s. 5s i.) som herrer
sies o,ll og tilig ~ ~ i j l i i a n d , l i ~ i i e r p i slilie lose efter- over b e s t e n ~ t e oiiirAder er likesd fjern fra hvad kilderne sier, og del sanjllle er iilleellet iiierl lians forestilling (so 126) Elisistenseil av e n i.egulccr tiende Grönland begrunries ))Hellulaiid~ Alarklaild Og Pitilalid soni i s h i l d e r i l e Ilarde opdaget
(s.
IlEl
Illed et pavebrev av 1279 (Dipl. Noru. 1 s. 59, ikke og Ilvortil islrtnderiie paa 6i.öiilaiidog livoraf i g o ) , som bare taler o m eii tiesteriil paretiende, s o m er ~ 3 l a g l (te liavde nytte langt ned i aar]lundrederneD.
f o r et bestenit formål og soiii skal opkreves a\' erliebispeli -- I k k e engang en fast forstaelse a v d e p ~ l i t i ~ l ; ~ ordene -
iklie deil almindelige, regelmessige Lienden til de l1,ienllige man dog sli~llde yente a v en statsrettsmanil - finner
kirkelige institusjonene. S . 198 f. g j ~ r doktoranden ~iiegef vesen. au at fra 1270-
ulvljots ie:isor(il~ing tirulier ForPallere11 (s. 32) eni S r e ~ l e av hegylrrler
a
))benytte rigsbetegiielsen))~ ~ ldet ~ ~ d ; tieretnilig som finner i Landniimaból. og efter den bl. a " i skal vise at Island iiu er blit et k ~ r i g ~ ~ i l ; ~ , soni
egs;
o n l f a ~ e rom ~ h ~ a f o t (i Flatöyboken). Ifölge den skolde (;runlaild - i virkeligheten står ordet riki i alle lians eksempler
i heciensk titi be slili: uHjzipe niig s å FröJ' og Niord i betydningen »inalitornråde», slik soiil det ofte tales om en d e n alrilektige
h!)),
og lirer manli sliulde gi toli til liovet som b i s l < o ~ s ))rike)) eller endog (f. eks. i Sturliingasagaeii) onltil kirkeil. - ~ ] i ~ o ~ l e d e s noen som liar elldog det aller- islandsli godes »rilie».
riilgeste lijeniisliap til moderne reiigionsforsl~ning, l<aii tenke At de islandske l a i ~ d i i $ ~ n s m e i i n e n ~ er flyktet fra
xorge
for sig at \.i lier liar el1 gjeilgirelse av elite, förlii.istelke forliold, Harald Haflagres ofi'ilii, iiöirr til d e ~ i r o ] ~ l ~ ~ l i ~ ~ dogmer, so,l,langi over illili forstand - selvsagt er del konstrulisjoiler det tryggt k a n bygges
pa
(s. 14).f r a det 1 3 arli., \.i llar 3 g%>jöre med. Men libevel bygges det Helt lcarakteristisk for forfatteren er bellari<ilingeil av ),U]\-- op lange funderinger over »hoiedlior)) og andre llov og Ijoislovelle)) l>& Island (S. 1 7 f.). Oln dem forlellei. den elleste
~ ~ ~ l d ~ t Inellein dem p& dette gruniilaget
-
for ililie å tale 1'0gei1lunde hrulihare kilden, Are Frode, bare at de i liored-slike runderiliger som de der begynner s. 34 nederst (oii1 gode- salcen i11nelloldt det s a m m e som G u J ~ i n g s l o r e n og ~ ~ ~ l ~ i \ - ~ ~ \ - ~ ~ ~ ~ t ) og overliode ilrlie i i o g e l s ~ l l l l i e ~ ~ t liildegrunnlag har. S ~ a l i e s forslag til forandringer i denne; om ~ 1 ~ l j ~ t ~ persoli
h a r e et froiilt önslie f r a forfatterens side 0111 at clel bor Trere slik. 0111 Jovenes reale innlloid forteller Ilan jilgeilting, og Ileller il<lie
om
inulig endnri y t ~ r r e end forfatterens sl~ltilinger fra e i ved tilbakesl~itninger fra senere tider k a n vi vite sizrt illeget iIbrukbarl Irildenlateriale er liails sluttii~lger e silellfio f01zfiL2r773liildernes tausllet. Det liildetiiaterialet soni foreligger til Meii lir. DUason sliriver:
Grönlands lliseorie i illiddelalderen, er s å ubeskrivelig litet, at ')Jiall \'=re forsigtig med at tillzgge Aris enlirer slutiling e silenti0 lier er utillatelig. Mel1 h r . Di1ason
--
13ygger stadig sine riesonnemellter Op p å tauslieten ' 9 P~ '''lt
liolbi~lliarsliald blev lyst fredlos, s. 143 og 1 4 5 arresalter (;rörilalic~,
"
.U f . om Jiriisida og J6ilsbOlt p5 Groiilaiid, s. 1 j(; f. om o l a v deli hellige1 .ieg ilevner lloen enlielte liarakteristiske s t e d e r : s. 37 om l:lgretteiis
'g Grölllalld~ s. 50 o m lagreiteiis l o v g i v i i i i i g s n ~ y i 7 d i g ~ t , s, 94 om gr(il,lell- ol,ri,,ilelse ~ ~ ,s. ~185 ~ o,,,~ d~ i z u r a r s i t t r n i l i s , ereiit~lelle tillegg, s. lfi3 O m clilige~les forliold til Islalid.
Edv. Bull. Giöillands statsretslige ~ t i l l i n g . ,
87
ligefrem deli l>etydniilg, a t Ulfljotsloven, d. Y. s. Uifljots stendig liar begrenset sig til Island, og for 5 t a et lionkret liar vzret et opkog af Gulatingsioren. Soget rnaa Clfijotr seii eksempel vilde slikt som disliussioneii av princippet: ensten]- haYe laret, da Ilan mas haue y z r e t en stor j ~ l r i s t 09 n2eret eli mighet eller votering (s. 48 ff.), lia yuililet e n hel del, livis
brzildende interesse for retssainfundets stiftelse. Til for, forfatteren Iiadde v2eret klar over at dette var et almeneuro- at llaii r a r blevet gammel, tog h a n ikke i betienkning, at arbejde p i s k probletil -- vi lijenner det udimerket godt fra i';orge,
med denne store og vanskelige Opgave, og det endda bl. a. fra Gulatingslovens arvefölgelov - og sserlig il^^
vederlag, saalidt nian k a n se. Ulfljots OS Grims [halis fostbrorsl ogsi for Islaild vilde det lia v z r e t f & undersökt livillie
o p f ~ r s e i tyder at de Ilar v z r e t uegennyttige idealister, soin forhold enstemiiliglietsprincippet blev opgitt, oilm f. eliS. under fortjener tak t'ra alle islandske slieglled)). pårirliliing av den ltaiioniske rett (jfr, s. 7 2 ) .
Dblari h a n trygt antage at Ulfljotr og de jurister, som liar? Forfatterens begrepsdannelse er ikke bedre end llails kri- raad($te s@ med i xorge, b a r \,;eret Langt forild for deres tid)). - tilili. Jeg skal ikke hefte mig \-ed slilit soin at han (s. 62) lar
Apenbart Lll~istoiisk er doktorandens opfatning av de is- de gallile godene p& Island lia »stor indflydelse 1 lighed med lalidske goderle; de er for h a m ))de riseste og mest reillurdige ~idenskabsniiend som samler retten og forklarer derlN - eller ilizndr (s. 31); er geistiige f~inlisjonierer riten reel malit: at h a n (s. 66) lar »godehvervet tillige med gode og tingmzndM bhilderne er ))fri» og read for at nogen skal h a makt o r e r ~ c r e »en slags lovformeligt poiitisli parti, mederis godehverret
llelt aristokratiske karakter av det gallile islaildslce Sam- uderi gode og tingrnznd)) er »en lovfzefaestet ramme om et saa-
furid Liilderl<jenner h a n helt (S. 32, 51, 65). parti)) - mal1 k a n kaiiskje gA u t f r a at det bare er stilistisli ~ ö snali ut i luften er h a n s opdikting av ))den groli- ~ t uheldige uttrylisniåter, i Iilrliet med at h a n regelmiessig kalder landske liolonisationsforening» (S. 8.2, SS), og n a r islendingenes ethvert argument, det er aldrig så skröpelig, for »bevis», ))reltsfellesskap)) alt i , slutten av det 10 årli. Tar fuld1iom- eller at lian sier, hall »vet», Bivad h a n bare rzsoilnerer sig til
end noget andet rettssaiiifund i Kordeli)) (s. 86), er (f. eks. s. 112, om kristendommeris lovfestirig p& GrönIaild). likeså 1öst, og dertil tilsat med e n s r a k t komisli C h a u ~ i n i s m e . l T z r r e er det, llar hail (S. 20 f.) sier at en felles rettspleie
De eksempiene som jeg lier liar lagt frem, er i k k e til- ))linittede islcenderne sammen til e n slags broderSamfurid eller fridige eller eiikeltståeiide; de er karakteristisiie for Ilele en slags ordeil)) - felies rettspleie fiilries dog i de fleste torandens l13etode, eller rettere sagt nlangel P$ metode, de salnfu~ld uten at de dermed får nogen slili karalitei.. M~~
ogsa
~ i o n s t r u ~ i s ~ o n e r , h a n bygger op, srever derfor i u l d s t ~ l i d i g i lufteii. dette er kanskje mere gloser end mening. ~ ~er det op- ~ i ~ ~ t ~~~d~~ i de knpitlene, livor Lian k u n d e h a et reelt grunnlag % iyse~ide for forfat~ereiis uhistorislte tanltegang, n å r h a n i det
bygge p å
-
kap. 5, »Under ))Gr:igAs))»-
sVikter dette 10 arll. opererer med slilie forestillinger som ))norske borgere», griiilniaget, fordi ]ian hele tiden opererer med liollstruksjonei. ))norske undersatter)) (s. /S)-
ellei. fh]ger-ide tankegang, soin soin er Tunnet ved hjelp a r den sviklende kritikk. skal bevise at Grönland ipso jure mAtte v z s e og veabli8
I virkeliglieten var det l il<lie annet 5 r e n t e , end en del av det islandske samfuild (s. 92):
resiiltatet bli slik, ilår m a n orerliode innlot sig. ri ))Naar el1 gruppe borgere saaledis tager llerrejöst laind i
slii,t emne det dolrtoranden her beliandler. E n virkelig besiddelse, f ~ l g e r rigets persoilalliöjlled eller uildersaatsbaaildet irritisli siktning a v viser nemlig helt klart at det som retssanlfulidet med borgerne derhen, og ]laar borgerne liar hlir igjei. som vi trygliet kaii bygge på, er s å iite
os
sig lljem: orerföres r e t s s a m f ~ i n d ~ t ~ eller rigets landsover- i y n n t , eli samlet fremstilling a r Groiilai~ds slatsretslige stilling lioj1led til det llye land, saaledes a f det bliver en del af det <iyer~iofie ililre lian g i s g et er et helt Grkesiöst foretagende h eller det retssamfunds t e r r i t o r i ~ i i ~ ~ , f i l hrilket kolonisterne stille p r ~ v e på 5 besvare spörsmal, som det ikke fins Illa- - Efter doktorandens tanliegang ~ l l ~ ~ t e da vel Islaild terisle til 5 belyse, og del er stridende god vidensliapelig i ~ w j ~ l r e altid ha fortsat å v z r e en del a v Gulatingslagens retts-polemisere frem og tiibalie o m tilig som i k ~ - ~ e er gjeii- f c l l e s s k a ~ og aldrig med rette v z r e blit et eget r.etfssamfund. .-
seand for virkelig viden. Overfor el1 bok som er i deli grad blottet for lCritilrla, i
1 hvilken grad det liadde \;eret nitilig 5 trekke frWI1lmecie (leii grad lnangler brulibart grunrilag, er enliver diskussion av lands forhold illn hjelp, tor jeg ikke h a nogen sikker mening tesis - at Grotiland i iniddelalderen v a r en del a v om. ~~t er ialfall e n åpenbar sualiliet ved boliel1 at den fuld- d e t islandslie rettssamfund - overflödig og örlieslös. ~~t
I:dl. Ullli.
å gjöre forfattereli altfor stor =re å iiia-ilate sig i en resili- telsdr(jflelse illed h a m , og ilår jeg overhode h a r iiltt?i.C?ssert niig for beskjaeftige lilig ined arheidet, er det bare fordi e n tini- rersitetskOniiite h a r funilet det v z r d i g til å forsvares for dolitor-
graden, og fordi (jet d e r a r f r e ~ n g h r l-ivor nödvei-idig det e n ~ ~ i ~ ~ idag er å före lianlpen mat liritikklosheten i historisk ~ideilsicap.
~~- -
KBllstudier till Svei3iges laisto~ia 1230--1436. Eperski.ip, ~ f t o v e i l s t ~ ~ e i ~ ~ e ~ ~ ~ t\ a r s i i r e l e t iiar professor, d r . J i i i . .
Iiiilid p,erliii, i eii kroiiili i daiisli I'olitiken f o r 2 0 des. 1928, pgyist a t liy. Is(;T'.~R ASDEKSSOS, Forfatlareni til1 deil arhandling, Tars
~c~~~~~~~
iiilLe ]>are e r llelt igjeiliien~ uliritisli, illeil a t o g s i lirle idkii1l-i- X%llstndier tili Sveriges titel allrores liar, liarfor
densamma lioldet i deil beror pi plagiat, i d e t Uet e r iieiitet - utexi Itildeal1~i\else - - historia 1230--1436. III- redan l-iemburit det yttre erkannandel f r a artiliel av dilttereii og juristen Eiiiar Beiiedilctssoii, ))xyleiida Isla'lds)'9 heilislra beriittailcle kid- av el1 docelitur i historja vid det uni- i ,jet islail(lsl;e tictssicriftet » E i m r e i d i ~ i ) ) f o r 192-1. lor jaiiite Libellns 1Iag- versitet, som fostral hononl. Det a m n enil~oleilsis, L u n d 1928. lla11 sat[ för sitt ]iirdomsprov a r oclis& en lrerliligt magistral uypgift, for s å ~ i t t som ett lilarliiggande a v de heraltande kallornas sammaiiha-rig
P-- och genesis val alltid maste anses som både beggiinelseil ocl-i
anderi i den historiska metodiken.
F o r det tidssliede, so111 n u lagts under granskning, galler det h a r uttalade i synnerllg,. grad, d a vi betanka, att det a r Erikslironilian oeh den for orrigt as7 förf. som s j a l ~ s t a ~ l d i g t rerli avlirade Engelbrektsltrönikan, som bestamt beggiinelse- ocli slutåren i avl-iandlingens titel. Eiivar vet, h u r dessa tvenne »inhernska berattande k a l l o r ~ a n d a til1 v i r a dagar lamnat det huvudsalrliga materialet for skildringen a r motsvarande avsnitt av Sreriges historia. Icke mindre h a de samtida, tendentiosa Lraditionskallorna bestamt efterviirldens dom over den mellail- liggande tideri, Magnus Erilrssons, illbrelits av hleclilenburg ocli de forsta daiislia unionsregenternas, såsom redan Styffe, stodd på tir1iundsCynd framfor allt i de nordtyska a r l i i ~ e n , och sar- skilt von der Ropp i sin n u lilassislia skrift: Die schwedisclieri Geschichtsc~uellen des fiinfzehnten Jalirhunderts l, Iiuniiat fastslå.
Det ser emellertid ut, som om den sistniimndes auktoritet verlrat p& något siitt forlamande pH den historiska forskningen i S r e - rige. I varje fa11 h a r det drojt anda til1 v i r a dagar, iiana~i dess inedeltidsliallor a v ieke urliundsliaralitar ånyo upptagits til1 be- handling. Bortsett från enstaka speciaiundersöliningar a r forF:s arbete det forsta offentliggjorda, samlade vittnesbordet om en ny forskargenerations syn på de problein, deil tyske forskaren brotta-
-- - -
l Egeiitligeii bihaiig t i l l avl~aiidliilgeii: %ur d e u t s c l i - s k a i ~ ~ l i i i a ~ i s c l i e i i (;e-
