Thorild Bjørnvig: Kains Alter — Martin A. Hansens Digtning og Tænkning. Kbhvn 1964.

SAMLAREN

T id s k r ift

svensk litteraturhistorisk

fo rskn in g

86 1965

Svenska Litteratursällskapet

Detta verk har digitaliserats. Bilderna av den tryckta texten har tolkats maskinellt (OCR-tolkats) för att skapa en sökbar text som ligger osynlig bakom bilden. Den maskinellt tolkade texten kan innehålla fel.

Almqvist <& Wiks ells

Recensioner 2 2 7

der siges om hans forhold til Strindberg. Deres bekendtskab opstod i 1889, da den svenske digter forspgte at få sine enaktere opfprt i Kpbenhavn. W ied var hans be- gejstrede laeser og kom hurtigt i personlig förbindelse med ham. Nylig var »Giftas» udkommet, og W ieds kvindehad fik ny nasring af omgången med mesteren selv. Den kvinde, W ied på dette tidspunkt var forlovet med, skuespillerinden og forfatterinden N athalia Larsen, havde tilmed oversat »Fordringsägare». Som bekendt svaevede der en ublid skasbne over dette teaterforetagende, både hvad angår Strindberg som forfatter og W ied som skuespiller. I 1912 var Strindberg dog så hpflig at erindre om W ieds »over- legne spil» i »Kreditorer». I dramaet »En Hjemkomst» mener Ahnlund at kunne konsta- tere indflydelse fra den masgtige lidenskab i »Fadren».

Så lasnge der kun föreligger begyndeisen af den stort anlagte biografi — og med den grundighed, hvormed forfatteren går til vserks, synes det ikke udelukket, at der kan blive tale om endnu 2 bind — kan der naturligvis endnu ikke tegne sig noget helheds- billede af W ied. Men allerede nu spores det, i hvilken retning karakteristikken vil komme til at gå. Intet kan vasre mere misvisende end det citat, forlaget har udstyret omslagets bagside med, hvor W ied omtales som »en af de ypperste repraesentanter for det danske smil», men det skyldes heller ikke Ahnlund. D et ansigt, W ied viste omverdenen, bar ikke noget smil, men en grimace — han havde som den lille Kay i Andersens eventyr »Snedronningen» fået en splint af troldespejlet i 0jet, og dette er tydeligt nok også Ahn- lunds opfattelse. Hans biograf lasgger vasgt på at skildre hans udvikling fra et naivt, uskyldigt ungt menneske til en mand, der når til erkendelse af, at livet ikke fortjener at tages alvorligt, og som fplge deraf reagerede snart ved vild komik, snart ved det m0r- keste sortsyn. Efter at modtagelsen af »Ungdomshistorier» havde belasrt ham om, at hans laesere ikke var villige til at acceptere ham som moralist, ophprte han med at vasre al- vorlig. D et karikerende var ikke tilsigtet, men hans måde at se tingene på, »det var ikke briller, linsen var indbygget i hans 0je», som Ahnlund så fortraeffeligt formulerer det. H er er altså allerede trukket en udviklingslinje op. Med forventninger må man se hen til vaerkets nseste del, hvor der stilles os i udsigt en analyse af W ieds kunst; forfatteren vil jo også have ganske anderledes kort på hånden, når han efter den forholdsvis be- skedne ungdom sproduktion når frem til hovedvaerker som »Slasgten», satyrspillene og »Dansemus». Med den sikre metodik og elegante fremstillingsform, med hele den ind- sigt i »Wiedenskaben», som K nut Ahnlund er i besiddelse af, kan man forvente, at han vil skabe det grundlasggende vaer k om Gustav W ied.

Morten B or up.

Th o r k il d B J

0

Kbhvn 1964.

I forordet til sin 616 sider store afhandling om M artin A. Hansens forfatterskab skriver Thorkild Bj0rnvig: »Med dette Arbejde har jeg sat mig to Maal. D et ene har vaeret at fortolke Vaerkerne i kronologisk Orden, opdele Forfatterskabet i Perioder: den socialrealistiske idiédebatterende, den episke, den modernistisk erkendende og den arkaeo- logisk historiske religionshistoriske — og strejfe den epokale Sammenhaeng, saerskilt i Betragtningen af Künsten som Kainswaerk. D et andet har vaeret at analysere Konflikten mellem Kunst og Kristendom og paavise Sporene af den Jordrystelse, Opfattelsen af Künsten som Kainsvaerk har foraarsaget i Forfatterskabet efter ’Lykkelige Kristoffer’.»

Afhandlingen er da i virkeligheden to bpger. Dels en bredt anlagt gennemgang af forfatterskabet med tyngdepunkt i dets andet tiår, og dels en disputats med den hoved- tesis, at M AH i det sidste tiår af sit liv var stedt i en krise på grund af en uforsonlig konflikt imellem kunstudpvelse og kristendom — udfprligst behandlet i det centrale ka­ pitel Kains Alter, opkaldt efter nogle hidtil ukendte notater til en romanplan, M AH gjorde i januar 1946 (trykt som tillaeg til afhandlingen).

Sk0nt Bjprnvig har formået i hvert fald delvis at forene disse to b0ger, kan det vaere berettiget at behandle dem enkeltvis. Den fprste bog rummer en rekke fremragende analyser og fortolkninger af de enkelte vaerker i MAHs forfatterskab, fremhaeves må isaer gennemgangen af »Tornebusken», »Agerhpnen» og det efterladte digteriske

for-2 for-2 8 Recensioner

fatterskab. H0jdepunkter i af handlingen er analysen af »Orm af Tyr» o g det afsluttende kapitel Mnemosyne, der samler de baerende temaer i MAHs liv o g kunst. Metodisk set haelder denne del af af handlingen mod »wasrk og personlighed», men det er nok rigti- gere at sige, at Bjprnvig er sin egen metode uden at han for vilder sig ud i vilkårlig »impressionisme». Hans fortolkninger er ikke blot saglige analyser men også udtryk for de spor, MAHs vasrker har sat i hans vaesen og sind. Og i sine fortolkninger når Bj0rn- vig de grundlasggende og konfliktfyldte erkendelser, som M A H gjorde i sit liv og gav kunstnerisk udtryk. D et er Bjprnvigs fortjeneste at have påvist det virkelige form at i MAHs vserk og dets epokale centrale placering. Blandt de kunstneriske, historiske og religipse temaer, Bjprnvig behandler, kan naevnes MAHs opgpr med naturalismen og modernismen, hans syn på prosaen underkastet den poetiske fantasi eller den poetiske erindring, hans opfattelse af retssynet som det baerende i traditionen i nordisk kultur, hans kontroversielle opfattelse af forholdet mellem oldtid og middelalder herunder spe- cielt romansk kristendom, der blev udslaggivende for hans opgpr med samtiden og hans selvforståelse.

D en anden bog, hvis fprnaevnte hovedsynspunkt naturligvis ligger bag fortolkningerne af enkeltvaerkerne men uden at praege dem, har karakter af opgpr med MAHs menneske- og natursyn. N år det er lykkedes Bj0rnvig at anlaegge sin afhandling både som intro­ duktion og opg0r skyldes det hans intellektuelle redelighed og evne til at fatte, hvad der går imod hans egne vurderinger. H an yder således M AH retfaerdighed ved analysen af den samvittighedskrise og kunstneranfsegtelse, der ramte M AH i 1946. Alligevel vil hans argumentation for tesis naeppe vinde samme gyldighed som st0rsteparten af hans fortolkninger, fordi et sidetema i MAHs liv og digtning her er gjort til et ho vedtema. Afhandlingen s0ger at behandle hele MAHs forfatterskab men tesis f0rer til en skasvhed i proportioneringen af stoffet, så att det samlede billede af MAHs digtning og tasnkning bliver fortegnet.

Ved disputationshandlingen fremkom ex auditorio en raekke indlaeg, som senere er blevet trykt: J. K. Bukdahl: M AH som »genoptager af de gamles eksistenstaenkning» (Vindrosen, III, 1965); Erik M. Christensen: Kunst og Ideer hos M AH (Kpbenhavn 1:965); Jan Nissen: I lyset af gudsnådens mulighed (Kristeligt Dagblad 15.12.64); Pre- ben Raml0v: MAH, det sjasllandske »man» og det nordiske retssyn (Dansk Udsyn, I,

1965); Ole W ivel: Omkring Kains Alter (i »Kunsten og Krigen», Kpbenhavn 1965).

Povl Schmidt

H A N S Le v a n d e r: Thomas Mann. Silhuetten och verket. S t h l m 1964.

Trots att Thomas Mann varit en känd, beundrad och omdiskuterad gestalt i Sverige ända sedan 1920-talet är den svenskspråkiga litteraturen om honom mycket torftig. N u har den emellertid berikats med ett ansenligt verk, Hans Levanders utförliga och grund­ liga presentation av såväl människan som verket. Levander framträder inte med preten­ tioner på vetenskaplighet, i varje fall inte i inskränkt teknisk bemärkelse, och ger sig heller inte sken av att komma med några nyheter ur internationell synpunkt. På grund­ val av den stora tysk- och engelskspråkiga litteraturen i ämnet har han sammanställt en gedigen introduktion för svensk publik, eller med hans egen formulering: »ett försök till kritisk monografi för the common reader, saklig rörande fakta, subjektiv i värde­ ringarna» (sid. 7). N oter och exakta litteraturhänvisningar saknas, citaten meddelas i (för­ fattarens egen, ofta mycket lyckade) översättning, varigenom boken förmodligen vunnit i attraktionskraft för en större publik. D et vore väl pedantiskt att beklaga sig över detta, men jag är ganska säker på att om Levander hade underkastat sig en strängare veten­ skaplig disciplin och givit ut sin bok på ett av de stora språken, skulle han ha stått sig bra i den internationella konkurrensen.

Levanders monografi är kronologiskt biografiskt upplagd och i nio innehållsrika ka­ pitel sammanställer han liv och verk alltifrån liibecksk provinsialism till västerländsk kosmopolitism. Efter en grundlig men lättflytande redogörelse för Thomas Manns för­ äldrar, syskon, tidiga läsupplevelser och första litterära försök behandlas åren kring se­ kelskiftet under en titel som i sin antydda sammansmältning av Goethe och M ann säker­