To link to this article:

(1)

This article was downloaded by: [University of Florida]

On: 17 February 2015, At: 09:44 Publisher: Taylor & Francis

Informa Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954 Registered office: Mortimer House, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH, UK

Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar

Publication details, including instructions for authors and subscription information:

http://www.tandfonline.com/loi/sgff19

Om Kvikkjokksfjällens glacierer

Axel Hamberg

Published online: 06 Jan 2010.

To cite this article: Axel Hamberg (1896) Om Kvikkjokksfjällens glacierer, Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar, 18:7, 621-636, DOI:

10.1080/11035899609446870

To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/11035899609446870

PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE

Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all the information (the “Content”) contained in the publications on our platform.

However, Taylor & Francis, our agents, and our licensors make no

representations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness, or suitability for any purpose of the Content. Any opinions and views

expressed in this publication are the opinions and views of the authors, and are not the views of or endorsed by Taylor & Francis. The accuracy of the Content should not be relied upon and should be independently verified with primary sources of information. Taylor and Francis shall not be liable for any losses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages, and other liabilities whatsoever or howsoever caused arising directly or indirectly in connection with, in relation to or arising out of the use of the Content.

This article may be used for research, teaching, and private study purposes.

Any substantial or systematic reproduction, redistribution, reselling, loan, sub-licensing, systematic supply, or distribution in any form to anyone is

(2)

expressly forbidden. Terms & Conditions of access and use can be found at http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Downloaded by [University of Florida] at 09:44 17 February 2015

(3)

Soinniareii 1S95 liude jag tillfiille a t t tinder loppet ..af om- kring en nilinad ocli under i altniiinliet teinligeri i ogyinsa,m~n:i viidcrleksf'ijrh~llnndcn . studern glncierernn vid S;irjekfjiillen l,.norr

otti Kvikkjokk. Sistlidne soiiiinar bijijade j a g - en utfijrlignre undcrsijkning n f glacicrernn i heln dcn Iiiigfjiillstrakt, ^so111~r be- liigcn ~ n e l l a n Kvikkjokk ocli Storn Lute elf. I)ct onwide, soiii

skulle undcrsijlias, ligger ungcfiir itiellati G 7 " i ' .ocli .G7"31'. 11. I;

saint t i i e l l ~ i n 0'5' 0. 1. ocli 0'50' v. I. f G n Stockliolin .och omfattar oiiikring 18 qvndratinil. Undersijkniugen bcriiknades

t a p ininst tvR i'u. i anspr'\k ocli den iir siilundn iinnu ej nfslu- tad. Men d b jag 1111 besijkt .stijrre delcn al' o m r i d e t , anscr j a g niig ktinna Ictnna e t t kort fijrcliipandc iiieddelandc 0111 de derstiides fijrekoniniande glaciererna ocli deras fiirhillanden.

Soni emellertid fiir glacierernas nppkornst. och egenckaper dc topografiska fijrlikllandena iiro synnerligen vigtign, vill j a g fijrst niiinna n2gra ord on1 d e saninia.

Il'oyogmfieii. Den ifrigavarande IiijgfjBIlstraktcn onigifvcs pit alla sidor af jemfijrelscvis.lkgt land, soni. Lildar en .endast svagt nndulerandc + t i , fjiillsliittcn cller IAgfjiillen. Topparnes Iiijjd ijfver Ilaf'vet iir omkring 1,800-2,100, fjallsliitten iiiirinnst intill d e saninia ligger ungcfiir 900-1,200 ⁷¹¹6. 11. Fj8llsllitten icke en-

* Flcrtnlct nf de i det f6ljandc omfalade ortrr Cferfiunns pLbladcn Suli- tiilrnn och Stora Sj6fnllct nf Xorrbottens l i o s kartverk.

43

(4)

dast oiiigifver hUgfj8lle11, utan Kr dnlbottnnrne i e t t systeni mycket brcda dalnr- (systciii I), soiii skilja en del Iiijgfjiill frdn livar- nndrn. Tydligtvis iir fjiillsl%tten n t t betrnkta S ~ J I I I en g n n i t i ~ ~ l basis fiir cii under mycliet 1Bng tid verknndc erosion, hvilken flock ej iiiedhunnit att bortcrodern liijgfj~illex~. I 3 t w c k e r t eseill-

pel p; l~ijgsltittetis upptriidande sl"lsoni en bred dal iir den ntellnn ij.stra ocli r c s t r n Pirtefjiillen f'ijrekontmnnde

G

kin bredn platin.

L I f yngre dntutn Hr e t t system (11) a f triingre oclt djupnre dnlnr, hvilka hufvudsnkligen koiitiunnde frAn iister skurit sig in genotn fjiillsliitten ucli I~B$jRllsninssorna. l)essa y n p dnlars 1Jottnar Iiggn oinkring 500-900 ^?it 6 . It. Soin dessn dnlar i nlltiiiinltet. iiro sntnlnre iin dc iildre, intriiffnr ej siillnn, a t t i t e r - stoder af fjiillsliittcit fijrekoliitnn s5soin bredn lister af jetitfurelse- vis liorisontel mark niellnn topparne ocli cle djiipn yngre dnlnrnc.

JCseiiipel p;i dcttn fijrlikllande iterfinnns tnellnn I'ellorippc och Snrresvnggc sntiit p i siidra sidnn at' S c r r a t j i k k o .

Fig. 2-5 visa tlessa topogrnfietis tre hufvudtito~~ient toppartie oclt daIsystenien I och 11 i tviirsiiitt. E~mellertid f i r tiinn icke inbilln siig, nt.t. f'iirltbllandena nlltid iiro sh regelbundct utvecklnde.

I sjelfra verket finnas niinga varintioner. l b l n ~ i d liar system II skurit sig ned sl"l niira toppartie, n t t system I snknns, iblniid ijfvergii de I r ~ d a systetnen 115 en ltiigre nivii oiitiirkligt i Iivnr- nndra utnn tjtlligare griins. Ilkda systeiiien t'iirckoninin dock inom oiiiridet. ocli liro a t t betrnktn s L o m tviinne olilia erosions- baser, n f ltvilkn I1 iir yngre iin I.

Dalnrnc nf systetiiet 11, hvilket bildnr trcrktens m e s t ut- przglqde dnlar, t'ramliipa oftast i riktiiingen nordvest-sydost, hvilkcn H f m i iir den vnnlignste strykningsriktiiingen ^110sberg- arterna. Dock gifvas niinga undantag siviil nied nt'seende pii dnlnrncs son1 p i strykningens riktning. Inga nf desea d n l a r iiro titllkoniliga genonibrottsdalnr, i (let ingen at' dcni genoniflytcs nf en e n d s Ilod, utnn olla lrnfva en rattcndelnre, frnn livilken e l f w r rinna i t l ~ v n r d e r a Itillen. Mijjligen iiro de sdiundn att ansc sisom Pijppna dnlnr,, soin bildnts a f tviinne slutnn d-nlnr, llvil- k a s mellnnviigg genom erosion b n k d t Llit'vit nedbruten. Soni

(5)

GEOL. FGIiES. F6RIIAXDL. S:O 175. Ild 18. IIRft. 7. 62:;

dessa dnlnr vid vnttendelnren fijrliipa jeinfiirelseris riitlinigt, 5r d e t dock knnske niest sannolikt, n t t d c iirsprun$igcn vnrit genom- b r o t t s d a h r fijr stijrrc m t t c n d m g , soni runnit f r i n rester m o t iister, iiicn att sederinern fjiilltrakteri lrii,jt sig cller lnndet niir- m a s t vestcr derotii siinkt sig, sa a t t de forna genoinbrottsdnlariie ej vidarc n f vattendragen kunnnt genomtriingns.

Fkutolil desss dalsystein fijrekoniiiicr iinnu e t t systein 111, bcstiende n f iiiindre dalnr (i 'profil p2 ^fig.). Dessa Iinfva i all- miinhe t en Ilingd ri k t n ing ii ngc Eir vi 11 kel rii t mot nednn fiir I iggnndc stiirrc dnl. Soill tle stiirre dnlnrne i nllriiiinliet fiirliipa i nordvest-sydost ellcr vest-ost s5 koiiiiiin dessn sinKdalar n t t frnnigA i nordost-sydvest eller now-siider. Dock gifvns liiirifr,in gtskil- l i p undnntog, tiieii i nlliiiiinliet iir dalanordningen liar typiskt

>fjiiderforunig>. D e mindre dnlariie (111) upptagas o f t a nf glncierer.

Uessa iiiindre dalnr iiro ot'tnst upptill slutna dnlnr. l3j siillan f6rekoiiinier emellertid, a t t den bergskani, soni skiljer tviiniic sidnnn A t niotsntt hrill giende ddnr, lir delvis genoni- Lruten, s$ a t t dnlanie blifvit delris iippiiadc till hvnrandrn.

SHgot fullstiindigare gcnonibrott fijrekonimer dock endnst ytterst siillnn, ocli siillan fijrlijps de bida dnlnrncs Ic5ngsidor i fortsiitt- ning nf 11var;~ndra.

Gfociereixas t p r . Undcrsijkni~~gen ijfver glncicrerns lir iinnu e j nfslutnd, inun jag liar dock rekognoserat onikring ^?/3 nf ornridet och torde s i l u n d n hafva koniniit i tillfille iitt f'i eii

telllligeii fiillstiindig uppf'nttning a f dc clervarnnde glacierernns fijrllillnnden, i synnerliet soiii d e t VKI iir de glacierriknstc trak - terrln jag besiikt. J a g liar derstiides funnit omkring GO glacic- rer, ⁰¹¹¹11plitiII liiel* ellcr mindre sniii~iiniili~ingaiide, i t olika lilill

$c,l(le glncierer riiknns Iivnr f6r sig.

rilln dess;L glncierer aro :If ganska viislande iitsccnde, dock nterl;olllllln vissa typer gonska oftn, iiiedan i t e r a n d r n iiro inera

n e t ftjrefnller illig, soin ⁰¹¹¹n i m fcr glacierernn i alliiiiinliet I~nlpligen skulle kiinna antag;\ trenne grundfonner : 1) hiingeglacier, siills y ^I1t a.

(6)

62.1 A . IIAMRE;I<C. 031 I i ~ T I i l i J O I ; I i S ~ ~ ~ ~ L L ~ S ~ (;I,ACIEP,ER.

2) dnlglacier och 3) platiglncier, livilka ensanit upptriidalide ellel i konibinntion nied hvarnndra bildn dc olika. glacicrtypernn.

1. Den rcna /lii,lge~laciel.t~flen iir i Kvikkjokkstjiillcri gnnskn siiIIsynt, d i d e Iiiiga burgskanininrne i alliniinhet antinge11 iiro an"- fria ellcr dcn snii ocli is, soni saiiilar sig p i d e s n n i m ocli glider ncd, s t i r i sninhand iiied en storrc glacier nedanfiir. p i sydsluttningen nf det hiiga berget iiorr 0111 R i t n t j i k k o ligger e i u d e r t i d en liten glacier, soni upplior ofvanfiir Xliknglncierens ofrc rand och 60111 den l i l h glacieren ligger 1); en Etnrbt sluttan&

bcrgssida, soni icke kan betrnktns sisoin nigon (Id, iir den n t t anse s5som en ~~iingegtiicier. Afven nhgra nndln s ~ n i glacierel ku n n n riikn ;is ti I I de n n ;I t y 1'.

De iillra flestn inoin onirsdet fijrekominande glncierer upp- taga bottnen i en liten dnl af system 111. lleroende on1 glacieren ligger lielt ocli h i l l e t inoni dalen eller iifven striicker aig utaiifijr densaiuina uppkoiiinia &got olika typer.

2 . Glnciei-el. uf den i'eiia dnlglaciei,t!ipeii. l)e ;If dessa glacicrer, soiii kon1ma hiingeglncicrerna niirninst iiro:

a) niscli~lacierer (fig. I), soin t'ijrckomiiin i s i i i i niscli- eller Iialfkittelforniign urnypningar i e t t bcrgiiiassiv. Dessa nisclier, fjiillkittlar, t r X a s vanlignst i de iiiera kupolfornijga, at' stiirrc dalar ej genoniskurna b e r g k l u ~ i i p i ~ slisoni Picllotjikko, Skar- j a t j i k k o . Kisclien iir naturligcn en rudiiiientiir eller iiiycket

kort siickdnl. E n sBdan nisch af typisk utveckling nied niistn~l lodrlita sidor ocli halfcirkelformig Iiorisontnlgenomskgrni~lg onlilt

ej tyld nf snii cller is iterfinnes pb nordsidan nf Piellotjikko.

(7)

Skillnadcn Iilellnrl en niscliglacier ocli en liiingeglacier iir den, n t t dell fijrstii~miidn. onigifves till s t o r tlel nf branta. d d - sidor, under det ntt. den sistniitiinda sjelf hrilar pb en b r a n t dalsida. Om riisclien iir grunt1 och srr D- o c l ~ ismassorna relativt s t m i , kunnn liitt tnellnnfornier uppkomina, 0111 Ilvilkn ⁱⁱⁱⁿⁿkan

yarn tveksatn, till livilkeridcra typen de skoln Iliinfijras.

Sisc1igl:rcierer fititins utbildnde p l nordostsidan af Skarja- tjikko, ostsidnn af S t u o r S i n k sanit tiordsidnn nf Suotaskatiiiiien.

Fig. 2.

De verkliga dalglaciercrna iiro cnicllertid d e nllra vanlignste.

b) de kortn rlalglnciererna ocli c) de Ifingn dalglncierernn.

.\Ian skullc kunnn siirski1.j;~ deiii i tv5 grupper:

Fig. 3.

De fiirstniimnda gliicierernn (fig. '3) l i p p i i k o r t a ocli grundn dalnr, soiii icke blifvit ncdsktirnn till hufvudda1;irncs (nf system 11) erosionsplnn. 'l'nlrika esenrpel fijrefinnas.

Dc Iingn. dnlglaciercrnas dnlnr hafvn dereniot sl"l d j u p t ned- skurits, n t t deras tlnlbottnar Lilda en onicde1b;rr fortslittning af

(8)

(i26 A . Il.UiBEItC. OX I~\'II(I;JOIiIiEPJALLESS GLACIEltEI:.

Iiufvudtlnlarnes Lottnar, sK n t t n i g o n trnppf'or~nig afsnts iiielln1~

bkda systciiicn cj filrekoiiiriier (fig. 3). Till denna glncierty1, Iiijra Ktskilliga af de stiirstn inoiii oiiiridet fijrekoiiimande glaciererna, s1"som Jlikajijkeln,' Buclits jiikel, Alknjjiikeln ^111. fi.

Dessa glncierer Bro upptill ofta delade i lober ^C ^~ iiro ^I sdlundn oftn s;iniinnnsnttn. a f flew i s s t r i i r m a r , Iivilka dock alltitl fijre saininanfliidet iiro af jeiiifiirelsevis riiiga liingd. En at' dessa gin- cierer, soiii f r h i Skuorknsfjiillen skjutcr ned i I'astnvnggc, triiffnr dcnna dnl vid dees vattenskilnad, ocli ^soiiiglncierens kniit iir tern- ligen bred, iitsiindcr den g t t r K lid11 biicknr, Iivilkns \Tatten i Situojaurc sammantriiffa, sedan den enn fiirst gjort en betrdande omriig i i i o t now. Uettn k a n vnra e t t esempel p; en oletydlig glacierlifurkat ion.

Liiiigdeii af' dessa dnlglncierer iifvcrskrider knnppt 6 ht, livnremot trcdden ^knii vara jeiiif'iirelscvis Letydnnde. Uretlder pb 1 kui $1-0 w n l i p n , dock fiirckomnin liir dalglacierer nf iindn till 3 kirr bredd (Tjliuraglncieren).

S b IKnga och siiiala glncicrtungor soiii i Alperna p5 flerc stiillen triifTns (Jler de Glace, Aletscligletsclier, Fiescliergletsclier) finnas ickc i ~vikkjokkst.'iiilleii, iiicn sR snknns der iifren niistan lielt ocli liillet de lings ocli snin1.z fjiillklyftor, SOIII i Alperiia iiro gaiiska vaolign. I dc lappliindskn fjiillcn, sonl tillliiirn en iiiycket lldrc bergskedjn ⁱⁱⁱⁱ Alycrnn, haf'm dnlbottnarne i all- niiinlict h u n n i t att utvidga sig betydligt i t sidornn. Ilock fijre- koininl~ iifren i Alpcrna tnlrikn glacierer, Iivilka ~ n c d nfseende p5 liingd ocli bredd visa ungcfiir sniiitiia fiirhKllnndc so111 Gvikk- jokksglncierernn.

L)e korta dnlnrne a f systeiii I11 111ynn:l ofta hiigt iit'ver de stijrrc dnlnrnes bottnnr. O M C I ~ s d d i ~ ~ i kart dnl ~ J I I C S at' jeriifiirelseris stom snii- ocli isiiinssor, s ? ~ uppstiir en glacier, so111

skjiitcr u t a o f i r den lilla dnlen u t pri sluttningcn at' den stiirrc dnlens sidn. Glacierens iinda kotiimer siluiida ickc n t t utgiirn bottnen i n5gon tlal oc11 rent fiystenintiskt tnget liar dennn del nf glnciercn knrakteren af en liiingeglncier. J a g kal!nr deriiin

3.

Tafl. % och 29 i 'I'riristfiirrningens .\rashrift ftr lb9G.

(9)

~ E O L FGl!ES. ~ O n i ~ ~ s u r , . S : o I i S . Uti 18. Hiift. 7. 627 t y p tlalylacier ⁱ ^d l t ~ i i g e ~ l a c i e i ~ ~ i n i l ~ i (fig. 4). Soiit den stiirre clnlens sidor o f t a iiro inycket brantn, blir den brantn iindnn ofta m ycket getionisat t nf trnnsversaIsprickor, Hfven fiirekoiji tner n t t isstgckeii f r i n den p i s t n r k t liitande underlng livilande glacie- ren stiirtn lied mot dnlbottnen. Glncicrcr af dennn. karnkteristi- skn tYp 51.0 ingnlunda siillsynto! cseiiipcl p 5 d ~ l i k a fintiiis pb iistra sidan 0111 Skuorvntjdkko, p i nordsidnn nf l’nstavngge, 1); nord- eidan af I ~ u o p s o k - l . ~ p p a r t j r k k o ~ ~ u p p c n ^111.fl. stiillen. Soltnglncie-

rcn2 tortle Bfveti kiinna raknns hit, ehuru den u i ~ y t i l l liar en tem- l i p oregelbunden form. Rhonegletscliern i Schwciz stir p; s i t t niirvarnnda stnditilii dennn t y p gnnska iiiirn.

Om en liten glacierfyld dnl a f systeiti 111 iir nedskuren till dcn nednnfiir liggniicle fjiillsliittcns nivd ocli on1 g1;tcieren

4.

skjuter ut pi dennn, SK erlidller glncieriindan karakteren nf en plnt~,olacier, eniednn den ligger ph jcinfiirelsevis sliit mnrk ^ocll

En litcn e j s ~ n n c r l i g e n rcpresentativ Slmier af denna t!p frln Pastat.a,zp ir n f b i l d d i TurislfGreniogens -irsskrift f i r 1S95.

*

Tatl. 30 i Taris(f6reaiogeas h a k r i f t f i r 1S9G.

(10)

G?g A. IIAlICEHG. O M I ~ \ ' I l ~ I ~ J O l i I ~ ~ F J ~ I ~ T ~ € ~ S S GLACIEIKR.

icke onigifws nf nsjira dnlsidor. Ucnna typ, soni torde kunu;~

knllas ' c1nlglnc;'ei- i i i e d plaldglacieriiiidtr (fig. 5), Br pL griiiid af tjiillsliittens allmiinna f6rekonist i Lnpplnnd fiirinodligen icke s i siillsynt derstiides. Den heknnth vkldign ~Inlnspiunglnciercn i -llaska torde kunnn riiknas till ungefiir saiiiina typ. 1 Kvikk- jokksfjiillen representeras den af bland andra Suotas.jijkcln.l

5. Slutligen fUrekoniincr iifven inoin den ifr5gavarande t.jiilltrakten itininstone en platdgi'ciciw. I h n a iitgiircs nf de niistan Iiorisontela snij och islnger, soin Lctiickn det knpolforiniga Alkns-

*l'iilninfjiillet ocli livilkn icke oingifvas n f dnlsidor. Dessn snij- ocli' isinassor, soin linfvn cn utstiiickning a f o d r i n g 25 h t ? ,

iiro dock e j .fuIlt saiuiiianhiingande, u t a n nfbrytas at' i i i p r a I K p rygg- eller kupolfonniga berg, S5soni bekant best5 Bfven de stora norskn plntl"$acierernn Folgefonden ocli Svnrtisen icke lieller n f fullt snmiiiaoliiingande glncicri11iirLer, utnil 8ro p: sinn stiillen nfbrutna af Lart land, SOIII till och med skiir triirs ige- noin b r ~ e r i i a ocli delnr dein i flcre isolurnde afdelningar. Den stiirjta fulit saiiininn1iHngande delcn a f rPlkas-Tlilninfjiillcts IilntRglncierer iir den, ^{F O I H}bctiicker Tiilinnfjiillet och liar sit t nf- lopp genoiii en dnlglacier inellnn Tiiliiia ocli Jokkotjkaska.' Sniiiuassorna pb fjiillets norrn delnr nfriniia gerioni en fritt lig- gnndc liiingeglncicr.

At' Kvikkjokksfjiillens alln glacicrer iir Tiilmajiikelo f6rinod- ligen den, soiii gRr liingst ntd. Dcss briim ligger ungefiir p i no0 )I1 ij. 11.

Betriiffilnde f'iirekoinsten nf s p i c k o r si iiro dylika synncr- Iigen vnnlign pc5 nlln de stiirre dalglnciererna i spnnerliet p i cleni, soiii l i g p i inern lutandc dalar. Dylika glacierer, sikom den storn i Iiopirvnggc nedglende, visa ot'ta slviil kniitsprickor soin transversal- ocii Ion~itudinnlsprickor. Transversnlsprickor i inyckenhet ocli a f stora dimensioner fijrekoinnia i d e nedre dc- Inrnc a f dalglncierernn nied liiingeglncier~ndn.

(11)

En jokcl, Suotnsjiikeln, visnr ett. prnktfullt isfdf,' vid Iivilket en stor d e ~ nf glacieren m e i c t t tviirt afbrott siinker sig 80 in. S O ~ I

nigoii bottennioriin i . dct genoni afhrottet blottndc tviirsnittct ej iir.synlig,

SB

niistc glacierens tjocklek rnrn Inera iiii SO ill, fiirinodligen iir ni8ktiglieten flere ginger .dcttn tnl, dti riirelselinstig- lieten 1lediiIifijr isfnllet c.j visat sig viisentligen iiiindre iin r i d sidnn nf det snnimn.

.ffordneriia. I\Ioi*H nbi I dningnrna s t 5 i niirinas te s;i niband n ~ c d * glacierernns o l i t a typer. I)e rcnn .typerna nf hiinge- ocli plntliglncicrer kunnn icke Iinfvn n i g a ytinoriincr, iiien ~ $ 1 botten- iiioriincr ocli iindmoriiner. Betriiiffnndr hiingeglnciererno sl"t sluta dc vnnligcn 1'5 sB brnnt; underlng,~ n i t ii5grx regclbundnn iindtiiorii- tier ej kutina uppkoiiinin. iindnioriinerna till de t ' r h Tiilnia-

~lkns-p1nt;iglncicrcii nedskjiitandc tungorna iiro iifvenlcdcs obe- tydliga.

Dnlglaciererna Iint'va dcreiitot iiicra utpriiglade nioriinsystciii.

Sidoiiioriiner snkuns nnturligen nldrig, ocli iuitltnioriiiier t'ijre-

kotiIliiiI ganskn uftn, i synncrliet , p i sc?dana glaciercr, SOIII iipptill iiro .sanitnnnsattn nf flere lober. Dessa lober liafva .eniellertid i i ~ l l ~ i l i i ~ i l i e t ~ ~j cn s a d a n liingd, 'ntt dc passerat den orografiska snUgriinsen, niir d e snininanflytn. Uerns sidoiiioriincr fiirckoin~nn.

slilunda vid lobernas forening till en glacier siisoni inre sido- moriincr ocli fortsiitta s5som inre niidtiiioriincr, tills de efter de Ufrerliggnnde islagreus nfsniiiltning frnmtriidn. s i s o m ptniortin.

N i g o n midtnioriin, Lildad genoin saiiininnf~ytning a f tviinnc p i ytan . Iiggnnde sidotiioriincr, Iinr j a g icke inoiii liela omridet sett, shvidt j a g knn erinra niig. . Nidtiiioriinerna tyckns s i l u n d a alltid frnnlkolnlna SdSOIll i,rl.rt Ircol'Giic?'.~

I)et . iir nniiiiirkniiigsviirtlt, n t t tiiidtiiioi:incrna sarskildt 11%

d e m i , glncierernn ntitaga p n s k n betydnxidc diinensioner. 1% en lielt liten glacier vid l'nstnvngge liar j a g sett en niidtmoriin a f 6 ⁱⁿ IiUjd, under det. n t t p i dc stiirrc glacicrerna t. es. N k n - jijkeln iiiidtmorHnerna endast iitgijrns nf c t t t u n n t lager nf stennr,

z i f b i l d d t i Turistfijreningeus .irsikrift f6r 169G.

* Jeinf6r SVESOXICS. Ilerittelse ctc. Tiircr. 1&Si, sid. SSS.

(12)

ti30 A . IIAJ1IIEI:G. O M ~ ~ I ~ I i J O I \ ' l i G F J ~ ~ L L E S S GLACIEIiEI'..

bland Itvilkn iscn ltiir vcli tlcr t i t t a r frniii. Fiiriiiodligen beror dettn fiirh~tllandc p i deli oiiistiitidiglictett, n t t tlc stiili glncierernn rijra sig inycket litigsaiiiitinre iiii de stijrrc ocli n t t rlrrfttre inera sten- iuaterinl p k de fiirrn liati sntiiln sip p i ett ocli sniiiiiia stiillc.

h l t i i o r i i i i e r fijrekomiiiii ticdanfijr niistnn allii dnlglncierer.

E n d n s t en del nf de p i iiiycket braiit underlag slutnndc dal- glaciererna ined 1iHngeglw:ieriinds snknn ordentlign iind~iioiiitier, eiiiednn det sieninnterinl, sotii s k u l k bilda inoriineri, stiirtar ned utfiir branten och sniiilar sig till Iiopar, soiii kutina bctraktns lika iiiycket s ~ s o t i i tnlusbildriingnr soni iiior8ncr. X e u de iif- r i p dnlglaciertypernn liafva i nllniHnliet viil utbildndc Hnd!:ioriin-

kniiittinr, s ~ n fiirliipn konccntriskt ^iiiedItvarandra ocli ^iiicdgln- ci crii n rln n s r ii nd n i ng.

12elatio)ter till i t i l a d s i s e i i . 1)essx iindtiiorknbildningar striickit sig uiidnst p i obctydligt afst5nd f r h glacierernn. I'atiligcn upp- liiirn iindtiioriinernn rednn p i e t t nfsthid nf ornkriiig 200-4W ^{1 ) )} fran glacierens iiedre iindn, och sotii de iiro gnnska skarpt liiarlie-

rnde, bciiiifver ^iiianickc nlls vara i tvifvelsiiiil oiii, Iivnr d e sliitn.

I n 5 y a fall Iiafva iitidmoriitiliknnnde bildningar inkttngits pb iiiyc-

ket stiirre a f s t i n d f r i n glacierkantcn, ^iiietii dessa fall liar sniii-

liiiriglicten nied den ofvaiifiir liggnndc glaciercri cj siikert kunnnt konstntcrns. D e t ser slilundn ut, soiii 0111 KvikkjoliksfjHllcns glncicrer visserligen under nsgot tidsskcde v n r i t nzgot stiirrc i'ln nu, ^iiieii likviil c.i syniierligcn niyckct stiirre. Dessn glacierer kunnn s i - lunda, eliuru d e ligga inoni det nordliga Skandinnvierts Iiiigstn fjiilltrakter, ickc iliises sisoiii rcliktcr at' den storn inlandsisen i den betydelsen, n t t inlandsisen skullc Iiafva dragit sig tillLaka till desn fjiill. D e t iir tiir iifrigt

-

Iiufvudsnklipen genoiii SVE-

A-OSII undcrsiikninpr - bckant, n t t isdclaren iiider istidetis senare skcdc 15: iistcr ^oiiidessn liiigfjtill, liksoiii i v,?ra sydlignre fjiilltrnkter, saint n t t under nfsinHltningen en liiig isrygg qvnrllig ungefiir 115 isdelnreiis plats, iifven sedan inlitndsiscn drxgit sig tillbnkn f r i n hiigfjiillcn. Desna fiirltillniidcti lievisns siviil nf

'

Ucssutom iir det ju mcjligt, a t t de undcr post$acinl tin Lano3 hpfra n r 1 t helt ocn h:llet nfsmCltn.

(13)

GEOL. FGRES. F6IiIIASL)L. S : O 173. 1s. IIiift. 7. (;31 blocktransporten i trakteii ~ 0 1 1 1 af fijrekoiiistcn a f strnndIinier p i fjiilltrnktcns ostra sida.

J a g liar ined barometer nfviigt de fijrut :If S ~ ~ x o s r u s obser- verade stimidliiiieriza vid Laidaure ocli Situojaure. Den tydliga- ste strnndlinicn p i sluttningen at' Tiresiulivc mot Laidaure ligger p i en liiijd nf oiiikr. 780 111 6. Ii., ocli de t v h Iivnrnndra niirlig- gande ten'nsserna vid Situojnures ijstra iinda ligga ungefir pg 770 ?li ii. 11. Fijriiiodligen iiro d e s a straiidlinier spfir a f CII O C ~ saiiiiiia sjij, Iivilken i si"t fall liiills uppdiiind af inlandsisens s t r n s ijster om TBresRives och Kiitatjirros liqjder liggande b r h . Dennn sjij uppfylde hela den iiicra iin fyra iiiil I h g a Rapndnlcn pcii striickte sig lhngt i n - i Snrvesvnge, sisolu nlan at' t o p o p - ticn kaii inse och S ~ S O I I I j a g gcnoin f y i d a f niycket tydli, m ter- raiser p 5 ijstra sluttningen af AlkasfjiiIIet, IiviIka befunnos I i g a p i ungeEir 764 ¹¹¹ 6. h., kuunnt bekriiftn. Deiina s,j6 liar fijriiiod- ligen h a f t en bctydlig utstriickning siidcr ^oiiiLaidaure.

Son] dessa strnndlinier iiro utgriifda i l i j s t rnor:niiiatcrial, iiro de e t t synnerligen tydligt bcvis @, a t t rlennn upptliimnings- s.j6 tillliiirdc istidens sista skeden sailit a t t iinder denna tid ^eii

Iiijg isrygg ijster 0111 hogfjkllcn fircfans. IIuruvidrr fjiilltrakteus iiuvnrandc sm5 glacicrer iifren (1; fijrekoiniiio, I5tcr sig knnppt afgijra, inen a f den oinstiindiglieten, n t t iiiidmor5nernn ej triiKas

pi

stijrre afstnnd f r c h glacierernas iindn, k n i i iiian insc, ntt glaciererna, 0111 de funnos, oiiiijjligeii kuiina Iinfva haft niycket stijrrc diiiieiisioncr iin nu. Orsnkcn liiirtill knii Iiafva varit den,

;\tt den liijga isryggeii i ijstcr borttngit en stor del af ^{d e n}ncder- bijrd, son1 de ijstliga vindanie iiiedfcirdc. l~ijrmodligen spclar nederbijrden nied clc iktliga vindarne ^fijr^rle ouvnrandc glacicrer- iins underliill i de ifrigavarande traktcrnn en icke obctyrlli2 roll, alldeiistund de vcstliga vid passngen 6 f w r d e norska fjiillen redan titt sin fuktighet fijrminsknd, uiidcr d c t a t t p;I den 6str:t sidaii inga fjiill Iijrekommn, soiii kunnn utfiilla fuktiplieteii.

Fijr a t t inlcdn en undersijkriing iifver, Iiuru Iiiinued kan fijrliilla sig, bestlmdes soininnreii 1S9.5 Iiiget af Rtskilliga glacieriindar r i d

Il'illciisa ellel- ufttiga ~Ilaciercriiti f& riiirccirciride?

(14)

Snijek ocli 1S9G i aiidrn fjiilltriikter. D e t t a KI: iindersiiktcs :i1'\.cn glncierfindnrne vid Saijek nyo, Iivaruid foljande resultxt erliijllos:

Soltnglncierens ncdre k a n t hefaus. den 15 j u l i lSDG h f v a skridit frnm 2s 111 sedau den 9 nug. 1895. S k u l k uppiniitningen i ;ir Iiafvn verkstslts . p i snniiiin diig soiii fijrlidet i r , sR skuIIe tillviisten natiirligen .ej liafya befuni1it.s

$5

stor. ^, 1)et jir dock liiigst osnnnolikt, a t t den observerade. tillviisten skulle Iielt. ocll Ii;illet. 1iafi-a eliiniriernts genoiii nf'siiiIiltiiingen under, tiden 15 juli-9 atig. ISDti, Iivarfijre ..jag :inser, . n t t den ifrigavnrnndc ,~lnciereii ^,sed:in sistlidne: Ar. nhgot frniiiskridit.

Snotosglacicrens nedre. ^{m i i d} bestiimdes sKvfiI den 11 nag.

IS!" ^soiii ^deli 25 aug. 1S95. Yid undcrsiikningen i Kr befans kanten; soiii iir ganskn bred, p; e t t stiille Iinfvn dragit sig tillbnka n i g o t Iitet, iiieii i nlliniinliut ~ i a f v a rvckt tinm nKgot. Okoingcn, soin. p i olika piinliter yar ndgot olikn, torde dock cj kunnn siittas Iiijgro :in till. oiiikring 10 ^{i n .}

A1ik;iglacierens iiiida befans den 17 nu?. 1 S N liggn nfistan Iwucis . p K ~ ~ ~ I I I I I I R stiille soiii den 7 aug. lS95.

A i i d n i i ' nf LISUS jijkel IAE tIen 15 nug. I S ~ G pi smiinin stiille. soni den '26 aug. 1S95.

A t t af dessn observntioner drngn niigra bestiiiiidn sliitsntser,

0111 1~vikk.iokksglaciercriiii fijr niirvarantlc: befinnii sig i en till- viist- eller ~iiinsliiiingsperiod, knn dnck ej l i t a sig giirn. Dertill t'ordrns en under fferc i r fortsatt undcrsijkniii-g nf e t t flertal glncierer.

Gl(iciei~er~riii.s 1.6~.els~liiisti~liet. Fijrsijk n t t utronn isens riirelsehnstigliet l i a f w t'iirut gjorts ;if. SVESOSIUS p i tviinne glncierer tillliiininde Kvikkjokks Iiijgfjiill. niiiiiligen Luotoli- glitciercn p i P,ii.tefjiillcns siidra sluttning sniiit UUCIITS jijkel r i d Sarjek. .Dessx observatioiier utf'iirdes emellertid under loppet at' endast n i g r a fii ^,dngilr och kunde derfijre ej blifma mycket noggrnnna, d5 rijrelselinsti,olieten 110s dessn jiiklnr f r gniisks ringn. Fiir Luotoliglacieren fanii SVESOSIUS temIigen viislande vzrden, soin tydn. p$ en oregelbuiiden riirelse; p i grunt1 nf de iniijlign observationsfelens storlck, jenifijrdn nicd storleken :if Je

(15)

AfstSnd trhu ett r6se pB ^reustrasidomoriicen.

111.

0 1 G O 206.5 25G 29s 31s 300 431 4 i 9 5i 1 G 1 S . j G G 1 7 O i '75i.5 SO5

V i g l i u p d per d3g i Inedcltnl.

cn1.

7

4.5 5.u

5 . 6

li. 1

G . 5 G . G

6. e

G . G G.9

G . ⁹

i . 0

6.9 G.9 L G

(16)

624

-\.

IIA3IIIERG. 031 G~IEIiJOI\liE~JAI~LES8 GLACIERER.

Glacierens bretld r a r lilir ontkring 1,300 ^{1 ) ) .} S j u stellar pi glacierens hijgra (no-rdvestraj sidn voro lSD6 doltln a f snii oCil kuiide c.j 5terfinnns, hvart'iire nbgrn bcstiininingar pii rijrelse- Iiastigbeten i deiinn del a f jukcln ej kuiide erh5llns.

Fiir den nedre stenraden pB Xkaglncieren ocli tiden S ring.

1S95-1'7 nog. 1896 erliiillos fiiljande viiglangder:

.ifstind frSn e t t rcise

11

: venstrn ~ i d o n i o r i i n e n .

111.

0 cil 101 15%

200 295 34s 392 427 'ISS 526 5SO 631 G S 2 i 2 S

inidtmor~nen.) 579 S3.i

ss3

( I K s e p l hBgm 973

sidomorinen.)

Tillr~g,oaln~d ~ilg- Iiingd p% 376 dnpnr.

ni.

2.5 G.5

11.5 16.5 40 26 2 i . s 49 29 21;

27.5 2 3 . 5

27.5 27.5 75 23.5 20 16

?

Yii~IBngd per d a g

I niedeltal.

C l l l .

0. i

1.;

3.1 4.4

5.3 G.9 7.3

i.i 1.7

6.9 7.3

c

7 . G

-

1.3 7.3 6.7

6.3

5 . 3

-1.3

?

\'id en je!nfiirelse iiied tabcllen Gr den ofre stenraden synes, a t t Iiastiglieten der var d g o t mindre. Dettn torde bero p;, n t t glacierens lutning der r a r mindre ocli dess bredd stiirrc.

Fijr stenrnden 16 Suotasj6kcln ocli tiden 23 aug. 1893- 11 aug. 1S9G Iinfvn fiiljnnde riigliingder blifvit obaerverade:

(17)

. \ f ~ t C n d frGu ett riise p i hijgrn sidomorineu.

I)).

0

i l l o r i n e n ) 135

111 30fi 361 -1

an

3 G 3 . 5 (is2 677 '7%

57.5

!I41 1,015

(I:6se p i midt-

V i q l i o g d ^{p e r}dng i mrdcltnl.

C1,l.

0. i 2.6 5 . 2 8 . 2 9 . 9 9 . 9

10.3 10.;

10.5 10.5 11.3 1 1 . 6 10.;

Glacierens bredd p i linieii vnr orilkring 1,300 I I ~ . Feui af de utlngda niiirkenn Lterfiiiinos icke, emednii d e tIoIdcs af snij;

tle flestn nf dessn lligo ii:irn glncierens venstrn (nordvestra) sidn.

Det iir aniiiiirknings~kr~lt, n t t de s t i h t n Iinstiglicternn icke funrios inidt 1); linien, utan niirinnre den venstrn sidnn. D e t t n torde linfvn berott. p i , n t t glncieren der stras of'vanfijr stenrnden liijjdr sig myckct brantare iiii i de niern 2t Iiijger liggnntle delnrnc.

De iakttagna. ninsiiua nf' ~iietlellinsti_clieter~~~ voro fijr ijfre stenrnden pK Jliknjblieln

. . .

nedre ³ ⁾ ^b

. . .

7.i ^>) P )) 3 3 Suotasjijkelii

. . .

1l.c ^b ^:)

i . 0 c m per dygn

Till jcnifijrelse iued dcssn siKror ^in; lilir nnfijrns n % p inotsvnrnnde viirtlcn fijr nlpinn glncicrer, fijr hvilka under liingrc tid (10 mknnder-flera i r ) fortsnttn observntioner ijfver riirelse- Iinstigheten fiircliggn.

em per dypu. Obserrntor.

m u IKfigletsclier, niira nedre iindnn

. . .

F ^{i . 0}

Rlionegletsclier, 2,300 111 ofvantDr den

brnntn delen

. . .

^{2 i . o} GOSET Untern;irgletscher, niirn l'avillmi Dollfiis 19.2 :\OA.S.SIZ 111. 11.

(18)

1)ock iiro iitveii, Iiufvudsakligcn under soiiimartideii, iiiycket s t 6 m liastiglieter inkttagua, &om t. es. 20-S.5 c m pli Mer clc Glace vid IIont Binnc, 6-43 c m p! Pastcrzc vid Gross Glockner, 2 0 4 5 0 c m hletsch_cletschern, S-G5 cni pc? Just+

clnlslrcccns glaciererl 0. .s. v.

JeriifBr He~zts Gletscherkunde, $id. 141.