Humanister på tværs af Øresund

(1)

Humanister på tværs af Øresund

Sammenligning af arbejdsmarkedet for humaniorakandidater/examinerade i Danmark og Sverige, herunder Øresundsregionen

Ole Krarup Jensen og Caja Lennartsdotter

Den 1. maj 2006

(2)

Indholdsfortegnelse

Side

0. Dansk-svensk 4

1. Indledning 4

Materiale 4

Rapporter 5

2. OECD-sammenstilling af Danmark og Sverige 6

3. Sammenligning af arbejdsmarkedet for humanister 7

Metodiske overvejelser 7

Procenter og absolutte tal 7

Sammenligning af Danmark og Sverige 8

Øresundsregionen 8

Ikke så forskellig fra de nationale forhold 9 Sammenligning af de 3 universiteter som helhed 10

Sammenligning branche for branche 11

Malmö Högskola 15

4. Arbejdsmarkedet for humanister i Sverige 16

Svenske examensformer vi universitet och högskolar 16

Linjeexamen 17

Förutsättningar för studien 17

Sverige som helhed 17

Specificering af de enkelte brancher 20

Lunds Universitet 25

Branchefordeling 26

Specificering af de enkelte brancher 28

5. Arbejdsmarkedet for humanister i Danmark 33

Uddannelsesstrukturen for humanister ved Københavns. Univ. 33 Uddannelsesstrukturen ved Roskilde Universitetscenter 33

Særkørslerne 34

Beskæftigelsesfordelingen 35

Arbejdsfunktioner 37

Udspecificering af de enkelte brancher 39

De enkelte fag 42

6. Interviews med humanister og arbejdsgivere 43

Humaniora som yrke 43

Förutsättningar för studien 44

Præsentation av informanterna 45

Carlberg, Nicolai 45

Jensen, Sara 47

Kåreby, Kristina 47

Lillelund Aggebo, Helle 48

Malmqvist, Henrik 50

Markussen, Lars 51

Husum, Kristian 52

Pedersen, Sanya 53

Stjernfeldt, Daniel 54

Freij, Gunilla 55

Sørensen, Hanne Dorthe 57

(3)

Informantarnas bild af Humaniora 57

Humaniora på arbetsmarknaden 59

7. Humanisternes Färdigheter och kompetencer 62

Konkreta råd 68

Under studietiden 69

Efter studierna 71

Bilag

Ämnesfördelning över humaniora och teologi i Sverige 74 Ämnesfördelning över humaniora och teologi i Lund 80 I den danske undersøgelse indgår følgende kategorier af kandidater 84 I den danske undersøgelse indgår følgende kategorier af bachelorer 86 Noter til den danske arbejdsmarkedsundersøgelse 87

Källförteckning 88

Intervjuguide, humanist 89

Intervjuguide, arbetsgivare 90

(4)

0. Dansk-svensk

Da der er tale om et dansk-svensk Øresundsprojekt er rapporten skrevet i begge sprog. De svensksprogede dele er skrevet af Caja Lennartsdotter og de dansksprogede af Ole Krarup Jensen. Caja har lavet diagrammerne for de svenske forhold og Ole har kommenteret disse.

1. Indledning

Den foreliggende sammenlignende analyse af arbejdsmarkedet for humanistiske examinerade/kandidater i Danmark og Sverige, herunder Øresundsregionen er et delresultat af interregprojektet ”Humaniora Øresund” som har fået støtte fra Interreg i perioden fra 1/1-2004 til 31/12- 2006. Interreg fordeler EU-midler til grænseregionen Øresund.

Universiteterne uddanner mange forskellige typer af humaniorakandidater/bachelorer. På fakul- teterne foretager vi brancheanalyser og undersøgelser af hvor vores kandidater bliver ansat, og af i hvilket omfang deres kvalifikationer kan bruges. Ideen med denne rapport er at lave komparative studier på tværs af Øresund – dvs. sammenligne danske beskæftigelsesundersøgelser samt forhold og kombinere det med tilsvarende undersøgelser af de svenske humanisters forhold på arbejdsmarkedet.

Målet er at få en mere præcis viden om Øresundregionens arbejdsmarked for humanistiske kandidater, herunder udviklingen i dette. Hermed søges opnået en viden der gør at humanister fra såvel Danmark som Sverige får en bedre chance for at kvalificere sig på tværs af Øresund, og dertil får en viden om inden for hvilke brancher der er jobchancer ”hinsidan” og vice versa.

Resultaterne forventes bl.a. at kunne indgå i studievejledningsmateriale der kan give humanistiske dimittender værdifuld viden om hvor de kan finde beskæftigelse på Øresundregionens arbejdsmarked. Materialet vil også blive stillet til rådighed for AF på begge sider af Sundet.

Endvidere forventes undersøgelserne at medvirke til at Øresundsregionen opfattes som et fælles arbejdsmarked – også for humanister.

Materiale

Baggrunden for projektet er særkørsler som Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, har fået foretaget fra Danmarks statistik i hhv. 2000 og 2003 der viser langvarigt uddannede humanisters placering på arbejdsmarkedet. Dette materiale er udarbejdet af Ole Krarup Jensen.

Til Interregprojektet er der (for projektet) foretaget særkørsler for at skaffe et tilsvarende materiale for Sverige af Statistiska Centralbyrån (pr. 14. juli 2005).

Dernæst er der foretaget en ny særkørsel af Danmarks Statistik for det danske materiale i 2005.

Denne viser udviklingen på humaniora-arbejdsmarkedet set i 5-års-intervaller fra 1975-2003, herunder giver statistisk materiale for Roskilde Universitetscenter.

Den svenske statistik er bearbejdet af interreg-projektmedarbejder Caja Lennartsdotter og er præ- senteret i afsnittet ”Arbejdsmarkedet for humanister i Sverige”. Dernæst er materialet præsente- ret i en selvstændig rapport (Examinerede humanisters etablering på arbetsmarknaden) hvor der tillige er statistik for hvert enkelt fag. Sammenstillingen af tallene og kommentarerne i den nærværende rapport står Ole Krarup Jensen for.

(5)

Caja Lennartsdotter har derudover foretaget interviews med 12 humaniorauddannede samt deres ledere/ansættere om deres placering på arbejdsmarkedet, og om hvilken nytte de har af de kompetencer de har erhvervet i deres uddannelse. Endelig er der tilslut en kort redegørelse for kom- petencearbejdet ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet og Lunds Universitet, Utvärderingsenheten.

Rapporter

Udover nærværende rapport er der i forbindelse med projektet i alt udarbejdet:

Om det svenske arbejdsmarked for humanister: ”Examinerade humanisters etablering på arbetsmarknaden”, Caja Lennartsdotter, 30. december 2005 (193 sider). Her er der også en statistik for hvert enkelt humanistisk fag om deres examinanters placering på arbejdsmarkedet og udviklingen af dette.

Om det danske arbejdsmarked for humanister: Notat om ”Udviklingen i humanisternes beskæf- tigelse”, oprindelig fra 2003 – revideret 28. november 2005, Ole Krarup Jensen, Det Humanisti- ske Fakultet, Københavns Universitet.

Der er for hvert enkelt humanistisk fag fra Københavns Universitet udarbejdet beskrivelser af de enkelte fags beskæftigelsesmønster og udviklingen i dette. Materialet er udarbejdet af Det Huma- nistiske Fakultetssekretariat.

Om udviklingen i det danske arbejdsmarked for humanister 1975-2003 – set i 5-årsintervaller:

Historie-speciale af Marianne Horsebøg, ”Humanister i det private erhvervsliv 1975-2005”, 31.

januar 2006 (88 sider). De statistiske specialkørsler er finansieret af interreg-bevillingen. Man kan dels rekvirere hele specialet eller nøjes med et uddrag der viser udviklingen i 5-årsintervaller (17 sider) – i dette materiale indgår også en opdeling i mænd og kvinder og deres ansættelsers fordeling på brancher.

Materialet kan bestilles hos okj@hum.ku.dk eller tlf. +45 3532 8089.

(6)

2. OECD-sammenstilling af Danmark og Sverige

OECD’s årlige publikation ”Education at a Glance” giver et godt overblik over situationen inden for uddannelse og forskning i OECD-landene, herunder Danmark og Sverige. I 2003 og 2005- udgaverne kan bl.a. ses følgende.

Andelen af befolkningen som har en længerevarende videregående uddannelse (på universitetsniveau) på 3 år og derover i 2003 (Tertiary-type A and advanced research programmes)

Tabel 1 25-34-årige 35-44-årige 25-64-årige

Sverige 24 % 17 % 18 %

Danmark 27 % 26 % 25 %

OECD-gennemsnit 20 % 17 % 16 %

Kilde: OECD’s”Education at a Glance, 2005”

Tabel 1 viser at både Danmark og Sverige i OECD-sammenhæng er højt placeret mht. andelen af befolkningen der har en videregående uddannelse på 3 år og derover, og at Danmark har en noget højere andel end Sverige.

Andelen af årgangen som gennemfører en forskeruddannelse ph.d. ol. i 2003 advanced research programmes)

Tabel 2 2003

Sverige 2,8 %

Danmark 1,1 %

OECD-gennemsnit 1,3 %

DK-procenten på 1,1 er fra 2002

Til gengæld viser tabel 2 at Sverige har en langt højere andel af befolkningen der tager en forskeruddannelse – 2,8% mod Danmarks 1,1%. Og Danmark ligger endda under OECD- gennemsnittet på 1,3%.

Andelen af de der gennemfører en længerevarende videregående uddannelse (på universitetsniveau) på 3 år og derover som har en humaniorauddannelse (Tertiary-type A and advanced research programmes)

Tabel 3 2000

Sverige 5,7%

Danmark 14,4 %

OECD-gennemsnit 12,0 %

Tabel 3 illustrerer at humaniora har en langt større andel i Danmark af de der gennemfører en videregående uddannelse - 14,4% i Danmark mod i Sverige 5,7% , og OECD-gennemsnittet er på 12%. Det skal dog tilføjes at i Sverige er knap 14% af de studerende aktive inden for humaniora – men det er kun knap 6% der ender med en humaniora-eksamen. Undersøgelser ved Lund Universitet viser dog at ca. 30% flere kunne rekvirere et humanioraeksamensbevis (Kilde: Exami- nerade humanister … side 30). Årsagen til det lavere niveau i Sverige – på trods af at startniveauet ligner det danske har flere forklaringer. Dels falder nogle studerende fra, dels tager nogle kun nogle humaniorakurser og ender med at tage et hovedemne uden for humaniora og endelig er det som sagt ikke alle der får udskrevet deres eksamensbevis (Kilde:Examinerade humanisters etablering på arbetsmarknaden side 18).

Indbyggertallet var i 2002 i Sverige på 8,925 mio. og i Danmark på 5,376 mio.

(7)

3. Sammenligning af arbejdsmarkedet for humanister

Branchekoder

Branchekodeinddelingen er ens i både Danmark og Sverige hvilket er resultatet af et mangeårigt internationalt harmoniseringsarbejde – først i FN-regi og fra 1990 i EU-regi.

Hovedbranche Vigtigste underbrancher

A. Landbrug, jagt og skovbrug

D. Fremstillingsvirksomhed Alle former for industri, aviser, forlag, trykkerier, medicinalvirksomheder

E. El-, gas-, varme-, og vandforsyning Alle typer forsyningsvirksomhed F. Bygge og anlæg Byggeri, entrepenører mv.

G. Handel og reparation Engros, detail, autoreparation mv.

H. Hotel- og restaurantvirksomh. Hoteller og restauranter

I. Transportvirksomhed Jernbaner, rejsebureauer, post- og telekommun.

J. Pengeinstitutter Banker og forsikringsselskaber K. Fast ejendom, udlejning, forretnings-

service

Ejendomsmæglere, databehandlingsvirksomheder, forskning og udvikling, konsulenter, markedsføring/PR, tolkning og oversættelse, arrangering af konferencer mv.

L. Offentlig administration, forsvar og socialforsikring

Offentlig administration i staten, amter og kommuner, forsvar mv.

M. Undervisning Folkeskolen, gymnasier, universiteter ol. samt aftenskoler N. Sundhed og velfærd Hospitaler, pædagogiske institutioner

O. Organisationer, forlystelser, kultur mv. Interesseorganisationer, video- og filmproduktion, teatre, biografer, arkiver, museer, biblioteker

Uoplyst Arbejdsløse, aktiverede, barselsorlov, og manglende oplysn.

Metodiske overvejelser

I denne komparative analyse sammenlignes forskellige uddannelser hvor der også er forskelle i den uddannelsesmæssige længde. Typisk er de svenske uddannelser – kandidat- og magisterexamen på 3-4 år – der er imidlertid ikke begrænsninger for hvor mange eksamener man kan tage i Sverige. Derfor læser mange flere år end hvad minimumskravene til en eksamen kræver.

De svenske humanister analyseres mod danske kandidatuddannelser der er på 5 år.

Endvidere er de målte perioder også lidt uens.

Men grundlæggende er det humaniorauddannelser i bred forstand der sammenlignes, og de perioder der sammenlignes vurderes også at kunne sammenlignes på en meningsmæssig måde.

Procenter og absolutte tal

Når man sammenligner de forskellige perioder og fordelingen på brancher skal man huske på at i løbet af den samlede periode fra 1975 til 2002 er der sket en betydelig vækst i antal uddannede examinanter/kandidater. Dette kan ses af antal uddannede pr. år. Det betyder at nogle sektorer måske nok har en procentiel tilbagegang – men i absolutte tal vil beskæftigelsen måske være uændret. Vækstsektorer er ikke blot steget i andel – men er også steget endnu mere markant målt i absolutte tal.

(8)

KU’s produktion af humaniora-kandidater er fordoblet fra 1993 til i dag fra ca. 300 til 600 kandidater pr. år. Det ses også at den svenske produktion af examinerede humanister er fordoblet pr. år når man sammenligner den primære med den sekundære periode.

Sammenligning af Danmark og Sverige

Tabel 4 (på næste side) illustrerer at der oprindelig var en markant forskel mellem de danske og svenske humanisters beskæftigelsesfordeling. S-1983/97- sammenlignet med DK-1975/97-fordelingen viser at man i Sverige langt tidligere end i Danmark havde en beskæftigelse som lå uden for det store beskæftigelsesområde i Danmark – uddannelsessektoren - og at man havde en be- skæftigelse som var mere jævnt fordelt til andre brancheområder som forretningsservice, organisationer, forlystelser, kultur mv. samt fremstillingsvirksomhed.

Udviklingen har været sådan at den danske humaniora-beskæftigelse begynder at nærme sig den svenske fordeling. Ser vi på de større beskæftigelsesområder viser der sig følgende billede når man sammenligner i S-1997/02 med DK-1997/01 og udviklingen fra de første perioder til de nyeste perioder (fra S-1983/97 og DK-1975/97).

Fremstillingsvirksomhed har i Sverige en andel på 5,3% og i Danmark 4,3%.Udviklingen har været en nedgang i Sverige med -2,7% og fremgang i Danmark med 1%. Det humanister typisk arbejder med her er information, personaleadministration, markedsføring, efteruddannelse og administration i øvrigt af forskellig art.

Forretningsservice har i Sverige en andel på 13,2% og i Danmark er den 11,3% - stadig en lidt mindre andel end i Sverige men på vej mod at få samme andel. Udviklingen fra de tidligere perioder har i Sverige været en mindre fremgang på 1,8% og en markant fremgang i Danmark på 6,8%. Forretningsservice rummer Databehandlingsvirksomheder, konsulent- og markedsførings- firmaer, privat forskning og udvikling mv. Og det er i Danmark et typisk vækstområde for humanister.

Organisationer, forlystelser, kultur mv. fylder i Sverige 17% mod Danmarks 9,6%, og i Sverige har der været et fald på 5,6% og stort set status quo i Danmark (-0,1%). Hovedgruppen rummer organisationer og foreninger, TV-, film- og videoproduktion, forlystelser, sport og kultur. Kultur dækker over det traditionelle humanistområde: arkiver, museer og biblioteker. Når området er så stort i Sverige hænger det sammen med et særligt fænomen, og det er at beskæftigelsen er meget stor inden for religiøse samfund. For perioden 1983/97 er 1.427 examinanter ansat inden for reli- giøse samfund og for perioden 1997/02 er det 266 personer (se tabel 18).

Undervisningssektoren er et relativt faldende beskæftigelsesområde i Danmark. Det skyldes den stigende produktion af humaniorakandidater som medfører at man må finde nye beskæftigelses- områder. I absolutte tal har undervisningssektoren stort set ansat samme antal kandidater pr. år i den nye periode i forhold til den første periode.

(9)

Humanistiske examiner/kandidater fordelt på hovedbrancher i Sverige og Danmark.

Tabel 4 ^Sverige

1983-97 14 år

Danmark 1975-97 22 år

Sverige 1997-02 5 år

Danmark 1997-01 4 år

Sverige Ændr.

Danmark Ændr.

% % % % % %

A. Landbrug, jagt og skovbrug 0,3 0,1 0,1 0,1 -0,2 0,0

D. Fremstillingsvirksomhed 8 3,3 5,3 4,3 -2,7 1,0

E. El-, gas-, varme-, og vandfors. 0,2 0,2 0,2 0,1 0 -0,1

F. Bygge og anlæg 0,3 0,1 0,3 0,1 0 0,0

G. Handel og reparation 2,9 2,2 4 2,7 1,1 0,5

H. Hotel- og restaurantvirksomh. 0,4 0,2 0,5 0,4 0,1 0,2

I. Transportvirksomhed 2 1,3 1,8 2,4 -0,2 1,1

J. Pengeinstitutter 0,9 0,8 1,4 1,5 0,5 0,7

K. Fast ejendom, udlejning, for- retningsservice

11,4 4,5 13,2 11,3 1,8 6,8

6,6 3,5 7,3 3,7 0,7 0,2

M. Undervisning 11,4 49,5 18,7 32,0 7,3 -17,5

N. Sundhed og velfærd 2,6 8,0 3,9 5,4 1,3 -2,6

O. Organisationer, forlystelser, kultur mv.

22,6 9,7 17 9,6 -5,6 -0,1

Uoplyst 21,8 13,7 19,7 26,5 -2,1 12,8

Aktiva vid grundutbildning 5,5 - 5 - -0,5 -

Aktiva vid forskarutbildning 2,9 - 1,7 - -1,2 -

I alt 100 100 100 100

Antal 12.323 17.265 9.027 4.652

Antal pr. år (afrundet) 880 785 1.805 1.163

Kilde: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14, samt særkørsler over humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik, 2000/2003. Hovedgrupperne B (Fiskeri) og P (husholdninger med ansat medhjælp) er ikke med da der ikke var nogle udslag i kørslerne. Hovedgruppe C (råstofudvinding) har fået et enkelt udslag og er derfor heller ikke med. Kategorien Q (Internationale organisationer mv.) fik i de danske kørsler ingen udslag. I de svenske kørsler var der nogle få for ansatte i Sverige. Imidlertid kommer de personer der arbejder og betaler skat i udlandet ikke med. Uoplyste omfatter dels arbejdsløse og personer i aktivering ol. samt personer der af forskellig årsag ikke er med i brancheregistret. De svenske kørsler omfatter også personer der har en linje-, kand.fil.- eller mag. fil-eksamen, men som er aktive enten i grund- eller forskeruddannelsen.

Øresundsregionen

Ikke så forskellig fra de nationale forhold

Vi ved fra de efterfølgende selvstændige kapitler om hhv. Sverige og Danmarks beskæftigelses- fordeling for humanister at hhv. Lunds Universitet og Københavns Universitet/Roskilde Univer- sitetscenter i store træk har en fordeling som ikke grundlæggende adskiller sig fra den der gælder for de nationale fordelinger. Da analysen har fokus på Øresundsregionen er der valgt at gøre mest ud af denne.

Lund Universitets examinerede humanister har på nogle områder et markant anderledes beskæf- tigelsesmønster og udvikling i dette i forhold til Sverige som helhed. Inden for forretningsservice havde man her i 1983 til 1997 5,5% beskæftiget mod Sveriges 11,4%. Dette harmoniseres i perioden 1997-2002 hvor LU har 11,3% mod 13,2% for hele Sverige.

RUC’s fordeling ser noget anderledes ud for den første periode (1975-95) – men man skal huske på at det først er i den senere del af perioden at der kommer mange kandidater – og derfor har det

(10)

mere mening at sammenligne de 2 sene perioder for RUC mod Danmark som helhed. Inden for forretningsservice har RUC 1995-03 22,8% beskæftiget hvor procenten for hele Danmark er 11,3% (1997-02). Endvidere har RUC en langt højere andel i offentlig administration (9,2% mod 3,7%) samt sundhed og velfærd (12,7% mod 5,4%).

Sammenligninger af de 3 universiteter som helhed

I tabel 5 sammenlignes ansættelser fordelt på brancher af humanistiske examinanter/kandidater uddannet fra hhv. Lunds Universitet (LU), Københavns Universitet (KU) og Roskilde Universi- tetscenter (RUC).

De tre universiteter er stillet op over for hinanden i sammenlignelige perioder. Ser man på det samlede interval 1975-97 er der ligheder og forskelle.

Lund’s Universitet har en meget stor andel beskæftigede ved organisationer, forlystelser, kultur mv. med 28,6% mod KU’s 11,5% og RUC’s 12,7%. Til gengæld har KU og RUC en meget stor andel inden for uddannelse med hhv. 50,3/41,9% mod LU’s 12,6%. Som nævnt i det indledende afsnit har Sverige tidligere haft en mindre traditionel branchefordeling for humanister – før 1980 var 75% af de humanistiske kandidater i Danmark beskæftiget inden for uddannelse og forskning (hovedgruppen undervisning) (kilde: DM’s beskæftigelsesstatistik). Det blev omtalt under den

nationale analyse at den høje andel under organisationer mv. skyldes at man i Sverige/Lund har mange af sine examinanter beskæftiget ved religiøse samfund.

RUC markerer sig med en særlig høj andel kandidater inden for offentlig administration med 11,1% mod KU’s 4,4% og LU’s 4,1%. Dette skyldes måske de særlige uddannelser som RUC tilbyder og at RUC’s kandidater især er talrige mod periodens slutning.

Betragter man den nye samlede periode 1995-2003 så er der sket en udvikling. Uddannelsessek- toren er faldet betragteligt for både KU og RUC til hhv. 30,6/24,9% - en ændring på minus 19,7/17%. LU har til gengæld fra et langt lavere udgangspunkt på 12,6% haft en fremgang på 6,1%.

Forretningsservice er et fremgangsområde for alle 3 universiteter – og et område som den

generelle udvikling i økonomien betinger - hvor landbrug og industri’s andel af beskæftigelsen er faldende til fordel for den tertiære servicesektor hvor man også finder de kreative brancher. Hvor LU/KU/RUC-andelene i den tidlige periode er 5,5/8,0/15,2 er den i den nye periode 11,3/11,6/

22,8 – alle 3 universiter har fremgang inden for hovedgruppen med RUC med den største fremgang og andel.

Betragter man den nye samlede periode 1995-2003 så er der sket en udvikling. Uddannelsessek- toren er faldet betragteligt for både KU og RUC til hhv. 30,6/24,9% - en ændring på minus 19,7/17%. LU har til gengæld fra et langt lavere udgangspunkt 12,6% haft en fremgang på 6,1%.

Inden for offentlig administration har RUC også i den nye periode en markant højere andel end de ”gamle” universiter med 9,2% mod KU’s 4,1% og LU’s 5,6%.

Uoplyst er særlig høj for LU, og det betyder formentlig at arbejdsløsheden var ekstra høj i den betragtede periode da det især er denne faktor der præger uoplyst. Som nævnt under tabellen indeholder kørslerne for RUC ikke arbejdsløse mv. hvilket er årsagen til RUC’s lave niveau på arbejdsløsheden

(11)

Humanistiske examiner/kandidater uddannet fra Øresundsuniversiteter fordelt på hovedbrancher.

Tabel 5 ^LU

1983-97 14 år

KU 1975-97

22 år

RUC 1975-95

20 år

LU 1997-02

5 år

KU 1997-01

4 år

RUC 95-03 8 år

% % % % % %

A. Landbrug, jagt og skovbrug 0,5 0,1 0 0,2 0,1 0,0

D. Fremstillingsvirksomhed 6,7 3,5 5,3 6,7 4,7 5,0

E. El-, gas-, varme-, og vandfors. 0,2 0,2 0,6 0,3 0,1 0,4

F. Bygge og anlæg 0,2 0,1 0,1 0,4 0,0 0,3

G. Handel og reparation 2,1 1,7 2,3 4,1 2,8 3,3

H. Hotel- og restaurantvirksomh. 0,3 0,2 0,8 0,5 0,2 0,6

I. Transportvirksomhed 1,5 1,3 2,0 1,7 1,5 2,8

J. Pengeinstitutter 0,7 1,1 1,8 1,4 1,7 2,1

K. Fast ejendom, udlejning, for- retningsservice

5,5 8,0 15,2 11,3 11,6 22,8

4,1 4,4 11,1 5,6 4,1 9,2

M. Undervisning 12,6 50,3 41,9 18,7 30,6 24,9

N. Sundhed og velfærd 2 3,2 5,3 2,6 4,6 12,7

O. Organisationer, forlystelser, kultur mv.

28,6 11,5 12,7 14,8 12,4 11,5

Uoplyst 24,8 14,1 0,9 24 25,6 4,7

Aktiva vid grundutbildning 6 - - 5,6 - -

Aktiva vid forskarutbildning 4,1 - - 2,3 - -

I alt 100 100 100 100 100 100

Antal 2.088 6.709 794 1.332 1.795 1.706

Antal pr. år (afrundet) 149 305 39,7 266 448,8 213,3

Kilde: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14, samt særkørsler over humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik, 2000/2003. Hovedgrupperne B (Fiskeri) og P (husholdninger med ansat medhjælp) er ikke med da der ikke var nogle udslag i kørslerne. Hovedgruppe C (råstofudvinding) har fået et enkelt udslag og er derfor heller ikke med. Kategorien Q (Internationale organisationer mv.) fik i de danske kørsler ingen udslag. I de svenske kørsler var der nogle få for ansatte i Sverige. Imidlertid kommer de personer der arbejder og betaler skat i udlandet ikke med. Uoplyste omfatter dels arbejdsløse og personer i aktivering ol. samt personer der af forskellig årsag ikke er med i brancheregistret. De svenske kørsler omfatter også personer der har en linje-, kand.fil.- eller mag. fil-eksamen, men som er aktive enten i grund- eller forskeruddannelsen. For RUC indeholder uoplyst ikke arbejdsløse og personer i aktivering mv. hvilket er årsagen til det lave niveau.

Sammenligninger branche for branche

I det følgende sammenlignes de 3 universiteter branche for branche. Kommenteringen er ikke så omfattende da tabellerne i høj grad taler for sig selv.

Humanistiske examiner/kandidater uddannet fra Øresundsuniversiteter fordelt på fremstilling Tabel 6. Fremstillingsvirk-

somhed

LU 1983-97

14 år

KU 1975-97

22 år

RUC 1975-95

20 år

LU 1997-02

5 år

KU 1997-01

4 år

RUC 95-03 8 år

% % % % % %

Udgivelse af dagblade 31 10 12 29 11 24

Udgiver- og forlagsvirksomhed (ekskl. dagblade)

30 58 29 23 63 45

Trykkerier mv. 2 6 0 2 0 4

Medicinalindustri/fremstill. Af medicinsk udstyr og instrument.

6 10 19 0,0 5 13

Diverse fremstillingsvirksomhed* 30 17 41 37 21 15

I alt 100 100 100 100 100 100

Antal 140 205 42 89 84 85

Antal pr. år (afrundet) 10 9,3 2,1 17,8 21 10,6

(12)

Kilde: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14, samt særkørsler over humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik, 2000/2003. *) Her er sammenlagt underbrancherne slagterier, mejerier/isfabr., bagere, andet, drikkevarer, tobak, tekstil, beklædning, læder/fodtøj, træ, papir, mineralolie, kemiske råstoffer, maling mv., gummi- og plast, glas og keramisk, tegl/cement/beton, metal, byggematerialer af metal, håndværk mv. skibsmotorer mv., maskiner, husholdn.apparater landbrugsmaskiner, maskiner til industri, edb-udstyr/elmotorer, telemateriel, skibsværfter mv., transportmidler (ekskl. skibe), møbler, legetøj, guld- og sølvvarer.

Tabel 6 viser fremstillingsvirksomhed (industri) opdelt på 4 underbrancher. I det samlede inter- val 1975-97 ses at LU har en meget høj andel af deres uddannede humanister ansat inden for dagbladsverdenen (31%). KU har mange ansat inden for udgiver- og forlagsvirksomhed, og RUC har en særlig høj andel inden for medicinalindustrien (13% - der er dog tale om små tal).

I den nye periode 1997-2003 markerer RUC sig med en stor andel kandidater beskæftigede inden for dagblade (24%) en fremgang på 12% og LU holder også for de nyeste uddannede en høj andel med 29,2%. KU er på lignende vis fortsat markant inden for udgiver- og forlagsvirksomhed med 63% ansat her – en fremgang i andel på 5%.

I tabel 7 er vækstområdet forretningsservice udspecificeret. I den tidlige periode 1975-97 ses at der er stor forskel mellem LU og KU/RUC mht. ansættelser inden for databehandling med hhv.

5% og 22/21% ansat her. En forklaring kan være at i 70’erne og 80’erne var der en høj ledighed for humanister i Danmark, og en del af disse blev omskolet/søgte job inden for edb-branchen.

Til gengæld er LU og KU ”stærke” inden for ”privat” forskning og udvikling med 17/19% mod RUC’s 9%. LU har en høj andel inden for advokat, revision mv. samt reklame og markedsføring med 18/20% mod KU’s og RUC’s hhv. 3/8% og 1/15% - hvor RUC ligger pænt inden for mar- kedsføring med sine 15%.

1997-2003-perioden viser nogle ændringer i forhold til de der er uddannet indtil 1997. LU har en markant fremgang inden for databehandlingsvirksomhed fra 5% til 14% beskæftiget her – og således at KU og RUC har en fremgang til hhv. 28/21%. Især inden for markedsføring er der sket en ændring i fordelingen af de nyere uddannedes beskæftigelse. For LU er der et fald ned til 11%, og KU og RUC er steget til hhv. 15/18%.

Anden forretningsservice i øvrigt omfatter fotografer, pakkerier, adresseringsbureauer, tolkning og oversættelse, anden kontorservice, indretningsarkitekter, design, kongresaktiviteter oa. Denne sektor ligger højt med ca. 1/3 af beskæftigelsen.

(13)

Humanistiske examiner/kandidater uddannet fra Øresundsuniversiteter fordelt på forretningsservice Tabel 7. Fast ejendom, udlej-

ning, forretningsservice mv.

LU 1983-97

14 år

KU 1975-97

22 år

RUC 1975-95

20 år

LU 1997-02

5 år

KU 1997-01

4 år

RUC 95-03 8 år

% % % % % %

Udlejn. af fast ejendom, - uden fast ejend. og rengøringsvirks.*

0 3 5 0,7 2 4

Ejendomsmæglervirksomhed 7 1 0 4 2 1

Databehandlingsvirksomhed 5 22 21 14 28 22

Forskning og udvikling 17 19 9 15 15 10

Advokatvirksomhed, herunder revision

18 3 1 17 3 2

Rådgivende ingeniører, arkitekter mv.

7 14 14 6 3 6

Reklame- og markedsføring 20 8 15 11 15 18

Anden forretningsservice i øvrigt 25 33 36 33 35 38

I alt procent 100 100 100 100 100 100

Antal 115 626 121 150 200 389

Antal pr. år (afrundet) 8,2 28,5 6,1 30 50 48,6

Kilde: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14, samt særkørsler over humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik, 2000/2003. * Sammenlægning af 3 underbrancher. Anden forretningsservice i øvrigt der omfatter fotografer, pakkerier, adresseringsbureauer, tolkning og oversættelse, anden kontorservice, indretningsarkitekter, design, kongresaktiviteter oa.

Tabel 8 angiver fordelingen og udviklingen inden for organisationer, forlystelser, kultur mv. Ar- kiver, museer og biblioteker ligger inden for denne branche og er et af de traditionelle beskæf- tigelsesområder for humanister. Oplevelsesindustrien er også en stor del af denne hovedbranche – og det er en sektor der er store forventninger til beskæftigelses- og udviklingsmæssigt i de kommende år.

I perioden 1975-95 ses at LU inden for organisationer og foreninger har en meget høj andel be- skæftigede 73% - som tidligere fortalt hænger dette sammen med at man i Sverige har mange humanister ansat inden for religiøse foreninger. RUC markerer sig også inden for denne under- branche med 50% beskæftiget her – måske inden for fagforeninger og interesseorganisationer.

Til gengæld har LU en lav andel beskæftigede inden for forlystelser, kultur og sport med 26,3%

Humanistiske examiner/kandidater uddannet fra Øresundsuniversiteter fordelt på organisationer mv.

Tabel 8. Organisationer, forlystelser, kultur mv.

LU 1983-97

14 år

KU 1975-97

22 år

RUC 1975-95

20 år

LU 1997-02

5 år

KU 1997-01

4 år

RUC 95-03 8 år

% % % % % %

Renovationsvæsen 0 1 2 1 1 2

Organisationer og foreninger 73 34 50 30 27 40

Forlystelser, kultur og sport 26 64 48 67 71 52

Anden servicevirksomhed 0 1 1 3 2 6

I alt procent 100 100 100 100 100 100

Antal 597 771 102 197 220 196

Antal pr. år (afrundet) 42,6 35,1 5,1 39,4 55 24,5

Kilde: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14, samt særkørsler over humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik, 2000/2003.

(14)

mod KU/RUC’s 64/48%. Underbrancen rummer områder som film- og videoproduktion, biografer, radio- og tv-virksomhed, teater- og koncertvirksomhed og som nævnt arkiver, biblioteker og museer.

I den nyeste periode 1997-2003 er der sket et markant fald - især for LU - inden for organisationer og foreninger med et fald i beskæftigelsesandelen til 30% samt et mindre fald for KU/RUC til hhv. 27/40%. Til gengæld er beskæftigelsen for LU’s vedkommende øget til det danske niveau inden for forlystelser, kultur og sport – til 67% af ansættelserne i den nye periode.

I tabel 9 ses sluttelig en opgørelse af - det især i Danmark traditionelle område - undervisning.

For både LU, KU og RUC er der sket en øget beskæftigelse inden for folkeskoler med LU som førende med 23% i den nyeste periode. KU/RUC ligger noget lavere med hhv. 11 og 14% - men en markant udvikling fra de 2% begge havde beskæftiget i perioden 1975-97. I Sverige sker ud- dannelsen af folkeskolelærere også i tilknytning til universiteterne, og har man fx taget en fil.

Kandidat/magister-humanioraeksamen på 3-4 år så vil nogle efterfølgende tage den pædagogiske del af folkeskolelærereksamen og søge ansættelse som folkeskolelærer. Man kan også læse til folkeskolelærer direkte, og det tager 3-4 år.

Gymnasiesektoren mv. er en markant større sektor i Danmark med ca. halvdelen beskæftiget her i første periode mod kun 9% fra LU. I den nyeste periode fordobles LU’s andel beskæftigede her (til 17%) – og KU’s og RUC’s andele halveres næsten til hhv. 27/26%. Inden for videregående uddannelser er LU markant større mht. beskæftigelse end KU og RUC. På den anden side er udviklingen således at LU har et fald fra den ældste til nye periode på ca.10% mens KU og RUC stiger med 12/15%.

Humanistiske examiner/kandidater uddannet fra Øresundsuniversiteter fordelt på undervisning Tabel 9. Undervisning ^LU

1983-97 14 år

KU 1975-97

22 år

RUC 1975-95

20 år

LU 1997-02

5 år

KU 1997-01

4 år

RUC 95-03 8 år

% % % % % %

Folkeskoler mv. 14 2 2 23 11 14

Gymnasier og erhvervs- faglige skoler

9 53 49 17 27 26

Videregående uddannel- sesinstitutioner

61 23 24 50 35 39

Voksenundervisning mv. 17 21 25 10 27 21

I alt procent 100 100 100 100 100 100

Antal 115 3.368 333 249 519 421

Antal pr. år (afrundet) 8,2 153,1 16,7 49,8 129,8 52,6

Kilde: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14, samt særkørsler over humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik, 2000/2003.

Voksenundervisning viser også et forskelligt mønster. LU’s beskæftigelsesandel falder markant fra første til anden periode, KU har en fremgang og RUC et mindre fald, og således at de nye danske årgange har mere end dobbelt så høj en beskæftigelsesfordeling inden for voksenundervisning i forhold til lundenserne.

(15)

Malmö Högskola

Malmö Högskola inrättades först 1998 och är en ung tillkomst i Öresundsregionen. Då den andra delen av undersökningen sträcker sig från perioden 1997-2002 (uttagna examen 1997-2002, med en samkörning mot sysselsättningsregistret hösten 2003), är det på en hårsmån att några av de studenter som studerat humaniora har hunnit komma med i statistiken. Dessa studenter utgör en så pass liten grupp att de egentligen inte är statistiskt mätbara. Däremot kan nämnas att studenterna med en kandidatexamen inom medie- och kommunikationsvetenskap uppnått en hundraprocentig sysselsättning.

I näringslivsregistret syns en väl fördelad sysselsättningsfördelning, där en befinner sig inom Tillverkning (Kategori D), en annan inom Parti- och detaljhandel (kategori G), en tredje återfinns inom Finansiell verksamhet (kategori J). De resterande två återfinns i kategori K (Fastighets- och uthyrningsverksamhet, företagstjänster) och den femte och sista inom, kategori O (Andra samhälliga och personliga tjänster). Den manliga närvaron uppgår till 40 % och den kvinnliga till 60 %. Även om denna representation knappast ger en talande bild för humanister vid Malmö Högskola, visar den i det minsta ett bra grund för framtiden att bygga på.

(16)

4. Arbejdsmarkedet for humanister i Sverige

Af hensyn til danske læsere indledes med en kort beskrivelse af den svenske uddannelsesstruktur inden for de videregående uddannelser.

Svenska examensformer vid universitet och högskolor

Högskoleexamen

Minimum 80 poäng motsvarande minimum 2 års heltidsstudier

1 Termin 20 p « Övriga poäng kan valfritt fördelas kring ämne 1 Termin 20 p och storlek på kurser av ex. 5 p, 10 p eller 20 p.

B-kurs, 21-40 p « Huvudämne om minst 40 poäng

A-kurs 1-20 p

Praktik kan ej tillgodoses i en högskoleexamen

Källa: Högskoleverket, www.hsv.se, 2005-09-05 och Lunds universitet, www.lu.se, 2005-06-21.

I undersökningen återfinns högskoleexamen uttagna utifrån en poäng mängd på 80 poäng (2 års heltidsstudier) och upp till 160 poäng (4 års heltidsstudier).

Kandidatexamen

120 poäng motsvarande 3 års heltidsstudier

1 Termin 20 p « Övriga 40 poäng kan valfritt fördelas kring ämne 1 Termin 20 p och storlek på kurser av ex. 5 p, 10 p eller 20 p.

Tillvalsämne kurs 1-20 p « Annat ämne än huvudämnet C-kurs, 41-60 p 10 p Uppsats « Huvudämne 60 poäng

B-kurs, 21-40 p

A-kurs 1-20 p

I vissa språk krävs ett huvudämne motsvarande 80/100 poäng

Praktik kan ingå men max motsvarande 20 poäng

Magisterexamen

160 poäng motsvarande 4 års heltidsstudier

1 Termin 20 p « Övriga 40 poäng kan valfritt fördelas kring ämne 1 Termin 20 p och storlek på kurser av ex. 5 p, 10 p eller 20 p.

Tillvalsämne kurs 21-40 p « Annat ämne än huvudämnet Tillvalsämne kurs 1-20 p

D-kurs, 61-80 p 10 p Uppsats « Huvudämne 80 poäng C-kurs, 41-60 p 10 p Uppsats

B-kurs, 21-40 p

A-kurs 1-20 p

I vissa språk krävs ett huvudämne motsvarande 100/120 poäng

Praktik kan ingå men max motsvarande 20 poäng

(17)

Möjligheten inom dessa examina är även att kunna läsa två huvudämne och kombinera till en kandidat- eller magisterexamen.

Linjeexamen

En examensform som idag är borttagen men återfinns i studiematerialet är den mer yrkesinrik- tade linje-examen (till och med 2000-09-30). Generellt omfattar en linje-examen 120 poäng (3 års heltidsstudier). Dock med en del undantag som vissa språkorienterade linjer som omfattades av 80 poäng (2 års heltidsstudier), samt religionsvetenskaplig linje som omfattade antingen 140 poäng eller 160 poäng (3 ½ års alternativt 4 års heltidsstudier). Ett annat undantag är en mindre journalist-linje som omfattade 40 poäng (1 års heltidsstudier). Då dessa linje-examina var yrkes- orienterade bestod ofta den sista terminen (20 poäng) av praktik och liknande yrkesorientering (Olof Nelson, Utvärderingsenheten, Lunds universitet, 2005-09-26).

Merparten av utbildningarna organiserade i utbildningslinjer (35 stycken), där anknytningen till arbetsmarknaden tydliggjordes genom att utbildningarna grupperades i fem utbildningssektorer:

- Teknisk yrkesutbildning

- Administrativ, ekonomisk och social yrkesutbildning - Vårdyrkesutbildning

- Utbildning för undervisningsyrken

- Utbildning för kultur- och informationsyrken

I undersökningen återfinns högskoleexamen uttagna utifrån en poäng mängd på 80 poäng (2 års heltidsstudier) och upp till 160 poäng (4 års heltidsstudier).

Förutsättningar för studien

I den första undersökningsperioden, 1983-1997, är arkitekturskolan, bibliotekarielinjen, journa- listik och teologie kandidat, borttagna från undersökningen för att bättre matcha det danska materialet. I antal är det 3.912 personer som är borttagna från det svenska materialet utifrån äm- nena ovan. I första undersökningsperioden ingår det nu 12.323 personer med humanistisk examen.

I den andra undersökningsperioden, 1997-2003, är bibliotekarielinjen, journalistik och teologi kandidatexamen, borttaget från undersökningen. I allt är det 881 personer som har tagits ur ma- terialet, vilket ger att det i den andra undersökningsperioden ingår 9.027 personer med humanistisk examen.

Sverige som helhed

I de følgende afsnit vil humanisternes beskæftigelsesmønster i Sverige, herunder examinerede fra Lunds Universitet og Malmø Høgskola blive nærmere gennemgået. Kommentarerne vil forsøgt blive holdt på et minimum da denne rapports hovedsigte er den sammenlignende analyse mellem Danmark og Sverige og forholdene i Øresundsregionen. Hvis man vil fordybe sig yderligere i de svenske forhold henvises til rapporten ”Examinerade humanisters og teologers etablering på arbetsmarknaden 1983/1997 – 1997/2002”, Caja Lennartsdotter 31. december 2005.

Tabel 10 viser at humanisterne i Sverige i perioden 1983-97 som det største beskæftigelsesom- råde er inden for andra samhälleliga och personliga tjänster/organisationer mv. (21,8%), det

(18)

næststørste område er utbildning (11,4%) og det tredjestørste område er företagstjänster (11,4%).

Endelig er det fjerdestørste område tillverkning (8%). Udviklingen for de der er uddannet fra 1997-02 har svækket tillverkning til 5,3% (-2,7%), øget förtagstjänster til 13,2% (+1,8%), øget utbildning til 18,7% (+7,3%) og mindsket andra samhälleliga och personliga tjänster/organisationer til 17% (-5,6%). Dermed er utbildning for den nye generation blevet det største område med andra samhälleliga och personliga tjänster som nr. 2.

Uoplyst udgør ca. 1/5 del af populationen og består især af arbejdsløse, personer i aktivering, førtidspensionerede, pensionerede mv. samt personer der ikke er brancheoplysninger om.

Tabel 10. Förvärvsarbete inom de olika näringslivsområdena 1983-2002 – Sverige

1983-1997

14 år 1997-2002

5 år ^Differens

% Antal % Antal %

A. Jordbruk, jakt och skogsbruk 0,3 35 0,1 10 -0,2

D. Tillverkning 8 989 5,3 482 -2,7

E. El-, gas-, värme-, och vattenförsörjning

0,2 27 0,2 15 0

F. Byggverksamhet 0,3 33 0,3 30 0

G. Parti-, och detaljhandel 2,9 358 4 358 1,1

H. Hotell- och restaurangverksamhet 0,4 50 0,5 42 0,1 I. Transport, magasinering

och kommunikation

2 256 1,8 161 -0,2

J. Finansiell verksamhet 0,9 110 1,4 127 0,5

K. Fastighets- och

uthyrningsverksamhet, företagstjänster

11,4 1 402 13,2 1 192 1,8 L. Offentlig förvaltning och försvar 6,6 814 7,3 659 0,7

M. Utbildning 11,4 1 410 18,7 1 685 7,3

N. Hälso- och sjukvård, sociala tjänster 2,6 319 3,9 348 1,3 O. Andra samhälleliga och person-

liga tjänster

22,6 2 790 17 1 532 -5,6

Oupplyst 21,8 2 687 19,7 1 775 -2,1

Aktiva vid grundutbildning 5,5 677 5 454 -0,5

Aktiva vid forskarutbildning 2,9 362 1,7 152 -1,2

Aktiva vid forskarutbildning pr. år 25,9 30,4

I allt 100 12 323 100 9 027

Genomsnitt i allt per år (avrundat) 880 1 805

Källa: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14. Observera att Oupplysta innefattar dels arbetslösa men även personer som faller utanför branschregistret. Huvudgrupperna B (Fiske) och P (Hushållens verksamhet) är inte med då dessa inte fick några träffas. Huvudgrupp C (Utvinning av mineral), fick enbart en träff under båda undersöknings- perioderna och blir så liten att den faller bort. Kategorin Q (Verksamheter vid internationella organisationer, utländska ambassader o.d.), fick några träffar av de som är ansatta inom Sverige, dock kommer inte de som betalar skatt i utlandet med i undersökningen och denna grupp borde vara större och har därav valts att plockas bort.

Den efterfølgende tabel 11 demonstrerer de eksamensformer der indgår i kørslerne. Udviklingen har været således at linje-högskole igennem de målte perioder gradvist er blevet afløst af kandidat- og magisterexamen, og man kan se at linjeexamen næsten helt forsvinder i den anden periode 1997-2002.

(19)

Examensfördelning inom näringslivsområden 1983-2002

Tabel 11. Hele Sverige

Linje- Högskole 1983-1997

Linje- Högskole 1997-2002

Differens Kandidat 1983-1997

Kandidat 1997-2002

Differens Magister 1983-1997

Magister 1997-

2002

Differens

% % % % % % % % %

A. Jordbruk, jakt och skogsbruk

0,5 0,4 -0,1 0,1 0,1 0 0,1 0,1 0

D. Tillverkning 9,7 3,9 -5,8 6,8 6,9 0,1 4,5 3,5 -1

E. El-, gas-, värme-, och vattenförsörjning

0,3 0 -0,3 0,2 0,2 0 0,2 0,2 0

F. Byggverksamhet 0,3 0,1 -0,2 0,3 0,5 0,2 0,1 0,2 0,1

G. Parti-, och detaljhandel

2,9 3,7 0,8 3,1 5,3 2,2 1,8 2,2 0,4

H. Hotell- och restaurangverksamhet

0,4 0,2 -0,2 0,5 0,6 0,1 0,1 0,3 0,2

I. Transport, magasinering och kommunikation

2,2 1,7 -0,5 2 2,3 0,3 1,6 1,1 -0,5

J. Finansiell verksamhet

0,9 0,6 -0,3 1,1 1,8 0,7 0,2 1,1 0,9

K. Fastighets- och uthyrningsverksamhet, företagstjänster

11,5 7,3 -4,2 11,8 14,2 2,4 8,5 13,3 4,8

L. Offentlig förvaltning och försvar

6,1 5,5 -0,6 7,3 8,3 1 6 6,4 0,4

M. Utbildning 7,8 13,4 5,6 13,7 15,1 1,4 20,5 24,9 4,4

N. Hälso- och sjukvård, sociala tjänster

2,5 5,2 2,7 2,7 4,1 1,4 2,5 3,1 0,6

O. Andra samhälleliga och personliga tjänster

33,8 31,6 -2,2 12,2 13,2 1 13,8 18,6 4,8

Oupplyst 17,1 19,2 2,1 27,1 20,8 -6,3 20,8 18,1 -2,7

Aktiva vid

grundutbildning 3,3 6,7 3,4 7,4 5,6 -1,8 7,8 3,8 -4

Aktiva vid

forskarutbildning 0,8 0,6 -0,2 3,6 0,9 -2,7 11,3 3 -8,3

I allt 100 100 100 100 100 100

Antal 5 868 849 5 421 4 757 1 034 3 421

% av alla – var period

för sig 47,6 % 9,4 % 44 % 52,7 % 8,4 % 37,9%

Källa: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14. Observera att Oupplysta innefattar dels arbetslösa men även personer som faller utanför branschregistret. Huvudgrupperna B (Fiske) och P (Hushållens verksamhet) är inte med då dessa inte fick några träffas. Huvudgrupp C (Utvinning av mineral), fick enbart en träff under båda undersökningsperio- derna och blir så liten att den faller bort. Kategorin Q (Verksamheter vid internationella organisationer, utländska ambassader o.d.), fick några träffar av de som är ansatta inom Sverige, dock kommer inte de som betalar skatt i utlandet med i undersökningen och denna grupp borde vara större och har därav valts att plockas bort.

(20)

Tabel 12.

Akademiker arbetslöshet

Öppet

Arbetslösa

I

arbetsmarknads-

program Totalt

2005 % Antal % Antal % Antal

Juli

Humanister 5,7 % 3 241 1,1 % 680 6,9 % 3 921

Alla akademiker 4,3 % 60 307 1,1 % 16 161 5,5 % 76 468

Augusti

Humanister 5,2 % 2 967 1,3 % 761 6,5 % 3 728

Alla akademiker 4,0 % 55 559 1,2 % 17 821 5,3 % 73 380

September

Humanister 4,4 % 2 523 1,4 % 834 5,9 % 3 357

Alla akademiker 3,5 % 49 070 1,3 % 19 165 4,9 % 68 235

Oktober

Humanister 4,1 % 2 360 1,6 % 947 5,8 % 3 307

Alla akademiker 3,3 % 45 885 1,4 % 20 220 4,8 % 66 114

Källa: SACO – Sveriges akademikers centralorganisation, www.saco.se, 2005-11-28 samt 2005-10-25.

Statistikken omfatter personer med mindst 2 års eftergymnasial uddannelse.

Tabel 12 viser at arbejdsløsheden i oktober 2005 for humanister er nede på 4,1% - hvor den i Danmark var 8,9%. Derudover kommer personer i aktivering som betyder at i alt 5,9% af humanisterne i Sverige er arbejdsløse/i aktivering. Den relativt mindre produktion af humanister kan være forklaringen på en lavere arbejdsløshed for humanister i Sverige i forhold til Danmark.

Specificering af de enkelte brancher

På næste side ses fordelingen af de uddannede humanister på tillverkning/industri (tabel 13). For de 2 målte perioder gælder at udgivelse af dagblade (især journalistik) er et stort beskæftigelses- område (23,5/26,4%) og et andet stort område er bokutgivning (23,5/26,4%). Tryckning av bö- cker och övriga trycksaker har haft en meget markant nedgang fra 11,1 til 0,4% for ansættelserne i den nyeste periode.

(21)

Tabel 13. Tillverkning Sverige 1983- 1997

Sverige 1997- 2002 DE. Massa-, pappers- och

pappersvarutillverkning; Förlagsverksamhet och

Grafisk produktion % Antal % Antal

Bokutgivning 17 168 15,4 74

Dagstidningsutgivning 23,5 232 26,4 127

Annonstidningsutgivning 0,7 7 0,2 1

Utgivning av tidskrifter 8,8 87 12,2 59

Utgivning av ljudinspelning 0,6 6 1 5

Annan förlagsverksamhet 1,5 15 0,8 4

Tryckning av dagstidningar 1 10 0,2 1

Tryckning av tidskrifter 1,5 15 0 0

Tryckning av böcker och övriga trycksaker 11,1 110 0,4 2

Bokbindning 0,2 2 0 0

Grafisk verksamhet före tryckning 2,3 23 0,8 4

Annan verksamhet i samband med tryckning 0,1 1 0,4 2

Reproduktion av ljudinspelning 0,1 1 0,4 2

Reproduktion av videoinspelning 0,1 1 0,2 1

Reproduktion av data och dataprogram 0,3 3 0 0

DG. Tillverkning av kemikalier och kemiska

produkter

Tillverkning av farmaceutiska basprodukter 0,1 1 0 0

Tillverkning av läkemedel 3,4 34 6,2 30

Annan tillverkning 27,6 273 35,3 170

I allt 100 989 100 482

Genomsnitt i allt per år (avrundat) 71 96

Källa: Statistiska Centralbyrån 2005-07-14. Definition: Linje-Högskole = Linje eller högskoleexamen, Kandidat = Kandidatexamen samt Filosofie Kandidatexamen, Magister = Magisterexamen samt Filosofie Magisterexamen.

Tabel 14. Transport, magasinering och kommunikation

Sverige 1983- 1997

Sverige 1997- 2002

% Antal % Antal

Järnvägstransport 2,7 7 1,2 2

Annan linjebunden landstransport av

passagerare 8,6 22 14,3 23

Taxitrafik 2,7 7 4,4 7

Annan landstransport av passagerare 0,4 1 0 0

Vägtransport av gods 0,4 1 1,9 3

Sjötransport 3,1 8 2,5 4

Lufttransport 7,4 19 6,8 11

Godshantering och magasinering 13,7 35 8,1 13

Arrangerande och försäljning av resor;

turistservice 22,7 58 24,8 40

Post- och telekommunikation 38,3 98 36 58

I allt 100 256 100 161

Genomsnitt i allt per år (avrundat) 18 32

(22)

Ovenfor viser tabel 14 beskæftigelsesfordelingen inden for transport mv. Her finder man bl.a.

rejsebureauer og andre brancher hvor sprogkundskaber er nyttige Tabel 15. Finansiell verksamhet Sverige 1983-

1997

Sverige 1997- 2002

Finansförmedling utom försäkring och

pensionsfondsverksamhet 59,1 65 70,9 90

Försäkring och pensionsfondsverksamhet

utom obligatorisk socialförsäkring 27,3 30 20,5 26 Stödtjänster till finansförmedling utom

försäkring och pensionsfondsverksamhet 13,6 15 8,7 11

I allt 100 110 100 127

Genomsnitt i allt per år (avrundat) 8 25

Finansiell verksomhet (tabel 15) har haft en ændring i beskæftigelsesmønstret til fordel for pengeinstitutter (finansförmedling) der i perioden 1997-2002 beskæftiger over 70% af humanisterne inden for branchen – der er dog tale om relativt små tal.

Tabel 16. Utbildning Sverige 1983-

1997

Sverige 1997- 2002

Grundskoleutbildning 17,9 252 27,1 456

Gymnasial utbildning 14,8 208 19,4 327

Utbildning vid universitet och högskolor 42,5 599 41 691

Övrig eftergymnasial utbildning 3,8 53 0,8 13

Vuxenutbildning och övrig utbildning 21,1 298 11,8 198

I allt 100 1 410 100 1 685

Genomsnitt i allt per år (avrundat) 101 337

Af tabel 16 ses utbildningsektoren status og udvikling inden for beskæftigelsesområdet. Især folkeskoleområdet har en markant fremgang fra 1983/97 til 1997/03 med +9,2%. Derudover der det bemærkelsesværdigt at uddannelse ved universiteter og högskolar (videregående

uddannelser) har en meget høj andel af hovedbranchens beskæftigelse – godt 40%.

(23)

Tabel 17. Fastighets- och uthyrningsverksamhet, företagstjänster

Sverige 1983- 1997

Sverige 1997- 2002

Fastighetsverksamhet 3,8 53 4,5 53

Uthyrning av fordon och maskiner utan bemanning samt av hushållsartiklar och varor för personligt bruk

0,6 8 0,5 6

Databehandlingsverksamhet m.m. 7,7 108 13,3 158

Forskning och utveckling 25,2 353 27,5 328

Juridisk och ekonomisk konsultverksamhet,

holdingverksamhet 18,7 262 14,3 170

Arkitekt- och teknisk konsultverksamhet o.d. 5,6 79 4,5 53

Reklamverksamhet 17,8 249 7,7 92

Andra företagstjänster 20,7 290 27,9 332

I allt 100 1 402 100 1 192

Ovenfor ses tabel 17 der især omhandler företagstjänster (forretningsservice) - beskæftigelsen og udviklingen herindenfor. De 3 store underbrancher er forskning och utveckling (25,2/27,5%), juridisk och ekonomisk konsultverksamhet , holdingverksamhet med 18,7/14,3% og reklamverksamhet (20,7/27,9%) – hvor reklamevirksomhed har haft en pæn fremgang på 7,2% når man sammenligner de 2 perioder.

Tabel 18. Andra samhälleliga och personliga tjänster

Sverige 1983- 1997

Sverige 1997- 2002

Avloppsrensning, avfallshantering, renhållning o.d.

0,2 5 0,3 5

Intressebevakning inom bransch-, arbetsgivar- och

yrkesorganisationer 1,3 35 2,5 38

Intressebevakning inom arbetstagarorganisationer 1,5 41 2,1 33

Verksamhet i religiösa samfund 51,2 1 427 17,4 266

Verksamhet i politiska- och andra

intresseorganisationer 5,3 148 6,3 97

Film- och videoverksamhet 1,9 54 2 30

Radio- och TV-programverksamhet 5,9 164 6,3 96

Övrig kulturell verksamhet och

underhållningsverksamhet 5,3 147 6,5 99

Nyhetsservice 1,4 40 2,6 40

Biblioteks-, arkiv-, och museiverksamhet m.m. 24,8 691 50,7 777

Sportverksamhet 0,5 15 1,6 24

Annan serviceverksamhet 0,8 23 1,8 27

I allt 100 2 790 100 1 532