Om
betydningenaf
museumssamlinger, belyst ved et par eksempler (Lepidoptera)OLE KARSHOLT
Faunacn af smasommcrfuglc(MiCrOlepidoptera)i Nord― og Vesteuropa(og herundcr Svcrigc)er bcdrc kendt cnd noget andet sted i verden. Dct skyldes en rakkc forskenigc omstandigheder, hvoraf kun 6n― meget vasentlig― skal navnes her Microlepidoptcrologcmc(amat￠rer som pro―
fcssionelle)har i diSSe lande i sarlig grad forstaet at bygge pa hinandcns crfaringer. Som en Fabrl―
cius og en Thunberg forstod at larc af Linn6, slledes har Svensson byggct videre pa Benandcr's erfaringer,og Bengtsson igen pa Svcnsson's erfa―
ringer(for b10t at nκ vnc nogle戯 eksempler).Og samtidig bidrager hver enkelt rnicrolcpidopterolog med ny viden til dcn fancs putte,SOm udg￠r vort kendskab til smasommerfuglenc i vor dcl af ver―
den
En stor del af dcnnc vidcn cr anerede nedskrc―
vet og publicerct i talrige st￠ rre og mindrc publi―
katloncr,mcn llleget indes endnu kun sonl notater i notesb￠ger eller i hukonlinelsen hos den cnkclte mikrolcpidoptcrolog Det at bcskaftigc sig med smasOmmerfugle cr imidlcrtid ilよ e sa statisk,som udcnfor staendc ofte tror. Ikke bare andrcr det omgivcndc mib￠ sig med stigcndc hast og demcd dyrenes livsbctingelser,men ogsa indsanllingsmc‐
toder og praparationstcknik forandrer sig. Selv opfattclsen af,hvad dc enkelte artcr skal heddc一 og hvorfor vi skal opfatte dcm som arter ― cr undcrkastet cn l￠ bende udvikling.
Karsholt, O.: Om betydningen af museumssamlinger, belyst ved et par eksempler (Lepidopte- ra). [On the importance of museum collections, exemplified by two cases (Lepidoptera).] -
Ent. Tidskr. lll: 75-77. UmeA. Sweden 1990. ISSN 0013-886x.
One important reason for the high level of microlepidopterology in the countries of Nonh and West Europe is that microlepidopterists of these countries have been very keen to leam from the experiences of their predecessors. Moreover, most collections of Microlepidoptera from these countries are still extant and accessible to serious students. The importance of this is documented by two examples, and it is shown, based on studies of material from the Museum of Zoology and Entomology in Lund, Sweden, that Yponomeuta rorrella Hb., and Agonopterir carduella Hb. have probably not been found in Sweden.
O. Karsholt, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, DK-2100 Kgbenhavn @, Denmark.
Dct kan derfor ikke undrc, at tidligerc tidcrs mikrolepidopterologcr― hvor dygtige de end var sct mcd dercs samtids anc― fra tid til anden lavcdc fal・ undertiden beskrcv de samme art flcrc gange;det kunnc skc,at de huskede galt,nar de skullc skrive lokalitet pa dcrcs ctiketter(hviS de brugte den slags),de kunnc komme til at forveksle larvcme ti1 2 artcr,salcdes at de gav forkcrte biolo―
giske oplysninger, ener dc kunne simpelthen be―
stcmmc dcrcs dyr forkert
Det bctyder inlidlertid ikkc,at vi skal undeⅣ ur―
dere eller ringcagtc dcm,for de ttorde det,sa godt de kunnc ud fra den tids vidcn.Mcn samtidig er mikrolepidoptcrologicns nuvarende,hae stade bctingct af, at vi nar sonn helst har varct abnc overfor at opdage og korrigcrc dc fal,宙 har faet ac pa―savel hos afd￠dc som hos nulevende mik―
rolepidopterologer(inCI VOre cgne).
Dcn vasentligstc ting,som har gion dette mu―
ligt, cr cftcr min mcning, at dc neste bctydcligc samlinger af smasolllinCrfugle fra de nordeuropa―
iske landc er blevet bevaret for cftcrtidcn― som
rcgcl pa musecr cⅡ cr andre offentlige institutioncr, hvor de er tilgangelige for scri￠st interesseredc.
Der pahvilcr for mig at se savel vore offentligc myndighcdcr som den enkcltc sanllcr ct stort an―
svar for at fortsatte denne tradition,der ogsa vil varc af stor bctydning for frcnltidcns cntomolo―
gcr Da de fleste muscer har knappe ressourscr i
76 Ole Karsholt
2
Fig. 1. Yponomeuta rorrella (Hb.), habitus, d. Dan- mark, vingbredd 24 mm.
disse år, vil det imidlertid ikke vare muligt at opbevare alle insektsamlinger for eftertiden. Det vil derfor vare nodvendigt at foretage en priorite- ring, og da må samlinger, der har varet meget brugt ved udarbejdelsen af publikationer, gives hOjeste prioritet.
Jeg har tidligere givet eksempler på resultater af studier af museumssamlinger (se fx Karsholt &
Larsen 1986). Her vil jeg som eksempel på, hvor vigtige museumssamlinger er for at kunne efter- pro/e oplysninger fra litteraturen, omtale et par af de arter, som jeg lånte på museet i Lund under et bestig af få timers varighed.
Yponomeuta rorrella (Hiibner, 1796)
Denne art tilh0rer en gruppe meget nartstående arter, og på grund af store ligheder i genitalappara- tet har den af nogle forfattere varet henfort til Y.
padella (Linnaeus, 1758). De fleste forfattere er dog i dag enige om at regne rorrella som en god art.
Fra Sverige opgives rorrella kun fra Gotska Sandön (Svensson et al. 1987). I samlingen på museet i Lund (hovedsamlingen) sad der under navnet rorrella en han i god stand, omend uprapa- reret. Den er etiketteret: "G. Sandön, A. Jans- son / Lövsk. 4 / 8 / 22 / padellus!". Etiketten stemmer overens med angivelsen hos Jansson (1925), og eksemplaret Who-er tydeligvis padella.
Ingen af de svenske eksemplarer, der var bestemt til rorrella i samlingen på Naturhistoriska Riks- museet i Stockholm, tilhorer denne art.
Y. rorrella forekommer narmest i Danmark, hvor den optrader enkeltvis og isar fanges i lys-
4
Fig. 2-4. Agonopterix laterella (Den. & Schiff.), habi- tus. Sverige, Sk: Borgeby, leg. P. Benander. — 2. 2, 18.viii.1920, vingbredd 16 mm. — 3. 9, 15.viii.1922, 18 mm. — 4. d, 18.viii.1920, 21 mm. Den lille hunnen (2) var bestemt af Benander til A. carduella, mens de andre 2 var bestemt til A. laterella.
The small female (2) was identified by Benander as A.
carduella, whereas the other two specimens from the same locality were identified as A. laterella.
falder. Nogle af de danske lokaliteter ligger i Nord- og Ostsjaelland, så rigtige rorrella vil sik- kert også kunne findes i Sverige.
Det er således meget precist, når rorrella i den 76 0′
`κα,s力ο/r
Fig. l. Yponomeuta rorrella (Hb.), habitus, d. Dan-
mark, vingbredd 24 mm.
disse ir, vil det imidlertid ikke vare muligt at opbevare alle insektsamlinger for eftertiden. Det
vil derfor vere nodvendigt at foretage en priorite- ring, og da m[ samlinger, der har veret meget brugt ved udarbejdelsen af publikationer, gives hojeste prioritet.
Jeg har tidligere givet eksempler pA resultater af studier af museumssamlinger (se fx Karsholt &
Larsen 1986). Her vil jeg som eksempel p6, hvor vigtige museumssamlinger er for at kunne efter- pr6ve oplysninger fra litteraturen, omtale et par af de arter, som jeg linte pA museet i Lund under et besog af fA timers varighed.
Yponomeuta rorrella (Htibner, 1796)
Denne art tilhorer en gruppe meget nrertst6ende arter, og pA grund af store ligheder i genitalappara- tet har den af nogle forfattere vreret henfprt til I/.
padella (Linnaeus, 1758). De fleste forfattere er dog i dag enige om at regne rorrella som en god art-
Fra Sverige opgives rorrella kun fra Gotska Sandrin (Svensson et al. 1987). I samlingen p6 museet i Lund (hovedsamlingen) sad der under navnet rorrella en han i god stand, omend uprepa- reret. Den er etiketteret: "G. Sandcin, A. Jans- son / Ldvsk. 4 I I I 22 I padellusl". Etiketten stemmer overens med angivelsen hos Jansson (1925), og eksemplaret tilh6rer tydeligvis padella.
Ingen af de svenske eksemplarer, der var bestemt
til rorrella i samlingen pA Naturhistoriska Riks- museet i Stockholm, tilhorer denne art.
Y. rorrello forekommer narmest i Danmark,
hvor den optrader enkeltvis og iser fanges i lys-
_lプ￨イ■・
4
Fig. 24. Agonopterix laterella (Den. & Schiff.), habi- tu-s. Sverige. Sk: Borgeby. leg. P. Benander. - 2. g,
l8.viii. 1920. vingbredd l6 mm. - 3. 9 , l5.viii. 1922, I 8
mm. - 4. d, l8.viii.1920, 2l mm. Den lille hunnen (2) var bestemt af Benander trl A. carduello, mens de andre 2 var bestemt til A. laterella.
The small female (2) was identified bv Benander as ,4.
c'arduella, whereas the other t*o specimens from the same locality were identified as A. iaterella.
falder. Nogle af de danske lokaliteter ligger i Nord- og Ostsjalland, sA rigtige rorrella viL sik- kert ogsA kunne findes i Sverige.
Det er sAledes meget precist , nLr rorrella i den
2
3
svenske liste over "hotade evertebrater i Sverige"
(Andersson et al. 1987) anbringes i kategorien
"frir arter. som fdr tillfiillet sannolikt dr fcirsvunna frfln landet". Men Arsagen er altsA ikke som angi- vet "dndrade klimatfaktorer". For at sAdanne "rod- lister" kan tages alvorligt af bl a myndigheder og skovejere, er det en selvf6lge, at de arter, der angi- ves at vaere truede, er rigtigt bestemte.
Det krever nogen Ovelse at kende rorrella fra de nerstAende arter, men har man f6rst laert sig at se forskel, er man sjaldent i tvivl. Et karakteristisk eksemplar afbildes pfl Fig. 1.
Agonopterix carduella (Hi.ibner, 1817)
Benander (1953) meldte denne art fra Sverige pfl grundlag af 3 eksemplarer fra Sk, Borgeby fra Arene 1916-1938 og I eksemplar fra Sk, Bdrringe, 1934 (Kemner), samt fra Sddermanland (uden n&rrnere oplysninger) (Svensson et al. 1987). Be- nander's eksemplarer opbevares i hans samling pA museet i Lund. De er alle hunner, men da de ikke lignede tyske eksemplarer, som jeg har set (et sa- dant afbildes af Palm 1989: 212), lAnte jeg et ek- semplar til nrermere undersogelse. En underso- gelse af genitalieme viser, at det drejer sig om A.
laterella (Denis & Schiffermt-iller, 1175). Af
denne art sad der i Benander's samling flere ek- semplarer fra samme lokalitet.
A. corduella opgives i litteraturen at ligne late- rella, men adskiller sig bl a ved at vaere mindre.
Palm (1989) giver 20-25 mm i vingefangfor late- rella og l5-19 mm for carduella.Imidlertid lader det til, at hunnen hos laterella normalt er noget mindre end hannen, og Benander har pjensynligt bestemt sine mindste laterella til carduella.
I hovedsamlingen i museet i Lund sidder Kem- ner's eksemplar af carduella fra Btirringe. Det er ogsA en lille hun af laterella (uden bagkrop), og
Om betydningen af museumssamlinger 77 den er sandsynligvis ogsi bestemt af Benander.
Tilbage er sA kun opgivelsen fra Srjdermanland, som ogsfl hidhOrer fra Benander (1953), og set i
lyset af ovenn&vnte fejlbestemmelser er dette fund efter min mening for usikkert til, at arten kan regnes som fundet i Sverige.
A. carduella er ikke kendt fra det Ovrige Skandi- navien, og de nermeste angivelser i nabofauna- eme stammer fra Baltikum (Palm 1989). Disse baserer sig ligeledes p6 eldre, uverificerede litte- raturangivelser og mA indtil videre regnes for tvi- velsomme. Det ser slledes ud til, at vi skal ned til det centrale Polen og Tyskland samt til England for at finde populationer af den rigtige carduella.
Det er mig en glade at kunne takke R. Danielsson, Entomologiska museet, Lund, B. Gustafsson, Na- turhistoriska riksmuseet, Stockholm, for l6n af maleriale. I. Svensson. Ostersldv. for oplysninger og G. Brovad, Zoologisk Museum, Kobenhavn, for fotografier.
Litteratur
Andersson. H.. Coulianos. C.-C., Ehnstrrim, B.. Haqr- marstedt. O., Imby. L.. Janzon. L.-A.. Lindelijw, A.
& Wald6n, H. W. 1987. Hotade evertebrater i Sve- rige. - Ent. Tidskr. 108: 65-75.
Benander, P. 1953. Catalogus Insectorum Sueciae. Ad- ditamenta ad part VI. Microlepidoptera. - Opusc. Ent.
18:89-101.
Jansson, A. 1925. Die Insekten-, M.yriopoden- und Iso- podenfauna der Gotska Sanddn. Orebro (Llinstidning- ens Tryckeri).
Karsholt, O. & Larsen, K. 1986. Aterpia corticana (Den.
& Schiff.) og andre sommerfugle meldt fra Ringedal
pi Bomholm (Lepidoptera). - Ent. Meddr 53: 89-95.
Palm, E. 1989. Nordeuropas Prydvinger (Lepidoptera:
Oecophoridae) - med serligt henblik pl den danske fauna. - Danmarks dyreliv 4: l-247 (incl. 8 pls.).
Svensson, I., Elmquist, H., Gustafsson, B., Hellberg, H., Imby, L. & Palmqvist, G. 1987. Catalogus lepidopte- rorum sueciae. Stockholm (Naturhistoriska riksmu- seet & Entomologiska fcireningen).
