• No results found

Poftquam fec. XIT

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2022

Share "Poftquam fec. XIT"

Copied!
14
0
0

Loading.... (view fulltext now)

Full text

(1)

rc D. ß.

o bse r vationes select/e

HISTORIAM SVECANAM

1llustrantes,

QUARU M PARTEM VII.

cotvs. ampi. f/jc. philos. ups.

PRiESIDE

MaG. ER ICO M.

FANT,

histok. prof. reg. et ord. s. r. s. M.

PUELICO EXAMINI SUBJICIT

stipendiarius helmfeldianus

CAROLUS G. WALLMAN,

dalekar lus.

•n audit. üust. maj. d. ix jun. mdcclxxxvii.

upsalIjK, litt. Joh. Edman, direct. et tyjpogr.

(2)

T H E SE S.

I.

Pax pofterior Aquisgranenfis an. MDCCXLVIII non pax fuit;

fed debilitate belligerantium di&atae inducise.

II.

Qui majorem impetnm minori cnm auxilio fuftitiuerit, quam Bo-

ru(forum Monarcha FRIDERICUS II, Hiftoria recentior Heroa non

memorat. Commodo tarnen ad falutem & gloriatii ejus tempore de-

ceflilfe Ruflbrum autocratoriffam ELISABETÉAM exiftimamus.

III.

Statum ac conditionem vicinarum gentium ad temporaReg. GU-

STAVI ADOLPHI usque adeo ignoravimus, ut publicse propofitum

fuerit disquifitioni, tttrum Mufcovita (int Chriftinnil quum tarnen dubio

careat, religionem Graecam in multis propius ad Divina oracula acee-

Here, quam Romano-Catholicam.

IV.

Argumentum, quo contra veram religionem potilfimum utuntur

Pontificii, Hiftoricum ed & in quseftione confiftit: Uhi ecclefn Lutbe•

rann fuerit ante Lutherum? ad quod optime per itiverfionem refpotide-

tur requirendo: XHu nnte Qniicihum Lntemnenje 1V ecclcfui Rommio.Cn-

tbolicnl Tum enim ad Hierarcliiam Univerfalern ftabiliendam praecipua

confirmata ejusdem dogmata.

V.

Eo etiam pras recentiori excellerc hiftoriam veterem exiflima-

mus, quod haec gentium, illa principuin potilfimum fata exponat.

(3)

BRUKS-PATRONEN, GROSSHANDLAREN OCH

RÅDMANNEN I GEFLE,

högAdle

Hem NILS AMBERG,

<Tillat at jag ät Edert vördade Namn upojfrar deffa

blad. Edra välgärningar mot mig fordra den fibr-

fta tackfambet. Emottag deffa rader fom et fvagt bevis

til denfamtna. Med djup vördnad bar åran framhärda

HÖGÅDLE HERR BRUKS-PATRONS

Ödmjukafle tjenare

CARL GÖRAN WALLMAN.

(4)

^ '

1 H |0 . ..<>!

. i:'..o i

!

'-.v . .

- •• >

' ■■

"

» - " . .

. . . J ... . 10cl - or.

(5)

O'BSERVATIONES SELECTtE,

HISTORIAM SV EC AN AM ILLU¬

STRA NTES, P. VII.

XIV. Litterce Prcefefli, Qonfulutn Senatus Civi¬

tatis Atoßenßs, quibus villa urbica a Paftore Sverdfjbenß Johanne Gunnari concnbina juce, Jéu focarirf Cbrijtince Jonnnis, exque illa nato

filio Gunnaro Jabannis donata} confinnatur die

Mercnrii in conventu Synodali an. 1491. Ex ori- gniali membran, in collect. Prarfidis.

Poftquam fec. XIT

inter alias Apoftolicie fedi proficuas, tradi

do&rina de ccclibaru Sacerdotum,

ccepta

atque in Concilio Lateranenli IV an. 1215 publi¬

ce recepta; vitiis Cleri Romano-Catholici aperta porra e(h Naturctm enim expellas furca, tarnen usque recurrit.

Conniventibus primum, mox numerata mercede permic-

tentibus Ephoris» Sacerdotum cuique focariam fuam, me¬

dia latinitate di£tam, modo plures, ut res linerent, ale¬

re licuir. Notiifimum eft, fub R. ERICO Balbo in Con¬

cilio Skeningenfi an. 1248, fvaderxe Cardinali IVilbelmo Sabinenli, idem jugum in fe füfcepifle eccieiiae Svio-

Gothicae miniftros eidemque lic locum dedifle licenrice.

Unde quadriennio elapfo, an. 1252, Epifcopo Lincopi-

enli Laurentia poteftatem dedit Pontifex 1NNOCEN-

TIUS IV difpenfandi de Clericis concubinariis. Celfii

Bullarium p. 75. In Concilio Upfalienfi an. 1368 in

eos quidem graviori pcena animadverfum, quae ta¬

rnen nihil impedivir, quo minus in chartis quoque pa-

L 2 triis,

(6)

64 Obfervationes SefeSlce, Hißoriam

triis , fub titulo Forfior, Dejor, frequentior concubina-

rum occurrat mentio, ex quibus fuiceptis liberis licet

nullam hereditatis avitae partem transmittere liceret, ta¬

rnen ex acquifitis (aßinge), certis fub legibus dari potuis-

le, fequens teftatur diploma. Repurgatis autem a R.

GUSTAVO l:mo religionis facris, has fuas focarias le- gitimis matrimoniis fecum jüngere cceperunt Clerici fic-

que antea natos liberos heieditariis juribus donare, con*

tranitentibus licet initio cognatis, ubi nobiles eßent at-

que fic libera & immunia praedia fuum extra ordinem

difpergi conquerentibus. Notabile hujus rei exemplum

adfert Hallcnbcrg, Handlingartii K. GUSTAF ADOLPHS

Hiltoria, i Sami. p. 46.

Alle tbe Dandhe men fom tbetta hrefffee celler bore la¬

be. Helfe wy fogotbe borgemeßere ocb radb i fVeßber ars kerlighe medb gwcib kwngbrom wy allom medb tbette martb

opitb breff atb arom apiber gwd-2, byrdb MCDXCl.o odbcns-

dagben i prcßemotb ßodb ber for war fytiandbe retb bedber-

ligb herre ber Hans gwnnarsfon Kerkyeberre i fwerdbefyb

ocb oplop medb bandb ocb mwn en gardb fynneforfye cri-

ftine jfenfe Dottbcr ocb ßnom fori gwnnar Hanfon hwilkyn

gardb belagbea dr ber i PFeßber ars wcßben ana ocbafwer for¬

nempne ber Ha<s kbptbjornempne gardbfor (ine aftmge peninge

Ocb fwo medb [kal fornempne gwnnar tbwa åelane ifornenip-

ve gardb ocb fornempne criftwe tbredingben ocb om fwa kan

hendba atb tbern ihke kan jamye [yn i mellom tba bajfwe ben

jpaldb atb fdlie fornempne gwnnar fyn dell til atber16fe12 i

fornempne gardb ltem kan tbet fwa bendba fik atb fornemp¬

ne gwnnar wardber qwinne giffwyn ocb kotnber tbem ey horn

i mellom tba [kal btw giffwa fina tbwa dela tindber Dom-

kerkyona t IVeßber ars ocb crtßin gore ocb famelcdis dptber

begges tberes dhdb 1bil mere weffe ocb witbin[byrdb ocb for-

uarningb tbette breff tba baffwom wy lathet bengya wartßadzb

(7)

Svecanam lliujirantes. P. Vlh 6%

ßadz lnfiegle nedben a tbette breff forn fcriffwet år i for- netnpneftadb fVefiber ars ar ocb dagb fom forfcryjfwatb fiaar.

XVLitterce Mag. Gettfchalki Erici, cum Henrico Gbe, R. Chrifiiernum 11 transmijfa,

conditione Stockholmia, a Guftavo Erici Wa- obfidione prejfce, d. Stockholm:ce, d. 21 Febr.

//22. Ex Hvitfeldii Hift. Ghrift. 11. p. 211.

Per integrum biennium, a menfe fcilicer Junii

1521 ad d. 20 ejusdem menfis an. 1523 urbem Sveciae primariam Stockholm obfidione cingere coa£lus fuit glo-

riof. mem. Rex GUSTAVUS ERICI, antequam fuee di-

tionis facere potuerat. In cauffa in primis fuit defe£lus claflis, quae Danorum ex maritima parte opitulationem prohibere potuit\ hane vero cum a Lubecenlibus , gra.

vidimis licet legibus, redemiflet, diutius illius impetum

fudincre non valuere obfefli. Litteras has fubpraefeeli cujusdam a), ut videtur, innotuifle quidem Rever. CV/- fio conflat ex ejus Hiltoria GUSTAVI P. I. p. 159; cum

vero plura contineant fcitu digna & in fola Hvitfeldii Hiftoria, non ubivis obvia, antehac editse exftent, eas- dem ex illa integras in colle&ionem noftram transferre

licuir. Adjicimus etiam ex tabulis Genealogicis Palm/kål-

dianis mfcr. generofae ftirpis Lebufiana antea incognitam

feriem , utpote ex qua binarum in laudata obfidione me- morabilium perfonarum , Abbatiflae Monafterii S. Clarae,

Annce Reinboldz dotter, atque civis Stockholmienfis Gorii Holde, milirum R. CHR1STIERNI praefe&i, fata quo- dammodo illuftrantur.

L 3 Min

/>) Apud Tegel, Hi(t. QUSTAV1 P. I, p. 121 Måfter Gott/kalk

crttnrius vocatur.

(8)

66 ObfervationesJSelefEeHißoriam

Min underdafinnige wduillige och pligtige tro Tjeniße,

Eders Naadis HöyweEH^bed, altiå ydmygeligen, forfet/t met

wor Herre. Hbybaame ac PlbymeEligße Förße, Kieriße,

Naadigße Herre, wardis Eders Naade att wide, at dijje

Eders Nuadis Folck, /or;/ har udi Stockholm denne winter

rvdrit bnffue, Ilorgere, KneEle , or DanFe Karle erre nu gantfke wel forlöß > or tacke Eders Naade, faar den gode

undfåtning, de nu finge, w/rf dijje Skibe, or rf ber nock

udi Sommer offiver, or kibb paa Smbr, Å7W, /#/£ Eifk

oc tbr Fiß, or oWrw ^rr/, (GW diß bnffue loff) uden malt

beböffue tpi jnarligen mere, or Dryck oc Meel er mere udi

Staden end paa Slaatit, Er oc Meel noch denne Sommer Öff¬

ner, A/r« malt er ßörfl Bröß paa, baade paa Slaatit oc udi

Staden: Di(Je Eders Naadisfattige Borgere, rrrr rWw« nW

ßreßnds tiufue (<po), or de effuenßaElige ere meß dydße^

De bleffue nu wel fortrbßit äff Eders Naadis ßriffuelfe, Gr

fortrbßed Herr Henrich Gbe dennotn paa Eders Naadis weg-

ne, met Munden, det de faare Tacknemmeligen borde, or

rrfr wel tillfreds. Dog dijje fom nu tiüßade erre, baffHer

lidd ßor Befuaring oc kaßning äff diff'e KneEle, or bafius

udi nogle aar ingen Biering eller udkom baßtt. Nu Herr

Sbffren Norby Ibb till Finland met Eders Naadis Folk, Skib

oc Skyt, [om Herr Henrich G6e, Eders Naade underwifen-

dis worder, Da bleffue ber udi Stockholm ued fem bundrit

KneEle, balffandit bundrit Skytter, oc balfftredje bundrit

Frifer, Grf baabis mig, at wi ttille fbrfware Staden met,

f/7/ Eders Naadis Beße, Herr Henrich Göe bnßtter giffuit

Heydenßrup , /0/// Üfwerße war , wo^le föye F.mbeder , or be¬

fallit bonom Regimentit, offuer dijfe Krigsfolk udi Staden,

Jaa lenge wi fange anderledts Eder Naadis Skrifuelfe. Mig

baabis hand fkaü wel were fliElig der efter. Herr Henrich

Gbe baßuer paa Eders Naadis wegne, haarde!igen underuiß

bannom att bohle gaat Regiment, Gr wiü ieg derpaa dagli¬

gen förmane bannom. Hand baffiter dog udi denne winterwä-

(9)

Svecanam lllußrantes. P. V11. *7

warit gnntfke willig paa Eders Naadis Beße, mct Tog oc buor bannom tillfagdis, Oc haffde gerne Jeet bedre Regimen-

te, Dog KneS/ene aBede bannom famme tid intet, Oc det

waar met det forfte fbrmegit tillfelde giffuit, oc fortrbßning

till det onde , der offner er Staden nu ode, forderffuit oc

fbrbrcnt, Somme baffuer warit nödde till att lobe aff Staden, Dog den mefte part baffuer den Forrader, oc wtro kommit

till at lobe frd ofs. Gud giffue de waare endnu alle gode, fom bos ojs endnu inde erre Dog de fom ilde roiUe, fkulde

ingen macht faa met Guds bjelp, det tur Eders Naade in- tet frytle faare.

U'i baffue ber nogle aff Staden fiddendis, fom mig tuff-

ler, icke baffuer alle warit willige paa Eders Naadis Beße,

Oc end er bejry&ende nu mere ivilde bruge dennnm till on¬

de , om de komme los bos off udi Staden , fom Herr Henrich

Gbe kand undervife Eders Naade. Derfa.tr bfifue der pa.t Slaattit udi fotwaring , Jad /enge wi fanger yddermere E

dcrs Naadis Skriffuelfe. Diffe Knette, fom ber udi minter

baffuer hgget , waare endnu med ofta bundreie, baadc fjuge

oc tiü Pajs waare, De waate dog rvßyrße nock, ocbaffue flere

gonge trengd ojs Stormfold aff Jom Eders Naade wel /kall förfare , na ar tiden ar. Aff diffe Danfke Folck erre megit

döde, Hoffmend, Borgere oc arbeydsfolck, mine Landsmend

erre faare loye, oc will icke gierne wancke, eller gifwe no- git, Oc baffde de en part Brbft paa Öll ocb Drick udi win-

ter, ber waar litet malt, oc wi wiße icke naar wi fkulde faa uvdfdttning for dene ßaade kom , fom faa flört ry&e af- gick, Dog Kneftene wilde altid baffue den fulde Bras3 buor

det togis.

Om Juncker Henrich S/agbeck a), kunde jeg a/drig an- det It) Fräter Epifcopi Dictcrici Slnghuk.

(10)

68 Obfervntiones SeleEla, Hifioriam

dit forKemme, end han roanr Eders Naade Tro^ oc gierne

TDilde gibre Eders Nnadis Befte, njf alt fitt hjerte, Dog

band wed lidet njf Landfens kyligbed, Oc ej hajfuer före

wårit brugt ttdi juadan handling, met Befattning, Skibs ut¬

rednings Arbeyds Folckis laajf oc fpifiii'ng, der offner wel

forfu/nmelfe kand fkee, Dog band gierne bajjde fet det gaat%

Aldrig kunde jeg annit farmereke. Hoybaarne Fhrfte, Kie-

riße Naadigfle Ferres Efterdi den AllJomeElige Gud bafuer

nu udi dette ny Aar, warit god Kännings oc anfedt Eders

Nnadis Rettferdigheds fak, Saa att denne Stortyfoc Forrri¬

ders Hob, er re alleflodes bleffuen ibjelfiagen, Ikiend, berbff-

uit oc brendy uden all Eders Nnadis Folkis fkade, Gud difs baffue Lojf, Da tyckes mig Bönder fkulde Jjelff fnarligen

trettis njf dijfe Orlojf, Dertill met baffue de jo alt Riget

igiennom Befudring oc Dyr tid, met Salt, Humle, Klede oc

anden del, [om Landit pleijer att fans dog der inde ßiüis

nogits fan kand det lidet forflaa, landit icke bnffuer

fin tilfbgningy oc blijfuer undJåt aff Stockholm pleijer altid

at wäre Hoffuit, oc fbrß Jaide fra den rette Herre, Der

TP aar da maEl cg mange Skibe ude fom de roffuede til Söes,

den inefle part kom alt tiIbagey oc vant fioie ting, oc gjor¬

de landit undjatningy Oc der fkall nufeyla dennom.

Derfaare tyckes mig, at fkicker Eders Naade med det

allerfbrße MaEl ind udi Landit, Da fkall Öfter Gylland, Sy-

dermanland, Opland, oc der omkring Stockholm, gierne gaa

Eders Naade tilbaande igen, Siden war Staden forlofjit, oc lief befpifett aff Landit, oc kand wel landit beromkring,

holde Eders Naadis Folcky ind til faa lenge Eders Naade

kundefaa ßraffet Dalen, oc de Bierge, Heljinge , oc andre,

fom dife färdevff meß baffue begynt, oc baffue fort den

anden fattige Almue der met ud, der finder Eders Naa¬

de wel Rand till, met Guds bjelp. End J'aa ber efiter}

Af befpife oc bemande Stockholm met Folk, Skyt

och Krudy det wil falde Eders Naade oc marc-Dan¬

(11)

r Svecanatn JUuftrantes. P. VII. 69

marekis Rige faarligen. Oc end kunde wi icke faa afj Dan-

marek den ferfke Fetalie, fom wi wel bebofue, der offuer

aber Folkit, kommer fjugidom oc plage iblant Folkit uti leng- den, Oc end ßall da landit paa det fidfte met t?iaSl under-

trenges igen. Fuld wel troer jeg, der man wäre Danne-

tnend iblant, fom de/fe wbcfland kunde befinde, Dog Eaffue

de alt Riget igiennom foruerkit dennom, oc erre paaförde

den mindfte met den mefle, At rbffue oc tage Eders Naadis

Rente oc Råttighed, oc at beßolde ber Staden oc SIaattit,

udi Riget den ene aff den anden till, oc faldis nu op ajfden

Förräderis hob met ord, oc wide de wel fjelf, i deris Con- fcientz, att de dennom faa haffue forbrut buad dennom till' figis, da maa de fryße det ßall icke bhffue dennom holdit, fom de oc icke baffuer fortjent, Tin wii der oc wåve Maß bos, för de giffue dennom under Eders Fände, det jeg ej

rettere kand befinde, faa bjelpe mig Gud, at de faa nedbry-

de SI'aattit, JVefler aas, Örebrojoc andre, da tyckes mig,

de mene, at naar Eders Naade end kommer udi Riget igen,

da kand Eders Naade icke det byggefaafaß denfirße fom-

mer. End bygges der ndgot andit, end de gierne wille baff-

ue, da wille de werge der faare, oc end igien paa winteren

nederbryde, Tbi maa derßraffoffuergaa ocanderledis tiltenkis.

Tyndelfe ar wed maß c), Oc der figis at Guflaff den

Myttemacker baffuer fbrt derfaar, det Skytt hand baffuer

fatt pa-a IFeftcr ans, udi Upfall oc andenßeds , Oc det er gnat oc fnar/igén att forfkiude, Naar Gud will Soffren Nor-

bo kommer wel fra Finland, inet de fire Kartover, oc wi faa Eders Naades wilje at wide.

Hand tog met ßg till Finlund fem Lader Ktud, oc try

bundrede jjertikloder, Nu er ber igien paa hlnattit wed fre

Laßer Krud, men ingen Jemkloder flcre, Eders Naade wilie

wårdis til at wäre der tilfhrtenkt, met A nid oc Kfoder.

M Kjeri-

c) 1'aulio hare arx quoq^e UUSTaVO edira e(t.

(12)

70 Ohferv. SeleSlce, Hiflor. Svscattam Illufirantes. P. PH.

Kjeriße, Naadigße Herre, finden wor oc Sifem ley-

Hghed, kan mel Herr Henrich G'e undernife Eders Enade.

End pan Herr Gorwis Holße tbr Eders Na/ide aldrig

tuile, hand er Trofaß, oc Fl/clig pan Eders Naadis Befle,

nat oc dag mfpar/t. ffeg mil oc gerne bajfue raadd met

hannom, oc hjelpe til, at ahing udi det Beiße känd förför- gis, indtil faa lenge Gud mil Eders Naade kommer hitfeIß,

eller anderledis faar [kreffuit udi Rigit, oc udi Staden. Udi

fornåffnde breff war indlagt en zedel.

End bajfue wi her noglefiddende paa Slaattit, fomfan-

ger, waäre bofattc, cc hare rvi dog ßor tujfß paa dennom^

feg frySIer komme de los udi Staden igen, deJkulde ber

effter toare ofs mere ipnytte. Herr Henrich Göe oc andre

kunde underuife Eders Naade all leyligheden, Hues Eders

Naadis milje dr, rette wi ofsydmygeligen effter.

Hnad Suenfke Low ßgcr om den, faadan fag tillegis,

finder Eders Naade udi Hoymals Baleken, der 6:te eller "j:de

Capitlet, At ßndis de ey met Aabenbare gieminger, da [kall

Kongens Najfn der til. Men fom de figer, at Lowen bol¬

der, Ingen fkal gribis faarfaadan gierning, uden der erre

6 widner til, Da erre dijfe famme mel faa förfaren udi den

Handling, oc baffua kaanften faafaß, at de fkulde wel för¬

råade fre Konger, fårend man kunde faa ta widner paa

dennom, fom Lomen tilfiger,

Item atforfkicbe hit fleve pendinge, at Ibnne Folk met,

at the blijfue icke owiüige, til Petter won JVtreckt, at han

balder de Frifer oc Holfler uillige. At der ingen Fetaliejo-

ris deden igen. Om de Riddermends Mend, fom bajfue de

mange drenge. AB. Stockholm, den 23 Febr. Aar 1322.

Gottikalck ErickfTon.

(13)

Reinholdt Lebus den åldre har fort 3 liljor 1487, Kyrkoverdende 1488, kallas 1489 borgare i Stockholm, ägde huftru Bele

gamla Lydeke Skräddares dotter, med hvilken han år 1469 fick det Stenhus, fom Lydeke fjelfver uti fatt, til medgifr, hvilket han lig tilhandlat af Do£tor Kort Kogge.

Anna Reinbolds Dotter, Abbedifta uti S. Mårten Lebufen, Rådman i Stockh. 1521, 1536 och S. Orjans gårds Elifabetb Lebus, Ux.

Clara Klofter, fom fes af hennes bref til förmyndare, hade fitt hus torget. Fick år 1521, måndagen nåft 1. Matthias Lntkens. 2.

Borgmåftare och Råd i Stockh. 1508. Af- efter Tiburtii, Borgmåftare och Råds lof at fullkomna fin pelegrims- Gorius eller GorisHolfl

itod 1511 Rörfirands Kloftergård i Solna refa och löfte til S. Compoftella efter Guds férfyn. Skickade år 1552, Borgmåftare i

Sockn til Gerdt Brünings uti byre för en 1545 fin Son in til Sverige med bref til K, GUSTAF, det han til- Stockholm 1521, gård, fom han Kloftret uplåtit hade. Var förene i 20 år och ån mera icke gjort, med hvilken fkulle hafvas ock Ofverfte för K.

ånnu i Klottret 1550, och tillika med fin noga upfeende, at han icke måtte hafva för händer något förrå- CHRISTIERNS folk.

broder Mårten och fyfter Elifabetb Gorius deri. Honom uplåt år 152t Borgmåft. Gorius Holft, uppå andras Han nåmnes utiSrock- Holfles forfåljer Mäns Henvicsfon uti Korn- vägnar, en gammal nederfallen Stenhusbod, liggandes på Våftra holms Stads Chröni- hamn, ett deras ftenhus och liggande långgatan, föder emot järntorget, nått nedanför den lilla tränga ka under 1536, p. 154, grund, med ett halft hvalf öfver gränden, trappegrånden, fom löper ned från Svartbrödra Kloftret. fordom Borgmåftare i

nått: hufet belågit på våftra långgatan. Stockholm.

I

Hans Lebus 1578, bekom 1569 d. 17 Aug. K. JOHANS fullmagt, at vara Kongl. Köpman, hade intet ftålt fig upriktigt

mot K. GUSTAF och K. ERIC, blef fördenfkull Iandsflygrig. Bekom 1569, 12 Jun. K. JOHANS bref på Gorius Holfles Stenhus i Stockholm vid Jerntorget, at det igen bekomma och uti fullkomlig egendom anamma, det honom vardt förhållit af Berndt Fintappa-

re intil år 1573. Ar 1589» 12 Mars afgick K. JOHANS befallning til Borgmåftare och Råd uti Stockholm, at låta upgrafva Hans Lebufen och låggan på en annan ftad och låta åganderne behålla den lågerftad, fom han var begrafven uti. (vid. Regiftr. H. H. p. 150).

Reinhold Lebus dömd af Borgmåft. och Råd Cafpar Lebus, Köpman i Stockh. anklagad 1592 af K. M. Secrete- Zacbeus Lebus,

i Srockh. 1601 d. 19 Sept. efter 30 Cap. Rådft. rare Febr NiUfon i Rådftugan för en hop mifstånkta Klippingar, borgareutiStockh.

Balk, til 60 mark för låppgåld. Ux. Magda- fom voro fundne når hans tjenare i Calmar , blef fålder til edgång, til 1573, fedan uti

lena JFilb:s dotter Danzeville, Wilb. Danzevil• fom honom dock fedan eftergafs. Ux. Sara Wolter Laurens dotter, Helfingör 1594, les dorter med Maria, Dotter JVilb. Lemnii. fom lefde Enka efter honom 1620. Borgare i Helfing-

Sedermera g. m. Ericjoransfon Tegel. I fors 1606.

Regner, Rennavt el¬

ler Reinhold Lebufen, Kongl. Commiff. vid

AmmiraL Und. Ståt- hall, iStockh. Ux.E»

vierentiaRofenfliema.

Fellani elI. Wilhelm

Lebufen, Rådman i Stockh. fedan Borg¬

måft. och Afteff. i Commerce- Coli.

Job. Lebufen, Govert Catharina Cafpars dotter, gift 1620 med Carl Kongl. Secreter.Lebufen. Mårtenfon, Ofverfte-Lieur. tor Nerikes fotfolk.

1617.

Defle blefve Sryffadrens Tegels arfvingar. Cfe. v. Stier11mans Adel. Matr, p. 153.

(14)

4 c

' 5

•I i -..

/ 1

References

Related documents

»Om jag hade något att råda här, så skulle det vara, att det ena af dessa gråblå tygstycken utbyttes mot ett i rödt och hvitt, det andra mot samma slags randiga bomullstyg,

Amalia, lät henne undergå en ordentlig- examen, då hon var tillsammans med henne första gången, för att få veta hvad hon känner till af danska förhållanden och dansk

Navnet sigaduR er ellers ikke paavist som nordisk, medens jeg i det foregaaende har paavist et tilsvarende frankisk Navn.1 Om mange andre i urnordiske Indskrifter

Även de läsare – kanske främst lärare och studenter – som intresserar sig för icke-vinstbaserat entreprenörskap (ofta kallat socialt en- treprenörskap) torde sannolikt ha

[r]

Med anhörigvårdarens livsvärld som ut- gångspunkt och frågeställningar som fokuserar på den anhöriges uppfattningar av sin hälsa vid vårdandet, söker studien svar och

Uti samme Momangkvypst stannte Märra å nyes tvärrt, ock Märra be- gynte te å sätte ut Halsen ock Vyffte ovanupå Romp Tånga. Men då så skulle Wærnor ha psitt Greven! Han

_om du gjorde det bl ef- du storartad», satte hon under tystnad ögonen i mig (jag finner ej bättre uttryck), dessa stora, vackia, oftast så goda, stundom så skarpa ögon, som ville