• No results found

Anbefalinger til fremtidig belysning af kreative erhverv

In document Kreative erhverv i Norden (Page 65-69)

fremtidig belysning af kreative

erhverv

Dette bilag evaluerer erfaringerne med den anvendte fremgangsmåde og kommer på den baggrund med anbefalinger vedrørende:

1. Den anvendte fremgangsmåde.

2. Udbygning af den eksisterende statistiske belysning.

1. Den anvendte fremgangsmåde

Afgrænsning af kreative erhverv

En tværgående analyse af de kreative erhverv i Danmark, Finland, Norge og Sverige kræver en harmoniseret brancheafgrænsning, som kan genfin-des i erhvervsstatistikkerne i alle fire lande. Af den årsag anvengenfin-des i denne analyse en brancheafgrænsning af de kreative erhverv, som bygger på den europæiske NACE-nomenklatur. Denne branchenomenklatur er også grundlaget for de nordiske landes brancheklassifikationer, som består af NACE brancherne med en mulig yderligere national underopdeling.

Da den valgte afgrænsning af de kreative erhverv tager udgangspunkt i en dansk afgrænsning baseret på den mest detaljerede danske bran-cheklassifikation, betyder anvendelsen af den harmoniserede NACE branchetilgang som udgangspunktet for afgrænsningen, at den anvendte definition medtager for mange aktiviteter. Dette gælder især inden for detail- og engroshandel.

På baggrund af erfaringerne med at anvende den harmoniserede NA-CE brancheklassifikation, foreslås det at gennemføre en indledende øvelse, hvor de nationale brancheklassifikationer i de nordiske lande screenes med henblik på at definere de kreative erhverv på et mere de-taljeret og nøjagtigt brancheniveau, selvom en entydig og harmoniseret brancheafgrænsning efterfølgende ikke kan fastholdes. Det vil især være

64 Kreative erhverv i Norden

vigtigt for handelserhvervene, hvor den anvendte branchetilgang er for omfattende.

Omvendt kan også argumenteres, at de udvalgte kreative aktiviteter også finder sted i virksomheder, som har en anden hovedbranche end de brancher, der er medtaget i denne analyse. Efterfølgende vil en alterna-tiv definition blive diskuteret med udgangspunkt i de ansattes uddan-nelse og/eller stilling i virksomhederne.

Selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte formodes at udgøre en betydelig del af de kreative erhverv (jf. boks på side 19 med danske op-lysninger). Statistiske oplysninger om disse virksomheder bør derfor fremadrettet inkluderes i en analyse af de kreative erhverv.

Værditilvækst

Værditilvækst er en nøglevariabel i forståelsen af en branches bidrag til den økonomiske vækst. I en fremtidig analyse bør inkluderingen af den-ne variabel for alle nordiske lande prioriteres.

2. Udbygning af den eksisterende statistiske belysning

Denne rapport baserer sig på særudtræk af udvalgte eksisterende er-hvervsstatistikker fra statistikkontorerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Den deskriptive analyse benytter derfor udelukkende oplysnin-ger om virksomheder i de fire lande. På baggrund af erfarinoplysnin-gerne fore-slås en kommende analyse udbygget med yderligere erhvervsstatistik samt en ny tilgang med fokus på de beskæftigede personer.

Udenrigshandel med varer

De kreative erhverv fungerer som resten af erhvervslivet på et globalt marked. For at belyse de kreative erhvervs konkurrencedygtighed fo-reslås det, at de kreative erhvervs udenrigshandel inddrages. Dette er dog en mere ressourcekrævende udvidelse, da et sådant register først skal opbygges via matchning af erhvervsstatistikerne med udenrigs-handelsstatistikkerne, som ikke i alle lande (Finland) produceres i sta-tistikkontoret.

Kreative erhverv i Norden 65

De kreative erhverv indeholder både industri- og servicevirksomhe-der. I første omgang foreslås det, at analysen udelukkende inddrager udenrigshandel med varer, som har en betydelig bedre dækning end international handel med tjenester. Analysen vil således ikke medtage samtlige kreative erhverv, men udvalgte brancher inden for især Bøger

og presse, Detail, Mode, IT (hardware og engroshandel), IT (programme-ring og services), Møbler og interiør samt Telekommunikationsudstyr, radio og TV, hvor der er en betydelig eksport af varer.

Der er to mulige tilgange, enten medtages hele eksporten fra de virk-somheder, som ligger inden for de kreative erhverv, eller også udvikles en definition af kreative varer, som derefter indgår i statistikken. Sidst-nævnte metode er mere arbejdskrævende i definitionsfasen, men har den fordel, at den dels er mere præcis, dels også kan medtage kreative varer, der eksporteres af virksomheder, som grundet deres branchepla-cering ikke vil indgå i en kreativ branche.

Erhvervsdemografi

Oplysninger om antallet af nye virksomheder (iværksættere) og jobska-belsen i disse virksomheders første leveår vil kunne bidrage til analysen af de kreative erhvervs udvikling og bidrag til den økonomiske og be-skæftigelsesmæssige vækst. Herunder kan også oplysninger om virk-somheder med særligt vækstpotentiale, de såkaldte gazeller og høj-vækstvirksomheder, inddrages.

Analyse af kreativ beskæftigelse

Til belysning af de beskæftigede personer i kreative virksomheder fore-slås at indarbejde oplysninger om stillingskategorier og uddannelser, der defineres som kreative. Hertil kan knyttes oplysninger fra flere per-sonstatistikker som beskrevet nedenfor.

Antallet af personer, som beskæftiges i kreative stillingskategorier kan kombineres med oplysninger om løn for at belyse, hvorvidt disse stillingskategorier primært er højt- eller lavtlønnede.

Oplysninger om personer med kreative uddannelser kan anvendes til at belyse, hvor mange personer er kreativt uddannede og i hvilket omfang de arbejder inden for de kreative erhverv eller finder job i andre erhverv.

Endeligt kan de ovennævnte oplysninger anvendes til en alternativ af-grænsning af de kreative erhverv. Det kan overvejes at udarbejde en defi-nition som tager udgangspunkt i de beskæftigedes kreative uddannelser,

66 Kreative erhverv i Norden

således at kun virksomheder, hvor en bestemt andel af de ansatte har en kreativ uddannelse, medtages under de kreative erhverv. Denne tilgang vil være ressourcekrævende at vedligeholde, men fordelen vil være, at samt-lige virksomheder med en vis koncentration af kreativt uddannede be-skæftigede medtages uanset hvilken branche, de er placeret i.

Bilag 2. Kreative erhverv og

In document Kreative erhverv i Norden (Page 65-69)

Related documents