SOLIDE NORDISKE FINGERAFTRYK PÅ ØSTERSØSAMARBEJDET
Halldór Ásgrímsson som är Nordiska minis- terrådets generalsekreterare sedan 2006 var Islands statsminister från 2004 till 2006. Därutöver har han varit nordisk samarbets- minister, utrikes-, utrikeshandels-, försvars-, fiskeri- samt justitie- och kyrkominister. Han satt i Islands Althing 1974-1978 och 1979- 2006 och var ordförande i Nordiska rådets isländska delegation i två omgångar på åttio- och nittiotalet.
Samarbejdet omkring Østersøen runder nu de 20 år. Det er et godt, stærkt og velfunderet samarbejde, som vi kan være stolte af. Siden 1990’erne har der været politisk vilje til at udvikle Østersøregionen til en stærk og konkur- rencedygtig region. Det har især betydning for de små lande i regionen og er resultatet af et vedholdende politisk og visionært samarbejde. Men det kom- mer ikke af sig selv.
Med de politiske forandringer i Nordens østlige nabolande omkring 1990 åbnede der sig helt nye muligheder for samarbejde. Omvæltningerne var store og i 1990, hvor Estland, Letland og Litauen havde vedtaget deres uaf- hængighedserklæringer, besluttede de nordiske lande at gøre fælles front: Nordisk Ministerråd skulle etablere informationskontorer i Tallinn, Riga og Vilnius. Kontorerne åbnede umiddelbart efter, at de baltiske lande trådte ud af Sovjetunionen i august 1991. I 1995 fulgte så åbningen af Ministerrådets informationskontor i Skt. Petersborg og i 2006 kom kontoret i Kaliningrad til.
Estland, Letland og Litauen
Nordisk Ministerråd har i de senere år videreudviklet og øget samarbejdet med de tre baltiske lande. Fra i de første år at være et samarbejde med fokus på infor- mation om de nordiske lande, deres sprog og kultur, er det i dag et politisk samarbejde. Et samarbejde der er dybt rodfæstet og hviler på fælles værdier og Det nordiske samarbejde i Nordisk
Ministerråd har eksisteret siden 1971. Udover at være den formelle ramme om samarbejdet mellem regeringerne, så er ministerrådet også et omfat- tende netværk, som inkluderer lande- nes administrationer og de 15 insti- tutioner, som indgår i ministerrådets organisation og de fem kontorer i Østersøregionen.
fælles forståelse. Nu planlægges og finansieres aktiviteterne i fællesskab. For eksempel indgår de baltiske lande nu på lige fod med de nordiske i Nordic Investment Bank og i NordPlus-programmet på uddannelsesområdet. Denne gensidighed styrker samarbejdet.
De baltiske lande ser positivt på samarbejdet med de nordiske lande og ønsker en endnu tættere integration i samarbejdet og samarbejdet tilmed udvi- des på flere områder. Det gælder både i forhold til Nordisk Ministerråd og i forbindelse med udarbejdelsen af den såkaldte Vismandsrapport om nordisk- baltisk udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde i 2010. Det er vigtigt, at de nordiske lande er imødekommende overfor det ønske, og at vi løbende ser på mulighederne for at videreudvikle samarbejdet med Estland, Letland og Litauen på mange forskellige områder. Det kommer også de nordiske lande til gavn.
Nordvestrusland
Samarbejdet med Nordvestrusland skal være med til at sikre stabilitet i regio- nen og skabe gode forbindelser på tværs af grænserne. Samarbejdet er afgræn- set til de syv regioner i Nordvestrusland; det er dem, som ligger nærmest de nordiske og baltiske lande. Nordisk Ministerråds aktiviteter i Nordvestrusland er rettet mod civilsamfundet og på at skabe netværk mellem de nordiske lande og relevante aktører i Nordvestrusland. Det omfatter også et tættere samar- bejde med administrationerne i de syv regioner, blandt andet inden for miljø og bekæmpelse af menneskehandel. Der kan vi nemlig gøre en forskel.
Ministerrådet gennemfører også aktiviteter, som fokuserer på de værdier, som er helt centrale for de nordiske lande. Det gælder for eksempel kor- ruptionsbekæmpelse, social ansvarlighed og arbejdsmarkedsrelationer. De nordiske lande har også et ønske om at udvikle et tættere og mere forpligtende samarbejde med Rusland, blandt andet inden for forskning og uddannelse. I 2011 blev der derfor underskrevet et Memorandum of Understanding mellem det russiske undervisnings- og forskningsministerium og Nordisk Ministerråd. Som det største land i Østersøregionen har Rusland stor betydning for regi- onens udvikling. Det gælder både den økonomiske og den politiske udvikling og i spørgsmål som Østersøens miljø og bekæmpelse af menneskehandel. Det er derfor vigtigt, at vi i de nordiske lande i fællesskab fremmer og udbygger samarbejdet.
Nordisk Ministerråds kontorer
Nordisk Ministerråds kontorer i de baltiske hovedstæder og Skt. Petersborg og Kaliningrad er den absolutte hjørnesten i Ministerrådets samarbejde med nabolandene i Østersøregionen. Sammen med ambassaderne og generalkon-
sulaterne er kontorerne nemlig med til at sikre positiv opmærksomhed og synlighed om det nordiske samarbejde. Kontorerne spiller også en stor rolle i gennemførelsen af langt over hovedparten af Ministerrådets aktiviteter i nabolandene. I Tallinn og Riga administrerer kontorerne for eksempel de fæl- les nordisk-baltiske mobilitetsprogrammer for embedsmænd og for erhvervs- liv. Kontoret i Vilnius har en vigtig rolle i Ministerrådets aktiviteter i forhold til Hviderusland, mens kontorerne i Nordvestrusland står for gennemførelsen af hovedparten af aktiviteterne under ministerrådets flagskibsprogram for Nordvestrusland, Programmet for Kundskabsopbygning og Netværk.
Polen og Tyskland
Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen og med Nordvestrusland udgør rygraden i Ministerrådets Østersøsamarbejde; men i de senere år har de nordiske lande udvidet samarbejdet til også andre land i regio- nen. Med EU’s Østersøstrategi, som blev lanceret i 2009, er det nu i stigende grad naturligt at involvere alle lande omkring Østersøen i konkrete projekter.
Samarbejdet med Polen og Tyskland er derfor under udvikling. Særligt Polen er meget interesseret i at udbygge samarbejdet med Nordisk Ministerråd, og der foregår allerede projektbaseret samarbejde på flere områder som for eksempel arbejdsmarked og innovation.
Hviderusland
I forhold til Hviderusland har Ministerrådet siden 2005 arbejdet tæt sammen med EU om støtte til unge hviderusseres uddannelse på det Hviderussiske eksiluniversitet, European Humanities University (EHU). Universitetet ligger i Vilnius og har cirka 2000 studerende. Som det eneste hviderussiske uni- versitet har EHU i overensstemmelse med principperne i Bolognaprocessen integreret europæiske standarder og metoder i undervisningen og i selve lære- processen. Det er en bedrift alle kan være glade for og stolte af.
EHU er helt afhængigt af ekstern finansiering, hvoraf en stor del kom- mer fra forskellige landes regeringer i de nordiske lande og EU samt fra EU-Kommissionen og USA. Ministerrådet administrerer en Trust Fund for EHU, som søger for at sikre en stabil finansiering af universitetet.
I forlængelse af samarbejdet om EHU er Ministerrådet involveret i flere andre EU-finansierede projekter relateret til Hviderusland, dels et stipen- dieprogram for hviderussiske studerende i EU-lande, dels aktiviteter, der støtter og opbygger det hviderussiske civilsamfund. På den måde er Nordisk Ministerråd med til at tage et ansvar for den demokratiske udvikling i Østersøregionen. Det er vigtigt, at vi fra Nordisk Ministerråds side ikke giver slip, men fortsætter støtten til uddannelse af hviderussiske unge og til
det hviderussiske civilsamfund. På den måde kan vi være med til at støtte de kræfter i landet, som ønsker en demokratisk udvikling og et nærmere forhold til landene i Vesteuropa og EU.
Øvrige regionale råd og organisationer
Nordisk Ministerråd er en af flere internationale organisationer og netværk i Nordeuropa. Det er derfor naturligt, at Ministerrådet samarbejder med de øvrige organisationer i regionen. Det gælder blandt andre Østersørådet (CBSS), Barents Euro-Arctic Council, Arktisk Råd samt netværksorganisa- tioner såsom Baltic Development Forum. Samarbejdet er vigtigt for at undgå at organisationerne overlapper hinandens arbejde og aktiviteter. Nordisk Ministerråd kan med sit meget stærke netværk i regionen også være med til at støtte andre organisationers indsatser. For eksempel hjælper Ministerrådets kontor i Kaliningrad CBSS med at gennemføre et større moderniserings- projekt. Ligesom Ministerrådet har givet finansiel støtte til flere projekter i regi af Barents Euro-Arctic Council, som har et omfattende netværk i Barentsregionen.
Samarbejde med EU
Samarbejdet med EU har høj prioritet for Nordisk Ministerråd. Og det selvom kun tre af de fem nordiske lande er EU-medlemmer. Samarbejdet foregår på mange niveauer, både på politisk niveau og på projektniveau. Nordisk Ministerråds Hvideruslandsaktiviteter er i meget stort omfang tæt koordineret med EU, både i forhold til European Humanities University i Vilnius og de øvrige større EU-finansierede projekter i forhold til Hviderusland.
Nordisk Ministerråd har arbejdet med EU’s Østersøstrategi siden strate- gien blev lanceret i 2009. Ministerrådet bidrager til at holde politisk fokus på strategien. Det gør vi blandt andet ved aktivt at arrangere og medvirke i seminarer og konferencer i samarbejde med EU-Kommissionen og andre relevante aktører, som for eksempel Baltic Development Forum. Derudover medvirker Nordisk Ministerråd og dets institutioner i en lang række forskel- lige flagskibsprojekter i strategiens handlingsplan på så forskellige områder som skovforskning og e-science.
Den Nordlige Dimension, som er en politisk ramme for samarbejdet mel- lem EU, Rusland, Norge og Island, støttes også af Nordisk Ministerråd. Politikken er indarbejdet i Ministerrådets retningslinjer for samarbejde med de baltiske lande og Nordvestrusland og vi arbejder aktivt med tre af den Nordlige Dimensions fire partnerskaber og finansierer og koordine- rer en lang række indsatser. For eksempel yders der en stor indsats med bekæmpelse af menneskehandel og HIV/AIDS under Partnerskabet for
Folkesundhed og Socialt Velbefindende, og med vandrensning og energief- fektivitet under Miljøpartnerskabet, hvor den nordiske institution NEFCO (Nordic Environment Finance Cooperation) deltager. Ministerrådet har også spillet en særlig rolle i tilblivelsen af Partnerskabet for Kultur, som blev initie- ret af de nordiske kulturministre. Ministerrådets sekretariat i København huser i årene 2011-2013 sekretariatet for kulturpartnerskabet.
Det er også vigtigt at nævne, at den nordiske institution for forsknings- samarbejde, NordForsk, i den nærmeste fremtid indgår et Memorandum of Understanding med EU-Kommissionen. Vi har i Nordisk Ministerråd uden tvivl og på mange områder opbygget et solidt partnerskab med EU. Særligt inden for EU’s Østersøstrategi og Hvideruslandsaktiviteter er Ministerrådets rolle for gennemførelsen af strategien anerkendt og værdsat i EU-Kommissionen. Også det kan vi være stolte af.
Nordisk Ministerråds rolle i Østersøsamarbejdet
Nordisk Ministerråd er en stærk aktør i Østersøområdet. Vi har et omfattende netværk af stor værdi, som er blevet bygget op i løbet af de sidste 20 år. Nok har Verden udenfor ændret sig, men behovet for regionalt samarbejde er fortsat stort. Inden for EU er der et stort ønske om et styrket regionalt samar- bejde og en satsning på makroregionale strategier såsom Østersøstrategien og Donaustrategien.
I Nordisk Ministerråd har vi arbejdet med regionalt samarbejde i Østersøregionen i mere end 20 år. Det har styrket både de nordiske lande og hele regionen i fremtidens Europa. Det regionale samarbejde styrker forholdet til Rusland og de baltiske lande, og der er stor interesse for at integrere Polen og Tyskland i dette netværk.
Nordisk Ministerråds kontorer udgør kernen i netværket, og uden dem ville det være umuligt at drive samarbejdet. Der har været en stor udvikling i sam- arbejdet i de senere år, og denne udvikling vil forhåbentligt fortsætte og føre til øget samarbejde med de afgørende aktører i regionen, ikke mindst Polen, Tyskland og EU. Vi skal derfor fortsætte med at udbygge samarbejdet med vores naboer i Østersøregionen, ikke afvikle det.