3. Regulering af lærer- uddannelser
3.6 Godkendelse og andre kvalitetssikringsformer
Dette afsnit beskriver de eksterne kvalitetssikringsformer som læreruddan-nelserne i Norden er underlagt, såsom akkreditering af nye og eksisterende uddannelser, auditering, censorinstitution og ministeriel godkendelse.
Afsnittet viser at der i Danmark netop er gennemført lovgivning der indebærer at læreruddannelser rettet mod undervisning på klassetrinene 1–9(10) ud fra på forhånd fastlagte kriterier skal akkrediteres positivt for at de kan fortsætte. Fremover skal alle nye udbud og uddannelser akkre-diteres positivt før de kan udbydes. I den finske universitetsuddannelse spiller kvalitetsudvikling en stor rolle. Den varetages på nationalt niveau af Rådet för utvärdering av högskolorna (RUH). I Norge skal alle højsko-ler og universiteter der udbyder højere uddannelse, have et tilfredsstillen-de system for kvalitetssikring som løbentilfredsstillen-de evalueres af Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen (NOKUT). I Sverige er der udviklet en syste-matisk kvalitetskontrol i højskolen, og tilsynsmyndigheden udøves af Högskoleverket, der har udviklet faste rutiner for evaluering af fag, ud-dannelse og udbudsstedernes interne arbejde med kvalitetssikring.
Nedenstående tabel indeholder en oversigt over godkendelse og andre kvalitetssikringsformer for de nordiske læreruddannelser.
Tabel 7
Godkendelse og andre kvalitetssikringsformer
Akkreditering Kvalitetssik-ringssystem Censorsystem Evaluering/ auditering Autorisation af lærere
Institution Uddannelse Fag
Danmark Nej Ja Nej Ja Ja Evaluering Nej
Finland Nej (Ja) Nej Ja - Audit Nej
Island Nej Ja Nej Ja - Evaluering Nej
Norge Ja Ja Nej Ja Ja Evaluering Nej
Sverige Nej Nej Nej Ja - Evaluering Nej
Kilde: Landerapporterne
Akkreditering
Danmark, Island og Norge har indført akkreditering af eksisterende og nye uddannelser. I Finland bevilger Undervisningsministeriet tilladelse til
oprettelse af en ny uddannelse, og i Sverige udfylder evalueringer fra Högskoleverket en tilsvarende funktion.
I Danmark er det undervisningsministeren der godkender en professi-onshøjskoles udbud af læreruddannelsen rettet mod undervisning på klas-setrinene 1–9(10) og godkender eksisterende udbud på baggrund af en akkreditering. Der er to typer akkreditering: akkreditering af nye uddan-nelser og akkreditering af eksisterende uddanuddan-nelser. Akkreditering af nye uddannelser sker på baggrund af en faglig vurdering af behovet for og relevansen af uddannelsen og udbudet. Godkendelse af nye udbud af læreruddannelsen gives tidsbegrænset for at dække behovet i et nærmere bestemt geografisk område. Ved akkreditering af eksisterende uddannel-ser vurderes alle udbud af læreruddanneluddannel-ser på samme tid af eksterne faglige eksperter på baggrund af kriterier for kvalitet og relevans. På Un-dervisningsministeriets område forestår Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) akkrediteringerne, mens det på Videnskabsministeriets område er Akkrediteringsinstitutionens (ACE-Denmark’s) faglige sekretariat.
I Island gælder de samme regler om statslig godkendelse af lærerud-dannelse som den der gælder for universiteter. Universiteterne opnår godkendelse på grundlag af deres fagområder og underafdelinger. Under-visningsministeriet godkender læreruddannelserne med udgangspunkt i en ekstern evaluering. Universiteterne skal have den godkendelse for at kunne tilbyde uddannelse inden for området.
I Norge akkrediteres institutioner typisk af NOKUT, hvilket også er tilfældet for godkendelse af studieprogrammer ud over et års længde. En akkrediteret institution kan selv tage stilling til oprettelse og nedlæggelse af tilbud i læreruddannelsen. Almenlæreruddannelsen, der er en selv-stændig grad, som inkluderer en BA-grad, kan ikke oprettes af institutio-nerne selv. De må søge om oprettelse.
I Sverige findes der ikke noget eksplicit system for akkreditering af læreruddannelser, men Högskoleverket varetager en lignende funktion idet de kan fratage en institution eksamensretten. En institution kan have op til et år at ændre på de anmærkninger som Högskoleverket måtte have, og ellers fratages eksamensretten med den konsekvens at uddannelsen må afvikles. Högskoleverket gennemfører dels evalueringer af hvert udbuds-steds interne system for kvalitetssikring, dels evalueringer af discipliner og uddannelsesområder. Evalueringerne foregår på nationalt niveau ved eksterne evalueringsgrupper.
Kvalitetssikring
Alle nordiske lande har indført systemer til kvalitetssikring af lærerud-dannelserne i tråd med de europæiske standarder for kvalitetssikring af videregående uddannelser. I de lande der har indført akkreditering af institutioner og uddannelser, indgår det i akkrediteringskriterierne at insti-tutionerne har indført en kvalitetspolitik, og at de har taget et internt, institutionelt baseret kvalitetssikringssystem i brug.
I Danmark skal den enkelte uddannelsesinstitution have en kvalitets-politik og et internt kvalitetssikringssystem der løbende giver mulighed for at følge med i og sikre at de ønskede mål for uddannelsen nås. I Fin-land foregår kvalitetsarbejdet løbende ud fra gældende lovgivning og regulativer og ud fra universiteternes og erhvervshøjskolernes interne instruktioner og beslutninger. I Island har man en kvalitetskontrol som bygger på universiteternes interne kvalitetskontrolsystem som tager ud-gangspunkt i universitetsloven.
Censorer
Til hver videregående uddannelse er der i Danmark tilknyttet et censor-korps. De eksterne censorer har gennem censorformandskaber til opgave at bidrage til en overordnet kvalitetssikring af uddannelserne. I Norge bidrager censorer til objektivitet i eksamensvurderinger, og universitets- og højskolerådet arbejder med fælles brug af karakterskalaen. Herudover er det muligt at anvende Databasen for statistik om højere uddannelse (DBH) til sammenligning af karakterer fra hver institution med et natio-nalt gennemsnit. Oplysninger har ikke været tilgængelige hvad angår censorsystemer i Finland, Island og Norge.
Evaluering/auditering
I Danmark gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut en evaluering af læreruddannelsen (1997-loven) i 2003. Den nuværende læreruddannelse, som trådte i kraft 2007, skal også evalueres. En følgegruppe nedsat af undervisningsministeren har til opgave at udarbejde en evalueringsplan.
I Finland gennemføres eksterne evalueringer af højskoler, uddannel-sesområder, højskolepolitik osv. af Rådet för utvärdering av högskolorna (RUH). I denne periode fokuserer RUH specielt på auditering af universi-teternes og erhvervshøjskolernes kvalitetssikringssystemer på instituti-onsniveau.
I Island har man en treårsplan for ekstern evaluering i henhold til lov-givning om universiteter. Ministeriet tager initiativ til at gennemføre eks-tern evaluering af højere uddannelsesforløb eller uddannelsesinstitutioner, og det er ansvarligt for anerkendelse af nye grader.
I Norge evaluerede Norgesnettrådet i 2004 PPU, og NOKUT gennem-førte en ekstern evaluering af almenlæreruddannelsen i 2006.
I Sverige kvalitetssikres al højere uddannelse af Högskoleverket. Det sker gennem evaluering af kvaliteten af undervisningen i et bestemt fag og gennem evaluering af de respektive udbudssteders kvalitetsarbejde. Arbejdet er organiseret i seksårsintervaller inden for hvert fag, program og kvalitetssikringssystem.
Autorisation
Ingen nordiske lande har indført autorisation af lærere, men i Sverige er der nedsat en udredningskommite, som er kommet med et forslag om indretning af et sådant system.