Den eneste gruppe, der ikke læser romaner, er de dansksprogede 16-19 årige drenge, som til gengæld prioriterer fagbøger højt (24%).
Nedenstående tal omregnet i procent, viser at det er de dansksprogede pi-ger fra 12-15 år (41%) og 16-19 år (43%) med de dobbeltsprogede pipi-ger i alde-ren 16-19 år som topscorere (55%), der er de flittigste roman-læsere. Procent-vis lavest (som romanlæsere) ligger de grønlandsksprogede piger i alderen 12-15 år (9%). Blandt de grønlandsksprogede er der procentvis flere drenge end piger i begge aldersgrupper, der læser romaner, hvilket er overraskende i for-hold til den almindelige opfattelse, at piger er mere til ‘ord’, drenge til ‘billeder’ (se Drotner, 1995:27).
TABEL 5:
total låner ikke romaner digte computer fagbøger andet
G/M/12-15 (24) 38% 17% 0% 8% 0% 17% G/M/16-19 (22) 32% 27% 5% 9% 0% 14% D/M/12-15 (21) 29% 10% 0% 10% 10% 43% D/M/16-19 (17) 29% 0% 0% 0% 24% 12% B/M/12-15 (16) 19% 13% 0% 25% 6% 44% B/M/16-19 (8) 38% 38% 13% 0% 13% 13% G/K/12-15 (22) 45% 9% 5% 0% 0% 18% G/K/16-19 (8) 25% 13% 0% 0% 0% 38% D/K/12-15 (17) 18% 41% 6% 0% 6% 47% D/K/16-19 (14) 7% 43% 7% 0% 36% 57% B/K/12-15 (17) 35% 18% 6% 0% 6% 41% B/K/16-19 (11) 18% 55% 0% 0% 18% 36%
G= grønlandsksprogede; D= dansksprogede; B=dobbeltsprogede (bilinguale)
Fagbøger står også højt på listen hos de dansksprogede piger mellem 16-19 år (36%), hvilket skal ses i lyset af, at det typisk vil være gymnasieelever, der har brug for disse til at løse opgaver, hvilket ‘andet’-svarene også viser. Der kan så-ledes ikke udså-ledes, at de er mere fagligt orienterede af lyst end de andre grup-per.
Kun drengene, bortset fra de dansksprogede og de dobbeltsprogede 16-19 årige, har oplyst, at de låner computerbøger – procentvis flest dobbeltsprogede drenge mellem 12-15 år (25%) mod 8-10 % i de andre drengegrupper.
Digte har ikke den store interesse generelt, men der er dog en procentvis større andel, der læser digte blandt pigerne, hvilket ikke er overraskende.
Alle grupper har oplyst, at de læser andet, end de svarmuligheder vi har gi-vet. Gysere, splatter og action-bøger (Stephen King og Dennis Jürgensen næv-nes som yndlingsforfattere blandt de 12-15 årige drenge) er gennemgående populære, ligesom tegneserier er det især hos drengene, hvilket spørgsmålet om specifikt tegneserielæsning også viser (nedenfor). Pigerne nævner også, udover gysere, kærlighedsromaner, astrologi, ‘om det okkulte’ og ungdomsbø-ger som ‘andet’-svar. Enkelte af de grønlandsksprogede og dobbeltsprogede piger i 12-15 årsalderen nævner ‘grønlandske bøger’ og overraskende nok Ole Brandt, som i 1970’erne op til Hjemmestyrets indførelse, var en meget popu-lær forfatter, der skrev om de brave forfædre, deres mod og vilje til at stå igen-nem en hvilken som helst krise med deres intelligens, fremsynethed og stolt-hed! Overraskende, fordi mit indtryk er, at de unge tager afstand fra de ‘gamle’ forfattere med al deres fortidssvælgen.
134 BIRGIT KLEIST PEDERSEN
Avislæsning
I Grønland er der to landsdækkende aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten
(AG), der udkommer tirsdag og torsdag og Sermitsiaq, der udkommer om
fre-dagen. Aviserne udkom første gang hhv. 1861 og 1957. Dertil er der en ugent-lig lokalavis i de fleste kommuner. I Nuuk er der endvidere muugent-lighed for at få flyfriske aviser fra Danmark og udlandet, når vejret tillader det. Ser vi på tallene for avislæsning, er den procentvis største andel af unge, der læser avis næsten
hver dag, at finde blandt de 16-19 årige drenge (40%):
M/12-15 år M/16-19 år K/12-15 år K/16-19 år
34% 40% 23% 18%
Der er med andre ord en markant forskel på pigers og drenges avislæsning, både på tværs af køn og aldersgrupper. Drengene generelt er flittigere avislæ-sere end pigerne. Indenfor drengegruppen er det de 16-19 årige, der er de flittigste avislæsere, mens det indenfor pigegruppen er de 12-15 årige.
Tager man den sproglige baggrund med, er det de dansksprogede drenge mel-lem 12-15 år (43%) og 16-19 år (41%), der er de flittigste avislæsere.
Den procentvise andel af unge, der aldrig læser avis viser, at der er flest kvinder mellem 16-19 år. Hvorvidt tallet er stort eller ej er vanskeligt at vur-dere, idet der ikke er tidligere undersøgelser at sammenligne med, men umid-delbart overrasker det mig, at den procentvise andel af unge, der ikke læser avis er så stor:
M/12-15 år M/16-19 år K/12-15 år K/16-19 år
28% 21% 27% 30%
Splittes respondenterne op i køn, aldersgruppe og sproglig baggrund, er det især de dansksprogede piger mellem 12-15 år, der aldrig læser avis, dvs. 47%. Specifikt har kun 10 ud af 197 oplyst, at de læser AG og Sermitsiaq i det åbne spørgsmål om hvilke slags ugeblade, de læser. Ser man på indholdet af disse landsdækkende aviser, kan det ikke undre, at interessen ikke er større – der er hverken tænkt på unge eller børn som målgruppe.
Ugeblade
Hvis det forekommer trægt med avislæsningen, er der til gengæld en flittig læsning af ugeblade (familie-, billed- og kvindeugeblade)12, ungdomsmagasi-nerne Vi Unge og Mix – der læses ikke kun ét blad, men mange forskellige, som følgende tal viser. De markerede felter angiver hvilken gruppe, der læser en gi-ven kategori mest:
TABEL 6:
Total viunge/ se&hør hjemmet femina anders uge- AG Sermitsiaq
mix etc and avisen
Drenge: G/12-15 (24) 25% 0% 0% 0% 4% 25% 4% 4% G/16-19 (22) 9% 23% 5% 0% 0% 18% 18% 14% D/12-15 (21) 19% 5% 5% 0% 14% 14% 0% 0% D/16-19 (17) 12% 12% 18% 6% 0% 12% 6% 6% B/12-15 (16) 38% 6% 6% 0% 19% 13% 6% 6% B/16-19 (8) 13% 13% 13% 0% 13% 0% 0% 0% Piger G/12-15 (22) 41% 0% 5% 0% 5% 36% 5% 5% G/16-19 (8) 0% 0% 38% 13% 13% 13% 0% 13% D/12-15 (17) 76% 6% 29% 12% 24% 18% 0% 0% D/16-19 (14) 14% 21% 50% 57% 0% 0% 14% 14% B/12-15 (17) 65% 18% 24% 12% 12% 12% 0% 0% B/16-19 (11) 36% 9% 73% 64% 0% 9% 0% 0%
G= grønlandsksprogede; D= dansksprogede; B=dobbeltsprogede
Ungdomsmagasinerne Vi Unge og MIX er som forventet de absolut foretruk-ne med 60 læsere af 197 – især hos 76% af de dansksprogede piger mellem 12-15 år og 65% af de dobbeltsprogede piger i samme aldersgruppe. Herefter kommer familie-/billedugebladene Hjemmet, der i optællingen her er slået sammen med Familiejournalen, Billedbladet og Søndags B.T med 35 læsere af 197, som det næstpopulæreste ugeblad med de dansksprogede og dobbeltspro-gede piger i aldersgruppen 16-19 år som de flittigste læsere. På trediepladsen kommer den lokale husstandsomdelte Ugeavisen med 32 læsere af 197. Denne er mest populær hos de grønlandsksprogede piger (36%) og drenge (25%) mellem 12-15 år. En vilkårlig rundspørge blandt (grønlandsksprogede) unge viste, at det, der læses i Ugeavisen, især er TV-programmet, Kulturhuset Katuaqs annoncer om kommende film og arrangementer og ‘Opslagstavlen’ med op-lysninger om køb, salg, fremlysning/efterlysning, jobtilbud o.lign. – og ikke mindst kryds & tværs-siden. På en fjerdeplads ligger billedugebladet Se & Hør og tegneseriemagasinet Anders And & Co. med h.h.v 18 og 16 læsere blandt de 197 unge og til slut de landsdækkende aviser AG og Sermitsiaq, hver med kun 10 læsere. Dvs., først og fremmest er det blade, der henvender sig primært til ungdommen, dernæst sladderstof med ‘de kendte’ udefra efterfulgt af lokalstof og i bunden ligger det landsdækkende stof, som i øvrigt ikke er så landsdæk-kende endda. Redaktionerne ligger i Nuuk, hvilket stoffet generelt også bærer præg af.
136 BIRGIT KLEIST PEDERSEN
En sammenligning af tallene for litteraturlæsning og ugebladslæsning viser for den grønlandsksprogede gruppes vedkommende, at læsning af blade pro-centvis ligger højere end læsning af skønlitteratur. Manglen på læselyst af skønlitteratur hos den grønlandsksprogede gruppe kan skyldes de spørgsmål om manglende litterær tradition, jeg var inde på ovenfor, spørgsmål som end-nu ikke er undersøgt og som falder udenfor rammen af nærværende artikel. Bliver vi i den tankebane, kan det ikke undre, at interessen for ugeblade pro-centvis ligger højere end interessen for skønlitteratur. De kulørte ugeblade og magasiner har en opbygning, som minder om opbygningen af den mundtlige fortælletradition – som mange små blokke, der kan udvides og indskrænkes efter publikums behov13. Dertil kommer de aspekter, som Klitgaard Poulsen (1995) også er inde på; billeddynamikken; billedbladenes let fattelige sprog; genkendelse af indhold fra andre medier (film og fjernsyn); indirekte anvis-ninger til opbygning af livsstil; social kontakt ved bytning af blade etc. End-videre henviser Klitgaard Poulsen (1995) til Peter Sepstrups Læserapport 25,
1992, der i sin analyse gør opmærksom på, at “ugebladsbranchen tilbyder de læse-svage og infornmationslæse-svage dele af befolkningen en måde at holde sig ajour med sam-fundsudviklingen på. De trykte medier, der henvender sig til de ikke så godt læsende dele af befolkningen, sikrer, at deres læseevne vedligeholdes” (K. Poulsen, 1995:18).
Dvs. at de læsesvage grønlandsksprogede på den måde kommer til at vedlige-holde deres læseevne i dansk – ikke grønlandsk.
Tegneserielæsning
Spørgsmålet “Hvor tit læser du tegneseriehæfter” giver følgende procenter, fordelt på køn og alder:
TABEL 7:
Gruppe aldrig flere x/md. 1 x/ugen næs. hver dag
M/12-15 år 15% 23% 11% 51%
M/16-19 år 32% 28% 9% 26%
K/12-15 år 30% 32% 9% 23%
K/16-19 år 39% 18% 9% 21%
M = drenge; K = piger
Heraf ses, at de flittigste tegneserielæsere er at finde blandt de 12-15 årige drenge med hele 51%. Den største procentandel, der aldrig læser tegneserie-hæfter har de 16-19 årige piger med 39%. Generelt ser det ud til, at drengene er flittigere tegneserielæsere end pigerne. Tages den sproglige baggrund med i betragtning, er det de dansksprogede og dobbeltsprogede drenge mellem 12-15 år med en procentandel på hhv. 52 og 56, der er de flittigste tegneserielæ-sere, men de grønlandsksprogede drenge på 12-15 år er også godt med, ca.
halvdelen af denne gruppe læser disse næsten hver dag. I dette tilfælde følger drengene traditionen tro med at være ‘billedslugere’ (Birgitte Tuftes udtryk, 1987:113).
Biograf
Det traditionelle syn, på tværs af grænser, er at drenge foretrækker action film, mens piger foretrækker kærlighedsfilm. Som det vil fremgå af det følgende, er det ikke tilfældet blandt respondenterne i Nuuk. En rigtig biograf, i europæisk forstand, fik Nuuk med indvielsen af Kulturhuset Katuaq den 15. februar 1997, eller rettere sagt den 28. februar, da filmatiseringen af Peter Høegs ro-man Frøken Smillas Fornemmelse for Sne havde premiere. Siden fulgte en biograf i Ilulissat i foråret 1998 og senest en biograf i Sisimiut. Herefter er der i Katuaq vist adskillige nye film, som i det første år, i følge Jan Kløvstad, direktør for Katuaq, i perioden 15. Februar – 31. December 1997 i gennemsnit har haft 990 besøgende pr. film – 138 besøgende pr. forestilling. Dvs, at hver eneste indbygger i Nuuk i løbet af 1997 har været i biografen 5 gange. Hidtil har pu-blikumsrekorderne været i forbindelse med Titanic (7066 biografgængere, 11 års grænse), Lysets Hjerte (6397 biografgængere, 15 års grænse) og Smillas
for-nemmelse for sne (6200 biografgængere, 15 års grænse)14. Videoudlejnings-branchen oplyser, at der har været nedgang i udlejning af film siden biografens indvielse, men at man på længere sigt regner med en stigning i leje/salg af vi-deofilm, fordi biografen er med til at øge interessen for film – også hos det publikum, der aldrig har sat deres ben i en videoforretning. De første spillefilm blev vist i Grønland i 1921 og fremefter i de lokale forsamlingshuse – 35mm film nedkopieret til 16mm. I 1985 fandtes 90 forevisningssteder med ca. 2-4 forestillinger pr. uge med flest nordiske og amerikanske underholdnings- og actionfilm15. Den grønlandske forfatter og maler Hans Lynge beskriver, hvad man nok må kalde den første “walk-in” filmforevisning:
“... sommer i [19]22 var McMillan her med sine to hvide ekspeditionsskibe. De lå fortøjet lige uden for stranden i Kolonihavnen, og havde man lyst, kunne man i de stille sommeraftner sidde i stranden og se levende billeder på skibets sejl, der blev spændt og brugt som skærm.” (Lynge, 1977:16).
Biografbesøgene og dermed besøgene til forsamlingshusene, der i høj grad var afhængige af entréindtægter fra filmforevisningerne, gik drastisk ned med økonomiske problemer til følge, da lokal-TV blev indført og videoen gjorde sit indtog i 80’erne. Forsamlingshusene bruges i dag mange steder til bingo-spil de fleste aftener.