KONVOJERNE INDSTILLES.

Samtidig med disse overvejelser om Operation "Jupiter" traf englrenderne store förberedelser til den nreste konvoj. I slutningen af august var Churchill vendt hjem fra Moskva efter forhandlinger med Stalin fast besluttet på at sende en ny konvoj af sted, så snart der var den mindste chance for succes.137

Det regnede det engelske admiralitet med, at der ville vrere i sep­ tember. Der var da adskillige timers m0rke hver nat og !ange perioder med tusm0rke. Endvidere ville polarisen nu have trukket sig så langt tilbage, at konvojen med sikkerhed kunne passere nord om Bj0rne0en, dvs i bedre afstand fra de farlige tyske flyvebaser i Nordnorge.138

Pga erfaringerne med PQ 1 7 og fordi Home Fleet midlertidigt mang­ lede et hangarskib, besluttede admiral Tovey denne gang at lregge hovedvregten for konvojens beskyttelse på nrereskorten. Foriden de almindelige eskortefart0jet tildeltes konvojen ikke mindre en 16 store destroyere, den såkaldte "fighting destroyer escort", der skulle danne en ring uden om handelsskibene.139 Denne forstrerkedc nrereskorte

kunne muligvis ikke afvrerge et angreb fra svrere, tyske enheder, men kunne dog g0re et sådant angreb risikabelt, og isrer Hitler 0nskede absolut ikke at udsrette de store skibe for nogen fare. 140

Desuden skulle konvojen ledsages af vestmagternes sidste nye våben mod de tyske ubåde og fly: eskortehangarskibet. Disse fart0jer var ombyggede handelsskibe udstyret med start- og landingsdrek og 10-15 fly, dels jagertly imod luftangreb, dels fly, der var specielt udstyret til at bekempe ubåde. Eskortehangarskibene skulle efterhånden vise sig at blive det afgl2)rende middel i konvojsikringen, men forelrebig var der kun ganske få, og de var derfor srerdeles efterspurgte.

I det hele taget var försvaret mod luftangreb nu blevet betydeligt strerkere. Kanonerne på de nye destroyere var beregnet til anvendelse mod fly, og også handelsskibene havde omsider fået forbedret luft­ skyts. Vigtigst var dog, at mange nye krigsskibe var udstyret med radaranlreg, der kunne advare mod luftangreb.141 Men endnu manglede

man et system, der også kunne afsll2)re uddykkede ubåde.142

Eskorten til den nye konvoj, PQ 18, der omfattede 40 handelsskibe, kom da til at bestå af eskortehangarskibet "A ven ger" og i alt 20 de­ stroyere (heraf 16 store), desuden luftvrernskrydseren "Scylla" (se note89 _{), 2 luftvrernsskibe samt mindre eskortefartl2)jer. Endvidere blev} bl a 32 torpedofly (kun 24 nåede dog velbeholdent frem) samt nogle rekognosceringsfly sendt til Nordrusland for at beskytte konvojen det sidste stykke. Den russiske sty:itte til konvojerne var nemlig strerkt

begrrenset. Endelig krydsede dele af Home Fleet vest for Spitsbergen og Jan Mayen. Når PQ 18 nrermede sig Nordrusland var det desuden meningen, at sts;:;rstedelen af eskorten skulle vende om og sikre konvo­ jen tilbage til England, QP 14.143

Men også tyskerne traf store förberedelser, da Hitler var meget opsat på at gentage triumfen fra aktionen mod PQ 17. Antallet af torpedofly blev s;:;get, så luftstyrkerne i Nordnorge nu talte 92 torpedofly og 133 bombefly. Endvidere blev 12 ubåde holdt parat. Derimod blev de tyske overfladeskibe ikke indsat. 144

Alligevel var de tyske styrker srerdeles frygtindgydende, og fra 12. til 18. september rasede de mest forbitrede kampe under samtlige Mur­ mansk-operationer. Trods den meget strerke eskorte lykkedes det tys­ kerne at srenke 13 handelsskibe. Men isrer "Avenger", "Scylla" og de to luftvrernsskibe viste deres vrerdi og ydede en meget lovende indsats. Også QP 14 pä 15 skibe blev härdt ramt. 3 handelsskibe, 1 flådetank­ skib, 1 destroyer og 1 minestryger gik tabt.145

Selv om det var lykkedes at få konvojerne igennem, var resultatet ikke tilfredsstillende for de allierede. Prisen for at forsyne Sovjetunio­ nen var stadig meget hs;:;j. Af politiske grunde kunne man måske have affundet sig med dette, men i den f0lgende tid var de engelske flåde­ styrker så belastet af landgangen i Nordafrika, at man ikke kunne afse tilstrrekkelig mange eskortefart0jer til Murmansk-konvojerne.146Chur­

chill var imidlertid meget uvillig til at stoppe sejladsen for ikke at belaste forholdet til Stalin og blev heri ivrigt st0ttet av Roosevelt. De enedes da om, at man i stedet skulle prs;:;ve at sende skibe enkeltvis til Nordrusland og således undgå helt at afbryde trafikken.'47

Det blev så fors0gt i den kommende tid, men med ringe succes: kun 5 af 13 skibe nåede frem. Hjemsejladsen for de tomme skibe, der efterhånden var blevet ophobet i de russiske havne, gik derimod bedre. Af 23 farts;:;jer, der sejlede enkeltvis af sted, blev kun et srenket, og i november lykkedes det at få en hel konvoj tilbage, QP 15, i hvilken kun 2 af 28 skibe gik tabt, sk0nt konvojen kun kunne tildeles en sparsom eskorte.148

KONVOJERNE DECEMBER 1942-MARTS 1943.149

DET NYE KONVOJESYSTEM DECEMBER 1942.

I december 1942 var <ler igen tilstrrekkelig mange eskortefarts;:;jer til disposition, og efter megen diskussion mellem admiralitetet og admiral Tovey päbegyndtes et nyt konvojsystem.150

I stedet for en stor konvoj som Mr anvendte man nu to mindre konvojer (halve konvojer), der fulgte efter hinanden med ca. en uges mellemrum. Disse konvojer havde betegnelsen JW. Samtidig ljl)b en lignende dobbeltkonvoj fra Nordrusland til England (kaldet RA). Dis­ se mindre konvojer var lettere at holde styr på under vinterens evinde­ lige storme og vedvarende m0rke, et forhold som admiral Tovey lagde

megen vregt på. Endvidere kunne man overfjl)re eskortefartjl)jer fra udadgäende til hjemadgående konvojer, og en krydserstyrke i området omkring Bj0rnejl)en kunne drekke hver konvoj under den farligste del af turen, idet. den mellem operationerne tanke de op i Nordrusland. Y derligere gav en slagskibsstyrke fra Home Fleet st!,'}tte vest for Bj!,'}rnejl)en.

Derimod anvendte man foreljl)big ikke eskortehangarskibe i det nye konvojsystem. På dette tidspunkt af året er det mjl)rkt mesten hele djl)gnet rundt, og da st!,'}rstedelen af Luftwaffe i Nordnorge, specielt nresten alle torpedofly, var blevet forflyttet til Middelhavsområdet pga krigsudviklingen der, beh!,'}vede man ikke at sikre konvojerne specielt mod luftangreb, Til gengreld var der flere ubåde end nogensinde, men pga belysningen kunne eskortehangarskibene ikke operere effektivt mod disse. F!.l!rst senere blev natoperationer mod ubåde mulige. Kon­ vojernes nrereskorte bestod derfor af destroyere og korvetter.1s1