Forkortelse Betydning ABM Anti Ballistic Missile
Teori 2: Robert Jervis’ Four Worlds Under the Security Dilemma Stat / koalition
Stat / koalition 1
Trusselperception
Magtkapaciteter
Aggressive intentioner
Offensiv formåen
Geografisk nærhed
Intern balancering
Ekstern balancering
Bilag 3
Rogue states
Nordkorea
Masseødelæggelsesvåben:
Nordkorea har indtil 1994 produceret tilstrækkeligt plutonium til mindst ét kerne- våben. Produktionen af plutonium blev efter aftale med USA stoppet i 1994. Hvorvidt produktionen siden hen er genoptaget er dog uklart. Nordkorea har siden 1960’erne arbejdet på at anskaffe sig biologiske våben og kan muligvis være i besiddelse heraf. Nordkorea menes at have et stort potentiale til fremstilling af kemiske våben.
Ballistiske missiler:
Nordkorea er i besiddelse af Scud B- og Scud C-missiler samt No Dong-missiler, med en rækkevidde på 1300 km. Nordkorea foretog 31. august 1998 testaffyring med et Taepo Dong I-missil, som har tilstrækkelig rækkevidde til at nå eksempelvis mål overalt i Japan. Testaffyringen overraskede omverdenen ved at afsløre et uventet, tredje boost-trin i missilet, som imidlertid svigtede. Såfremt Nordkorea løser dette tekniske problem, vil Taepo Dong I-missilet kunne aflevere en biologisk eller kemisk våbenlast på afstande af op til 5500 km, og Alaska og Nordkorea vil dermed snart være inden for disse fremføringsmidlers rækkevidde. Nordkorea har desuden påbegyndt udviklingen af et Taepo Dong II-missil, som i en to-trins ICBM-version vil kunne levere et nukleare sprænghoved på flere hundrede kilo på dele af USA's kontinentale territorium, og i en tretrins ICBM-version vil kunne nå mål i hele Europa og overalt i USA. Taepo Dong II-missilet er muligvis klart til en eventuel fremtidig testflyvning, som forventes gennemført i en tre-trinsversion ligesom Taepo
Dong I-testflyvningen i 1998.
Nordkorea har imidlertid gennem et moratorium fra 1999 indvilget i at indstille yderligere testflyvninger med disse missiler indtil 2003 under forudsætning af, at fortsatte forhandlinger med USA finder sted. Nordkorea vurderes at kunne genoptage programmet og en efterfølgende deployering med meget kort varsel. Korea gennemførte således en booster-test på Taepo Dong II-missilet i juni 2001, hvilket indikerer, at landet fortsætter sit udviklingsprogram. USA advarede derfor North Korea den 3. juli 2001 om ikke at genoptage sine afprøvninger af langdistancemissiler. Erklæringer fra Nordkoreas regering indikerer imidlertid, at
forsvarsplaner. Nordkorea er storeksportør af komponenter og delsystemer indenfor missilteknologi. No Dong-missilet er blevet eksporteret til bl.a. Pakistan, ligesom det iranske Shahab 3-missil er en direkte descendent til No Dong-missilet.
Iran
Masseødelæggelsesvåben:
Iran indkøber muligvis materiale og teknologi til udvikling af kernevåben fra kilder i Rusland under påskud af, at det skal anvendes til civil udnyttelse af kernekraft. Kina har indvilget i ikke at sælge nuklear teknologi til Iran. Iran har kapacitet til at udvikle biologiske våben og formodes også at have disse våben under udvikling. Iran påbegyndte produktionen af kemiske våben under krigen mod Irak og anvendte dem i beskedne mængder. Iran har siden hen opbygget lagre af kemiske våben.
Ballistiske missiler:
Iran har et af det største og mest kapable ballistiske missil-udviklingsprogrammer i Mellemøsten-regionen. Iran er i besiddelse af et meget stort antal Scud B- og Scud C- missiler samt det kinesisk udviklede CSS-8. Med disse missiler kan Iran bl.a. træffe mål i store dele af Irak og Den Persiske Golf. Iran udvikler desuden med betydelig russisk og kinesisk hjælp en produktion af Shahab 3-missiler, der som ovenfor anført er baseret direkte på det nordkoreanske No Dong-missil. Med en rækkevidde på 1300 km kan Shahab 3-missilet ramme mål i hele Mellemøsten og Tyrkiet. Denne kapacitet blev demonstreret ved en testaffyring i juli 1998. Den iranske regerings officielle erklæringer indikerer, at Iran planlægger udvikling af ICBMs. De fleste amerikanske analytikere formoder, at Iran i løbet af 10-15 år sandsynligvis vil teste en ICBM, der kan fremføre våben til USA. Et enkelt amerikansk efterretningsagentur anser at det for usandsynligt, at Iran kan gennemføre en succesfuld testflyvning før efter 2015.
Irak
Masseødelæggelsesvåben:
Irak havde tidligere et højt udviklet kernevåbenprogram, men dette blev sammen med landets øvrige infrastruktur i meget stor udstrækning ødelagt under Golfkrigen og de efterfølgende luftkampagner. Kernevåbenprogrammet blev desuden sat voldsomt tilbage som følge af indsatsen fra FN’s våbeninspektører, men landet råder dog fortsat over kompetence og knowhow til at genoptage programmet. Irak har
have destrueret disse våben. Dette foreligger der dog ikke noget troværdigt bevis for. En stor del af landets produktion af kemiske våben er genoptaget, angiveligt til kommercielle formål. På trods af irakiske benægtelser heraf fandt FN’s våben- inspektører i 1998 beviser for, at der fandtes VX-nervegas i missilsprænghoveder. Produktionen af biologiske og kemiske våben kan være genoptaget efter våben- inspektørernes afrejse i 1999.
Ballistiske missiler:
Irak råder over Scud B- og Scud C-missiler, som har tilstrækkelig rækkevidde til at nå mål i nabolandene i Mellemøsten. Dette blev demonstreret under Golfkrigen, hvor et større antal Scud-missiler med konventionelle sprænghoveder blev affyret mod mål i Israel. Irak råder over en betydelig kapacitet til produktion af missiler, men er begrænset af internationale forbud og sanktioner. Såfremt FN's forbud ophæves eller lettes vil Irak sandsynligvis anvende flere år på at genetablere sin styrke af kort- distancemissiler, udvikle og deployere mellemdistancemissiler og missiler med fast brændstof. Ved en ophævelse af FN's forbud indenfor de næste par år vil Irak
muligvis kunne teste forskellige ICBM-koncepter inden 2015.
Syrien
Masseødelæggelsesvåben:
Syriens intentioner med hensyn til udvikling af kernevåben vækker bekymring. Syrien har tilstrækkelig bioteknologisk infrastruktur til at drive et begrænset program for biologisk krigsførelse og menes at udvikle biologiske våben i mindre udstrækning. Syrien er i besiddelse af nervegasser og antages desuden at være i gang med at udvikle den avancerede VX-nervegas.
Ballistiske missiler:
Syrien er i besiddelse af Scud B-, Scud C- og SS-21-missiler og forsøger at forbedre sin missilteknologi yderligere med betydelig udenlandsk assistance. Udvikling af ICBMs forekommer dog ikke sandsynligt.
Masseødelæggelsesvåben:
Libyen har som målsætning at udvikle kernevåben og forsøger muligvis at gennemføre dette ved hjælp af udenlandsk kompetence, men synes umiddelbart kun at have gjort ringe fremskridt. Libyen forsker i udvikling af biologiske våben og er måske i stand til at fremstille disse i mindre mængder. Landet producerede blister- og nervegasser i 1980’erne, og anvendte disse mod militære styrker fra nabolandet Tchad i 1987. Libyen har siden forsøgt at opbygge en underjordisk virksomhed til fremstilling af kemiske våben. Begge nævnte fabrikker menes dog at være inaktive. Ballistiske missiler:
Libyen har haft beskeden succes i sine bestræbelser på selv at udvikle missiler men råder kun over nogle aldrende og begrænset anvendelige Scud B-missiler.
Kilder: National Intelligence Council (2001), McLaughlin, (2001), Cohen (2001),