Havets oversvømmelse af bopladslokaliteterne har især medført erosion af de højestliggende, centrale boplads områder. I forbindelse med gennemskylningen af boplads lagene er især småflint, eksempelvis pilespidser, ofte skyllet bort og genaflejret andetsteds.
På havbunden kan kun småflint, som bevisligt ligger i oprindelige kulturlag, tillægges betydning, og pilespidser fra sugehuller uden pålidelige lagmæssige iagttagelser har ringe lokaliseringsmæssig værdi. Meget bedre er tungere flintsstykker som økser, flækker og blokke, der er mindre udsat for transport og derfor med større sandsynlighed kan tolkes som residualrester af borteroderede flint forekomster.
Topografien i de sunkne landskaber er udjævner af bølgeerosion og sedimentation, og nutidens søkort afspej ler kun sløret de oprindelige terrænforhold.
Sugehul-sondering med soldning af det oppumpede se diment er en hensigtsmæssig måde at teste et område for eventuelle dækkede oldsagsforekomster. Ved indledende sonderinger, f.eks ved afgrænsning af fundforekomster eller ved ”blindsugning”, kan med fordel anvendes ”grov sugning”, hvor indsatsen koncentreres om indsamling af større, gedigne økser, flækker, blokke, knogler etc, som er mindst udsat for omlejring. Soldning med store netmasker letter passagen af sediment gennem nettet, hvorved sorteringsarbejdet minimeres. Den sparede arbejdsindsats gør det muligt at forøge sugehullernes antal.
Som opfølgende metode, dvs. til detaljeret afgrænsning og testning af lokaliserede oldsagsforekomster anvendes ”Finsugning” med soldning gennem mindre netmasker. Denne proces tilbageholder meget større mængder oppumpet sediment, hvilket gør sorteringen mere
tids-Som på landjorden gælder det på havbunden, at jo fattigere en plads ser ud, dvs. jo færre fritliggende oldsager, der findes på lokaliteten, desto større kan den videnska belige værdi af eventuelle dybereliggende arkæologiske forekomster vise sig at være. Omvendt tegner situationen sig mørkt, hvor ikke bare flint, men også knogler og træsager ligger vasket frem på havbunden. På sådanne pladser er erosionen nået godt ned i udsmidslagene, og de højereliggende dele af pladsen er almindeligvis skyllet bort. På sådanne pladser vil der sjældent være meget andet at gøre end at slå et kryds på kortet og indsamle de sidste rester, inden de også går til grunde.
I bebyggelsesarkæologien har enhver fundplads betyd ning, og da kun en brøkdel af de tilgængelige arealer til lands og til vands er rekognosceret, kan mange nye lokali teter forventes at dukke op i årene fremover.
Skal flintfund fra havbunden tåle sammenligning med fund fra landjorden og bidrage til større forståelse af de aktivitetsmønstre, som ligger bag de forskellige typer af fundpladser, så må rekognosceringsmetoder og tolknings modeller til stadighed overvejes og justeres.
Aben diskussion af metoder og fremlagte resultater er essentiel for enhver videnskab. Arkæologien er ingen und tagelse, og problemorienterede symposier som Sydskan dinavisk stenåldersseminar 1996 burde vi holde mange flere af.
Litteratur
Adamsen C. 1986. Sammensætning af flint. Kontaktstencil nr 28-29.
Andersson S. 1973a. Lilleby Göteborg. Boplatsområde yngre stenalder 12:S 157. FYND rapporter 1973.
- 1973b. Ängås Göteborg. Boplatsområde yngre stenalder 23:S 187. FYND rapporter 1973.
Andersen, S. H. & Sterum, N. 1971. Gudenåkulturen. Holstebro Museum, Årsskrift 1970-71.
Boas N. A. 1987. Rude Mark. A Maglemosian Settlement in East Jutland. Journal of Danish Archaeology, vol 5, 1986. Becker C. J. 1951. Den grubekeramiske kultur i Danmark.
Aar bøger 1950.
Christensen C. 1993. Land og Hav. Da klinger i muld.... 25 års arkæologi i Danmark.
Dehn T. & Kristiansen K. 1993. Fredning og bevaring. Da klinger i muld.... 25 års arkæologi i Danmark.
Fischer A. 1985. Late Paleolithic Finds. In: K. Kristiansen (ed.) Archaeological Formation Processes.
- 1993. Marinarkæologiske forundersøgelser forud for en fast etablering af en fast Øresundsforbindelse. Miljø ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1993.
- 1990. A Late Palaeolithic flint workshop at Egtved, east Jutland - a glimpse of the Federmesser culture in Denmark. Journal of Danish Archaeology, vol. 7. 1988.
- 1995. An entrance to the Mesolithic world below the ocean. Status of ten years’ work on the Danish sea floor. Man and Sea in the Mesolithic.
- 1993. Senpalæolitikum. Da klinger i Muld... 25 års arkæologi i Danmark.
Hansen P. V. & Madsen B. 1983. Flint Axe Manufacture in the Neolithic. Journal of Danish Archaeology, vol. 2.1983. Holm J 1972. Istidsjægere på Ærø. Fynske Minder 1972. Johansson A. D. 1995. The Ertebølle Culture in South Zealand,
Denmark. Man and Sea in the Mesolithic.
- 1996. A Base Camp and Kill Sites from the Bromme Culture on South Zealand, Denmark. The Earliest Settlement of Scandinavia. Acta Archaeologica Lundensia, series in 8°, No. 24.
Larsson M. & Olausson D. 1992 Archaeological field survey - methods and problems. I: The Archaeology of the Landscape. Acta Archaeologica Lundensia, N.19.
Larsson L. 1983. Mesolithic Settlement on the Sea Floor in the Strait of Öresund. I: Masters, P. M. & Flemming, N. C. (eds) Quaternary Coastlines and Marine Archaeology. Madsen B. 1983. New Evidence of Late Palaeolithic Settlement
in East Jutland. Journal of Danish Archaeology, vol. 2.1983. Møhi U. 1971. Fangstdyrene ved de danske strande. Kumi
1970.
Nilsen F. 0.1994. Forudsætninger og muligheder - Bebyggelse sarkæologiske undersøgelser på Bornholm.
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1994.
Nilsson T. 1989. Senglacial bosættelse i Vendsyssel. Kumi 1987.
Petersen B. F. 1994. Rundebakke. En senpalæolitisk boplads på Knudshoved Odde, Sydsjælland. Aarbøger 1992. Petersen E. B. 1967. Klosterlund - Sønder Hadsund - Bøllund.
Les trois sites principeaux de Maglémosien Ancien en Jutland. Essai de typologie et de chronologie. Acta Arch. XXXVII, 1966.
Price T. D. 1995. Some perspectives on prehistoric coastal adaptations and those who study them. Man and Sea in the Mesolithic.
Rasmussen J. P. 1918. Affaldspletter fra Stenaldertilhugning. Aarbøger 1918.
Sarauw G. & Alin J. 1923. Götaalvområdets fornminnen. Smed P. 1987. Undersøiske Fortidsminder. - en registrering.
Havbundsundersøgelser, Arkæologi. Skov- og Natur styrelsen.
Skaarup J. 1983. Submarine bopladser i Det sydfynske Øhav. Antikvariske studier 6.
- 1993. Submarine bopladser. Da klinger i muld... 25 års arkæologi i Danmark.
Sørensen S. A. 1985. En boplads fra Maglemosekulturen ved Korsbjerggård. ROMU 1984-5.
- 1996. Kongemosekulturen i Sydskandinavien.
Vang Petersen P. 1977. Vedbæk Boldbaner, endnu engang. Vedbækprojektet, i marken og i museerne. Søllerødbogen 1977. - 1995. 220. Hasselø Tværvej. I Arkæologiske udgravninger
i Danmark 1994.
- 1995. 389. Ørkenen. I Arkæologiske udgravninger i Danmark 1994.
Vang Petersen P. &c Johansen L. 1993. Sølbjerg I - An Ahrensburgian Site on a Reindeer Track through Eastern
Denmark. Journal of Danish Archaeology, vol. 10. 1991. - 1996. Rensdyrjægere ved Sølbjerg på Lolland. Nationa
lmuseets Arbejdsmark 1980.
- 1996. Tracking Late Glacial reindeer hunters in eastern Denmark. The Earliest Settlement of Scandinavia. Acta Archaeologica Lundensia, series in 8°, No. 24.
Vorting H. C. 1984 Archaeological Field Survey and the Danish Natural Gas Project. Journal of Danish Archaeology vol. 3 1984.
Wigforss J. 1974. Syrhåla Lundby 175. Boplatsområde äldre stenålder. FYND rapporter 1974.