Studieforberedende ordninger

De studieforberedende ordninger giver generel studiekompetence til hø-jere uddannelser. Nogle universitets- og højskoleuddannelser har dog særlige adgangskrav ud over de generelle. Disse krav kan fx bestå i, at ansøgeren skal have gennemført bestemte fag, skal have erhvervserfaring inden for faget eller skal op til en optagelsesprøve.

I Norge har man to muligheder for at opnå generel studiekompetence:

 Studieforberedende gymnasial uddannelse (allmennfaglig utdanning).

 Kurser i generel studiekompetence (generell studiekompetanse). Herudover kan man efter at have gennemført en erhvervsuddannelse tage en studieforberedende fagpakke som påbygning og på den måde opnå generel studiekompetence (se afsnit 3.3).

3.2.1 Studieforberedende gymnasial uddannelse

Voksne har mulighed for at følge de samme studieforberedende uddan-nelsesforløb som unge og kan vælge mellem tre forskellige uddannelses-programmer: studiespecialisering (studiespesialisering), idrætsfag

(idret-tsfag) og musik, dans og drama (musikk, dans og drama).

De erhvervsrettede uddannelsesprogrammer, medier og kommunika-tion samt landbrug, fiskeri og skovbrug, kan via en fagpakke inden for uddannelsesprogrammerne også give generel studiekompetence. For de øvrige erhvervsfaglige programmer er det muligt efter de to første år at

tage et påbygningsår og på den måde opnå generel studiekompetence. De studieforberedende uddannelser er normeret til tre år.

Man har mulighed for at tilmelde sig eksamen som privatist og skal så selv læse faget op. Som privatist er det også muligt at tilmelde sig en ek-samen, som man tidligere har taget, for derved at forsøge at forbedre ka-rakteren. Der er en eksamensafgift svarende til 368 dkr. for fag, man ikke tidligere har været til eksamen i, og en eksamensafgift på 755 dkr. for fag, som man ønsker at forbedre karakteren i.

3.2.2 Kurser i generel studiekompetence

I stedet for at gennemføre de ordinære programpakker har voksne mulig-hed for at tage kurser i studiekompetence. Det er enkeltfagskurser, som sigter mod at give deltagerne generel studiekompetence via 23/5-reglen, som er en særlig ordning for optagelse på højere uddannelse. 23/5-reglen gør det muligt at opnå generel studiekompetence på kun et år, hvis man er over 23 år og kan dokumentere fem års erhvervs- eller uddannelseserfa-ring. I praksis bruger de fleste dog mere end et år på kurserne. De fem års erhvervs- eller uddannelseserfaring fortolkes meget bredt og inkluderer bl.a. militærtjeneste, frivilligt arbejde og folkehøjskoleophold.17

Er disse krav opfyldt, kan deltageren opnå generel studiekompetence ved at afslutte seks fag (fellesfag): norsk, engelsk, historie, samfundsfag, matematik og naturfag. Fagene er normeret til et år på fuldtid, men de kan også tages på deltid og dermed fordeles over flere år. Nogle regioner giver også mulighed for at tage fagene over internettet. Det er muligt for delta-gerne at tage suppleringsfag, hvis de ønsker at søge ind på højere uddan-nelser med særlige adgangskrav ud over de generelle. Det er dog ikke alle uddannelsesinstitutioner, som har denne mulighed. Det er også muligt at tage et eller flere fag som privatist (se ovenfor).

──────────────────────────

Martine tager kurser i studiekompetence

Martine er 33 år og har tidligere taget de to første år på den treårige sund-hedsfaglige (helsefaglige) linje. Hun forlod dog uddannelsen og fik arbejde som 17-årig. Martine vil gerne studere videre på en højere uddannelse, men da hun fik barn som 20-årig, fik hun ikke taget en studieforberedende uddannelse under sin ungdomsret til uddannelse på ISCED 3-niveau.

Martines søn har en ADHD-diagnose og har i øjeblikket brug for en del hjælp, hvilket gør det svært for Martine at passe et job. Derfor benytter hun nu tiden til at videreuddanne sig. Martine vil gerne studere økonomi og ledelse og valgte derfor at kontakte en højskole for at få hjælp til at finde ud af, hvilke krav hun manglede at opfylde for at kunne komme ind på uddannelsen. Høj-skolen anbefalede hende at benytte 23/5-reglen og læse kurser i studiekompe-tence for at få generel adgang til højere uddannelser og dermed også til høj-skolestudier. Martine kendte ikke selv meget til 23/5-reglen og kurser i stu-diekompetence og troede, at hun var nødt til at tage fagene på privatskole.

Da Martine er 33 år og har arbejdet i mange år, har hun ingen problemer med at opfylde de to af 23/5-reglens krav, nemlig at være over 23 år og have fem års erhvervs- eller studieerfaring. Ifølge 23/5-reglen behøver Martine kun følge seks fag, svarende til et års fuldtidsstudier, for at kunne opnå generel studiekompetence. Martine kontaktede et voksenoplæringscenter og fik hjælp til at planlægge sine kurser i studiekompetence. Her fik hun også at vide, at hun på baggrund af sine to års studier på sundhedsfaglig linje kan få godskre-vet samfundsfag.

Normalt indkaldes de voksne, efter at de har ansøgt om optagelse på vok-senoplæringscentrets kurser i studiekompetence, til en test i norsk, matematik og engelsk. Ud fra denne test inddeles deltagerne i de forskellige klasser, så der er både stærke og svage deltagere i de enkelte klasser. Klasserne opdeles også efter, om fagene tages på et eller to år. På baggrund af testen forud for optagelse vejledes nogle deltagere fx også til at tage norsk på et at de lidt lang-sommere hold, hvis de har dårlige norskkundskaber. I sidste ende er det dog den enkeltes eget valg, idet skolerne ikke har mulighed for at udelukke delta-gere med svage kompetencer.

Martine, fulgte de to første kurser som aftenundervisning, mens hun sta-dig arbejdede. Herefter holdt Martine en pause med studierne indtil nu, hvor hun ikke længere arbejder, men tager sig af sin søn og følger de resterende tre fag på dagshold. Martine regner med at færdiggøre de resterende tre fag i løbet af et år.

Styrker:

 Deltager: Der er gode, erfarne lærere, som har stor forståelse for de pro-blemer, man kan have som voksen med fx syge børn.

 Deltager: Det er positivt, at alle deltagere er voksne og gerne vil videre.

 Lærer: Det er en god ordning, som sparer samfundet for en masse, da deltagerne hurtigt kommer ud på arbejdsmarkedet.

 Leder: Ordningen er bredt efterspurgt og rummelig og indeholder mange tilbud til voksne.

 Leder: Der er mange muligheder for at tage en gymnasieuddannelse og mange forskellige typer af oplæring.

 Leder: Det er en meget fleksibel ordning; man kan tage et par fag, vente et par år og så tage resten af fagene.

Svagheder:

 Deltager: Der er meget stor forskel på niveauet internt i klasserne. Der er mange svage deltagere, heriblandt mange indvandrere, som ikke kan så meget norsk. Det kan vanskeliggøre undervisningen.

 Lærer: Det er et problem, at der tages for mange voksne ind med meget ringe kundskaber. De ender ofte med en dårlig karakter, og så kan de ikke bruge uddannelsen til at læse videre.

 Leder: Det er problematisk, at skolen ikke har mulighed for at stille krav til deltagernes grundlæggende evner, bortset fra at de skal have gennemført folkeskolen. Skolen har kun mulighed for at anbefale deltagere fx at følge norskundervisning, inden de starter.

 Leder: For mange deltagere har ikke en ordentlig forståelse af, hvad det kræver at tage en studieforberedende uddannelse. De tager for let på det.