Svensk ret

Uden for garantitilfælde

I svensk ret må der sondres mellem garantitilfælde og andre tilfælde. Er

der ikke givet en særlig garanti for varen, har forbrugeren som

hovedre-gel bevisbyrden for, at den påpegede manhovedre-gel forelå på tidspunktet for

risikoens overgang.

Hovedreglen er dog i praksis modificeret.

Beviste-maet er, hvorvidt fejlen beror på forkert brug eller uheld. Kan køberen

løfte beviset for, at dette ikke er tilfældet – ud fra et relativt lavt

37 Fra praksis kan henvises til sak 20030440 vedrørende en gallakjole. Der reklameres inden for 2-årsfristen og det fremgår ikke af sagen, om forholdet ville have været omfattet af den 5-årige reklamationsregel, hvis dette havde været aktuelt. Se ligeledes sak 1997/211.

viskrav

– anses bevisbyrden for løftet. Dette princip blev fastslået i den

nedenfor refererede sag vedrørende en forbrugertjenesteydelse.

61. NJA 1991 s. 481

En bådmotor blev repareret to gange af den samme reparatør. Ejeren af båden af-viste at betale for den anden reparation, da han mente denne havde været nødven-diggjort af fejl begået i forbindelse med den første reparation. Reparatøren hæv-dede problemet skyldtes vandindtrængning. Ejeren havde bevisbyrden for, at det forholdt sig på denne måde. Beviskravet ansås dog for opfyldt derved, at den af ejeren angivne skadesårsag, på baggrund af en vidneforklaring afgivet af en sag-kyndig haveriinspektør, fremstod som klart mere sandsynlig end den af reparatø-ren angivne. Ejereparatø-ren af båden fik derfor medhold.

Ifølge denne afgørelse er det således tilstrækkeligt, at forbrugerens

for-klaring må anses for „klart mere sandsynlig“ end sælgerens.

Sandsynlig-hedskravet anvendes også i nævnspraksis vedrørende løsørekøb. Den

følgende sag viser dette:

63. ARN 1992-5239

Forbrugeren købte en vaskemaskine. Efter under to år gik den i stykker og forbru-geren reklamerede inden for toårsfristen.⁴⁰ Det viste sig, at „packboxen“ og kug-lelejet i maskinen var gået i stykker. Nævnet udtalte: „Det är i princip köparens sak att visa att felet fanns vid leveransen. Beviskravet när det gäller tekniska fel kan dock inte ställas alltför högt vid konsumentköp. I det aktuella fattet har felet visat sig på det sättet att en packbox och ett kullager gått sönder. Enligt nämndens mening framstår det som mera samnnolikt att detta beror på ett fel som fanns re-dan vid leveransen än på någon senare inträffad omständighet av det slag som säl-jaren angett som mögligt, d.v.s. att klädludd, trådar eller liknande kommit in i ma-skinen. Beviskravet för därmed anses uppfyllt“. Forbrugeren fik herefter medhold i sit krav om afhjælpning.

I denne sag var det tilstrækkeligt, at forbrugerens forklaring blot ansås for

mere sandsynlig end sælgerens. Uden for garantitilfælde har forbrugeren

således ifølge disse sager i princippet bevisbyrden for, at den påpegede

fejl også forelå på tidspunktet for overgivelsen og dermed udgør en

man-gel, mens bevisbyrden anses for løftet, hvis forbrugerens forklaring af

nævnet anses for mere sandsynlig end sælgerens.

De ovenfor refererede sager er alle fra før indførelsen af de nye regler

i konsumentköplagen. I teorien

refereres dog fortsat til NJA 1991 s. 481

som en central afgørelse. Det er indtil videre meget begrænset, hvad der

39 Prop.2001/ 02:134, afsnit 5.6.3.

40 Der var givet en et-årig garanti, men denne fik ingen betydning for sagen, da der reklameredes efter et år men inden for den almindelige to-års frist.

findes af nyere praksis, der kan tegne et billede af gældende ret på dette

punkt. En enkelt nyere sag belyser problemstillingen.

66. ARN Sag 2004-8066:

En forbruger, A, købte i januar 2004 en projektor af sælgeren, B. Efter 456 timers brug (efter ca. ni måneder) gik pæren i stykker. Af garantivilkårene for projekto-ren fremgik det, at garantien for pæprojekto-ren var seks måneder eller 2.000 timer. Af fa-brikantens hjemmeside fremgik det, at levetiden for pæren var 3.000 timer. A for-langte herefter omlevering. Han gjorde gældende, at projektoren kun havde funge-ret i 15 % af den garanterede brændtid. I den konkfunge-rete sag fandt nævnet imidler-tid, at garantitiden – uanset hvilken levetid for pæren, som A var stillet i udsigt – var udløbet, da A først reklamerede ni måneder efter købet. Uden for garantitil-fælde er det afgørende, om fejlen forelå på leveringstidspunktet. Det er som ud-gangspunkt forbrugeren, som skal bevise, at dette var tilfældet. Nævnet udtalte: På den i ärendet föreliggenda utredningen kan inte nämnden finna att Marcus Måns-son – mot företagets bestridande – har förmått göra övervägande sannolikt att felet beror på något ursprungligt fel hos lampan“. Kravet blev derfor afvist.

Sagen giver indtryk af, at man fortsat anvender det samme kriterium, jf.

sag nr. 63 ovenfor.

I garantitilfælde

I svensk ret er spørgsmålet om bevisbyrdeforhold i relation til tidspunktet

for fejlens opståen i garantitilfælde indirekte reguleret i

konsumentköpla-gen § 21.

Bestemmelsen lyder:

„Har säljaren eller någon annan för hans räkning genom en garanti eller liknande utfästelse åtagit sig att under en viss tid svara för varan eller en del därav eller för en egenskap hos varan, skall fel anses föreligga, om varan under den angivna ti-den försämras i det avseende som utfästelsen omfattar.

Första stycket gäller inte, om det görs sannolikt att försämringen beror på en olyckshändelse eller därmed jämförlig händelse eller på vanvård, onormalt bru-kande eller något liknande förhållande på köparens sida.“

Ifølge denne bestemmelse skal det som udgangspunkt antages, at der

foreligger en mangel, hvis der opstår funktionssvigt omfattet af garantien.

Sælgeren har dog efter stk. 2 mulighed for at modbevise dette. Hertil

kræves, at han „gør det sandsynligt“, at svigtet skyldes et af de i

bestem-melsen nævnte forhold. Til illustration af reglen kan nævnes følgende

sag:

62. ARN 1993-2722

Forbrugeren købte en ny bil med nybilsgaranti for 79.900 kr. Nogle dage efter kø-bet opdagede han, at det trak med kold luft under rattet, hvorfor han klagede til

42 Om bestemmelsen se Johnny Herre, Konsumentköplagen, En kommentar, 2. udgave, 2004, p. 254 ff.

sælgeren. Sælgeren siliconebehandlede bilen og afviste, at der var tale om en mangel. Forbrugeren fastholdt sin reklamation og bilen blev testet af Svensk Bilprovning, som gjorde anmærkning om koldluftstræk under rattet. Forbrugeren krævede nu ophævelse av købet. Sælgeren gjorde gældende, at trækket måtte skyldes fejlanvendelse. Nævnet udtalte: „ För att säljaren skall undgå att ansvara för ett fel som reklameras under garantitiden måste denne göra sannolikt att felet har uppkommit på grund av en omständighet som är att hänföra till köparen“ . Nævnet fandt under hensyntagen til Bilprovningens udtalelse og sælgerens af-hjælpningsforsøg samt sælgerens undladelse af at tilvejebringe modbevis, at kold-lufttrækket måtte anses for en mangel. Nævnet tilføjede endvidere, at sælgeren „ har inte heller genom någon utredning förmått göra sannolikt att felet är att hänfö-ra till F“. På den baggrund fik forbrugeren medhold i sit khänfö-rav.

Da der ikke var søgt at føre modbevis på anden måde end ved at angive

nogle mulige alternative forklaringer på svigtet, forekommer sagen ret

oplagt. Den besvarer imidlertid ikke spørgsmålet, om sælgeren har løftet

bevisbyrden, hvis han (f.eks. ved hjælp af en sagkyndig erklæring) har

sandsynliggjort en bestemt skadesårsag, men en anden skadesårsag

fore-kommer mere sandsynlig. I en senere sag anvendes udtrykket

„overve-jende sandsynligt“:

67. ARN Sag 2005-3753:

En forbruger, A, købte i september 2004 en pc af sælgeren, B. I marts 2005 re-klamerede A til B over, at pc’en låste, og at displayet udviste underlige farver. B svarede, at pc’en var skadet som følge af at være tabt, og at reparationen derfor ikke kunne udføres inden for garantien. A afviste at have tabt pc’en. A forlangte omlevering, alternativt afhjælpning. Nævnet udtalte, at har en sælger afgivet ga-ranti, kan han kun undgå sit garantiansvar, hvis han kan dokumentere, at fejlen er opstået som følge af forbrugerens adfærd. Ved en samlet bedømmelse i den kon-krete sag – hvor nævnet blandt andet inddrog fotos af skaden/displayet – anså nævnet det overvejende sandsynligt, at fejlen i displayet er opstået, mens pc’en var i A’s varetægt. Fejlen kunne derfor henføres til A’s adfærd, hvorfor A’s krav blev afvist.

Sammenfattende kan konkluderes, at det i svensk ret i garantitilfælde er

sælgeren, der har bevisbyrden for, at der er tale om en oprindelig fejl.

Også sælgeren kan løfte bevisbyrden gennem sandsynliggørelse.