Udvikling og tendenser på tværs

De seneste 10–15 år synes de nordiske kvalitetssikringssystemer at have nærmet sig hinanden. Med undtagelse af Island er der i alle de nordiske lande etableret uafhængige kvalitetssikringsinstitutioner der varetager større eller mindre dele af den samlede opgave med løbende at godkende og følge op på institutioner, uddannelser og kvalitet. Også Island arbejder på et nyt system for kvalitetssikring af højere uddannelse. Om dette vil indebære en uafhængig kvalitetssikringsinstitution, er dog ikke klart. Eksistensen af andre eksterne kvalitetssikringsmekanismer, som fx en censorinstitution, er mere varieret.

Der er også mange ligheder mellem de metoder landene anvender i den eksterne kvalitetssikring. Således gennemføres auditeringer med forskellig dækning i stort set alle lande, ligesom akkrediteringer eller akkrediteringslignende processer er en gennemgående kvalitetssikrings-metode. Hvad angår andre evalueringstyper, varierer de både i forekomst og udformning på tværs af landene, men sammenligner man situationen i dag med den der var i 1990’erne hvor evalueringer sammenlignet med de nye koncepter var mere udbredt, synes der også her at være tendens til konvergens.

For en umiddelbar betragtning er der altså overensstemmelse i udvik-lingen af kvalitetssikringssystemerne på tværs af landene. Det kunne tyde på at der er stor enighed om relevante tilgange i et kvalitetssikrings- og udviklingsperspektiv. Den kunne også afspejle en form for sporafhængig-hed på den måde at der uanset forskelle i de respektive landes uddannel-ses- og kvalitetssikringssystemer over tid vil ske en konceptuel og meto-disk tilnærmelse (jf. Leeuw, 2004).

Går man nærmere ind i den historiske udvikling af kvalitetssikringssy-stemerne i de enkelte lande, vil man se at kompleksiteten i koncepter og metoder til dels har udviklet sig efterhånden som nye koncepter er blevet

lagt til de gamle. Det er fx tilfældet i Danmark hvor en relativt snæver fokus på (mere eller mindre standardiserede) programevalueringer er blevet suppleret, ja måske ligefrem afløst af et fokus på auditeringer og akkrediteringer. Man vil også kunne se en tendens til at koncentreret ind-sats på et område efterhånden kan medføre et (politisk eller institutionelt) pres for at flytte fokus. Det er fx tilfældet i Sverige hvor de to runder af relativt udviklingsorienterede auditeringer af uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer blev afløst af et politisk ønske om at adressere kvalitet „lige på“. Derfor er auditeringsaktiviteten, i hvert fald i en perio-de, blevet skudt til side for en næsten altoverskyggende opgave med at evaluere samtlige fag og programmer over en nærmere fastsat periode (Wahlén, 2004).

Netop når man går tættere på de enkelte lande og ser på hvilke kon-cepter der dominerer (snarere end de metoder der er til rådighed i værk-tøjskassen), samt på hvordan og på hvilke områder de anvendes, viser der sig imidlertid også forskelle og ikke mindst „sprækkerr“ i koncepterne. Således gennemfører man i Danmark både auditeringer og akkrediterin-ger, men man står tilsyneladende over for en omfattende akkrediterings-proces på uddannelsesniveau hvor auditeringernes rolle ikke er afklaret. I Norge gennemfører man også auditeringer og akkrediteringer, men med et stort fokus på institutionsniveau idet programakkrediteringer primært dækker nye uddannelser (på institutioner der ikke på det pågældende niveau er selvakkrediterende) og kun med mindre dækning de eksisteren-de uddannelser. I Sverige er eksisteren-den dominereneksisteren-de aktivitet i øjeblikket eksisteren-de mange uddannelsesevalueringer der i sig har et godkendelsesaspekt, hvor-for man med en vis ret kan kalde dem akkrediteringslignende (jf. Hämä-läinen et al, 2001). Der er dog ikke tale om akkrediteringer i den form der gennemføres i Danmark og i Norge, ikke mindst fordi kriterierne i evalu-eringerne løbende tilpasses de enkelte uddannelser i dialog med disse.

Bologna-processen stiller nye krav til de nationale uddannelses- og kvalitetssikringssystemer om at kunne møde de udfordringer der ligger i at tilvejebringe et grundlag for transparens, sammenlignelighed og gensi-dig anerkendelse på tværs af landene. En stor del af denne opgave ligger på uddannelsesinstitutionerne og i ministerier der skal udarbejde sam-menlignelige gradsstrukturer, nationale kvalifikaktionsrammer der både lever op til internationale krav og forholder sig til den nationale uddan-nelsesvirkelighed, osv. Men en vigtig opgave ligger også hos de eksterne

kvalitetssikringsinstitutioner der på (internationalt) troværdig og metodisk valid måde skal kunne vurdere om uddannelserne lever op til nogle fælles kvalitetsstandarder (herunder også om inddragelse af studerende og afta-gere), om institutionerne lokalt har etableret hensigtsmæssige systemer der sikrer dette osv.

Her er de fælleseuropæiske standarder for kvalitetssikring (ENQA-standarderne) et helt centralt dokument. Standarderne stiller en række krav, bl.a. om kvalitetssikringsinstitutioners organisatoriske status og metoder, og giver nogle vink om hvordan disse kan fortolkes og udmøn-tes. Det interessante spørgsmål vil i de kommende år være at undersøge hvordan man i de nationale systemer vælger at forholde sig til disse stan-darder, og hvilke konsekvenser dette kan have for de overordnede mål om gennemsigtighed, sammenlignelighed og gensidig anerkendelse af ud-dannelser og grader på tværs af de nordiske og europæiske lande. En vis form for konvergens vil sikkert være nødvendig, men som denne kort-lægning også har demonstreret det, vil der uden tvivl være nationale hold (historiske, institutionelle, kulturelle og politiske) der betinger for-skellige udmøntninger (jf. EVA, 2006 og Välimaa, 2004).

Litteraturliste

Brandt, Ellen og Bjørn Stensaker (2005),

Internasjonale sensorordninger i høye-re utdaning, arbeidsnotat 39/2005,

NI-FU-STEP

Educational Testing Institute of Iceland (2005), National Background Report

for Iceland (OECD Thematic Review of Tertiary Education), report carried

out for the Ministry of Education, Sci-ence and Culture, Iceland

EVA (2002), Educational Evaluation around the World – an international anthology, Danmarks Evalueringsinsti-tut

EVA (2004), Effektundersøgelse –

rede-gørelse, Danmarks Evalueringsinstitut

EVA (2005 A), Censorinstitutionen –

status 2005, Danmarks

Evalueringsin-stitut

EVA (2005 B), Med egne øjne – EVA’s

selvevaluering 2005, Danmarks

Evalu-eringsinstitut

EVA (2006), Akkreditering inden for det

videregående uddannelsesområde – dansk og international praksis,

Dan-marks Evalueringsinstitut

Ministry of Science, Technology and Innovation Denmark (2005), National

report 2004–2005, prepared for the

Bologna follow-up meeting in Bergen 2005

Ministry of Education and Research Finland (2005), National report 2004–

2005, prepared for the Bologna

follow-up meeting in Bergen 2005

Ministry of Education Iceland (2005),

National report 2004–2005, prepared

for the Bologna follow-up meeting in Bergen 2005

Ministry of Education and Research Norway (2005), National report 2004–

2005, prepared for the Bologna

follow-up meeting in Bergen 2005 Ministry of Education, Science and

Culture Sweden (2005), National

re-port 2004–2005, prepared for the

Bo-logna follow-up meeting in Bergen 2005

Gornizka, Åse, Bjørn Stensaker, Jens-Christian Smeby & Harry de Boer,

Contract Arrangements in the Nordic Countries – Solving the Efficien-cy/Effectiveness Dilemma, in Higher Education in Europe, Vol. XXIX, No.

1, 2004

Hämäläinen, K., J. Haakstad, J. Kan-gasniemi, T. Lindeberg & M. Sjölund (2001), Quality Assurance in the

Nord-ic Higher Education – accreditation-like practices, ENQA Occasional

pa-pers 2

Högskoleverket (2005 A), Universiteter

& Högskoler – Högskoleverkets Års-rapport 2005.

Högskoleverket (2005 B), Med andras

ögon – extern utvärdering av Dan-marks Evalueringsinstitut,

Högskole-verkets rapportserie 2005:39 R Kvil, Tove, Governance in Higher

Edu-cation: Some aspects of the systems in Norway and France, in Tjeldvoll, A,

T. Thune & M. Sneve Olsen (eds.),

Higher education, quality and evalua-tion in comparative and internaevalua-tional perspectives, report, University of

Os-lo

Leeuw, Frans L., Trends, Topics and

Theories, in EVA (ed.), Education around the World – an international anthology, Danmarks

Evalueringsinsti-tut

Massy, William F., Energizing Quality

Work: Higher Education Quality in Sweden and Denmark, National Center

for postsecondary Improvement, Stan-ford University

Nilsson, Karl Axel & Näslund, Hans (1997), Ekstern medverkan I

examina-tionen. Nordiske och brittiska traditio-ner – Svenska försök, Högskoleverket

Omar, Pirjo-Liisa & Anna-Maija LIuha-nen (eds.), A Comparative Analysis of

Systematic Quality Work in Nordic Higher Education Institutions, Nordic

Quality Assurance Network in Higher Education, Helsinki

PLS-Consult (1998), Undersøgelse af

effekterne af uddannelsesevalueringer, rapport om undersøgelse gennemført i forbindelse med evalueringen af det danske Evalueringscenter

Smeby, Jens-Christian & Bjørn Stensa-ker (1999), National quality

asses-sment systems in the Nordic countries: developing a balance between external and internal needs?, Higher Education

Policy 12

Stensaker, Bjørn (2000), A Nordic

Mo-de? Some reflections after a decade of quality improvement initiatives in the

Nordic countries, in Tjeldvoll, A, T.

Thune & M. Sneve Olsen (eds.),

Higher education, quality and evalua-tion in comparative and internaevalua-tional perspectives, report, University of

Os-lo

Stensaker, Bjørn (2003), Trance,

Transparency and Transformation: the impact of external quality monitoring on higher education, Quality in Higher

Education, Vol. 9, nr. 2

Stensaker, Bjørn (2004 A), The Blurring

Boundaries Between Accreditation and Audit: The Case of Norway, in

Schwartz, Stefanie & Don F. Wester-heijden (eds.), Accreditation and

Eva-luation in the European Higher Educa-tion Area, Kluwer Academic

Publi-shers

Stensaker, Bjørn (2004 B), Subject

assessment for Academic Quality in Denmark: A review of purposes, pro-cesses and outcomes, Public Policy for

Academic Research Program (PPAQ) Wahlén, Staffan (2004), From Audit to

Accreditation-Like Processes: The Ca-se of Sweden, in Schwartz, Stefanie &

Don F. Westerheijden (eds.),

Accredi-tation and Evaluation in the European Higher Education Area, Kluwer

Aca-demic Publishers

Välimaa, Jussi (2004), Three Rounds of

Evaluation and the Idea of Accredita-tion in Finnish EducaAccredita-tion, in Schwartz,

Stefanie & Don F. Westerheijden (eds.), Accreditation and Evaluation in

the European Higher Education Area,

Kluwer Academic Publishers

Desuden information fra en række websites, heraf: Generelt: - http://www.eurydice.org For Danmark: - http://uvm.dk - http://www.eva.dk For Finland: - http://www.minedu.fi - http://kka.fi For Island: - http://www.menntamalaraduneyti.is/

For Norge: - http://odin.dep.no/kd/english/bn.html - http://www.nokut.no For Sverige: - http://www.regeringen.se/sb/d/1467 - http://www.hsv.se

Vedlegg 2: Gode råd knyttet til