Oprindelsen til en ny tidsalder : mellem stenalder og bronzealder i
Sydskandinavien 2350-1700 BC
Varberg, Jeanette
Fornvännen 2005(100):2, s. [81]-95 : ill.
http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/2005_081
Ingår i: samla.raa.se
Oprindelsen til en ny tidsålder
Mellem stenålder og bronzealder i Sydskandinavien 2350—ijoo BC
Af Jeanette Varberg
Varberg, J. 2005. Oprindelsen til en ny tidsålder. Mellem stenålder og bronze-alder i Sydskandinavien 2350—1 700 BG ( Dawn of a New Age — between Stone and Bronze in South Seandinavia 2350—1700 BC.) Fornvännen 100. Stockholm.
Traditionally the dawn ofthe South Scandinavian Bronze Age is viewed in cor-relation wilh ilu- iinportalion of metal and emerging local production of bron-ze items. The tenn transformation from stone to bronbron-ze in itself'implies that me-tal was superior lo flint. Thus lhe Lale Neolithie is often presented as a period largely over-shadowed by the Bronze Age.
New studies ofthe complex technology applied to the production of bifaci-al flint objects indicate a rather different and interesting view of Late Neolithie Society in South Seandinavia.
Through their highly specialized know-how and technique of bifacial flint knapping lhe Sonlh Scandinavians bad mosl likely created a niche for themsel-ves in the European exchange network of Iheir time. This exchange of bifacial flint objects mosl likely paved the way for the metal trade of lhe Early Bronze Age.
In this paper it is argued that the transition from Stone Age to Bronze Age society was not exclusivdy a result of organized metal exchange: other factors were also active. The period shift was not a revolutionary event but rather a gra-dual process ihat look its beginning in the Late Neolithie.
Jeanette Varberg, Afdeling for Förhistorisk Arkreologi, Aarhus Universitet; Institut for Förhistorisk ArkreoUigi, Middelalderarkieologi og Etnografi og Socialantropologi. Moesgård, DK-82JO Hejbjerg. Danmark
jeanette.varberg@slofanet.dk
Introduktion billede af senneolitikum. Med specialiseret vi-Oprindelsen til bronzealderen i Sydskandina- den og teknik havde Sydskandinavien hojst vien ses traditionell i sammenhaeng med ind- sandsynligt allerede i senneolitikum en rolle i förelse af metal og begyndende hjemlig pro- Europas tidligt- bronzealders udvekslingsnet-duktion af bronzegenstande. I övergången fra vaerk. Udveksling med bifadale flintredskaber stenålder lil bronzealder ligger ogsä oplättel- i senneolitikum skabte derfor sandsynligvis for-sen af, at metallet udkonkurrerede flinten. Der- udsaetningerne for metalhandel i bronzealde-for bliver senneolitikum ofte fremstillet som en ren.
periode, der på mange timrader stär i skyggen I det nedenstående vil j e g argumentere for, af bronzealderen. at övergången fra stenålder til bronzealder
ik-Nye undersogelser af den komplicerede ke kun skete som folge af en organiseret han-teknik, der ligger bag fremstillingen af bifadale del ined metal, men at andre faktorer havde flintredskaber, skaber et interessant samfunds- betydning. Skiftet fra stenålder til bronzealder
var ikke en kort begivenhed, men en läng pro-ces, som tog sin begyndelse allerede i senneoli-tikum.
Kronologiens muligheder og begrcensninger Övergången fra stenålder til bronzealder er gennem tiden ofte blevet beskrevet ud fra me-talkronologiske observationer, hvor metalind-fordsen bliver fremhaevet som udloseren af et omfattende skift i samfnndsstrukturen. Frem-komsten af forskellige metalgenstande bliver synonym med fremkomsten af den herskende d i t e , som i dag hviler i bronzealderens hoje. Der er ingen tvivl om, at metallet spillede en af-gorende rolle, men fremkomsten af velstand i bronzealderen må have vaeret et resultat af et samspil mellem flere vaesentlige faktorer. Det sydskandinaviske stenaldersamfunds udvikling frem mod det mere rangdelte samfund i bron-zealderen var en kompliceret proces med sta-dig ubekendte omstaensta-digheder.
Genstandskronologier har spillet den afgo-rende rolle i sporgsmålet om, hvornår bronze-alderen tog sin begyndelse, fordi genstands-materialerne sten og bronze har vaeret baeren-de i baeren-den oprinbaeren-delige klassiske baeren-definition af för-tidens hovedperioder (Thomsens treperiode-system fra 1836). I d e n n e opdeling ligger (>gsa den grundlaeggende opfattelse af, at metallet iidkonknrrerede den addgamle flinthiignings-tradition, fordi metallet var flinten overlegen, og vaesentligst, at det förmodentligt også var den giiindliggende opfattelse i förtiden.
P e r i o d e i n d d d i n g e r og typologiske defini-tioner har generell skabt både muligheder og begraensninger indenfor arka-ologien. Ved at betragte fortiden ud fra et kronologisk skema har forskerne lörmåetiit organisere d e n n e i en nodvendig struktur og ensartethed, hvormed det arkaeologiske materiale har kunnet indpas-ses i en logisk konstrueret kontekst
Begränsningen i fokuseringen på typologi og kronologi ligger i, at opdelingen er kunstig, skabt af vores samtids forskere i et forsög på at få overblik ovcr kulturens irrationelle karakter og identificere en unik kulturel identitet Ty-pologier og kronologier er ikke objektive, men et resultat af en forskers subjektive opfattelse af genstandene.
Kronologiske sekvenser d a n n e r baggrunden for den videre teoretiske bearbejdning og dan-ner således også fundamentet i konstruktionen af förtidens samfundsmodeller. Anvenddsen af kronologier bliver derfor afgorende for den endelige samfundsanalyse. Det er derfor ikke uvaesentligt hvilke kronologier fig hvilket ma-teriale, der d a n n e r baggrunden for eksempd-vis beskrivdsen af övergången mellem stenål-der og bronzealstenål-der.
Madsens (1 g78, s. 51) definition af periode-i n d d d periode-i n g periode-inden for nordperiode-isk arkaeologperiode-i lyder: »En hvilken som helst opdeling på et hvilket som helst grundlag med en haevdet kronolo-gisk betydning». Her er kravet for hvilket ma-teriale, der beskriver en periode ikke entydigt. Således er det i p r i n d p p e t op til den enkelte arka?olog at tage stilling til hvilke genstande, ty-pologier tig dermed kronologier, der skal dan-ne den forklarende ramme for et kulturhisto-risk forlob.
Anvendes u d d u k k e n d e metalkronologier i den forklarende samfundsanalyse i overgangs-problemadkken stenålder - bronzealder, kan det meget vel forsvares, at indforelse og udveks-ling med metal var den afgorende faktor for et periodeskift og etablering af en samfundsstra-tificering. Inddrages derimod også flinttekno-logiens udvikling og betydning for det senneo-litiskt' samfund samt andre forhold, kan bille-det aendre sig.
Metallet får d e n n e afgorende rolle, fordi bortset fra netop inetallt-ts indforelse så er der på nuvaerende tidspunkt ikke mange andre fundtyper som indikerer et periodeskift. I fund-grupper som gravanlaeg, subsistensokonomi og keramik er udviklingen sä godt som kontinuer-lig fra stenålder til bronzealder (Rasmussen
1993;Jensen 2001).
Det er min opfattelse, at selv ikke et så magt-1'uldt udvekslingsobjekt som bronzen alene kan omvaelte, omstrukturera og nyskabe et helt samfund indenfor en forholdsvis kort tidsperio-de. Snarere må samfundet i Sydskandinaviens senneolitikum allerede fra periodens start ha-ve indgået i et aktivt samspil med den ha- vesteu-ropa-iske klokkeba-geikultur og senere også med den centraleuropaeiske aiiiijeiiizkultur og i den förbindelse have udviklet en öget social
kompleksitet En kompleksitet som senere ma-nifesterede sig i bronzealderens storslåede grav-höje og praegtige skatte.
Flinlens polentiak
Flintens udvekslingspotentiale er ikke normalt anerkendt som medvirkende til, at Sydskandi-navien blev del af den europaeiskc tidlige bron-zealders ndvekslingsnetvaerk og kultur. Det er derfor vigtigt at få slået fast, at flinten havde en ikke ubetyddig rolle.
I Sydskandinavien eksisterer der store före-komster af flint i den kalkholdige undergrund. Isaer to områder i Danmark har spillet en stor rolle i senneolitikum: det drejer sig om områ-det omkring Limfjorden i Nordjylland og Syd-Ostdanmark. Råstoftilgangen har haft en stor betydning for den sidste teknologiskt- opbloms-tringaf flintlmgningen i Sydskandinavien i sen-neolitikum.
Senneolitikum I
I SN I ( 8 3 5 0 - 1 9 5 0 cal BC) begyndte flintdolks-produktionen i Nordjylland. Disse dolke var sandsynligvis oprindeligt inspireret af britiske flintdolke, som igen formentlig var efterlig-ningerafmetaldolke (Lomborg ig73,s. 18— i g ) . En kombination af" okonomisk og ideologisk pres skabt afet onske om at vaere med i den tid-lige bronzealders ndvekslingsnetvaerk og de ri-gelige maengder af god flint, udmontedes i en innovation indenfor den neolitiske teknologi og lagde grundlaget for förtidens absolut mest fremragende flinthugningsteknik (Stafförd 1998, s.338).
I d e n n e periode kan der i fiindmaierialet spores en betydelig indflyddse fra den britiske og isaer den holländske klokkebaegerkultur, og noget metal kommer til området via d e n n e för-bindelse (Vandkilde 1 ggö, s. 396 ffj. Det er op-lagt at transporten af varerne ftiregik til sos längs nordsokysterne og ind i Limfjorden, som har flere små naturhavne i forgreningerne af fjorden.
Produktionen af flintdolke kunne have vae-ret en betydelig faktor i udvekslingen via bl.a. Nordsoen. Metallet var en eftertragtet vare, og der kan nok ikke herske nogen tvivl om, at me-tallet for mange var at foretraekke. De
sydskan-dinaviske flintspecialister havde med flintdol-ken sandsynligvis fundet en niche, hvor det me-tallose Sydskandinavien k u n n e vaere del af ud-vekslingsnetvaerket Det er oplagt, at bronzen ikke var allemandseje, men tvaertimod var for-beholdt en mindre gruppe som adniinistrere-de en form for magt i samfunadniinistrere-dene. De, adniinistrere-der ger-ne ville have en dolk til at markere status, men ikke havde mulighed for at få en bronzedolk, kunne som det naestbedste erhverve sig en nord-jysk kvalitetsdolk af flint.
Nye undersogelser primaert företaget af Apel viser, at sydskandinaviske flintdolke (Lomborgs type I, som sandsynligvis blev fremstillet i Nord-jylland) fundet i Holland er af fremragende
kvalitet og storrelse. Således kan det ikke vaere lilfaidigt, al kvaliteten af dolkene var hoj og ens-artet: langdistance-ndveksling ined flintdolke i SN I var kontrolleret Norges vestkyst var ligele-des en del af dette netvaerk, og de mange type-I-dolke fundet i området vidner om taet kontakt med Limfjordsområdet I den länge periode på | o o år nåede mange sydskandinaviske flintdol-ke så långt ned i Europa som Polen, centrale dele af Tyskland og R h i n d d t a e t (Apel 2001, s. 2g6ffj.
Det ville vaere interessant at få en bredere u n d e r s o g d s e af flintdolke i Europa, for der igennem at k u n n e kortlaegge antallet af dolke i forhold deres geografiske spredning. Heri lig-ger en masse information om udveksling i sen-neolitikum gemt. De sydskandinaviske flintdol-ke er skabt af en gansflintdol-ke enestående teknik og flint, og kan derfor genkendes blandt flintdol-ke produceret andet steds.
Hvad fler i sin tid udloste udviklingen af" llinthngningsteknikken frem mod flintdolke-nes elegante symmetri, er svaert at sige. Måske var det en baeredygtig kombination af, at sam-fundet omkring fjorden havde fået etableret et ndvekslingsnetvaerk med klokkebaegerkultu-ren laengere mod sydvest, og et muligt socialt pres fra en gruppe, som ville konsolidere deres Ökonomiske magtbasis. Det fik nogle flintspe-cialister til at udvikle en ny teknik, som kunne gore området til en aktiv del af iidvekslings-netvaerket Det falder sammen med Limfjor-dens placering med de mange naturhavne og de rige förekomster af flint i områdets
dige u n d e r g r u n d . Tilsammen gav det de rigti-ge betinrigti-gelser for udvikling og nytamkning.
Forudsaetningen for at ressourcerne og kontakten över havet kunne udnyttes, var en samfiindsopbygning, som var i stånd til at dan-ne et overskud til at specialister og andre knyt-tet til udvckslingen kunne skabe sig en levevej, som ikke var subsistensokonomisk betinget. I senneolitikum bevaegede samfundet sig staerkt frem mod en långt mere kompleks social op-bygning end for set i det neolitiske materiale.
Kontrol a/flinlhåndvcerk i SN I?
Det kan påpeges, at da Danmark er så rig på flint, har det vaeret umuligt at kontrollere rå-stoffet, og dermed havde alle tilgang til at lave llintdolke (Kristiansen i g 8 7 , s. 33; Vandkilde 1996, s. 265; Olausson 2000, s. 124). Bag d e n n e tolkning ligger opfattdsen af, at den til dolkene anvendte flinthngningsteknologi skulle vaere så simpel, at naesten alle voksne k u n n e udfäerdige en dolk til eget brug.
To argumenter tåler imod ovenstående. For det forste er det helt klart, at meget flint er til-gaengdigt längs kyster tig på åbne landområder i Danmark, men den overttadeopsamlede flints kvalitet kan kun anvendes til dagligdags redskaber, som de fleste voksne mennesker nok mestrede at hugge. Derimod kraever bug-ningen af" flintdolke en helt anden kvalitets flint Det drejer sig ofte om senonflint hentet ud af minegange, som dem der er påvist ved Skovbakken na-r Aalborg og Hov i Nordvest-jylland, eller bentet direkte ud af stejle kalk-klinter. Den friske flint blev på stedet hugget groll uti til Qintplanker til videre transport og bearbejdning andet steds (Becker 1953; Becker
i g g 3 ; Apel 2001, s. 197 ffj. Sådanne miner ki a-vede samarbejde og organisering fra mange individer, og her skabes også den efterlyste mu-lighed for kontrol i senneolitikum.
Det andet argument er viden om hvordan llintdolkene skulle hugges. Den teknologiske viden bag fremstilling af flintdolke tager en flinthugger mange år at laere. Apel föreslår, at ninthugningsspedalisterne havde laerlinge, og teknologien blev videregivet mellem genera-tioner på den made (Apel 2001, s. 85). Således begraenses kendskabet til
llinlhugningstekno-logien til en kreds af specialister, som kan kon-trolleres af en person med m a g t
Viden om hvordan disse flintdolke kunne fremstilles spredte sig til det östlige Danmark i lobet af SN I og ber fortsatte teknologien med at blive udviklet Det var i Östdanmark, at det teknologiske bojdepunkt udvikledes, som po-p u l ä r t kaldes fiskehaledolken (Lomborgs typo-pe IV, som sandsynligvis kun blev fremstillet i Sydostdanmark).
Udveksling med flintdolke fig måske også ubearbejdet flint inddrager Sydskandinavien i den tidlige e u r o p a i s k e bronzealders ndveks-lingsnetvaerk. Selvom de store metalrigdomme ikke kan påvises i landet, og det for nogle kan se ud som fim området er uden for den store udvikling i Europa, så er Sydskandinavien i SN I en aktiv del af netvaerket i kraft af, at folkene i området formåede at udnytte flintens poten-tiale.
Senneolilikum II
I SN II (1950—1700 cal BC) aendres fundbille-det og noget tyder på, at Limfjordsområfundbille-det mister indflvdelse, og Sydostsjadland övertager rollen som centrum for udvikling af llintdol-kene. Isaer type-IV-dolken repraesenterer den mest teknisk komplicerede flinthugningstek-nologi fortiden har praesteret (Stafförd 1998, s.
33»)-Det er sandsynligvis presset fra de nu gans-ke betydelig! storre mamgder metal, som lillö-res Sydskandinavien, der tilskynder filmpro-duktionen til at nå et teknologisk hojdepunkt. I de centraleuropaeiske områder ved Harzen, Thiiringen og Erzgebirge produceres store maengder af bronze. Mange depoter tig rige gravhöje vidner om den metalrigdom, som ek-sisterede i området. Meget af metallet blev ud-vekslet nordpå längs de europaeiskc floder, Og en del nåede også Sydskandinavien (Vandkilde i g g ö , s. 2g8 ffj. Sydskandinaviske flintdolke er fundet i det centraleuropaeiske område og i de Östlige alper. Kontakterne gennem Europa har således vaeret bilaterale. Dog er antallet af flint-dolke i syd långt mindre end metalmaengden i nord. Derfor er det tyddigt, at flinten ikke kun-ne have vaeret Sydskandinaviens ekun-neste udveks-lingsobjekt Det er muligt at rav fra den jyske
vestkyst og pelsvaerk og diabas udvekslet nord-f ra har spillet en rolle. Havsalt er et andet inte-ressant udvekslingsobjekt, som jeg vil komme naermere ind på senere.
Selvom udvekslingen med flint nok var gå-et i stå i sydlig rgå-etning, så var der stadig i SN II eftersporgsel på flint mod nord. Det ovrige Skandinavien brugte stadig den sydskandina-viske flint og behandlede flinten som prestige-vare, selvom flintmaengden også her var afta-gende i SN II (Apel 2 0 0 1 , s. 319 ffj. Det er naer-liggende at tro, at de varer, som landene i nord gav for flinten, var med til at betale det syd-skandinaviske forbrug af metal.
Type-fV-dolken er et saerligt stykke flint-håndvaerk, og til fremstillingen blev redskaber i kobber ofte b r u g t Kobberredskaberne blev brugt til at tildanne de fine zigzag-somme på flintdolkenes greb. Anvendelsen af kobberet til fremstilling af" dolke saetter forholdet mellem sten og metal i Sydskandinavien i perspektiv (Stafford 1998, s. 342). Det enkle kobberred-skab tilpasset flintteknologien saetter metallet i en sekundaer betydning i forhold lil flinten. Heri afspejles måske også nogle sydskandina-viske gruppers opfattelse af flint og metal i sen-neolitikum.
I SN II fastholdes brugen af flintdolke som gravgaver i Sydskandinavien modsat det nord-tyske område. Det kan tolkes som, at flinten i laengere tid blev anset for at vaere betydnings-fuldt i Sydskandinavien. I SN II etableres et center for metalproduktion i det centrale Dan-mark, og de förste tegn på metalstobning i om-rådet dukker op. Men stadig er maengden af metal ikke overvaddende (268 genstande fra en periode på ca 250 år; Vandkilde i g g ö , s. 207). I den sidste del af senneolitikum er det tyddigt, at der er to interesser i Sydskandi-navien: en hurtigt voksende udveksling med metal og det gamle flinthngningshåndvaerk. I periodens start ser det ud til, at flinten stadig har övertaget, men langsomt traenges flinten vaek af det nye materiale. Det sker langsomme-re end i Nordtyskland, og det kan ses som et ud-tryk for en konservativ holdning i Sydskan-dinavien i forhold til flintdolkene (Rassmann
2 0 0 0 , s. 2 3 ) .
Set fra et okonomisk perspektiv virker det
også indlysende, at der blev holdt fast i at bru-ge de ressourcer, man havde i området. Ud-veksling med egne produkter er et staerkere okonomisk ståndpunkt end at vaere afhaengig af tilforte materialen Så laenge flintteknologien kunne give et teknisk og socialt acceptabelt al-ternativ til metallet, k u n n e det betale sig at fortsaette dolkproduktionen.
I sidste ende blev metallet det mest efter-tragtede råstof, og med introduktionen af brtin-zesvaerdet (ca 16511 cal BC) slog flinten ikke til som materiale laengere, trods enkelte brave forsög (Rassmann 2000, s. 22).
Flintens potentiale var stort og blev i Syd-skandinavien udnyttet til det sidste.
Udveksling af havsalt ?
Salt har siden oldtiden vaeret en eftertragtet handelsvare. Salt er en ernaeringsmaessig nod-vendighed for mennesket, og saltets konserve-rende evne gor det uvurderligt i mange sam-fund.
Saile (2000, s. 155) har undersogt förtidens handel med salt i det centrale Europa. Dette gor han primaert ud fra de såkaldte briqueta-ges, som er lercylindere beregnet til opbevar-ing og transport af salt. Ved hjaelp af d e n n e me-tode har han vist, at salt blev udvundet i det centrale Tyskland i senneolitikum, og noget salt blev udvekslet över storre afstande. (Det eneste kendte danske fund af et briquetage stämmer fra Overbygård i Vester Hassing sogn i Vendsyssel, Nordjylland. Höjde ca 15 cm. Da-teringen er aeldre romersk jernalder, AD 1 5 0 / 60; Lund ig76:8.)
Saile (2000, s. 181) gor selv opmaerksom på, at det er en utilstraekkdig metode, idet salt-beholderne sandsynligvis ikke altid var stan-dardiserede og k u n n e vaere af andet materiale end keramik. Derfor er det meget vanskeligt at give et fuldstaendigt billede af udveksling med salt, samt hvor og hvornår en eventuel produk-tion har fundet sted.
I dele af Europa i senneolitikum udgjorde salt altså en vis udvekslingsvaerdi. Noget af försyningen kom givetvis fra saltminer og salt-kilder på det europadske kontinent, men det kan ikke afvises, at o m r å d e r n e längs de store saltvandshave også producerede salt til
ling. Saltproduktion i det metalfattige Syd-skandinavien kan således ikke udelukkes. Salt kan have vaeret et af de udvekslingsobjekter, som gik i bytte for metal.
I Sydskandinavien er der rig mulighed for at fremstille havsalt uden storre foranstaltning-er. Måske allerede i senneolitikum blev havsal-tet inddampet på lerpander med löd ved bålet. Der er ingen nuvaerende kendte arkaeologiske beviser for saltudvinding i Sydskandinavien i senneolitikum eller i bronzealderen. En af de få undersogelsesmuligheder for at eftervise ek-sistensen af en saltproduktion i Sydskandina-vien er at efterforske bopladskeramik for et for-hojet indhold af NaCl. En Öget opmaerksom-hed omkring keramik, som kan stamme fra salt-inddainpningspander, kunne vaere en anden mulighed (Saile 2000, s. 13g).
Etnografiske kilder viser, at udvinding af plantesalt er en anden made at fremstille salt på i stedet for inddampning af saltvand. I Dan-mark i historisk tid fremstillede b ö n d e r og fis-kere salt af tång (også populaert kaldet hav-graes) som en bibeskaeftigdse. Det opskyllede tång blev samlet sammen og braendt. Af asken lavede man hid ved at haelde vand på. Luden blev sydet, og således udskilles saltet. Den fog-lige salt blev formet til en slags öste, som i nogle tilfaelde blev braendt hårde i en ovn, så de var n e m m e r e at transportere og opbevare (Vellev
i g g 3 , s. 10 ff).
Sporgsmålet er om d e n n e forholdsvise simp-le freinstillingsmetode har vaeret kendt alsimp-lere- allere-de i senneolitikum og i bronzealallere-deren. Der er ingen arkaeologiske fund, som kan understotte d e n n e hypotese. Teoretisk kunne begge frem-stillingsmetoder absolut vaere en mulighed, sal-tets handelsvaerdi taget i betragtning.
Samfund, udveksling og kullurudvikling i sen-neolilikum
Undersogelser af senneolitiske skeletter fra de syddanske oer viser, at mennesker i senneoliti-kum gennemsnitligt var 10 cm hojere end men-nesker fra de forudgående perioder. Dette pe-ger på, at ernaeringen i senneolitikum blev be-dre, i det mindste for dem, der blev begravet i storstensgrave på de syddanske oer (Bennicke
i985) .
Der sker sandsynligvis en befolkningstilvaekst i senneolitikum. Skoven svinder ind og graes-ningsarealer ekspanderer i det sydskandinaviske område. Husenes storrelse oges gennemsnitlig også perioden igennem (Kristiansen ig87).Alt dette lilsammen indikerer, at området var under ganske omfattende ökonomiske og dermed so-ciale förandringer i senneolitikum.
Samfundet i den sidste del af stenalderen vi-ser sig således som dynamisk og komplekst. Det var en del afet udadvendt ndvekslingsnetvaerk, som rakte på kryds og tvaers g e n n e m det euro-paeiskc kontinent i bronzealderens tidligste fa-se. Det sydskandinaviske timrade baserede sin ndvekslingsokonomi på en spedaliseret flint-produktion og tog i kraft af flinten del i den tid-lige bronzealders ideologi, kommunikeret ad netvaerkets kontaktlinjer. Dette sandsynliggor, at samfundet i Sydskandinaviens senneoliti-kum långt fra var egalitaert, men derimod bor tolkes som et stratificeret samfund på linje med det samtidige Europa.
Grave, store som små
Den teoretiske kerne i senneolitiske samfunds-modeller har vaeret rettet mod selve samfiinds-opbygningen og diskussionen om, hvorvidt bronzealderens formodede hierarki har sine rodder i perioden. Det er primaert gravenes ud-förmning og gravgavernes karakter, der tages i betragtning. Konklusionen bliver i mange til-faelde den, at i forhold til bronzealderens hoj-opfordser og rige gravgaver, må senneoliti-kiniis beskedne gravformer vaere udtryk for et mere ustratificeret og gruppeorienteret sam-fund (Kristiansen ig87; Vandkilde iggö,s. 284; Jensen 2002, s. 4 7 - 4 8 ) .
Der er uden tvivl stor förskel i begravelses-lörinerne fra senneolitikinns start og til bron-zealderens periode II, men udviklingen frem imod de fantastiske gravhöje kan meget vel vi-se sig at starte i vi-senneolitikum med paralleller helt tilbage til enkeltgravskulturen. Flere grav-former i senneolitikum tig den tidlige bronze-alders periode I ligner i det store hele hinan-den. Den mest hyppige gravform i perioden var begravelser i storstensgrave fra tidligere perio-der. Andre gravformer, som nybyggede helle-kister, traebyggede grave og fladmarksgrave, er
nogle af de gravtyper, som udgor senneoliti-kums og aeldre bronzealders noget alsidige be-gravdsesformer (Strömberg i g 8 3 , s. 70). Det sydskandinaviske område har mange af grav-formerne tilfaelles med kulturer i Nord- og Vesteuropa, og gravene underbygger derfor også påstanden om ideernes udveksling längs flintens og metallets rejseruter (Hansen i g g 3 , s. 118 ffj.
Flintdolken er ofte den eneste daterende genstand i en senneolitisk grav. Flintdolken kae-des derfor sammen med den almene begravel-se i begravel-senneolitikum, ganske enkelt fordi det er den genstandsförm, der kan datere de ofte om-rodede grave. Naerliggende er det derfor at an-tage, at det var almindeligt og ordinaert i sen-neolitikum at blive begravet i en storstensgrav med en flintdolk.
Begravdsespladsen Branc (2 1411— i g 7 o cal BC; Bätora 2000) fra den slovakiske Nitrakul-tur er i d e n n e sammenhaeng bemaerkelsesvaer-dig. Gravpladsen består af 237 grave og 40 af dem kan karakteriseres som statusgrave med ekstraordinaere gravgavel". Dolk af kobber eller ben er en af de gravgaver, som antyder en sta-Uisgrav. Dolken må således tillaegges en saerlig betydning i forhold til statusmarkering (Hårde in press).
Kan det taenkes, at det kun er statusgravene med flintdolk fra senneolitikum, som kan er-kendes i del sydskandinaviske gravmateriale? Faktum er, at en grav yderst sjaeldent bliver erkendt som senneolitisk, medinindre der op-traeder en flintdolk. Modsat kan det indvendes, at metal sjaMdent er tilstede i gravene i senneo-litikum, og flintdolkene ikke er af samme pres-tigevaerdi som metal.
Flintdolken fulgte sin ejer i graven og var så-ledes tast förbundet med begravdsestraditio-ner. Det er muligvis ikke tilfaddigt, at de forste meialretlskaber af bronze var okser tig ikke dol-ke. Dolken borte til i den personligt- sfaerc og var muligvis et manddomstegn og en status-inarkor. Flintdolken havde en for tis ukendt symbolva'rdi bundet til samfundstraditionen i senneolitikum. En tradition som först lod sig a-tiflre med de långt mere effektive bronzespyd og bronzesvaerd, der siden hen afloste flintdol-ken i kamp såvel som i graven.
Gravene fra senneolitikum mangler en samlet gennemgang. Derfor er det også generell vans-kdigt at bruge gravmaterialet til at sige noget direkte om dette samfunds kompleksitet og stratificering.
Gravhojen fra St. Valby-vej ved Roskilde på Nordsjadland er en af de få veldokumenterede undersogte grave fra senneolitikum og aeldre bronzealder i Danmark i nyere tid. Gravkomp-lekset er således saerlig interessant i sporgsmå-let om begravelsestradition og stratificering af samfundet i stenalderens sidste tid.
Gravhojen bestod af to hoje fra senneoliti-kum, der var daekket af en storre hoj i aeldre bronzealder. Anla'ggel kan dateres fra SN I til bronzealderens periode III. Hojkompleksetfra Nordsjadland er derfor også en indikation på gravtraditionens kontinuitet
Den störste af hojeiie fra senneolitikum, med en diameter på 15,5 m, indeholdt en del-vist nedgravet hellekiste, som var indesluttet i en kappe afler. Omkring hellekisten var en U-formet stenlaegning anlagt, hvorefter en sten-dynge da-kkede kisten. I en senere fase blev e n d n u en stenlaegning omkring hojen a n l a g t Stenlaegningen var placeret i to niveauer om-kring anlaegget, således der var et trin op mod hellekisten. Anlaegget blev herefter sandsynlig-vis daekket af en j o r d h o j . Endelig omsluttede en stolpekreds gravanlaegget Stolpekredsen har paralleller i nord, vest - og mellemeuropaeiske grave fra samme tid (Schidlerup IQQS).
Betyddige kraefter har vaeret lagt i begra-velsen af de enkelte individer i hojen. Det var uden tvivl personer af en vis status i samfundet, som var stedt til hvile i gravhojene fra St. Valby-vej.
Trods gravkompleksets klare monumentalt' karakter er gravgaverne långt fra så rige, som nian kunne forvente. Ses dette i sammenhaeng ined den g e n e r d l e trend i begravelserne i sen-neolitikinn og tidlige bronzealder, kan det må-ske betyde, at trods en mulig stratificering i sam-fundet så alspejles det sjaeldent i gravgaverne.
I stedet er en del metalgenstande fundet som offergaver i moserne (Vandkilde 1996, s. 284). At gravudstyr skulle reflektere en magi-d i t e synes ikke tilfäelmagi-det i senneolitikum. Sam-fundet havde fonidsa-lninger for en
ret samfundsopdeling set i lyset af den ökono-miske udnyttelse af flinten og interaktionen med det europaeiskc bronzealdersystem. Den ideologiske opbygning hvilede måske ikke på dette tidspunkt på en manifestation af status og magt i form af gravudstyr. Denne manifestation af status og magt k u n n e eventuell i stedet ses udtrykt i form af moseofringerne.
Udveksling melkm lige folk
Marxistisk inspirerede samfundsteorier be-g r u n d e r samfundsaendrinbe-gen i senneolitikum fra et gruppeorienteret folk frem mod et rang-opdelt stammesamfnnd i bronzealderen med begyndende udveksling med metalprodukter som kontrollerbare prestigegenstande. Men hvor holdbar er den teori, hvis det antages, at produktion og distribution af flintdolke i sen-neolitikum k u n n e kontrolleres, og der således allerede her er en mulig base for at skabe et magtmonopol?
På basis af det ovenstäende vil j e g skitsere et billede af et samfund, som det kunne have set ud i senneolitikum.
I SN I er kontakten til andre kulturområder knyttet primaert til Limfjordsområdet og sene-re i perioden også til Sydostdanmark. Ud-vekslingen med dolkene og andre flintproduk-ter er antageligt foregået på flere niveauer.
Den regionale udveksling bor sandsynligvis beskrives som r e d p r o k . Typisk vil det sige, at flinten blev handiet via slaegts- eller venskabs-forbindelser i et lokalområde eller fra region til region.
Blandt de mange flintdolke fundet i de sydskandinaviske områder tig i andre dele af Europa mangler der en grundig gennemgang og klassificering af de enkelte dolke efter deres kvalitet. Det er meget muligt, at der har vaeret forskellige typer produktion af dolkene. Nogle dolke kan have vaeret tiltaenkt lokalbefolkning-en og kunne fås i svinglokalbefolkning-ende kvaliteter. Andre mere standardiserede ttintprodukter, som op-retholdt en jaevn kvalitet, kan have vaeret pro-duceret med henblik på at kunne passes ind i et storre delvist metalbaseret udvekslingsnet-vaerk.
Et eksempel herpå er, at de skandinaviske flintdolke fundet i Holland har en storre
gen-nemsnitslaengde end dem fundet i det syd-skandinaviske område. Det indikerer at flint-dolkene er blevet specielt udvalgt til udveks-ling, og samtidig viser det, at flintdolkene har vaeret handiet direkte til Holland og Skandi-navien og ikke som et resultat af »down the line trade», hvor redskaberne bruges og opskaer-pes, mens de langsomt bliver bandiet videre fra et område til et andet (Apel 2001, s. 303 ffj.
Langs den Botniske bugt i Norrland, 1000 km fra Stevns klint på Sjaelland, er der på en 300 km läng straekning fundet syv store depo-ter med halvfaerdige ubrugte tyknakkede luil-okser fremstillet af fortrinsvis ostsjaellandsk flint Det ene depotfund indeholdt naesten 200 okser. De halvfaerdige okser er tyddigt produ-ceret med henblik på direkte udveksling över en enorm straekning. Dateringen skal törmenllig henfores til övergången mellem enkeltgravskul-turen ogSNI (Becker 1953,8. 7Öff;Jensen 2001, s. 523). Udveksling med flint över storre afstan-de har såleafstan-des formentlig rodafstan-der tilbage i en-keltgravskulturen. (Der findes dateringer af nakkede hulslebne okser, som placerer de tyk-nakkede hulokser i slutningen af enkeltgravs-kulturen; Becker 1953, Petersen igg3- Jensen 2001, s. 523, saetter dateringen af de omtalte fund til starten af SN 1. Dateringen i denne arti-kel er således et kompromis.)
Udvekslingen i SN I har efter mit synspunkt karakter af redistribution. Både Limfjordsom-rådet og Sydostdanmark udviser i senneoliti-kum en centralisering af filmproduktionen, og i de områder har kontrollen med udvekslings-rulerne sandsynligvis også vaeret baseret (fig.
1). Det er vaesentligt at fremhaeve, at en stor del af transporten al bl.a. flint hojst sandsynligt er foregået med skib ad vandvejene. De to omtal-te områder er kystnaere, og det kan meget vel vaere et af deres succeskriterier. I det arkaeolo-giske fundbillede mangler skibe fra senneoliti-kum og bronzealderen, men det skal ikke afholde tis fra at overveje den mulighed, at ski-be har eksisteret som et vigtigt led i udveks-lingen allerede i senneolitikum.
Redistribution forudsaetter et samfund, som er hierarkisk opbygget med en central niagtfaktor. En e v e n t u d stormand skulle kun-ne udvise kontrol med udvekslingen i form af
en politisk eller religiös magt/kontrol (Moberg & Olsson 1973, s. 40 ff). Forudsaetningerne för kontrol af produktionen af flintdolkene var til-stede, hvilket var nodvendigt for at k u n n e kon-trollere naeste led i processen, som indbefatte-de at samle genstanindbefatte-dene et centralt sted for så at sende dem videre ud i Europa ad et netvaerk, som rakte mod alle verdenshjorner.
I SN II udveksledes stadig flint mod nord, samtidig med metallet blev indfort i stadig stor-re maengder i Sydskandinavien fra Central-europa. Det er stråks svaerere at sige noget om hvilke produkter, der blev udvekslet syd på i bytte for metal. Rav fra den jyske vestkyst er et klassisk bud på et sydskandinavisk udvekslings-p r o d u k t Dertil kommer udvekslings-pelsvaerk fra de store skandinaviske skove. Salt er et teoretisk muligt sydskandinavisk udvekslingsobjekt, og det bor derfor tages i betragtning på lige fod med pels-vaerk og rav.
Den forste produktion af bronzestobte red-skaber finder sted i det centrale Danmark, og flint og metal udveksles g e n n e m det sydskan-dinaviske område. Metallet udveksles fra syd, og flinten bliver udvekslet mod nord (fig. 2).
Isoleres metalgenstandene og analyseres for sig, kan det nemt se ud som om, at det syd-skandinaviske område var afhaengigt af metal-let fra syd. Hvis det antages, at metalmetal-let var alt-afgorende for samfundets udvikling og op-blomstring, så kan det forsvåres at kalde Syd-skandinavien for en periferi afhaengig af aun-jetitzkulturens metalcenter i Thiiringen,
Har-zen og Erzgebirge.
Medtages de fundanalyser af flintredska-ber, der eksisterer fra Norge og Sverige, viser det, at flintredskaber blev behandlet som pre-stigegenstande oppe mod nord, hvor materia-let var sjaeldent. Set i det perspektiv, virker ud-vekslingen med aunjetitzkulturen i syd mere li-gevaerdig. Sydskandinavien var långt fra total-afhaengig af Centraleuropa, men havde udvek-slingskontakter, som placerede området i et vid-traekkende netvaerk, som var långt rigere og komplekst end en ensidig afhaengighed af me-tal fra syd.
Den sydskandinaviske udveksling i över-gångsperioden mellem stenålder og bronzeal-der kan beskrives som en udveksling mellem i
sin forstand lige folk, som alle var del af et e n o r m t netvaerk, der karakteriserede Europa g e n n e m bronzealderen.
1 det teoretiske rum, materialet tillader ar-kaeologien at arbejde i, er det vanskdigt at sige hvilke samfundsbilleder, der er de mest trovaer-dige. Men et godt bud på övergången fra sten-ålder til bronzealder kan vaere folgende:
Senneolitikum betegneren overgangsperio-de, hvor neolitisk teknologi giver startskuddet til den omfattende handel, som karakteriserer bronzealderen i Sydskandinavien. Det medfo-rer, at samfundet i sidste del af stenalderen på-virkes og udvikles i en interaktion med andre kulturgrupper. Samfundet har ganske givet haft en hierarkisk opbygning, og begrebet stor-mand kan anvendes om den eller de personer, der har haft kontrol med udvekslingen af en-ten flint eller metal. Den magtbase, der bliver anlagt i senneolitikum, bliver sandsynligvis styr-ket og udviklet i bronzealderen, således at ud-veksling og magt var förbundet i en kontinuer-lig proces fra stenålder til bronzealder.
Opfordring til at nytcenhe begrebet »dem tidligste bronzealder»
Betegndsen »den tidligste bronzealder» er lånt fra Jensens (2002, s. 15, 32) nye fase som medregner senneolitikums sidste å r h u n d r e d e til den tidligste bronzealder i Sydskandinavien. Dette gores ud fra den betragtning, at de fors-te fors-tegn på hjemlig produktion af bronzegen-stande viser sig i SN II. Allerede Oscar Mon-telius (1885, s. 195 ffj bemaerker at bronzeal-derens start bor vaere omkring 2000 f.Kr., men undlader det i sin opdeling af bronzealderen, fordi periode I i så fald ville blive alt for läng i forhold til de andre fem perioder.
Bröndsted skriver (196Ö, s. 11): »1 Danmark glider sten og bronzealder saa jaevnt över i hin-anden, at det kan vaere vanskdigt at sige, hvor-naar egentlig bronzealderen begynder. Det alhaenger af hvad man forstaar ved ordet. B e n a n n d s e n bronzealder kan anvendes om det afsnit afet lands forhistorie, hvorunder den hjemlige produktion af bronze - hvad enten den hviler paa importeret eller forhaandenvae-rende r a a s t o l - er bleven omfattende nok til, i förbindelse med importen af faerdige
Fig. i. Overordnet skitse af forholdet mellem flhitproduktionscentre i Sydskandinavien og sandsynlige nd-vekslingsruter i SN I (Efter Becker 1953; 1993; Lomborg 1973; Vandkilde iggfi; Apel 2001; kart Ea •Rasmussen).
A: Flintpiodnklionscentrnm. B: Senneolitiske flintminer. C: Förekomster af d a n i e n t l i n t D: Förekomster af senonflint E: Flintprodukters ndvekslingsruter. F: Metalprodnkter 6 a vesteuropa-isk klokkeba-gerkultnr. G: Produkter fra Skandinavien?
— General outline o f t h e relationship between flint production centres in South Seandinavia and likely tra-ding routes i LN I.
A: Flint production centre. B: Late Neolithie flint mines. C: Deposits of Danian flint. D: Deposits of Senonian flint E: Trading routes of flint produets. F: Metal produets from the West European Beaker culture. G:
Produds from Seandinavia?
O
•
•
•
A
B
C
D
E
F
G
H
Fig. 2. Overordnet skitse af forholdet mellem flint- og metalproduktionscentre i Sydskandinavien og sand-synlige udvekslingsruter i SNTI (Efter Lomborg 1973; Becker 1993; Vandkilde 1996; Saile 2000; Apel 2001; kart Ea »Rasmussen).
A: Flintproduktionscentrum, B: Senneolitiske flintminer. C: Förekomster af d a n i e n l l i n t D: Förekomster af senonflinl. E: Flinlprodukters udvekslingsruter. F: Metalprodnkler fra centraleuropeisk aunjetitzkultur. G: Produkter fra Skandinavien? H: Rav, pelsvaerk (og salts?) udvekslingsruter til Centraleuropa. I: Mindre flint-produktionscentmin. j : Metalprodnklionscentrum.
—General outline o f t h e relationship between production centres of flint and metal in South Seandinavia and likely trading routes in the LN.
A: Flint production centre. B: Late Neolithie flint mines. C: Deposits of Danian flint. D; Deposits of Senonian flint E: Trading routes of flint produets. F: Metal produets from the Central European Unétice culture. G: Products from Seandinavia? H: Trading routes ol amber. fur (and salt?) to Central Europé. I; Lesser flint pro-duction centre. J: Metal propro-duction centre.
varer, at traenge flint- og stenhåndvaerket tilba-ge og i vidt omfång saette bronzen ind som brugsstof. Med d e n n e definition af ordet kan det forsvares at kalde den periode, der nn kom-iner, for bronzealder, selv om den i et og alt be-tegner en ubrudt fortsaettdse af forholdene i dolktid; hvad der nemlig sker er vaesentlig det, at den hjemlige bronzeindustri vokser sig staerk og traenger flinthaandvaerket ud fra forste-pladsen.»
Brondsteds saetninger er stadig aktuelle og beskriver meget praecist, hvor vanskelig över-gångsperioden mellem stenålder og bronzeal-der er. Her gives også den klassiske definition af bronzealderens begyndelse, nemlig at me-tallet får övertaget över flinten i det arkaeolo-giske fundbillede. Men Bröndsted läder også doren stå på klem for andre tolkninger af över-gången. Han skriver, at det er vanskdigt at sige, hvornår egentlig bronzealderen begynder. Det afhaenger af hvad man forstår ved ordet bronze-alder. Laenge har det vaeret et sporgsmäl om en teknologisk nyskabelse, der aendrede neoliti-kum og forte menneskeheden ind i en ny fase af förhistorien, som så er blevet ensbetydende med bronzealderen.
Det er for så vidt også tilfaeldet mange ste-der i Europa, men i Europas nordlige kant, hvor Sydskandinavien befinder sig, kom nyskabd-sen ikke i forste omgång i form af metaltekno-logien, men i form af sociale og ideologiske aendringer kommunikeret fra de tidligste bron-zealderkulturer.
Min påstand er, åt Sydskandinavien var et metalmaessigt perifert område i forhold til Cen-traleuropa i den tidligste europaeiskc bronzeal-der, fordi området ikke havde nogen råstoftil-gang. Udviklingen af melalteknologien i Cen-traleuropa tig senere Vesteuropa skabte nye idéer og måder at organisere samfundene på. Ideerne spredte sig, men teknologien blev forst sent videregivet til perifere områder, nok dels p.g.a. råstofmangd, men også fordi ingen laer-te håndvaerket fra sig til folkene mod nord. Derfor blev metalgenstandene efterlignet ved hjaelp af flintteknologien i stedet.
Idéer og social förändring fra Vest- og Cen-traleuropa nåede periferien långt tidligere end den teknologi, der i sin tid var med til at skabe
dem. Således kan der argumenteres for at ide-er og ideologi kom for teknologi i Sydskan-dinavien.
Udveksling med metal i det centrale og vest-lige Europa satte indirekte det sydskandinavis-ke område i gäng med at udvikle flinttraditio-nen og dermed få mulighed for at blive del af iidvekslingsnetvaerket Den tidlige bronzealders kultur i Europa udloste udviklingen i Sydskan-dinaviens forste del af senneolitikum. Dermed blev området gjort til en del af bronzealderens udvekslingsnetvaerk, for metallet fik den altaf-gorende betydning i området.
Sporgsmålet er så, om det kan forsvares at kalde den sydskandinaviske senneolitikum en del af den tidligste europaeiske bronzealder, ik-ke på basis af teknologi, men ideologi og inter-aktion?
Se bort fra periodeindddingerne og se på kultuniflviklingen i stedet. Ses der bort fra redskaber og prestigeobjekter, er fler stort set in-gen markant övergång fra stenålder til bronze-alder, naermere kontinuitet. En kontinuitet, der viser at trods metallets indforelse, så aendres de basale funktioner i samfundet ikke. Begravdses-skikken står uaendret gennem senneolitikum op til aeldre bronzealder. Ligdedes er de subsistens-okonomiske forhold kontinuerlige.
Fokuseringen på metal i overgangsproble-matikken har givet et snaevert billede af över-gångsperioden mellem stenålder og bronzeal-der og har resulteret i en teoretisk ubalance. Nye undersogelser af flintens rolle i udveksling og samfundsstratificering har givet en anden indgangsvinkel til samfundsudviklingen i sen-neolitikum.
L i t t e r a t u r
Apel, |. 2001. Daggers, knowkdge and power. The social OSpectS of Jlint-ikigger technology in Seandinavia 23 50— 1500 cal B.C. Coast to coast 3. Uppsala.
Bätora, J. 2000. Das Gräberfeld von Jelsmice/ SUnvakei: Ein Beitrag zur Fruhbronzezeil im nonlwestlichen Kar-patenbecken. Prähistorische Archäologie in Siid-osteuropa 16. »Kiel.
Becker, C.J. 1953. Die nordschwedischen Flintde-pots. Ein Beitrag zur Geschichte des neoliti-schen F e r n h a n d d s in Skandinavien. Acta Ar-chaeologica 23, 1952. Köbenhavn.
- 1993. Flintminer og flintdistribution ved Lim-fjorden. Eund.f. isf Ringlved, /. (red.). Eimfjmdspro-jeklet raftfxrrl no. 6. Kort- og råslofsludier omkring Limfjorden. Århus.
Bennicke, P. 1985. Stenalderbefolkningen pä Oerne syd for Fyn. Skaarup, J. Yngre stenålder pä »ernesyd for Fyn. Meddelelser fra l ^ m g d a n d s Museum. Rudköbing.
Brendsted, J. 193g. Danmarks Oldtid II. Bronzeal-deren. Köbenhavn.
Hansen, M. 1993. Tra-byggede gravkister fra enkelt-gravskulturen og senneolitikum. Kuml. Årbog for Jysk Arka-okgish Selskab 1993-94. Århus.
Hårde, A. In press. T h e emergence ofwarfarc in tlie Early Bronze Age. T h e Nitra group in Slovakia and Moravia, 2 2 0 0 - 1 8 0 0 B.C. Paper presented at lhe conference Warfare, violence and skivery in prthistorj and prolohislory, Sheffield, 2 - 3 Februa-ry 2 0 0 1 .
Jensen, |. 2 0 0 1 . Danmarks oUltid. Stenålder 13000— 2000 f.Kr. Köbenhavn.
- 2002. Danmarks oUltid. BronteaUier 2 0 0 0 - 5 0 0 f.Kr. Köbenhavn.
Kristiansen, K. 1987. From stone to bronze - the evo-lution of social complexity in n o t h e r n Europé 2300—1200 BC. Brumsfidd, E.M. 8c Earle, T. (red.). Specialization, exchange and complex societies. Cambridge.
Lomborg, E. 1973. DieFlinldolchesDänemarks. Studien iiber Chronologie und Kutturheziehiiiigen tles Säil-skanilitiavisiben Spätneolilhikiims. Nordiske For-tidsminder, serie B in qnarto 1, Köbenhavn. Lund, J. 197(1. Kelderlejlighed. Skalk 1976:4.
Hoj-bjerg.
Madsen, T. 1978. Perioder og periodeovergange i neolitikum. Hikuin.4. Hojbjerg.
Moberg, C A . & Olsson, U. 1973. Ekonomisk historisk böljan. Försörjning och samhälle. Slockholm. Montelius, O. 1885. Om tidsbestämning inom
bronsäl-dern. Med särskilt afseende på Skandinavien. KV-HAA.s Handlingar 30. Stockholm.
Olausson, D. 2000. Talking axes, social daggers. Olausson, D. & Vandkilde, H. (red.). Form, func-tion åf context Material culture studies in Scnnili navicm archaeology. Institute of Archaeology, Uni-versity of Lund.
Petersen, P.V. 1993. Flint fru Danmarks oldtid. Kö-benhavn.
Rasmussen, M. 1993. Bofdadskeramik i eeUire bmnzeal-der. Jysk Arkeologisk Selskabs skrifter 29. Århus. »Rassmann, K 2000. Dit- Nntzimg ballischen
Feuer-stein an d e r Schwelle zur Bronzezeit - Krise oder Konjunktur der Fenersleiiiverarbeitiing? Bern hl der Römisch (iernianische Kommission 81 (2000). Berlin.
Saile, T. 2000. Sal/ im nr- und friihgeschichtlichen Mitteleuropa - eine Beslandsaufnahnie. Bericht der Rinnisch-Germiinisclien Kommission (2000). Ber-lin.
Schidlerup, P.S. 1992. St. Valbyvej - et senneolitisk hojkompleks ved Himnidev, nord for Roskilde. Aarl>0ger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1991. Nordisk Oldskriftselskab. Köbenhavn.
Stafford, M. 1998. In search ol Ilindsgavi: experi-ments in lhe production of Neolithie Danish tlint daggers. Antiriuity 72. Oxford.
Strömberg, M. 1983. Burial traditions in Late Neo-lithie society. Models and results in the Hagestad project Meddelanden från Lunds Universitets I tis toriska Museum 1983—84. Lund.
Thomsen, C.J. iSsli. I.eilelraad III nordisk Oldkyn-dighed. Köbenhavn.
Vandkilde, II. 199b. From slone lo bronze. Ehe metalwork of Ihe I.ate Neolilhic and Earliest Bronze Age in Denmark. Jysk Arka-ologisk Selskabs skrifter 32. Århus.
Vellev, J. 1991. Saltproduktion på Laeso, i Danmark og i Europa. Hikuin 18. Århus.
Summary
T h e Late Neolithie (LN) society of South Sean-dinavia was part of an exchange network spän-ning the European continent in the earliest Bronze Age. In South Seandinavia, specialized flint production was the base o f t h e exchange economy. T h e flint enabled partidpation in the ideology of Early Bronze Age Europé as it was communicated via the trade network. Thus it is likely that the society of Late Neolithie South Seandinavia was far from egalitarian and should be perceived as a stratified society as in the rest of contemporary Europé. Flint played a significant role in this society.
Recent studies mainly by Jan Apel shows that South Scandinavian flint daggers found in the Netherlands are of a rare quality, size and uniformity. It cannot be a random p h e n o m e -non. The long distance trade of flint daggers in LN I was thus highly organized and controlled. The society of the Norwegian west coast was al-so part of this network. T h e many type I dag-gets found in tbis region bear evidence to clo-se contacts with the Limfjord region. Över a pe-riod of 400 years South Scandinavian flint dag-gers were traded as far as Poland, Central Germany and the Rhine delta. These daggers were manufactured through a unique and dis-tinct technique as well as with geologically distinct flint. They cannot be mistaken för dag-gers produced elsewhere.
T h e exchange of goods in LN I has the cha-racter of redistribution. In the Late Neolithie both the Linifjord area and south-east Denmark had centralised flint production. It is likely that the trade was centralised in the same areas and controlled by the same groups of people (fig. 1). Redistribution presupposes a hierarchic society with a central power. Any chief would have to manifest religions a n d / o r political con-trol över the economy and exchange. It was possible to control flint production. This was essential in order to command the next step in the redistributive system, hoarding o f t h e flint daggers at a central place for distribution across Europé via the trade network.
In LN II the northward dagger trade conti-nued, and at the same time the importation of
Fornvännen t o o (2005)
\
bronze from Central Europé into Southern Seandinavia increased significantly. It is far more difficult to determine which goods were traded south in exchange for the bronze. Amber from the west coast of Jutland is often mentioned as a possible commodity. To this, furs from the väst forests of the Scandinavian peninsula might be added. Sea salt or salt ex-tiaeted from seaweed is yet a n o t h e r hypotheti-cal but not unlikely South Scandinavian com-modity. Thus salt should be considered and di-scussed along with amber and furs.
When the metals are viewed in isolation, it may appear that South Seandinavia d e p e n d e d heavily on supplies from the south. If it is assu-med that metal was all-important for the growth and development of society it can be argued that South Seandinavia was indeed a periphery to the metal producing centres of" the Unétice culture in Thuringia, the Harz and the Erz-gebirge.
Studies of" flint found in Norway and Sweden show that the material was, partly due to its rarity in these parts, a prestige good here. Seen in this light, the trade with the Unétice culture area seems more balanced. South Seandinavia was far from totally d e p e n d e n t on Central Europé and metal in order to prosper. South Seandinavia bad a central place in the long distance trade network of Europé, which was more complex and far reaching than mere metal trade from the south. South Scandi-navian exchange in the transitional period between the Stone and Bronze Age was con-ducted among more or less equal agents who all totik part in the network characterising Europé during the Bronze Age.
T h e Late Neolithie was a time of gradual change when Neolithie technology sparked the large-scale exchange that came to charac-terise the Bronze Age of South Seandinavia. It follows that the South Scandinavian society of the period was influenced by and evolved in in-teraction with other culture groups. Without doubt, this .society had an hierarchical structu-re, and the term chief may be used to denote them who controlled the exchange of metal
and flint. T h e power base founded in the Late Neolithie was most likely Consolidated and ex-panded in the Bronze Age. Thus exchange and power were connected in a continuous process from the Stone Age to the Bronze Age.
In terms of metal resources, South Sean-dinavia was a periphery in relation to Central Europé in the earliest European Bronze Age. Metal technology spread only very slowly into this periphery, partly due to a shortage of raw materials, but also because the necessary craft skills were not shared freely with the norther-ners. Therefore metal items were copied in flint in South Seandinavia.
Ideas and social change initiated in Wes-tern and Central Europé reached the periphe-ry far earlier than the technology that had ori-ginally kindled them. Thus it can be argued that ideas and ideology came before technolo-gy to South Seandinavia.
Metal exchange in Central and Western Europé indirectly caused the invention of the South Scandinavian bifacial flint tradition and thus allowed societies in this area to join the trade network. T h e Early Bronze Age culture of Europé triggered changes in the early Late Neolithie of South Seandinavia. Thus South
Seandinavia became part of the Bronze Age trade network before metal assumed a domi-nating role in the area.
It is suggested here that the Late Neolithie of South Seandinavia was part of the earliest Bronze Age of Europé, not on the basis of tech-nology but of ideology and interaction.
It is time to see beyond the three-period system and look at developing culture instead. Apart from tools and prestige objects there was little discontinuity from the Stone Age to the Bronze Age. The continuity reflects that, in spi-te of the introduction of metal, the basic func-tions of society did not change. Burial customs were unchanged from the Late Neolithie into the Early Bronze Age. The subsistence economy likewise seems to have remained unchanged.
T h e one-sided focus on metal in the discus-sion of the period shift has led to a narrow view of the period. Furthermore it has left the issue in a theoretical imbalance. New investigations ofthe role of flint in exchange and stratified so-ciety have presented a different approach to the development of Late Neolithie society.
Translated from Danish by Siclsel Wåhlin
