Klimagruppen : Udkast til arbejdsprogram for 2005

KLIMAGRUPPEN – Udkast til arbejdsprogram for 2005

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet

Udgangspunkt for gruppens arbejde er mandatet og beslut og vejledning fra embedsmandskomitéerne og ministerråd for henholdsvis miljø- respektive energi.

Gruppen vil i 2005 aktivt medvirke til den fortsatte implementering af Østersøregionen som forsøgsområde for Kyoto-mekanismerne (Testing Ground Agreement (TGA)) og fortsat være aktiv til, at indenfor energiområdet fremme en miljø- og omkostningseffektiv udvikling og implementering af Kyoto-mekanismerne, under Testing Ground Facility (TGF).

Fra 1. januar 2005 træder EU’s direktiv om handel med kvoter for drivhusgasemissioner i kraft. Direktivets formål er at bidrage til en omkostningseffektiv nedbringelse af EU’s udledning af drivhusgasser ved at inddrage markedsmekanismer, der primært påvirker energiintensiv industri, el- og varmeproduktion, til at opnå EU's Kyoto-målsætning. Den fortsatte udvikling og implementering af dette, set både fra en nordisk synsvinkel, (både EU-lande og ikke EU-lande) og i relation til de nye EU-lande i Østersøregionen, med fokus på at studere/analysere foranstaltninger af fællesnordisk interesse vil have høj prioritet i gruppens arbejde i 2005.

Det forventes at der i 2005 vil komme et betydeligt større fokus i de internationale klimaforhandlinger med hensyn til at drøfte forpligtelser for begrænsning af drivhusgasser efter 2012. Klimagruppen har i 2004 gennemført et analyseprojekt omkring det fremtidige klimaregime og forskellige forpligtelsestyper samt kombination af disse inkl. en bred konference med deltagere fra udviklingslande, Østeuropa, Norden samt andre EU-lande. Klimagruppen vil i 2005 fortsætte sit arbejde indenfor dette område. Der vil arbejdes hen mod målsætningen om et mere ambitiøst fremtidigt klimaregime hvor flest mulige lande inkluderes i et globalt samarbejde for begrænsning af udslip af drivhusgasser ved at følge op på projektet fra 2004 og resulter fra COP 10 i Buenos Aires.

Vurderinger af sårbarhed, effekter og tilpasning i forbindelse med klimaændringer vil komme på gruppens Agenda, og der vil blive rettet fokus mod de arktiske egne. Dette arbejde forventes at bygge videre på det hidtidige arbejde i ACIA. Afrapporteringen i forbindelse med Arktisk Råd i november 2004 vil være af betydning for gruppens prioritering af indsatser.

Klimagruppen vil i 2005 forsætte med opfølgningen af relevante dele af energibeslutningerne og målene vedrørende vedvarende energi fra topmødet i Johannesburg i 2002 og den i 2004 i Bonn afholdte verdenskonference om vedvarende energi.

Gruppen har tidligere arbejdet med CO2-optag som virkemiddel til at begrænse virkningerne af udslip af drivhusgasser samt

reduktion af udslip af de industrielle drivhusgasser. I 2005 forventes at disse emneområder, med udgangspunkt i en

identificering af fælles problemstillinger, bliver fulgt op med fællesnordiske indsatser. Endvidere forventes det at gruppen vil følge op på fremtidsudsigter, forudsætninger og konsekvenser af lagring af CO2.

Samtlige af ovenstående fokusområder kan kobles til en direkte opfølgning af MHP 2005-2008 og den reviderede nordiske strategi for bæredygtig udvikling – En ny kurs for Norden 2005-2008. Endvidere er arbejdsprogrammet udarbejdet i

overensstemmelse med de foreløbige udmeldinger af det danske formandskabsprogram for 2005, herunder koblingen mellem klima, vedvarende energi og energiforsyningssikkerhed.

De konkrete resultat af arbejdet inklusive projekter og anden aktivitet vil i lighed med den hidtidige praksis præsenteres på seminar, konferencer og workshops i nordisk, regional og international regi, samt i vid udstrækning publiceres, herunder TEMA Nord serien.

2. Opfyldelse af MHP´s mål, aktiviteter og forventet resultat

I MHP 2005-2008 indgår klima på tværs af samtlige fire temaer. Klimagruppens aktiviteter er dog primært relateret til kapitel 4.4 ”Reducering af udslip af klimagasser”. I 2005 forventes det at klimagruppen vil igangsætte opfølgende aktiviteter til samtlige af de element som er nævnt i dette kapitel, herunder;

‰ fortsætte arbejdet for et mere ambitiøst, fremtidigt globalt klimaregime efter 2012,

‰ fortsætte med implementering af TGA og TGF inklusive kompetence og kapacitetsopbygning i Østersøregionen, ‰ vurdering af muligheder for fortsat reduktion af de industrielle drivhusgasser,

‰ initiativer der fremmer øget anvendelse af vedvarende energi, herunder opfølgning af Topmødet i Johannesburg 2002 og Verdenskonferencen om VE i 2004,

‰ igangsætte aktiviteter der fremmer øget forståelse og indsats i relation til sårbarhed, effekter og tilpasning til

klimaændringer ikke mindst med hensyn til Arktis, herunder opfølgning af ACIA-arbejdet. Men også de øvrige aktiviteter i dette arbejdsprogram kan kobles til opfølgning af MHP.

3. Gruppens konkrete aktiviteter som skal forelægges EK-M og MR-M

De af klimagruppens aktiviteter som forventes at skulle forelægges EK-M og/eller MR-M forventes at primært være relateret til;

‰ arbejdet med et fremtidigt globalt klimaregime efter 2012,

‰ vedvarende energi og bæredygtig udvikling (opfølgning af MR-M’s temadiskussion i august 2004)

‰ konsekvenser af klimaændringer i Arktis, (opfølgning af ACIA-arbejdet) ‰ opfølgning af forudsætninger for lagring af CO2.

4. Gruppens konkrete indspil til internationale forhandlinger

Arbejdet med et fremtidigt globalt klimaregime efter 2012 forventes at bidrage til nordiske input i de internationale drøftelser om dette emne, herunder EU’s ekspertgruppe –EGFA (Expert Group on Future Actions). I december 2004 planlægges at l klimagruppens arbejde præsenteres på et side event på COP 10 i Buenos Aires.

VE-initiativer relateret til opfølgningen af Topmødet i Johannesburg i 2002 og den i 2004 i Bonn afholdte verdenskonference om vedvarende energi, forventes at indgå i den internationale opfølgning af dette.

Initiativer i tilknytning til EU’s kvotedirektiv forventes at kunne udgøre et fundament for fælles nordiske indsatser m.h.t. eks. fordeling af udslipsrettigheder samt generelt bidrage til udviklingen af kvotehandel internationalt

Gruppens initiativer og resultater med hensyn til industrielle drivhusgasser og sinks forventes bidrage til de internationale drøftelser/forhandlinger på disse områder.

5. Informationsvirksomhed

Klimagruppen lægger stor vægt på videreformidling og præsentation af arbejdet. Hvert udrednings og analyseprojekt vil generelt resultere i en rapport indenfor NMR’s TemaNord serie. Disse rapporter sendes ud til relevante aktører indenfor klimaområdet der omfatter såvel offentlige institutioner som private. Såfremt rapporten er på engelsk bliver den også sendt ud til internationale fora, og til myndigheder i lande udenfor Norden.

Nordisk klimaarbejde der har et bredt internationalt interesse ses også citeret i internationale fagblade. Et af de seneste eksempler er projektet ”EU Emission Trading Scheme and the effects on electricity market.” som var citeret i ENDS Daily. Ved nordiske ministermøder har klima gennem de seneste år, og forventes også fremover, at være et fokusområde, og højt prioriteret i pressemeddelelser og beslutningsreferater.

Workshops, seminar og konferencer er et væsentligt delelement i de fleste af klimagruppens projekter. I de seneste par år har gruppen været værd for såvel større konferencer som mindre workshops og seminar og dette forventes videreført i 2005 med hensyn til kvotehandel, kapacitetsopbygning på klimaområdet i Østersøregionen, vedvarende energi.

6. Samarbejde med andre grupper og sektorer

Klimagruppen vil med hensyn til handel med kvoter arbejde tæt med el-gruppen indenfor det nordiske energisamarbejdet og med miljø(økonomigruppen forberedes et samarbejde omkring styrmidler til at begrænse udslip af drivhusgasser. Endvidere kan det forventes at arbejdet med CO2-optag (sinks) som virkemiddel til at begrænse virkningerne af drivhusgasser udføres i

samarbejde med NEJS og evt. bioenergigruppen, samt at gruppen samarbejder med hav og luftgruppen i forbindelse med effekter af klimaændringer.

7. Projektkatalog

kapa-citetsopbyg-ning med andre lande i BSR. 2003 -2005 Norden, øvrige Østersø-regionen NMR og BASREC’s klimagrup-pe, natio-nale eksperter, evt. eksterne konsulenter Klima-gruppen udpeger i samar-bejde med BASREC klima-gruppe Kap. 4.4 Kap. 4.4 4.4.4 4.4.5 Work-shop el. konf. Rappo rt/notat Samar-bejde mellem energi og miljø, elgrup-pen kvote- mar-ked, EU-kvote direk-tiv Implementering af EU ETS, samarbejde mellem de nordiske lande og de nye EU-lande i BSR, relation til JI-projekter indenfor kvote-markedet Kvotetildeling til nye deltagere, og harmonisering i Norden. 2005 Norden, EU Klimagrup-pen, elgruppen. Klimagru ppen og elgruppen udpeger Kap 4.4 Kap 4.4 4.4.4. Rapport, notat, deklar ation samar-bejde energi og miljø Tildeli ng af kvoter Analyse af tildeling af kvoter til nye deltagere, og tiltag for harmonisering af dette i Norden Emissionshandel og andre virkemidler til begrænsning af udslip af drivhusgasser 2005 -2006 Norden Klimagruppe n og miljø- og økomo-mi gruppen Klima- og miljø/øko nomigrup pen udpeger Kap 4.4. Kap 4.4. 4.4.4 Work-shop, rapport klima og øko-nomi/ miljø gruppen Drivhu sgasred uktion, virkem idler ET, Analyse og sammenligning af forskellige virkemidler til reduktion af udslip

Implementering af TGA og samarbejde med øvrige lande, kompetence og kapacitets-opbygning. 2004 - 2005 Norden, øvrige Østersø-regionen NMR’s og BASREC’s klimagrup-pe, Klima-gruppen udpeger i samarb. med BASREC klima-gruppe Kap. 4.4 Kap. 4.4. 4.4.1 4.4.3 4.4.4 Kap. 9.4 9.4.3 Work-shops, notat, rapport Samar-bejde mellem energi og miljø TG, JI, Kyotop roto-kollen, Samarbejde mellem de nordiske lande og nærområdet for effektiv implementering af beslut omkring TG. Fremtidige forpligtelser på udslip af drivhusgasser efter 2012. 2004 - 2005 Norden, EU, globalt Klimagrup-pen, eksperter, konsulenter Klima-gruppen udpeger Kap 4.4 Kap. 4.4 4.4.2 Rappo rt, notater works hop Samar-bejde mellem energi og miljø Driv-hus- gasser frem-tidige forpligt elser

Bidrage til forhandlingerne om fremtidige forpligtelser efter 2012 Vedvarende energi, opfølgning af Johannesburg mødet i 2002 og Bonn i 2004. 2003 -2005 Norden EU, (globalt) Klimagrup-pen, andre energi- og miljøem-bedsmænd Klima-gruppen + evt. andre eksperter Kap 4.4 Kap 9.4 9.4.5 works hop konf. rapport Samar-bejde mellem energi og miljø Vedvar ende Energi Opfølgning på mål fra Johannesburg 2002 og Bonn 2004, politisk deklaration, handlings-program, Vurderinger af sårbarhed, effekter og tilpasning i forbindelse med klima-ændringer. 2005 - 2006 Norden Klimagrup-pen, natio-nale eksper-ter, konsu-lenter Klima-gruppen + andre eksperter Kap 1.4 2.4 3.6 4.4 Kap 4.4 4.4.8 4.4.9 works hop rapport evt. samar-bejde med hav- og luft grup-pen, NEJS Sårbar hed, effek-ter tilpas-ning Analyse af effekterog ,sårbarhed af klimaændringer indenfor nordiske økosystemer. Fokus på Arktis. Begrænse udslip af industrielle drivhusgasser 2005 - 2006 Norden Klimagrup-pen, nordiske eksperter Klima-gruppen + andre eksperter Kap 4.4 Kap 4.4. 4.4.6 rapport Indust-rielle driv- hus-gasser

Fremme forudsætninger for fortsat reduktion af de industrielle drivhusgasser Fremme optag af CO2 (Sinks) 2005 - 2006 Norden Klimagrup-pen, nordiske eksperter Klima-gruppen + andre eksperter Kap

3.6 Kap 4.4. 4.4.7 Work-shop, rapport Samar-bejde med NEJS, bioenerg igruppen CO2-optag, sinks, Fremme en miljømæssig god opfølgning med hensyn til sinks, Følge op på forudsætninger for lagring af CO2 2005 -2006 Norden Klimagrup-pen, nordiske eksperter Klima-gruppen + andre eksperter Kap 4.4. Kap 4.4. Rappo rt Energi og miljø CO2 lagring Følge op på de forudsætninger som foreligger vedr. lagring af CO2

8. Gruppens sammensætning

Klimagruppen består af 2 medlemmer fra hvert af de nordiske lande, hvor det ene medlem normalt kommer fra miljøsiden og det andet fra energisiden. Den nordiske klimagruppe er tæt knyttet til den regionale klimagruppe – BASREC’s ad hoc Group on Climate Change.

9. Budget for arbejdsprogram

Klimagruppen kan ikke helt sammenlignes med de øvrige miljøgrupper idet den er tilknyttet både EK-M og EK-E, og budgettet fordeles mellem disse. Endvidere forventes nogle af indsatsområderne/projekterne at søge finansiering fra puljen for opfølgning af bæredygtig udvikling og den arktiske pulje.

Med hensyn til sekretariatsomkostningerne så er den skønnede fordeling i 2005 at ca. 100.000 DKK kommer at anvendes til rejser i forbindelse med klimagruppens møder (5-7 per år), workshops og konferencer i forbindelse med

projektgennemførende, samt projektlederens rejser i tilknytning til de konkrete projekter og øvrigt fagspecifikt arbejde.

Budget for implementering af klimagruppens arbejdsprogram for 2005 samt foreløbigt forslag til budget for 2006. (i DKK)

Opgave/projekt Budget 2005 2005 fordeling 2006

foreløbig forslag

Kommentarer

Implementering af EU’s ETS, inkl. samarbejde/ kapacitetsopbygning i Østersøregionen.

300.000 Norden 50%

Næromr. 30% EU 20% Emissionshandel og andre virkemidler

til begrænsning af udslip af drivhusgasser

200.000 Norden 100 % Et projekt i samarbejde

med miljø- og økonomigruppen Kvotetildeling til nye deltagere, og

harmonisering i Norden. 200.000 Norden 100%

Implementering af TGA og samarbejde med øvrige lande, kompetence og kapacitetsopbygning, (BASREC)

300.000 Norden 40%

Næromr. 30% Rusland 30% Fremtidige forpligtelser på udslip af

drivhusgasser efter 2012. 500.000 Norden 60% EU 10% Rusland 10% U-lande 20% 500.000

Vedvarende energi, opfølgning af Johannesburg mødet i 2002 og Bonn i 2004.

400.000 Norden 80%

EU 20%

500.000 Vurderinger af sårbarhed, effekter og

tilpasning i forbindelse med klima-ændringer.

600.000 Norden 100% 500.000

Begrænse udslip af industrielle drivhusgasser

300.000 Norden 100% 300.000

Fremme optag af CO2 (Sinks) 300.000 Norden 100% 300.000

Lagring af CO2 200.000 Norden 100% 300.000

Projektlederfunktionen 700.000 Udgifter til projektledelse

noget mindre end i 2004 I alt 4.000.000

Foreløbig forslag til finansiering af klimagruppens aktiviteter i 2005

Overføring fra 2004 750.000

(foreløbig skøn) 2005-bevilling fra MR-M

2005 bevilling fra MR-E

1.325.000 1.325.000 Projektmidler fra puljen til opfølgning af Strategien for

Bæredygtig Udvikling i Norden, til projekterne: ‰ Fremme optag af CO2

‰ Begrænse udslip af industrielle drivhusgasser, ‰ Lagring af CO2

150.000 150.000 100.000 Projektmidler fra det arktiske program:

‰ Vurderinger af sårbarhed, effekter og tilpasning,

fokus på Arktis, 200.000

Opfølgning af klimagruppens budget for 2004

Rest til anvendelse i 2005 (prognose)

Bundet Ikke

bundet

Etablering af JI-facilitet 150.000 60.000 90.000 0 150.000 0 0

Kvotemarked, herunder analyser af EU-direktiv for handel med kvoter, workshops m.v. 248.000 106.352 141.648 248.000 0 0 Kompetence- og kapacitetsopbygning vedr. Testing Ground, ínkl. Workshops Ja 232.000 232.000 0 0 232.000 0 0

Opdatering og tilpasning af JI-håndbog

300.000 0 0 300.000 300.000 0 0

Udarbejdelse af baseline for JI-projekt Ja 800.000 510.000 290.000 0 800.000 0 0 Fremtidige forpligtelser Ja 900.000 510.000 390.000 0 900.000 0 0 UNFCCC konference i Rusland 150.000 0 150.000 0 150.000 0 0 Challenges of Kyoto Commitments for Baltic States’ energy sector.

Ja 200.000 200.000 0 0 200.000 0 0

Capacity Building in the Implementation of Emission Trading in the Baltic States”.

150.000 0 150.000 0 150.000 0 0

Grønne certifikat – seminar i

samarbejde med el-gruppen 270.000 0 0 0 0 0 270.000

Opfølgning af Johannesburg – vedvarende energi Ja 200.000 15.000 55.000 100.000 170.000 30.000 Vurderinger af sårbarhed, effekter og tilpasning i forbindelse med klimaændringer. 400.000 0 50.000 0 50.000 350.000 Konferencer og workshops 100.000 31.500 68.500 0 100.000 0 0 Trykning af rapporter 100.000 30.288 69.722 0 100.000 0 0 Sekretariat /Projektledelse 800.000 279.000 421.000 700.000 100.000 I alt 5.000.000 1.974.140 1.875.870 400.000 4.250.000 350.000 400.000

Midler til rådighed for 2004

Rest fra 2003 2.855.691

Bevilliget fra Miljø og energi for 2004

1.900.000 Midler fra BU-puljen til

2004-projekter

300.000 Totalt til rådighed i 2004 5.055.691

1 _{I budget for 2004 indgår projekter der er kontraktsatte/igangsatte i 2003 på baggrund af budget for 2003 men hvor der}