De præsenterede temaer rejser en række spørgsmål som kan være værd at yderligere belyse og diskutere i relation til studiets formål. Af det empiriske materiale er det fremkommet at kønsroller spiller en central rolle i hvordan informanterne oplever henholdsvis mandlige og
kvindelige patienter. Hvorvidt kønsaspektet manifesterer sig i form af patienternes udlevelse af kønsrollen i sig selv, om den forstærkes i mødet med behandleren fordi magtrelationer og kønsnormer stilles på en spids, eller om kønsrollerne er en afspejling af behandlerens egen internaliserede kønsopfattelse (Magnusson og Marecek, 2012) er dog mere uvist. Og vel sagtens noget som kræver et mere indgående studie just af
behandlingsdynamikker. Her kan det dog være relevant at pointere at informanterne i stor udstrækning ikke havde indblik i hvordan deres egen adfærd og metoder påvirkede
behandlingssituationen, men derimod ofte forklarede oplevelser af forskelle mellem mænd og kvinder som en social konstruktion skabt uafhængigt af behandlingen. Som en eksternt skabt udfordring at skulle arbejde med eller mod, frem for en social konstruktion sket i mødet mellem behandler og patient. Dette vidner således om at informanterne havde god indsigt i hvordan kønsroller kan komme til udtryk, men ikke lige så vel hvordan de potentielt selv spillede en rolle i dette udtryk.
Således lod kønsroller og kønsnormer til at blive en forklaringsmodel for visse opfattelser af psykologiske adfærdsforskelle mellem mænd og kvinder. Fremfor alt blev mandens rolle mål for refleksion. Mandens rolle i relation til psykisk uhelse blev tolket ud fra to ganske modstridende perspektiver. Informanterne skelnede mellem mandens rolle i relation til psykisk uhelse og mandens rolle i relation til at være i behandling. Modstridigheden, som kommer til udtryk i Connells og Simonsens (1995, 2006)
hegemoniske mand og Hyllanders (2012) ideelle klient, ligger i at manden på den ene side anses at besidde reaktionsmønstre og psykologiske processer som virker til hans fordel når han skal modstå psykisk uhelse. Han er således dygtig til at være rask. På den anden side er manden, når han bliver syg, ikke lige så dygtig som kvinden til at være patient. I lyset af denne fremstilling kan behandlingssystemet siges at være lige så ekskluderende for mænd som patriarkatet er undertrykkende for kvinder.
Som tidligere beskrevet udmundede informanternes opfattelser af kønsrollerne til meget konkrete oplevelser af kønsbetingede forskelle mellem mandlige og kvindelige patienter. De oplevede forskelle kan siges at bekræfte normative opfattelser af henholdsvis
maskuline og feminine karakteristika. Mændene blev beskrevet med termer som handlingsorienterede og selvstændige, men kvinderne blev betegnede som
følelsesorienterede og sociale. Der fremkom dog i informanternes eksemplificering af dette, indikationer på at disse karakteristika ikke nødvendigvis var talende for reelle egenskaber hos de mandlige respektive kvindelige patienter, men derimod i større
udstrækning var talende for behandlernes fortolkning af visse oplevelser. At behandlerne havde tenden til at kategorisere visse oplevelser ud fra deres egen kønsforståelse. Dette eksemplificeres udmærket i Daniels citat om at visse kvindelige patienter har tendens til at ælte sine problemer og i modsætning til manden som går mere målrettet mod at løse sine problemer og komme videre med livet. I et normativt perspektiv kan denne udtalelse ses som en bekræftelse af eksisterende kønsnormer med kvinden som den følsomme,
irrationelle modpart til den løsningsorienterede rationelle mand. Det bekræfter
femininiteten i patientrollen og kvinden som den behøvende og underordnede part (Flordh, 2008). Noget som måske bunder i et individuelt behov hos den kvindelige patient risikerer
på dette vis at tolkes ud fra en normativ forståelse af hvordan kvindelige patienter typisk er. Dette henleder til studiets sidste tema som beskæftiger sig med den relation som findes mellem behandler og patient. Det fremkom at informanterne gerne ville arbejde
individorienteret og at dette var noget de bestræber sig på, men hvorledes blev dog ikke tydeligt. Man kan således siges at der i behandlingsrelationerne er sket en usynliggørelse af kønnet (Flordh 2008, Fox og Viborg, 2012). I relation til dette er det interessant at belyse spørgsmålet om hvorvidt køn bør implementeres i behandling af psykisk uhelse. For sociale konstruktioner af køn eksisterer - om vi vil det eller ej. Og dette studie har
tydeliggjort at kønskonstruktioner på forskellig vis kan påvirke i mødet mellem behandler og patient. Man kan derfor argumentere at det er naivt at bestræbe sig på at møde patienter i en relation helt blottet for kønsnormativitet, og at kønsrollerne hellere bør ses som en ressource for behandleren, når hen vælger sine metoder og udfører det terapeutiske arbejde (Madsen, 2007. Addis, 2008. Fox og Viborg, 2012). I denne optik kan en øget forståelse af kønsrollernes adskilte karakteristika og funktioner fremme den forståelse behandlere har af henholdsvis mænd og kvinder og på denne måde arbejde med kønsrollerne i stedet for at forgæves kæmpe mod dem. Samtidig kan en argumentere at en anvendelse af kønsroller i det terapeutiske arbejde åbner muligheden for at kønsrollerne udvikles, samt at der skabes mulighed for mere mere dynamiske og inkluderende kønsroller (Anderson, 2009) når man tør italesætte og synliggøre dem.
På den anden side kan en sådan dikotomiseret fortolkning af maskuline og feminine karakteristika indebære en risiko for at individet forsvinder i behandlingssituationen, samt at behandlingen retter sig mod en personen som en konstruktion af en kvinde eller en mand. (Carlson, 2001). Hvis kønsrollen i behandlingen bliver forklaringsmodel for hvorfor en kvinde eller en mand agerer og reagerer på en given måde, sker der dermed en aktiv reproduktion af kønsstereotyper. Ydermere kan det tænkes at en behandling som aktivt implementerer køn og kønsroller ikke har nogen gavnlig effekt for patienten, hvis problematik reduceres eller kategoriseres ud fra kønsdiskurser. Ydermere bør det ej forglemmes at konstruktioner af køn ikke er en neutral faktor, men en konstellation af magtstrukturer (Magnusson og Marecek, 2012) som ikke blot indvirker i samfundet i stort men også i relationen og dynamikken mellem behandler og patient, hvilket yderligere sætter spørgsmål ved hvorvidt det er forsvarligt at aktivt lade konstruktioner af køn og diskurser om forskelle bestå i en behandlingssammenhæng.
7. Referencer
⬩ Addis, M. E. (2008). Gender and depression in men. Clinical psychology: science and practice. V15 N3, september 2008, Clark University
⬩ Akademikerförbundet (2017) Juridik för dig som är leg. psykoterapeut (https://akademssr.se/profession/leg-psykoterapeut/juridik)
⬩ Anderson, E. (2009) Inclusive Masculinity - The changing nature of masculinities. Oxon: Routledge, Taylor & Francis Group
⬩ Berner, B, (1981) Appendix II Metoder och analys. I Berner, B (1989) Kunskapens vägar: Teknik och lärande i skola och arbetsliv. Lund: Arkiv
⬩ Bryman A. (2008). Samhällsvetenskapliga metoder. Stockholm: Liber
⬩ Carlson, Å (2001). Kön, kropp och konstruktion - en undersökning av den filosofiska grunden för distinktionen mellan kön och genus. Brutus Östlings bokf Symposion
⬩ Connell, R.W. (1995). Maskuliniteter. Daidalos AB, Göteborg
⬩ Den danske ordbog (2017). Helse. (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=helse&tab=rel) ⬩ Fekjær, S.B. (2016) Att tolka och förstå statistik. Gleerups Utbildning AB
⬩ Flordh, C. (2008). Genus och psykoterapi – en översikt. Insikten, 3, 22-31.
⬩ Folkhälsomyndigheten (2019) Statistisk om suicid. Senest opdateret 6. september 2019 (https://www.folkhalsomyndigheten.se/suicidprevention/statistik-om-suicid/) ⬩ Fox, L. og Viborg, A.M. (2012) Er du syg i hovedet mand? - En undersøgelse af mænd
med psykiske problemer. Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde, Aalborg Universitet - København
⬩ Good, G. E. og Wood, P. K. (1995). Male Gender Role Conflict, Depression, and Help Seeking: Do College Men Face Double Jeopardy? Journal of Counseling & Development ⬩ Hyllander, K. (2012). Kunskap om maskuliniteter - ett verktyg i praktiken. Lindén, G. och
Breife, P. (red.) Pappor med våldsproblematik. Forskning och arbetsmetoder inom socialtjänsten. Gothia Förlag AB, Stockholm.
⬩ Inspektion för vård och omsorg (IVO) (2016). Om IVO (https://www.ivo.se/om-ivo/) ⬩ Johannisson, K. (2005) Den mörka kontinenten : kvinnan, medicinen och fin-de-siècle.
Norstedts
⬩ Jones, A. (2014) The Gender Vendors: Sex and Lies from Abraham to Freud. Lanham. Lexington Books
⬩ Madsen, S. A. (2007) Dialog med mænd med psykiske problemer. Olsen, H., Gram, J. og Madsen S. A. (red.) Uddannelse af sundhedsprofessionelle i kommunikation og dialog med mænd. Dansk Sygeplejeråd mm., Aasted
⬩ Madsen, S.A. (2007). Mænd, køn, sundhed og sygdom. Tidsskriftet Politik, nr. 2 ⬩ Magnusson, E. og Marecek, J. (2012). Gender and culture in psychology: Theories and
practices. Cambridge University Press
⬩ Pörtfors J. og Wallhed S. (2006) Förståelser av kön i och utanför terapirummen. Umeå Universitet.
⬩ Riessman, Catherine (1997) Berätta, transkribera, analysera: En metodologisk diskussion om personliga berättelser i samhällsvetenskapen. I Hydén, L-C & Hydén, M. (reds) Att studera berättelser. Stockholm: Liber
⬩ Simonsen, S, (2004). Ronkedorfænomenet- konstruktioner af sundhed, sygdom og
maskulinitet. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet ⬩ Simonsen, S. (2006). Mænd, sundhed og sygdom - Ronkedorfænomenet. 1. udgave. Aarhus:
Forlaget Klim
⬩ Socialstyrelsen, (2016). Vad är psykisk ohälsa? Kunskapsguiden.se. Senest gransket d. 10/14-16.
(http://www.kunskapsguiden.se/psykiatri/Teman/psykisk-ohalsa-hos-barn-unga/Sidor/Vad- ar-psykisk-ohalsa.aspx)
⬩ Svensk författningssamling (2015). Lagen (SFS 2003:460) om etikprövning av forskning som avser människor. Regeringskansliet, Utbildningsdepartementet
⬩ Svensk författningssamling (2017). Patientdatalagen (2008:355). Regeringskansliet, Socialdepartementet
⬩ Wenneberg, S. (2000). Socialkonstruktivisme – positioner, problemer og perspektiver. København: Samfundslitteratur.
⬩ Willadsen, J. (1989). Hysterikan och psykopaten: om könsskillnader i psykiatrin. Kvinnovetenskaplig tidskrift. (10(1989):1, s. 5-11, 53).
⬩ Windh, A. (2005) Skärningsytor mellan terapeutisk yrkesutövning och feministiska utgångspunkter : tretton svenska behandlares berättelser och brottningar.
Psykologexamensuppsats Vol. VII (2005):14, Lund.
8. Bilag
Interviewguide Baggrundsfakta Køn: Uddannelse: Erhverv: KlienterneHar du flest mandlige eller kvindelige klienter?
Hvilken gennemsnitsalder estimerer du at dine klienter har?
Hvor langt henne i sygdomsforløbet er henholdsvis kvinderne og mændene når de søger hjælp?
- Hvorfor tror du det er således?
Hvad oplever du som den motiverende faktor for at henholdsvist kvinderne og mændene søger behandling og hjælp?
- Hvorfor tror du det er således?
Synes du det er lettest at arbejde med klienter af mandligt eller kvindeligt køn? - Hvorfor mener du det er således?
Oplever du at mandlige eller kvindelige klienter er mest modtagelige for behandling og hjælp?
- Hvorfor tror du det er således? Hvordan oplever du kvindelige klienter? Hvordan oplever du mandlige klienter?
- i forhold til: netværk og omgangskreds, sårbarhed, åbenhed, stolthed, følsomhed, andet?
Mænd i behandling
Hvad tror du der skal til for at flere mænd, som lider af psykisk uhelse, vil søge behandling og hjælp?
Hvordan tror du, at du som behandler påvirker behandlingens tilgængelighed for mænd med psykisk uhelse?
Tror du, at der er noget du som behandler kan gøre for at gøre behandling mere tilgængelig for mænd med psykisk uhelse?
- I så fald, hvad?
Tror du at der er noget du som behandler kan gøre for at gøre mænd med psykisk uhelse mere modtagelige for behandling og hjælp?
- I så fald, hvad?
Hvilke samfundsmæssige faktorer tror du spiller ind og påvirker at mænd med psykisk uhelse ikke søger behandling og hjælp i samme udstrækning som kvinder?
Hvilke samfundsmæssige forandringer tror du er nødvendige for at mænd med psykisk uhelse i større udstrækning vil søge hjælp?
Problematikker og køn
Hvad er de mest almindelige problematikker som dine klienter søger hjælp og behandling for?
- Mændene? - Kvinderne?
Er der nogle problematikker som du oplever som kønstypiske? - I så fald, hvilke? Og hvordan?
Er der nogle problematikker som du oplever kommer til udtryk på forskellig måde afhængig af klientens køn?
- I så fald, hvilke? Og hvordan? - Hvorfor tror du det er således?
Påvirker klientens køn hvorvidt du kan identificere en given problematik hos en klient? - I så fald, hvordan?
Behandlingen
Tilpasser du dine behandlingsmetoder alt efter hvilket køn klienten har? - I så fald, hvordan?
Oplever du at det primært er mandlige klienter eller kvindelige klienter, som opnår det bedste resultat som følge af behandling?
- Hvorfor tror du det er således?
Informationsbrev
Jeg hedder Katrine Bruun Christensen og jeg er socionomstuderende på Malmö Universitet. For øjeblikket er jeg i gang med at skrive min c-uppsats.
Formålet med min opgave er at undersøge de bagvedliggende faktorer som indebærer at mange mænd ikke opsøger hjælp for psykisk uhelse. Ydermere ønsker jeg at undersøge hvordan man som yrkesvirksom behandler forholder sig i mødet med drenge og mænd, samt hvorledes kønsnormer gældende traditionel maskulinitet påvirker hvordan mænd bemødes og reagerer i behandlingssammenhænge.
Samtalen/interviewet vil vare omkring 45 min. og omhandle en række problemstillinger og spørgsmål som fremsendes til dig senest to dage inden samtalen finder sted. Opgaven skrives i overensstemmelse med etiske forskningsregler, hvilket bl.a. indebærer at din medvirken er frivillig. Ydermere kan du under samtalen naturligvis når som helst afbryde din medvirken uden videre forklaring. Deltagelse er anonym og al materiale håndteres således at det ikke er tilgængeligt for uvedkommende. Det empiriske materiale vil kun blive anvendt i denne opgave og ved afsluttet arbejde vil det blive destrueret. I fald det godkendes af dig vil samtalen blive indspillet (dog ikke videooptaget).
Ved spørgsmål, kontakt venligst Katrine Bruun Christensen på Telefon: -