De indsamlede data er blevet analyseret ud fra principper fra Eyerman & Jamisons (1991) kognitive praksis tilgang, hvor de anser, at man ved fokusering på den kognitive praksis i sociale bevægelser kan finde betydningen af disse. Med betydning hentydes ikke bare til betydningen som en udfordring til den etablerede magt ”but also and more so as a socially constructive force, as a fundamental determinant of human knowledge” (48). Sociale bevægelser studeres ud fra deres betydning for menneskelig viden, og her anses viden for værende den bredere kognitive praksis, der informerer og beskriver al social aktivitet (Eyerman & Jamison, 1991: 49). Ifølge Eyerman & Jamison er der fundamentale mangler, i den måde sociologer historisk har undersøgt sociale bevægelser. De mener, at mange tidligere studier har negligeret studiet af sociale bevægelser som kognitiv praksis, hvor sociologer som Carl Boggs (1985) og Alain Touraine (1983) ikke så meget har analyseret de sociale bevægelser, men mere har forsøgt, at inkorporere dem i deres egne idealer
og ideologier (Eyerman & Jamison, 1991: 47). At fokusere på den kognitive praksis i sociale bevægelser betyder, at se dem som ”creative forces in society, as sources of inspiration as well as new knowledge” (Eyerman & Jamison, 1991: 58). Ifølge Eyerman & Jamison er nye ideer i den politiske og videnskabelige verden de, ofte ubevidste, resultater af sociale bevægelsers interesse for ny viden, og det er derfor relevant, at undersøge den videnskonstruktion, der finder sted i sociale bevægelser.
Jeg har undersøgt Foreningen Retro ud fra de involverede personer og mine informanters bevidste og ubevidste udsagn om den viden, der konstrueres i foreningen. Med øje for de grundtemaer omkring sociale bevægelser, frivillighed, space and place, etc., der opridses i litteraturgennemgangen, er transskriptionerne blevet studeret med henblik på hvordan informanterne artikulerer omkring disse temaer. Jeg har undersøgt transskriptionerne og informanternes udsagn om Retro´s kulturelle produktioner, den kultur der skabes og hvordan den skabes. Målet med analysen er ikke at undersøge Retro som social bevægelse i sammenligning med andre sociale bevægelser, ej heller at definere Retro som værende en social bevægelse eller ej, men at identificere sociale bevægelses dimensioner i Retro der kan hjælpe til at forstå Foreningen Retro og dens kulturelle produktioners mulige betydning for samfundet/verden i dag. Begge cafeers kulturelle produktioner er blevet undersøgt pga. den store diversitet i produktionerne og de meget forskelligartede udfald. Det anses ikke for at være et komparativt studie af cafeerne, men derimod et studie i hvordan mennesker og fysiske rammer påvirker de kulturelle produktioner.
Analyse
I undersøgelsen af Retro har det været et mål at finde frem til foreningens driving forces – hvad driver Retro? Hvad er Retro´s eksistensgrundlag? Flere teorier peger på, hvordan sociale bevægelser oftest er drevet af en kritik af samfundet og/eller en utilfredshed med de nuværende livsformer, som typisk udviser sig i form af forskellige former for protest (Blumer, 1969; Tarrow, 1998; Della Porta & Diana, 1999). En typisk forståelse af sociale bevægelser er, at de protesterer og demonstrerer for at ændre eller bibeholde visse samfundselementer. I Retro har man dog hverken protestaktioner eller demonstrationer, og man udviser ingen åbenlys utilfredshed med elementer i samfundet. Der står intet om protest og modstand i vedtægterne og ej heller benævnes det af mine
informanter. Til gengæld står der i Retro´s vedtægter en hel del om den sociale adfærd, man ønsker skal være gældende i foreningen.13
Først og fremmest har foreningen Retro ifølge sine vedtægter til formål, at ”fremme næstekærlighed, eksistentiel refleksion og kreativitet” (b. 6, s. 1), hvilket kan anses for værende de værdier, man vægter højest og den sociale adfærd, man ønsker at fremme. I foreningens vedtægter er der ligeledes formuleret de praksisværdier og værdigrundlag, der skal beskrive den måde hvorpå, foreningen skal arbejde internt, for at opfylde sit formål. I Retro ønsker man, der skal være: et fællesskab der er ægte, en udvikling der skaber, en kreativitet der udfordrer, en ansvarlighed der forandrer, en åbenhed der møder og en dialog der vedrører (b. 6, s. 1). Disse er praksisværdier, der giver et klart billede af den kultur og sociale adfærd, man ønsker, at skabe i og udenfor Foreningen Retro. Ifølge disse værdier ønsker Retro, at ”producere” en åben og ansvarlig kultur, der lægger vægt på kreativitet og dialog, og kreative kulturelle produktioner ført an af de frivillige kan medvirke til dette. I den forståelse kan de kulturelle events medvirke til, at skabe den kultur (way of life) Retro´s praksisværdier lægger op til. Ifølge Crossley (2002: 9), Eyerman (1998: 6), m.fl. er det netop ved fokus på den måde, vi lever vores liv på, at sociale bevægelser kan have betydning for samfundet, og selvom Retro i sit formål ikke råber op om hvilke ændringer man ser samfundet skal gøre, så fortæller man hvordan man vil ”gøre verden til et bedre sted”. Der udvises ikke protest og kritik af samfundsværdier, men der sættes i stedet fokus på, hvad man selv vil gøre i stedet for, hvad
andre skal gøre for at afhjælpe de problemer man ser i samfundet. I den forstand kan Retro´s formål
ses som værende et forbillede for fremtidig social adfærd.
Realisering af de fleste af de nævnte praksisværdier afhænger meget af foreningens medlemmers evne til at skabe den ønskede kultur. Som fx punktet med ”dialog der vedrører” hvorunder der står, at der skal ”tales oprigtigt og personligt omkring livets mening og værdi” og yderligere kræves, at ”vi taler til hinanden - ikke om hinanden” (b. 6, s. 2). Denne praksisværdi har en klar forventning om, at foreningens medlemmer besidder samme værdi angående dialog, eftersom man ikke kan holde øje med, hvad alle medlemmer taler om. Ligeledes kan man ikke påstå, at have et ægte fællesskab, hvis ikke stort set alle medlemmer er ”ægte” i det, eller deltager i fællesskabet, og en åbenhed der møder skal eksistere udover bestyrelsen for, at have en virkning. Samtidig er det interessant hvad et ”ægte” fællesskab er? Ifølge foreningens vedtægter er det et ”a) fællesskab i et hyggeligt socialt miljø, hvor alle kan bidrage uanset religion, etnicitet, uddannelsesniveau m.m.”,
og “b) fællesskab, der kan rumme alle - både i gode og svære tider” (b. 6, s. 1). Igen ligger der her en forventning til medlemmerne, til individerne, om at de er åbensindede og kan rumme alle. Foreningens medlemmer og deres adfærd er altså afgørende for om Retro kan efterleve sine værdier og ønsker om social adfærd. Derfor er det også interessant, at se på hvordan medlemmerne selv anser det fællesskab, der skal medvirke til at fremme næstekærlighed, eksistentiel refleksion og kreativitet. Hvad betyder det for dem?