Alle disse kulturproduktioner er et udtryk for den kreative diversitet og kreative frihed, Foreningen Retro rummer, samt et aktivt netværk af kreative mennesker. Overordnet set fungerer det sådan, at hvis man har en nogenlunde omkostningsfri ide til en kulturel aktivitet/event, så er det muligt at udføre den, så længe den ikke går imod Retro´s værdier10. Man skal dog som frivillig først have tilsagn om muligheden samt et nogenlunde netværk for at tiltrække deltagere.
Der kræves ingen særlige egenskaber for at blive en del af et af de ovenstående teams, hvilket giver den frivillige fri mulighed for at udvikle og udfolde sig kreativt, hvis han/hun har lyst. Organisering i teams fungerer godt i en forening med ca. 200 frivillige, hvor kommunikation og ideer ville gå tabt hvis det skulle igennem for mange mennesker. Til gengæld risikerer man med den segmenterede organisationsopbygning, at folk mister overblikket over de kreative kræfter, der er til rådighed, hvilket kan resultere i uudnyttet potentiale. De forskellige teams samarbejder stort set ikke i udviklingen af events, til trods for den kulturelle gevinst det kunne have for nogle events.
Fra foreningens side vil man lave aktiviteter, der opmuntrer til og fremmer kreative processer. De kulturelle produktioner skal bidrage til at udbrede Retro´s formål med at fremme næstekærlighed, eksistentiel refleksion og kreativitet og skal gerne bygges op om praksisværdier som ægte fællesskab, udfordrende kreativitet, en forandrende ansvarlighed og imødekommende åbenhed (b. 6, s. 1). Aktiviteterne er som udgangspunkt gratis at deltage i, men ved enkelte events har man taget et minimumsbeløb for det udelukkende for at dække forbruget, som fx ved vinsmagningsevents. Selvom man ikke tager penge for deltagelse i events, så eksisterer der stadig et økonomisk formål med de kulturelle produktioner. Eventteamlederen på Retro Nørrebro fortæller, at hun ved events holder øje med, om folk køber noget i baren ”fordi hvis vi skal sætte en hel del af cafeen af til at folk de skal være med i quiz, så skal det også kunne løbe rundt i forhold til hvad vi ellers ville have haft af gæster” (b. 2, a. 58). Der eksisterer ligeledes et promoveringsformål, især ved arrangementer ud af huset, der ønsker at skabe et større kendskab til Retro. Det større kendskab til Retro skal gerne lokke flere mennesker ned på Retro og dermed skabe et større økonomisk overskud, der kan bruges til det velgørende formål.
Man kan undre sig over, at der ikke tages penge for events, da dette ville skabe et endnu større overskud. Det er dog meget typisk for sociale bevægelser, at det er formålet og værdierne, der er vigtigere end økonomi. En informant udtaler:
”Jeg tror bare sådan der den der frivillige ånd og den der med at være noget for nogen uden at man tjener penge på det, er helt vildt vigtigt. Og jeg synes det er fedt at være en del af noget hvor folk er der fordi de brænder for det! (…) hernede der handler det ikke om penge, der handler det om værdier og socialitet og sådan noget” (b. 2, a. 80) Selvom denne informant i dette tilfælde ikke refererer til økonomien ved de kulturelle produktioner, så giver citatet udtryk for, hvad der anses for vigtigt på Retro. På Retro handler det ikke om penge,
men om værdier, socialitet og at lave det, man brænder for, og det er i sidste ende det, der kommer til udtryk igennem de kulturelle produktioner.
Interviews
Mine interviews har jeg struktureret ud fra de kvalitative forskningsinterviewmetoder udviklet af Steinar Kvale. Som interviewer har jeg arbejdet ud fra Kvales metafor om den rejsende researcher, hvor intervieweren er en rejsende, på en rejse i en ukendt verden, hvor historien fortæller sig undervejs (Kvale, 1996: 3). Som rejsende interviewer har jeg udfoldet og fortolket betydningen af de historier, jeg har fået fortalt af mine informanter. Den rejsende interviewer ligger tæt op af antropologi og en postmoderne forforståelse af viden som værende socialt konstrueret (ibid.), hvilket passer til mit etnografiske perspektiv. Jeg har arbejdet med en målrettet interviewmetode, som kredser om uddybende historier og følelser, og stillet spørgsmål, der leder til, at informanten fortæller sin egen historie/opfattelse af sin levede verden. Ved denne metode har jeg fået en viden om informantens egen motivation for at være frivillig i Retro, samt dennes personlige erfaring med og opfattelse af de sociale strukturer, organisering af kulturelle produktioner og stedets betydning for dem.
Jeg arbejder i mine interviews med det semi-strukturerede interview, der afhænger af en interview
guide. Denne inkluderer et konsistent sæt af spørgsmål og emner, men er ellers fleksibel ud fra,
hvad informanterne svarer. Denne metode medvirker til at skabe en konstellation, hvor informanten kan fortælle sine historier, mere end bare at svare på spørgsmålene.
Interviewguiden er dannet ud fra det ontologiske perspektiv for opgaven, hvorfor der i interviewene er fokuseret på individet, sociale strukturer, organisation og sted. Her præsenteres et uddrag af interviewguiden:
• Motivationen:
o Hvad er din motivation for at være teamleder/en del af eventteamet på Retro? • Den sociale dimension:
o Hvad gør det sociale ved dit engagement i Retro? • Organisering:
o Hvilken forskel tror du det gør for kulturproduktionerne at de iværksættes, organiseres og udføres af frivillige? Positive og problematiske aspekter?
• Sted:
o Hvordan oplever du de fysiske rammer? Som begrænsende, ideudviklende eller andet?
Den fulde interviewguide kan ses i bilag 5. Det har været hensigten med interviewene at undersøge: • Motivation for deltagelse i Retro og arrangering af kulturelle produktioner på det
individuelle plan
• Motivation for arrangering af kulturelle produktioner på Foreningsplan • Organisering af kulturelle produktioner
• Den sociale dimensions betydning for individet og de kulturelle produktioner • Frivillighedens betydning for de kulturelle produktioner
• Stedets betydning for de kulturelle produktioner