I Danmark har der i de seneste år været en stigning i antallet af nytilkendelser af mellemste og højeste førtidspension, mens der har været et fald i antallet af nytilkendelser af de almindelige førtidspensioner (særlige alderspensioner). I 2002 steg antallet af nytilkendelser som følge af at kommunerne afsluttede mange sager før den nye førtidspensionsreform trådte i kraft 1. januar 2003.
Med reformen kan der kun nytilkendes en form for førtidspension. Den nye førtidspension tilkendes personer med en varigt nedsat arbejdsevne af et sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende gennem beskæf-tigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob. Antallet af nytilkendelser i 2003 og 2004 i tabel 7.14 omfatter således alle tilkendelser af den nye førtidspen-sion og desuden nytilkendelser af mellemste og højeste førtidspenførtidspen-sion efter den gamle ordning, hvor sagen var påbegyndt inden 1. januar 2003. Stig-ningen i antallet af nytilkendelser hænger således sammen med at alle nytil-kendelser af førtidspensionister nu medtages her.
På Færøerne er der ikke sket væsentlige lovmæssige ændringer, der har haft indflydelse på antallet av nytilkendelser. Antallet af førtidspensionister har og-så været stabilt i perioden.
I Finland har der været et fald i antallet af førtidspensionsmodtagere. Det skyldes at aldersgrænsen for den individuelle førtidspension er steget samt at ældre langtidsarbejdsløse modtager arbejdsløshedspension og derfor ikke sø-ger førtidspension.
Det voksende antal førtidspensionister i Island de senere år skyldes at der er sket ændringer i bedømmelsen af invaliditetsgraden til kun at være base-ret på medicinske oplysninger. Desuden er der sket ændringer i forholdene på arbejdsmarkedet.
Fra den 1. september 1999 er invaliditetsgraden alene blevet bedømt ud fra medicinske kriterier, hvor der tidligere også blev tillagt sociale kriterier. Antallet af funktionshæmmede er imidlertid steget mere end man havde forventet i 1999.
Dette kan muligvis forklares ved, at man fra socialforsikringsinstituttets side ikke har indkaldt ansøgere til lægeundersøgelse i tilstrækkelig grad, hvilket kan have medvirket til at bedømmelsesgrundlaget har været ufuldstændigt.
Fra marts 2003 er de fleste af ansøgerne blevet undersøgt af socialforsik-ringens læger. Resultatet af denne ændrede praksis vil vise sig i den nærme-ste fremtid.
Både i Norge og Sverige er der sket opstramninger i reglerne for tilken-delse af førtidspension, I Norge har der været en stigning i nytilgangen. I Sverige har der været et stigende antal tilkendelser hele perioden igennem.
Tabel 7.14 Modtagere af førtidspension og nytilgang af førtidspensionister efter køn 1995-2004 Danmark1) Færøerne2) Finland Island3) Norge4) Sverige5) K M K M K M K M K M K M 1995 Modtagere 83.871 82.166 .. .. 165.348 144.156 5.769 4.250 132.900 103.401 223.163 185.413 Nytilgang 5.087 5.941 .. .. .. .. 723 502 13.299 12.006 20.565 18.639 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,3 0,3 .. .. .. .. 0,9 0,6 1,0 0,9 0,8 0,7 2000 Modtagere 83.367 81.426 1181 820 147.022 147.022 6.108 4.172 160.413 119.160 248.216 189.727 Nytilgang 4.237 4.332 97 126 13.004 11.691 801 378 16.150 13.529 27.934 21.303 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,2 0,2 0,8 0,8 0,7 0,8 0,9 0,4 1,3 1,0 1,1 0,8 2003 Modtagere 94.790 87.900 1.134 783 124.365 142.775 7.460 4.928 173.012 128.202 296.123 211.166 Nytilgang 6.588 6.339 120 72 13.013 15.043 873 512 15.445 13.398 38.600 26.800 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,4 0,4 0,9 0,5 0,8 0,9 0,9 0,5 1,2 1,0 1,4 0,9 2004 Modtagere 100.128 91.190 765 593 124.361 142.611 7.896 5.203 178.682 132.202 318.654 220.988 Nytilgang 8.078 7.456 58 44 13.297 15.089 714 425 16.742 13.706 44.041 29.120 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,5 0,4 0,5 0,3 0,8 0,9 0,8 0,4 1,3 1,0 1,6 1,0
Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 4 på WWW.nom-nos.dk. 1 Antal modtagere er i denne tabel opgjort primo året; i de øvrige pensionstabeller er antallet
opgjort ultimo året.
2 Omfatter også modtagere af laveste førtidspension som hører til under særlige alderspensioner. 3 Pensionsalder 16-66 år.
4 Pensionsalder 18-67 år.
Figur 7.10 Pensionister der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af befolk-ningen 16/18-64 år 1995-2004 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 0 3 6 9 12 Kvinder Procent 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 0 3 6 9 12 Mænd Procent
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
I tabel 7.14 og figur 7.10 er de danske tal inkl. førtidspensionister efter de nye regler som følge af førtidspensionsreformen fra 2003. I Sverige erstatter aktivitets – og sygeydelsen førtidspensionen fra og med 2003. Nye ydelser gives til personer i alderen 19-64 år.
Revalidering
Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsa-ger, kan få hjælp til uddannelse, optræning og omskoling, når det anses for påkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Der kan også ydes hjælp til særlige udgifter, der føl-ger af uddannelsen. Uddannelse kan bestå i optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes i form af løn eller løntilskud. En-delig kan der ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredska-ber og til iværksættelse af selvstændig virksomhed.
I Danmark ydes hjælpen i form af en fast revalideringsydelse, som svarer til dagpengemaksimum. Udbetalingen af revalideringsydelsen forudsætter, at der er iværksat en revalidering efter en fastlagt erhvervsplan. Ydelsen ud-betales indtil erhvervsplanen er gennemført, normalt dog højst i 5 år. For
unge under 25 år udgør revalideringsydelsen det halve. Med henblik på at fastholde og integrere de svagere grupper på arbejdsmarkedet er der fra 1999 sket en styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering.
På Færøerne udbetales revalideringsydelse når det anses for påkrævet af hensyn til en persons risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Revali-deringsydelsen hører under loven om offentlig forsorg, og ydelsen er nor-malt behovsprøvet.
I Finland modtager ca. 86 pct. af revalidenderne revalideringsdagpenge fra Folkpensionsanstalten. I de tilfælde er dagpengene af samme størrelse som sy-gedagpengene. Dagpengenes størrelse fra ulykkes- og trafikforsikringerne samt fra arbejdspensionsanstalterne er afhængig af de myndigheder som udbetaler ydelsen.
I Island udbetales en revalideringsydelse, når den tilskadekomne ikke længere har ret til syge- eller arbejdsskadedagpenge. Som regel kan ydelsen højst oppebæres i 12 måneder eller indtil der er truffet beslutning om den funktionshæmmedes fremtid. Ydelsen svarer til invalidepensionen og tilde-les efter de samme kriterier. Ydelsen kan aldrig udbetatilde-les i mere end 18 må-neder. Alle, der modtager revalideringsydelse, skal gennemgå undersøgelser og behandlinger i den tid, ydelsen modtages.
Siden 1. januar 2000 har socialforsikringen udbetalt en revalideringsydelse til personer der har risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet på grund af syg-dom eller ulykker. Der er i Island især mange sociale institutioner, der tilbyder job til personer i revalidering. I øjeblikket forsøger man at samle aktiviteterne på dette område hvor formålet er at forstærke den arbejdsrelaterede revalidering.
I Norge kan der gives to forskellige slags ydelser til revalidender. Det ene gi-ves i tilknytning til medicinsk revalidering. Denne ydelse gigi-ves til personer der har opbrugt sin sygedagpengeret, men hvor arbejdsevnen forsat er nedsat med mindst 50 pct. For at have ret til denne ydelse må modtageren være under aktiv behandling med udsigt til forbedring af arbejdsevnen. Den anden ydelse er knyttet til erhvervsmæssig revalidering (yrkesrettet attføring). Ydelsen gives i forbindelse med tiltag som anses for nødvendig og hensigtsmæssig for at mod-tageren kan gennemføre et revalideringsforløb for at blive i stand til at skaffe sig eller bibeholde et arbejde. Eksempler på revalidering (attføringstiltak) kan være skolegang, arbejdstræning, løntilskud m.v. Begge ydelser er kort tids ydelser og beregnes ud fra pensionsgivende indtægt, udbetalt det sidste år, eller som et gennemsnit af de sidste tre år før arbejdsevnen blev nedsat med mindst 50 pct. Begge ydelser udgør op til 66 pct. af beregningsgrundlaget op til 6 gange grundbeløbet hvor grundbeløbet var 56.861 NOK 1. januar 2004. Den
medi-mæssige, kan foregå som et samarbejde mellem blandt andet sundhedsvæsenet, arbejdsmyndigheder og socialforsikringsmyndighederne.
I Sverige gives der i forbindelse med revalidering en række erstatninger og ydelser. I forbindelse med revalidering kan der blandt andet gives en revalide-ringsydelse og særlige ydelser i stedet for sygedagpenge. Revaliderevalide-ringsydelsen gives da til personer som deltager i erhvervsrettet revalidering og de særlige ydelser skal dække udgifterne som der er ved revalideringen som for eksempel rejser. De erhvervsrettede revalideringsforanstaltninger som kan blive aktuelle er eksempelvis arbejdstræning, udredning ved et arbejdsmarkedsinstitut og ud-dannelse.
Tabel 7.15 Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året og pr. december 2004
Danmark1) Færøerne Finland2) Island3) Norge4) Sverige5)
Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året
Kvinder 21.524 114 37.135 433 63.535 38.243
Mænd 11.922 77 23.267 229 46.053 17.822
I alt 33.568 191 60.402 662 109.588 56.065
Personer som modtog revalide-ringsydelse pr. december 2004
Kvinder 15.272 31 6.779 484 29.750 12.210
Mænd 8.015 24 5.384 255 20.874 5.579
I alt 23.299 55 12.163 739 50.624 17.789
1 Ekskl. flygtninge, personer med støtte til særlige udgifter m.v. under revalidering og perso-ner under optræning på det almindelige arbejdsmarked med løntilskud. I alt i løbet af året er inkl. 122 uoplyste og i alt pr. december er inkl. 12 uoplyste med hensyn til køn. 2 Omfatter kun revalideringsdagpenge som udbetales fra Folkpensionsanstalten (86 pct. af
alle personer).
3 Omfatter kun revalideringsydelser der er udbetalt fra Socialforsikringsinstituttet.
4 Personer der kun har modtaget revalideringsydelser. Derudover modtog 62.536 erhvervs-rettet revalidering (attføringspenger) i gennemsnit i 2004. Personer der per december 2004 der modtog attføringspenger var 67.226.
5 Omfatter kun personer med revalideringsydelse. Personer som modtager særlige ydelser kan ikke opgøres. Personer som modtog revalideringsydelse 31. december 2004.
Arbejdsskadeserstatninger
I alle nordiske lande modtager personer, som har været udsat for en arbejds-skade enten sygedagpenge eller en ydelse, som svarer til disse ved midlerti-digt tab af erhvervsevne. Ved langvarigt eller permanent tab af erhvervsevne udbetales der førtidspension eller en ydelse, som kan sidestilles med denne.
Ved arbejdsskade forstås ulykkestilfælde på arbejdet og erhvervsbetinget sygdom, som forårsager midlertidigt eller permanent tab af arbejdsevne.
I alle landene er der etableret obligatoriske arbejdsskadeforsikringer, men efter lidt forskellige regelsæt. Fra arbejdsskadeforsikringen udbetales der me-nerstatninger samt erstatning for den tabte arbejdsevne, enten i form af én-gangsydelser eller som månedlige ydelser. Normalt dækker arbejdsskadefor-sikringen også udgifter til behandlinger, som ikke er dækket af den alminde-lige sygeforsikring.
I Danmark ydes der erstatning for tabt erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat arbejdsevnen med mindst 15 pct. Der ydes desuden et engangs-beløb, hvis méngraden er 5 pct. og derover. Kompensationen beregnes ud fra 80 pct. af den tilskadekomnes hidtidige årsindtægt.
På Færøerne ydes der invaliditetserstatning, hvis arbejdsskaden har forringet den tilskadekomnes erhvervsevne med 5 pct. eller derover. Kompensationen be-regnes som hovedregel ud fra 2/3 af fiskeres garanterede mindsteløn.
I Finland har man ret til pension, hvis arbejdsevnen er reduceret med mindst 10 pct. Den pension som udbetales til en person som er helt uar-bejdsdygtig udgør 85 pct. af tidligere arbejdsindkomst. Til en delvis (parti-el) arbejdsudygtig arbejdstager, udbetales der en del af den fulde pension som svarer til nedgangen i erhvervsevnen. Erstatningsniveauet for pension på grund af ulykker falder til 70 pct. af arbejdsindkomsten når den pågæl-dende fylder 65 år. Ulykkespensionen til en delvis uarbejdsdygtig reduceres tilsvarende når den pågældende fylder 65 år.
I Island er det retten til løn under sygdom (fravær på grund af en ulykke) som har den største betydning for den skadelidte. Men for personer som ikke har ret til løn eller når den periode hvor man kan modtage løn er ophørt, modtager de pågældende dagpenge fra den almene arbejdsskadeforsikring. Denne ydelse er et fast beløb som er uafhængig af den løn man havde da ulykken indtraf. Ydelsen betales normalt ikke i mere end 52 uger.
I Norge kan der opnås invalidepension, hvis en erhvervsskade eller ar-bejdsulykke nedsætter arbejdsevnen med 30 pct., hvor der normalt kræves
I Sverige ydes der erstatning, i form af livrenter, såfremt arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst en femtendedel (6,6 pct.). Livrenten beregnes normalt på grundlag af den forsikredes sygedagpengeberettigede indkomst.