I det følgende beskrives forskelle og ligheder i udgifterne til ældre, funkti-onshæmmede og efterlevende. Hvis intet andet er nævnt, foretages sam-menligningen i KKP pr. capita. Danmark og Sverige anvender mest til kon-tantydelser til ældre, og Færøerne og Island anvender mindst. Hvis man ser på udgifterne til alderspension, målt i KKP pr. pensionist anvender Dan-mark mest og Færøerne og Finland mindst. For serviceydelsernes vedkom-mende er disse højest i Island og lavest i Finland målt i KKP pr. person 65 år og ældre.
De lave udgifter til serviceydelser til ældre i Finland skal dels ses i sam-menhæng med at en del af servicen til de ældre gives ved de finske sund-hedscentre og dels en relativ høj egenbetaling.
Samlet anvender Danmark og Sverige mest og Færøerne og Island mindst til de ældre målt i KKP pr. capita. De lave udgifter i Island skyldes blandt andet den høje beskæftigelsesgrad hos de ældre sammenlignet med de andre nordiske lande.
Når det gælder kontantydelser pr. capita til de funktionshæmmede anvender Norge mest hvilket skyldes at medicinsk revalidering medregnes, under revalide-ring, hvilket i de øvrige lande er opført under sygdomme (inkluderet i sygedag-pengene.) Færøerne og Finland anvender mindst til kontantydelser pr. capita. Til gengæld anvender Danmark mest til førtidspension pr. førtidspensionist mens Finland anvender mindst. Udgifterne til serviceydelser til de funktions-hæmmede er højest på Færøerne og i Sverige og mindst i Finland. Samlet set anvender Norge mest og Færøerne mindst til de funktionshæmmede målt i KKP pr. capita. Når det gælder de efterlevende anvender Finland mest og Danmark mindst.
Ændringer i de sociale udgifter til ældre,
en betydelig stigning i udgifterne til ATP og arbejdsmarkedspensioner. Ud-gifterne til efterløn er steget som følge af en stigning i antallet af modtagere på 6.700 fra 2003 til 2004. Til gengæld har der været et fald i udgifterne til over-gangsydelse, hvor afskaffelsen af tilgangen til ordningen har betydet et yderli-gere fald i antallet af modtayderli-gere på 4.200 fra 2003 til 2004. Dertil kommer et fald i udgifterne til de almindelige og forhøjet almindelige førtidspensioner under særlige alderspensioner som følge af et fald i antallet af pensionister på 9.400 fra 2003 til 2004. Disse førtidspensioner er under udfasning som følge af førtidspensionsreformen fra 2003. Desuden er der sket en forskydning fra disse førtidspensioner til højeste og mellemste førtidspension
.
De samlede udgifter til højeste og mellemste førtidspension samt til den nye førtidspension efter reformen er således steget fra 2003 til 2004 pga. af en stigning i det samlede antal førtidspensionister på ca. 7.500. Som følge af førtidspensionsreformen fra 2003 er højeste og mellemste førtidspension også under udfasning. Udgifterne til arbejdsskadeforsikring er desuden ste-get fra 2003 til 2004.
Der endvidere været en stigning i udgifterne til pleje og omsorg mv. for både ældre og funktionshæmmede samt i udgifterne til institutioner, bofæl-lesskaber mv. for funktionshæmmede. Endelig har der været en stigning i udgifterne til indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne, herunder per-soner i fleksjob.
På Færøerne steg udgifterne til ældre med 3,4 pct. fra 2003 til 2004. Stig-ningen i kontantydelser var ca. 2 pct., som hovedsagelig skyldes en stigning i den gennemsnitligt udbetalte pension. Udgifterne til serviceydelser steg med ca. 6 pct. Der er oprettet flere institutionspladser til ældre, hvilket med-fører øgede driftsudgifter. Det øgede antal institutionspladser har ikke givet udslag i udgifterne til hjemmehjælp, som også steg med 5,7 pct.
Udgifter til funktionshæmmede er næsten uforandret, med en stigning på 0,7 pct. Førtidspensionen blev reguleret med 4 pct., men da tilgangen til førtidspensionsordningen var begrænset, steg udgifterne til kontantydelser kun med 0,1 pct. Udgifterne til omsorg og den ikke institutionaliserede be-handling for funktionshæmmede steg med ca. 8 pct., mens der var et mar-kant fald i udgifterne til hjælpemidler.
De øgede udgifter til efterladte skyldes især en stigning i pensioner til efterladte. I Finland steg udgifterne fra 2003 til 2004 til de ældre med 4,8 pct. målt i faste priser. Antal af alderspensionister (inklusiv førtidsalderspensionsmod-tagere) steg med 15.345 personer. Den gennemsnitlige alderspension, var målt i faste priser 2,6 pct. målt i faste priser hvilket skyldes at det gennem-snitlige udbetalte beløb til førtidspension var højere i 2004 end i 2003. Man
satsede især på pasningen af de ældre i eget hjem og isse udgifter steg med 13,6 pct. Udgifterne til institutioner steg med 8,2 pct. målt i faste priser. Ud-gifterne til de funktionshæmmede steg med 4 pct. målt i faste priser, mens an-tallet af førtidspensionister faldt med 168 personer. Til trods steg udgifterne til førtidspensioner med 2,3 pct. idet den gennemsnitlige udbetalte førtidspen-sion var lidt højere i 2004 i forhold til 2003. Udgifterne til omsorgen for de funktionshæmmede steg med 6,3 pct. målt i faste priser, især steg udgifterne til den almene behandling og revalidering. Udgifterne til de efterlevende steg med 2 pct. hvilket skyldes at antal modtagere af efterladte pension steg med 1.240. Derimod faldt antal modtagere af børnepension med 762.
I Island steg udgifterne til de ældre med 6,5 pct. målt i faste priser. Udgif-terne til grundpensionen faldt idet der var færre der kun modtager grundpen-sion. Forklaringen er tekniske ændringer i den måde man udbetaler grund-pension til de der bor på plejehjem hvor man tidligere betalte direkte for op-holdet. Fra 1. januar 2004 får de der bor på plejehjem ikke udbetalt grund-pensionen personligt, men den betales til plejehjemmet. Ordningen gælder ca. 800 pensionister med en udgift på ca. 1,8-2 mia. ISK som er flyttet fra kon-tantydelser til serviceydelser. Udgifterne til arbejdspensionen, fra pensions-fondene stiger fortsat som følge af et højere lønniveau samt en stigning i antal-let af personer der har ret til arbejdspension. Udgifterne til serviceydelserne steg med 19,5 pct. hvor udgifterne til institutioner steg med 22 pct. Det skyl-des at der blandt andet er oprettet flere plejehjemspladser til de ældre.
Udgifterne til de funktionshæmmede steg med 8,4 pct. målt i faste priser hvor udgifterne til serviceydelser steg med 3 pct. og kontantydelserne med 11,2 pct. Grundpensionerne steg med 11,7 pct. hvilket dels skyldes en ny al-dersbegrænset ydelse til de der er unge når de bliver funktionshæmmede og derved ikke får ret til arbejdspension. Dels skyldes udgiftsstigningen at der er blevet flere førtidspensionister. Endelig skyldes en del af stigningen også et højere lønniveau. Udgifterne til de efterlevende faldt med 0,5 pct.
I Norge steg udgifterne til de ældre med 4,9 pct. målt i faste priser mens udgifterne til de funktionshæmmesteg med 8,0 pct. og udgifterne til de ef-terladte steg med 6,4 pct. Stigningen i udgifterne til de ældre skyldes først og fremmest udgifterne til alderspension og særlig en stigning i alderspensi-onister der har ret til tillægspension, Mens antallet af modtagere af alders-pension steg med 1.946 fra 2003 til 2004 steg antallet af alders-pensionister der har ret til tillægspension med 5.142 i samme periode. Det gennemsnitligt udbetalte beløb steg med 4,8 pct. fra 2003 til 2004 målt i faste priser.
Stig-ne til de efterlevende var ligeledes en stigning i de kontante ydelser. Mens antallet af efterlevende ægtefæller med pension fra folketrygden faldt med 2,4 pct. fra 2003 til 2004 steg udgifterne til de samlede pensioner med 3,9 pct. i samme tidsrum
I Sverige steg udgifterne til de ældre med 3,1 pct. De stigende udgifter skyl-des især højere pensionsudbetalinger og højere udgifter til hjemmehjælp. Udgif-terne til de funktionshæmmede steg med 7,3 pct. hvor den væsentligste forkla-ring er en fortsat stigning i antallet af førtidspensionister, hvoraf en del er kom-met fra sygesikringssystekom-met. I 2003 var 0,9 pct. af befolkningen i den beretti-gede alder førtidspensionister. Antallet var i 2004 steget til 1 pct. Stigningen sva-rer til ca. 50.00 personer. Udgifterne til de efterladte steg med 0,7 pct.
Tabel 7.22 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til ældre 2004
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Alderspensioner 103.132 464 10.390 40.428 91.383 239.487 Heraf: a. Grund/mindstepension 64.798 413 1.761 19.362 37.609 27.961 b. Tillægs-/arbejdspension 5.435 - 8.307 21.067 44.046 159.217 c. Supplerende pension 32.899 33 314 - 9.728 52.309 B. Særlige al-derspensioner 32.089 30 857 - 2.416 - C. Delpensioner 95 - 257 - 105 25 D. Øvrigt 27 17 97 - - 588 Kontantydelser i alt 135.344 512 11.601 40.428 93.903 240.100 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 1.869 177 619 15.818 17.830 47.994 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 24.086 92 457 836 12.166 17.852 C. Øvrigt 1.286 18 391 981 3.154 2.929 Serviceydelser i alt 27.240 288 1.467 17.636 33.150 68.775 Udgifter i alt, mio. 162.584 800 13.068 58.064 127.053 308.875 Udgifter i pct. af BNP 11,7 8,1 9,0 7,3 7,5 12,7 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 53,2 84,0 21,5 30,7 52,7 33,9 - Arbejdsgivere 23,5 9,3 63,6 53,1 28,4 45,0 - Forsikredes præmier og særskatter 23,3 6,6 14,9 16,2 18,9 21,2 Ændringer 2003-2004 i 2004-priser - Mio. 4.494 26 597 3.551 5.932 9.185 - Pct. 2,8 3,4 4,8 6,5 4,9 3,1
Tabel 7.23 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til funktionshæmmede 2004
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Førtidspensioner 26.486 163 3.160 20.319 46.601 66.828 Heraf: a. Grund-/mindstepension 26.486 163 722 15.013 17.820 14.813 b. Tillægs-/arbejdspension - - 2.037 5.306 23.652 44.474 c. Supplerende pension - - 14 - 4.397 7.541 B. Tilbagetrædelsespension
pga. nedsat arbejdsevne 3.875 8 214 - - - C. Plejebidrag - - 77 - 2.969 3.412 D. Tilskud til økonomisk
integration af funktions-hæmmede 9.025 - 85 - 17.984 2.337 E. Øvrigt 2.691 8 284 245 409 - Kontantydelser i alt 42.077 179 3.821 20.564 67.963 72.577 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 8.939 95 153 4.151 770 15.459 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 5.061 47 300 230 3.279 19.711 C. Revalidering 2.652 42 495 4.989 9.614 4.436 D. Øvrigt 1.978 44 408 433 1.224 8.354 Serviceydelser i alt 18.630 228 1.356 9.804 14.887 47.960 Udgifter i alt, mio. 60.707 407 5.178 30.368 82.849 120.537 Udgifter i pct. af BNP 4,4 4,1 3,5 3,8 4,9 4,9 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 67,6 93,9 36,3 43,5 42,5 43,2 - Arbejdsgivere 8,3 4,3 49,0 47,2 33,8 55,7 - Forsikredes præmier og særskatter 24,1 1,7 14,6 9,3 23,7 1,2 Ændringer 2003-2004 i 2004-priser - Mio. 3.457 3 199 2.363 6.151 8.160 - Pct. 6,0 0,7 4,0 8,4 8,0 7,3
Tabel 7.24 Udgifter til og finansiering af ydelser til efterlevende 2004
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio.
A. Pensioner til efterladte 1 14 1.406 5.299 5.278 18.007
Heraf: a. Grund-/mindstepension - - 39 308 1.279 1.308 b. Tillægs-/arbejdspension - - 1.314 4.991 1.035 15.868 c. Supplerende pension 1 14 54 - 2.964 831 B. Ydelser ved dødsfald - - 35 62 71 - C. Øvrigt - 2 - - 13 - Kontantydelser i alt 1 16 1.441 5.362 5.363 18.007 Serviceydelser, mio. A. Begravelseshjælp 139 2 4 - 103 - B. Øvrigt - - - - - - Serviceydelser i alt 139 2 4 - 103 - Udgifter i alt, mio. 140 17 1.446 5.362 5.465 18.007 Udgifter i pct. af BNP 0,0 0,2 1,0 0,7 0,3 0,7 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 100,0 2,6 7,0 1,4 39,6 0,0 - Arbejdsgivere 0,0 65,0 72,6 70,9 42,2 97,7 - Forsikredes præmier og særskatter 0,0 32,5 20,4 27,8 18,1 2,3 Ændringer 2003-2004 i 2004-priser - Mio. -4 2 29 -27 329 125 - Pct. -2,9 11,6 2,0 -0,5 6,4 0,7
Tabel 7.25 Udgifter til kontantydelser til ældre, funktionshæmmede og ef-terlevende i KKP/capita og pr. pensionist 2004
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Ældre
Kontantydelser pr. capita 2.552 1.084 1.929 1.294 1.869 2.556 Alderspension pr. pensionist 14.041 8.132 10.509 12.117 13.262 13.840 Serviceydelser pr. person
65 år og ældre 3.465 4.609 1.592 4.832 4.471 4.276 Samlede ydelser til ældre
pr. capita 3.065 1.693 2.172 1.859 2.529 3.288 Funktionshæmmede Kontantydelser pr. capita 793 380 635 658 1.353 773 Førtidspension pr. førtidspensionist 13.641 12.206 9.724 13.563 13.618 11.808 Serviceydelser pr. capita 351 482 225 314 296 510 Samlede ydelser til
funktions-hæmmede pr. capita 1.145 862 861 972 1.649 1.283
Efterlevende
I alt pr. capita 3 36 240 172 109 192
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre- og funktions-hæmmede og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordi-ske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem og institutioner for funktionshæmmede fastsættes centralt (statsligt) i Dan-mark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig fx om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Egenbetalingen skønnes at udgøre i størrelsesordenen 1,4 mia. DKK i 2004. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for den midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbeta-lingen udgjorde ca. 80 mio. DKK i 2004.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengæld er folkepensionen nedsat til 790 DKK pr. måned til dækning af personlige behov. Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v. Pen-sionister, der har en indtægt udover pensionen (fx supplerende pensioner), skal dog betale for ophold på plejehjem. Egenbetaling udgør 10 pct. af pen-sionistens supplerende indtægt. I institutioner for psykisk
udviklingshæm-mede udgjorde egenbetalingen ca. 4 pct. af de samlede udgifter. Egenbeta-lingen er afhængig af husstandens indkomst. I 2004 udgjorde egenbetalin-gen 2 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patien-tens indtægt. Den kan højest udgøre 80 pct. af nettoindkomsten og til per-sonlig brug skal der være mindst 80 Euro per måned. I 2004 udgjorde egen-betalingen 19 pct. af de samlede udgifter. Egenegen-betalingen for hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 15 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Island betaler beboerne på plejehjemmet en del af opholdet på pleje-hjemmet hvis de har en arbejdspension over et vist niveau. Egenbetalingens andel af de samlede udgifter var ca. 4 pct. i 2004, mens egenbetalingen til hjemmehjælp udgjorde 10 pct. af kommunernes udgifter.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over fol-ketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Egenbetaling i institutioner udgør lidt over 10 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen. Egenbeta-lingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke overstige 150 NOK per måned. Desuden må der ikke kræves egenbeta-ling for den del som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalin-gens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling indenfor ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse indenfor disse rammer.
Kapitel 8
Boligydelser
Tabel 8.1 Udgifter til boligydelser i pct. af de samlede sociale udgifter i EU, Færøerne, Island og Norge 2003
Danmark 2,3 Belgien . Luxemburg 0,6
Færøerne - Frankrig 2,9 Portugal 0,0
Finland 1,1 Grækenland 2,3 Spanien 0,8
Island 0,8 Holland 1,3 Storbritannien 5,6
Norge 0,8 Irland 3,2 Tyskland 0,8
Sverige 1,8 Italien 0,1 Østrig 0,3
Anmærkning: Se Tabel 4.1.