• No results found

Egenskaber med reference til anvendelsesklassen

CEN/TC 124 Produkter

Anvendelsesklasse Ydeevnestandard

1 2 3 Styrke og stivhed (Holdbarhed)

EN 14080

Trækonstruktioner – Limtræ – Krav

Afhængig af limning og EN 14081-1 lameller

Afhængig af limning, EN 14081-1 lameller og biologisk holdbarhed af træarter

Afhængig af limning,

EN 14081-1 lameller og biologisk holdbarhed af træarter

Prøvning iht. EN 408

(GL klasser iht. EN 1194/EN 338 C eller D-klasser) EN 385/387 Fingerskarret konstruktionstræ Afhængig af limning og EN 14081-1 træ Afhængig af limning, EN 14081-1 træ og biologisk holdbarhed af træarter

Afhængig af limning, EN 14081-1 træ og biologisk holdbarhed af træarter

Ved prøvning iht EN 408 (EN 338 C eller D-klasser)

EN 14081-1/2/3/4 Konstruktionstræ med rektangulær tværsnit

- Afhængig af biologisk holdbarhed af træarter Afhængig af biologisk holdbarhed af træarter Ved prøvning iht EN 408

(EN 338 C eller D-klasser eller Visuelt iht EN 1912 - eller maskin sortering)

EN 14544

Styrkesorteret konstruktionstræ med rundt tværsnit

- Afhængig af biologisk holdbarhed af træarter Afhængig af biologisk holdbarhed af træarter Prøvning (og sortering)

EN 14250

Præfabrikerede elementer samlet med tandplader

Afhængig af befæstigelse, EN 14081-1 træ og biologisk holdbarhed af træarter

Afhængig af befæstigelse, EN 14081-1 træ og biologisk holdbarhed af træarter

Afhængig af befæstigelse, EN 14081-1 træ og biologisk holdbarhed af træarter

EN 595 Trækonstruktioner.

Prøvningsmetoder. Prøvning af spær til bestemmelse af styrke- og

stivhedsegenskaber EN 595 er ikke refereret i EN 14250, kun EN 338 C eller D klasser og EN 14545, prøvning af tandplader og design iht EN 1995-1-1

EN 14229

Ledningsmaster af træ

- Afhængig af biologisk holdbarhed af træarter Afhængig af biologisk holdbarhed af træarter EN 14251 prøvning og sortering

EN 14732

Præfabrikerede væg, gulv og tag elementer til træhuse

Afhængig af

limning/befæstigelse/træ/LVL/ Limtræ

Afhængig af limning/befæstigelse/træ/LVL/ Limtræ og biologisk holdbarhed af træarter

Afhængig af limning/filing/træ/LVL/ Limtræ og biologisk holdbarhed af træarter

Ingen ydeevneprøvningsmetode for inkluderede elementer

Design iht EN 1995-1-1 for inkluderede enkelte ‘produkter’.

EN 14374

Trækonstruktioner - Lamineret konstruktionstræ – Krav

Afhængig af limning og biologisk holdbarhed af træarter

Afhængig af limning og biologisk holdbarhed af træarter

Afhængig af limning og biologisk holdbarhed af træarter

Prøvning iht EN 408

EN 15228

Konstruktionstræ - Konstruktionstræ imprægneret mod biologisk angreb

Ikke nødvendig Afhængig af biologisk holdbarhed af træarter Afhængig af biologisk holdbarhed af træarter Ingen ydeevneprøvningsmetode. Reference i EN 14080 og EN 14081, og prøvet iht EN 408 hvis behandlingen har indflydelse på ubehandlet træ

Overordnet på træområdet er en ren ydeevnestandard EN 12871 er at designe strukturen

ved ydeevneprøvning (prototype) for at tilfredsstille kravene til både stød og koncentreret belastning. Dette tiltag giver et optimeret design og resultaterne fra prøvningen gælder for de specifikke design med hensyn til center til center spænd, fastgørelse, limning specielt til den type samlinger og den anvendte fer og not kapacitet.

Historisk er EN 12871 udarbejdet med stor nordisk indflydelse, idet store dele af grundlaget for EN 12871 samt prøvningsmetoder er baseret på de tidligere NKB regler 18 og 49.

Gulv- og væg ydeevneprøvninger anvendt i EN 12871 er EN 1195 Trækonstruktioner. Prøvningsmetoder. Funktionsprøvning af bærende undergulve. Disse prøvninger udføres på sektioner af gulv- og tagdæk, hvor de træbaserede plader er fri for spænd mellem de

understøttende strøer. Derfor er de målte nedbøjninger og de krav, som de måles efter,

dem, som gælder for plader mellem strøer og ikke nedbøjningen på strøer eller på gulv- eller loftelementer som sådan.

Med hensyn til koncentreret belastningområde er størrelsen enten d = 25 mm (gulve eller d = 50 mm (tage), hvor d er diameter. Grunden til denne størrelse på område er at tage hensyn til forskydning som er relevant for brug af pladedæk i praksis. Størrelserne er ”mindre” en referenceområdet angivet i Eurocode for koncentreret belastning. Der er taget højde for dette i EN 12781 med en størrelses faktor ks.

Vægbeklædningsprøvningen anvendt i EN 12871 er EN 594 Trækonstruktioner.

Prøvningsmetoder. Styrke og stivhed af skivepåvirkede trævægge og EN 596

Trækonstruktioner. Prøvningsmetoder. Slagprøvning med blødt legeme på træskeletvægge. Udviklingen af ydeevneprøvningsmetoder for gulve og lofter har vist, at for alle pladetyper er det kritiske område, der støder til fer og not samlingerne mellem pladerne. Profil og struktur på disse samlinger er kritisk for pladernes ydeevne, således kan fx to gulve lavet af samme plader men med forskellig profilsamlinger have meget forskellig ydeevne karakteristikker. Som del af et EU projekt – et forslag til at rationalisere den meget store mangfoldighed af fer og not profiler ved udvikling af en standard, er Euro fer og not profilen blevet udviklet. Det er ikke hensigten at tvinge producenterne til at bruge denne standard profil. Men brug af profilen ville betyde, at plader af ens kvalitet og specifikation kunne have en tilsvarende koncentreret belastning og slagprøvning med blødt legeme på standardprodukter – på samme måde som EN 12369 giver standard karakteristiske værdier for andre egenskaber. Dette resulterer i mulighed for at udvikle ”Klassifikation uden yderligere prøvning”

specifikationer baseret på spænd/tykkelses tabeller. Vedrørende lægning ENV 12872 og EN 12871. Det vil sige, at en ydeevnestandard består af

- generiske prøvnings og resultatevalueringer (karakteristiske værdier)

- specifikation af egenskaber (uden krav), der skal opfyldes for den givne funktion - brugerens forventninger til den færdige konstruktion

18

Med udgangspunkt i ovenanførte kan et forslag til indhold af en ydeevnestandard være:

Forslag til indhold

1 Emne og anvendelsesområde 2 Normative referencer 3 Termer og definitioner 4 Symboler og indekser 5 Specifikationer Dimensioner og tolerancer Densitet Varmeledning Luftlydisolering Lydabsorptionskoefficient Lufttæthed Formaldehyd Pentachlorophenol Reaktion mod brand Dimensionering

Styrke og stivhedstal til bærende formål

Styrke og stivhedstal for punktlast til bærende formål

Styrke og stivhedstal for vandret punktlast på vægge til bærende formål Stødlast til bærende formål

Diffusionsmodstand

Fugtbalance – ligevægtsfugtighed Fugtbetingede dimensionsændringer

Limningskvalitet – fugtmodstand (holdbarhed) Holdbarhed Anvendelsesklasser 6 Ydeevnekrav Dimensioner og tolerancer Densitet Varmeledning Luftlydisolering Lydabsorptionskoefficient Lufttæthed Formaldehyd Pentachlorophenol Reaktion mod brand Dimensionering

Styrke og stivhedstal til bærende formål

Styrke og stivhedstal for punktlast til bærende formål

Styrke og stivhedstal for vandret punktlast på vægge til bærende formål Stødlast til bærende formål

Diffusionsmodstand

Fugtbalance – ligevægtsfugtighed Fugtbetingede dimensionsændringer

Limningskvalitet – fugtmodstand (holdbarhed) Holdbarhed Anvendelsesklasser 7 Prøveudtagning og vurdering 8 Mærkning 9 Dokumentation Overensstemmelse 10 Rapport

Anneks A (normativt) Normative referencer Anneks B (informativt) Vejledning i installation Anneks C (normativt) Vejledning Bæredygtighed Bibliografi

SP Technical Research Institute of Sweden

Box 857, SE-501 15 BORÅS, SWEDEN

Telephone: +46 10 516 50 00, Telefax: +46 33 13 55 02 E-mail: info@sp.se, Internet: www.sp.se

www.sp.se

Building Technology and Mechanics

SP Report 2011:04 ISBN 978-91-86622-32-9 ISSN 0284-5172

More information about publications published by SP: www.sp.se/publ

SP Technical Research Institute of Sweden

Our work is concentrated on innovation and the development of value-adding technology. Using Sweden's most extensive and advanced resources for technical evaluation, measurement technology, research and development, we make an important contribution to the competitiveness and sustainable development of industry. Research is carried out in close conjunction with universities and institutes of technology, to the benefit of a customer base of about 9000 organisations, ranging from start-up companies developing new technologies or new ideas to international groups.

Related documents