I følgende underafsnit er hvert af de nordiske landes referencestandarder til bygningslovgivningen generelt, på træområdet specielt, behandlet.
I afsnittende er manglende standarder angivet, og det er vurderet, hvilke af disse der kan generaliseres til ydeevnestandarder
Endvidere er angivet, hvilke nationalle standarde, der ikke er EU relaterede harmoniserede standarder.
Kortlægning af europæiske standarder på træområdet findes i bilag 5.
2.1.1 Danmark
I bilag 3.1 er givet en oversigt over alle lovgivningsrelevante standarder til det danske bygningsreglement BR08. BR08 blev udgivet i slutningen af 2007 og forefindes elektronisk på http://www.ebst.dk/br08.dk/BR07/0/54/0
Udover angivelsen af BR08's afsnit er angivet, om standarden er et krav eller tjener som vejledning.
Det fremgår af bilaget, at de danske krav primært er til beregningsnormer og i mindre omfang til standarder. Siden evalueringen af rev BR08, er BR08 blevet opdateret, således at de nationale DS beregningsnormer nu udgår pr. 1.januar 2009 og erstattes af de europæiske beregningsnormer, de såkaldte Eurocodes inklusiv et dansk nationalt anneks (NA), der sætter Eurocoden i kraft.
Bilaget angiver også disse forandringer, samt hvilke standarder der er relevante for træområdet.
I det 'nye' system baseret på de europæiske Eurocodes kan der umidelbart ikke identificeres manglende referencestandarder i BR08 på træområdet. Det skal dog anføres, at omfanget af referencestandarder på træområdet ligger på det normative referenceniveau i Eurocode DS/EN 1995-1-1, hvilket vil sige, at alle referencer er til de europæiske standarder fra CEN som alle EU og EFTA lande er forpligtet til at implementere.
Manglende standarder
Af manglende standarder i EU skal nævnes en produktstandard for masive træelementer og for såkaldte volumenelementer (færdige boligboxe). Vedrørende massive træelementer er der ved et tidligere Nordtest projekt udarbejdet en produktstandard i EU CEN format.
Standarden er pt. ikke offentliggjort, men det anbefales, at denne standard, der er på engelsk implementeres i Norden og sideløbende tilbydes CEN/TC 124 WG 3, som har limtræ som sit arbejdsområde.
For volumenelementer bør der udarbejdes en standard enten i EOTA regi eller i CEN TC 124 WG 5 regi.
Nationalle standarder, der ikke er EU relaterede harmoniserede standarder.
Da Danmark har forberedt sig til overgangen til Eurocodes, er alle overlappende danske standarder trukket tilbage. Dog findes der stadig diverse såkaldte frivillige kontrolordninger, hvor de 'Tekniske bestemmelser' kan opfattes som en dansk standard, disse ordningers grundlag er under udfasning.
8
Konklusion DK:
For at udbygge det indre marked i Norden er det nødvendigt, at de Nordiske lande • følger den samme tidsplan for implementering af det lovpligtige EU CPD system • revision af bygningsbestemmelser hertil
• etablerer formidlingsplatforme (nationalle kontaktpunkter), hvor brugerne kan orientere sig, og hvor en stadig synlig FAQ kan anvendes til erfaringsopsamling både for
myndigheder og andre interessenter
• samstemmer europæiske høringer og nationalle annekser (NA'er).
• mht. formidlingsplatforme har Danmark ved sin progressive implementering af det europæiske system underbygget processen med 3 tiltag
• informationssite om byggevarer www.byggevareinfo.dk drevet af Erhvervs – og Byggestyrelsen
• informationssite om Eurocodes www.eurocodes.dk drevet af DS • samlet informationssite om kurser i Eurocodes og CE
http://www.ebst.dk/byggevareinfo.dk/aktuelt/78618/1/0 , drevet af kursusudbyderne i fællesskab og Erhvervs – og Byggestyrelsen
• informationssite om vejen til CE mærkning på træområdet: http://www.ce-wood.com , drevet af Teknologisk Institut
2.1.2 Sverige
I Sverige er det besluttet at standarder vedtaget på europæisk niveau skal implementeres i Sverige hurtigst muligt og at eventuelle svenske standarder skal udgå. Dette skal ske fortløbende.
Eurocodes skal tagesw i brug fuldt ud fra og med 2010, men på nuværende tidspunkt er alle Nationale Annekser ikke klar.
2.1.3 Norge
Ingen information.
2.1.4 Finland
Ingen information.
2.1.5 Europa
De CEN/TC’er som er blevet bedømt til at være relateret til træ er listet nedenfor. TC’er i parentes skønnes at være af perifer interesse og derfor bliver der ikke givet yderligere information:
• TC112 Wood-based panels • TC124 Timber structures
• TC126 Acoustic properties of building products and of buildings • TC127 Fire safety in buildings
• (TC138 Non-destructive testing) • TC175 Round and sawn timber • TC193 Adhesives
• (TC207 Furniture) • (TC211 Acoustics)
• TC250/SC5 Structural Eurocodes/Eurocode 5 Design of Timber Structures • TC38 Durability of wood and derived materials
• (TC53 Temporary works equipment) • (TC88 Insulation)
9 De vigtigste TC'er mht. dette projekt er CEN/TC 112 og CEN/TC 124. I bilag 5 findes en oversigt over EN standarder for de angivne TC områder.
Udover de europæiske standarder fra CEN er der for træområdet af EU Kommisionen givet mandat til EOTA på udarbejdelsen af et antal ETAG's, disse er også angivet i bilag 5.
2.2
Organisering af nordisk standardisering
På baggrund af projektsamarbejdet er det blevet helt klart, at hvis målsætningen om, at Norden skal fungere som et indre marked for interessenterne, som effektivt i fællesskab skal præge både den Nordiske og europæiske harmonisering, skal det organitatoriske
samarbejde mellem interessenter og nordisk standardisering gentænkes.
På træområdet er det Nordiske samarbejde i dag af spontan karakter og ikke forankret og organiseret mellem interessenterne. Tidligere var samarbejdet forankret i INSTA og efter dets ophør (2001) har de nordiske lande stort set ageret individuelt i forhold til EU. Eksempelvist under gennemførelsen af projektet er det afdækket at en 'tidligere' nordisk koordineret samarbejde og indflydelse på EU harmoniseringen har medført en reference til en INSTA standard.
Der er tale om standarden INSTA 142, som angiver regler for styrkesorteret træ af nordisk oprindelse til styrkeklasser for anvendelse til bergning af bærende trækonstruktioner. Historisk har INSTA 142 gennem de sidste 20 år været en integreret del af de nordiske landes myndighedskrav til visuel sortering af nordisk nåletræ til konstruktionsbrug i bærende konstruktioner. Ved fællesnordisk indflydelse er INSTA 142 endvidere referencegrundlaget for visuel sortering af nordisk konstruktionstræ i det europæiske system af CE
harmoniserede standarder for deklarering af styrke og stivhed i forbindelse med EN 14081-1 (for CE mærkning) og anvendelse i forbindelse med beregning efter EN 1995-1-1. Eurocode 5 Design af trækonstruktioner.
INSTA 142 er pt. forankret i Finland ved SFS 5878 INSTA 142:20001, i Norge ved NS-INSTA 142:1997 2, i Sverige SS 230120:19983 og i Danmark ved DS 483:19994 og Tillæg til DS 483:2004. Tillæg til DS 483 blev udarbejdet som en konsekvens af 'Siemens Arenaen's' kollaps.
Da INSTA samarbejdet ophørte ved nedlæggelsen af NKB i 2000 i forbindelse med overgangen til det europæiske system., har det vist sig at de forskellige nordiske lande selv har udarbejdet standarder med baggrund i INSTA 142 og justeret disse, jf. dateringer fra 1997 til 2004. INSTA 142 er dermed ikke ens i de nordiske lande, hvilket udover at give handelsmæssige problemer mellem de nordiske lande, herunder EU, også influerer på uens myndighedskrav, idet de nordiske bygningsbestemmelser via beregningsnormer refererer til INSTA 142.
1
Sahatavaran visuaalisen lujuuslajittelun Pohjoismaiset säännöt. - Nordic visual strength sortering rules for timber
2
Nordiske regler for visuell styrkesortering av trelast
3
Träkonstruktioner - Konstruktionsvirke - NordisktT-virke - Visuella sorteringsklasser enligt INSTA142
4
10 Problemstillingen kan resurmeres som følger:
- et nordisk problem, idet det tidligere fællesnordiske referencegrundlag er forskelligt selvom der henvises til den samme standard
- et lovmæssigt problem idet INSTA 142 er normativ reference (EN 1912) til det europæiske harmoniserede system for CE mærkning af konstruktionstræ.
- et handelsmæssigt problem, idet samme sorteringsregler giver forskellige styrkeklasser. F.eks. i Danmark ’tror’ man at danske styrkeklasser er de samme som svenske når svenske producenter leverer træ).
- et dimensioneringsmæssigt problem, idet samme sorteringsregler giver forskellige bæreevne, altså forskellige i dimensioner til den samme opgave
Ved et møde blandt de 5 nordiske T-virkeordninger, der er kontrolorganer alternativt notificerede certificeringsorganer for konstruktionstræ, er der søgt at få orden på dette forhold, og det foreslås at der udarbejdes en revideret fælles udgave på engelsk som referencegrundlag og de nordiske sprog, dette for udover at få bragt orden i det fælles myndighedsgrundlag også har til hensigt at påvirke det obligatoriske europæiske område under Byggevaredirektivet.