2. Metodisk greb
2.2 Dataindsamling
2.2.1 Udvælgelse af sites
Dataindsamlingen i denne undersøgelse blev som helhed varetaget af Danmarks Radio. Via samarbejde med Danmarks Radios DR-Ung, blev spørgeskemaet lagt ud på ungdomssites tilhørende de statslige tv-kanaler i Norge (NRK), Finland (YLE) og Danmark (DR). Disse sites har en stor brugergruppe bestående af unge, og giver således potentielt en stor ad-gang til den rigtige målgruppe. Det forhold, at de pågældende sites er tilknyttet seriøse, nationale medieinstitutioner, bidrager til undersøgelsens troværdighed og kvalitet. Svenske YLE blev valgt som den finske ungesi-te på grund af sproglige hensyn, idet forfatungesi-terne ikke behersker finsk.
Følgende ungdomssites blev brugt: Upunkt på NRK, Skum i DR og
X3M i svenske YLE. Alle de medvirkende sites er ungdomssites med
community som centralt element. De faktiske funktionaliteter på sitene ligner i store træk hinanden fra land til land og alle rummer pro-fil, debatfora og chat. Dertil kan siges, at alle sitene har haft eller har en stærk tilknytning til et eller flere tv-programmer, hvorfor der på sitene ofte er ungdomsrettet indhold, i disse tre tilfælde primært musik. Mål-gruppen er 13–20 år, men fokus varierer let på tværs af Norden (eksem-pelvis 15–18 år i Danmark). Seksualitet og seksualoplysning er faste rubrikker på alle sites, hvorfor de unge brugere er vant til at forholde sig til tematikken i denne site-kontekst. Et emne som pornografi har yderme-re væyderme-ret debatteyderme-ret ved fleyderme-re lejligheder på det danske SKUM.
Oprindelig var Sveriges Television (SVT) inkluderet i undersøgelsen for at få en så bred nordisk dækning som muligt. Men SVT sprang fra i sidste øjeblik, hovedsagelig på grund af ændringer i det svenske redaktio-nelle klima omkring omtale af seksualisering og pornografi blandt unge. SVTs deltagelse blev forsøgt erstattet af alternative svenske, dog
kom-mercielle ungdomssites, blandt andet Lunarstorm.se, noget som desværre ikke lod sig gennemføre. Der er derfor ikke indsamlet kvantitative data fra Sverige i denne undersøgelse, hvilket i modsat fald ville have styrket komparativiteten på tværs af Norden.
2.2.2 Pilotstudie
For at sikre at spørgeskemaet fungerede tilfredsstillende, og for at ind-kredse eventuelle forståelsesproblemer eller fejl og mangler, blev det testet grundigt før den egentlige dataindsamling blev iværksat. To for-skellige pilottests blev gennemført: én manuel og én via internettet.
I den manuelle test fik to skoleklasser i Norge og én i Danmark, på henholdsvis 8. og 9. klassetrin, udleveret skemaet i papirform. Eleverne fik én skoletime til at besvare de i alt 40 spørgsmål i spørgeskemaet, og i den efterfølgende diskussionen gav eleverne tilbagemeldinger på, hvor-dan de oplevede, at skemaet fungerede. Besvarelserne blev herefter gen-nemgået med henblik på at indkredse problemer i konsistens eller af-krydsningsmuligheder.
I den anden pilottest blev dele af skemaet lagt ud på det danske ung-domssite SKUM på Danmarks Radios hjemmesider. Hovedhensigten var her at teste design og layout og kvalitetssikre programmering og kodning af automatisk svarregistrering til databasen. Spørgeskemaet blev derefter revideret på baggrund af de indhøstede erfaringer fra pilottestene.
2.2.3 Indsamling og bearbejdelse af data
Danmarks Radio havde ansvaret for den tekniske del af dataindsamlin-gen, inklusive programmering, design og implementering af spørgeskema og besvarelser. Forfatterne har stået for udarbejdelse af spørgeskema, samt klargørelse af datafiler og analyse af de indsamlede data.
Spørgeskemaet blev lagt ud på de respektive kanalers ungdomssites i efteråret 2005. Dette er åbne websider som alle kan benytte, på SKUM dog kun gennem oprettelse af profil og login. Respondenterne valgte selv at gå ind på linket til skemaet for derefter at tage stilling til, om de ville deltage i undersøgelsen. En kort sammenligning af alders- og kønsforde-lingen i vores data og de nationale populationer gives i pkt. 2.3.
Spørgeskemaet var forhåndsprogrammeret således, at respondenterne måtte besvare hvert enkelt spørgsmål, inden de kom videre til næste side i skemaet. Fordelen ved dette er, at besvarelsen er komplet for alle respon-denter. Faren for at fremprovokere frafald eller fremtvinge ugyldige svar blev kompenseret ved at inkludere svaralternativ som "ved ikke" eller "andet" gennem store dele af skemaet. Skemaet var desuden programme-ret sådan, at kun de respondenter, som fuldførte alle spørgsmål, blev regi-streret i databasen. Denne løsning garanterer, at alle besvarelser er fuld-stændige, men kan også have påvirket antallet af besvarelser. En del re-spondenter kan have klikket sig ud af skemaet, før alle spørgsmål var besvaret, og er dermed ikke blevet del af datagrundlaget.
Rensning og analyser af datamaterialet er foretaget i statistikpro-grammet SPSS. Datamaterialet består af i alt 150 variabler. Omfanget af data gjorde det påkrævet at definere et klart fokus for hvilke tematikker, og dermed variabler, som inkluderes i analysen. Køn, alder og land er de overordnede dimensioner i studiet som helhed, og er derfor udgangspunk-tet for analysen. Analyserne består hovedsagligt af bi- og trivate krydsta-buleringer.
2.2.4 Useriøse besvarelser
Risikoen for useriøse besvarelser var en stor udfordring for denne under-søgelse. Både temaet, mediet og målgruppen øger risikoen for, at en del respondenter bliver fristet til at afgive uærlige svar. Datamaterialet blev gennemgået grundigt for at undgå, at statistikken blev påvirket af ugyldi-ge svar. Vi benyttede tre kriterier for at luugyldi-ge ud i useriøse besvarelser: høj grad af ekstreme værdier/svar, manglende indre konsistens i besvarelsen, samt afslørende kommentarer skrevet ind i tekstfelterne af respondenterne selv. Alle case, som var præget af et eller flere af disse kriterier, blev gennemgået i sin helhed. Hvor det syntes rimelig at antage, at store deler af besvarelserne var useriøse, blev casen fjernet fra datamaterialet (totalt 9 case). I de tilfælde hvor svarene syntes være inkonsistente på enkelte variable, ble casene taget ud af materialet på de aktuelle variable.