• No results found

Metodisk og teoretisk tilgang

1. Indledning

1.4 Metodisk og teoretisk tilgang

1.4.1 Omfang og tema

Denne undersøgelse er tilrettelagt med henblik på at skabe en tværnordisk indsigt i kvantiteten af unges møde med pornografi. For det første de

forbrugsmønstre, der tegner sig blandt dem, herunder forbrugsfrekvens;

forbrugets mediebase; forbrugets motiver; kendskabet til og forbruget af forskellige pornografiske genrer. For det andet forbrugssituationer, her-under spørgsmålet om frivillig/ufrivillig eksponering; hvor unge ser por-nografi og hvem de ser det sammen med. For det tredje deres holdninger til porno som genre; og til pornografiens kønsrepræsentationer; til porno-grafiens aktører; til eventuel påvirkning fra pornografi og kontrol med/begrænsninger af genren. Med henblik på at kunne tegne konturerne af en seksuel profil hos respondenterne har undersøgelsen subsidieret spurgt til deres seksuelle erfaringer, herunder hvornår eller hvorvidt de har debuteret seksuelt; hvilke typer af seksuelle erfaringer de har gjort sig og hvor omfattende de er. En mere udfoldet beskrivelse af præmisserne for udarbejdelse af spørgeskema og processen omkring indsamling af data følger i rapportens afsnit 2. Selve spørgeskemaet er inkluderet som ap-pendix afslutningsvis i rapporten.

1.4.2 Teoretisk ramme

Teoretisk er undersøgelsen funderet i en socialkonstruktivistisk tænkning, der med følgende redegørelse og begrebsmæssige præciseringer skal betragtes som den teoretiske ramme, undersøgelsen er tilrettelagt og gen-nemført indenfor.

Forståelsen af pornografi skifter over tid (Gade 1997; Thing 1999) og definitionen er som nævnt ovenfor stærkt omdiskuteret (Kimmel 1991; Segal 1991; Schmidt 1996). I Rune Gades anbefalelsesværdige afdækning af den begrebslige udviklingshistorie (på baggrund af Walter Kendrick (1987)) påpeger han, at den upræcished, der kendetegner begrebet i dag, samt de eksisterende uoverensstemmelser omkring begrebets definition, udspringer af dets dobbelte oprindelse i henholdsvis socialmedicinen og kunsten. Historisk set er begrebet på den ene side blevet brugt som beteg-nelse for en række sundhedspolitiske undersøgelser og publikationer om prostitution i slutningen af 1700-tallet. På den anden siden er det både i antikken og senere i det modernes begyndelse blevet brugt som betegnel-ses for de malere, der skabte "obskøne" motiver, dvs. en slags kunsthisto-risk genrebetegnelse (ibid.).

Denne definition relaterer sig i nogen grad til den forståelse mange også aktuelt tager deres definitoriske afsæt i, nemlig "skrifter om eller billeder af skøger". Via en række ordbogsdefinitioner af fransk, engelsk og amerikansk oprindelse, demonstrerer Walter Kendrick, hvordan de to begrebsaspekter efterhånden sammenskrives til én definition, og således i 1975-udgaven af American Heritage Dictionary lyder: "skriftlig, visuel eller anden form for kommunikation, der har til formål at vække vellyst". Definitionen er ifølge Kendrick og Gade reduceret til materiale, der har til formål at virke seksuelt stimulerende på modtageren. Nærværende under-søgelses pornografiforståelse relaterer sig til denne definition, men base-rer sig også på Abramson og Pinkertons (1995) udvidede og mere konkre-tiserende forståelse, ifølge hvilken det forudsættes, at der i et materiale – det være sig billede eller tekst – er et "seksuelt indhold og en tilskyndelse til seksuelle fantasier, der initierer en seksuel effekt".

Ydermere er undersøgelsens pornografiforståelse inspireret af Feona Atwoods (2002) kritiske diskussion af pornografiens grænser og følsom-hed overfor den kontekstuelle sammenhæng, hvilket i Atwoods forståelse betyder, at den skifter betydning eller potentielt ophører med at være pornografi, når konteksten forandrer sig. Atwood problematiserer således,

hvorvidt man overhovedet kan tale om pornografi, når pornografien løsri-ves fra sin oprindelige betydningssammenhæng og indsættes i nye, gen-nem den massekulturelle mainstreaming.

Undersøgelsens forståelse af den aktuelle seksualitetskultur er inspire-ret af sociologen Anthony Giddens teorier (1992) om intimitetens foran-dring i det moderne. I sin analyse af seksualitetens foranforan-dringstendenser fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag, opererer Giddens med to centrale begreb, nemlig "det rene forhold" og "plastisk seksualitet", der begge indfanger og beskriver den aktuelle seksualitetskultur og dens mere kønnede aspekter. Begrebet "plastisk seksualitet" dækker forståelsen af seksualiteten som decentreret, som befriet for forplantningens krav. Gid-dens daterer de første konturer af plastisk seksualitet til slutningen af 1700-tallet, hvor den har sin oprindelse i de foranstaltninger, der blev iværksat for at begrænse familiens størrelse. Siden hen blev den videre-udviklet som et resultat af spredningen af det moderne samfunds svanger-skabsforebyggende midler og den aktuelle forplantningsteknologi. Begre-bet dækker altså den forståelse af seksualitet, som de fleste af dagens unge samfundsmæssigt er opdraget med, nemlig at man godt kan dyrke sex uden at få børn, samt at man omvendt sagtens kan få børn uden at dyrke sex. Sex er ikke længere entydigt knyttet til forplantning, og for-plantning er omvendt ikke længere knyttet til seksuelle relationer mellem mennesker. Plastisk seksualitet er historisk set parallelt med udviklingen af "det rene forhold". Det rene forhold har, påpeger Giddens, intet med seksuel renhed at gøre. Begrebet henviser til en situation, hvor to menne-sker indgår en relation, for relationens egen skyld dvs. for hvad de invol-verede hver især kan få ud af en varig relation med hinanden. Det, der holder det rene forhold sammen, skriver Giddens, er, "at begge parter 'indtil videre' accepterer, at de hver især får nok ud af forholdet til at gøre det umagen værd at fortsætte".

I forlængelse af Giddens' forståelse af modernitetens seksualitetsfor-mer, knytter vi den tyske seksualitetsforsker Gunter Schmidts (1996) analyser af det, han kalder seksualitetskulturens "groteske diskrepans mellem indre af-seksualisering og ydre seksualisering" til forståelsen af pornografiens massekulturelle mainstreaming. Schmidt gør sig til tals-mand for en parallelbevægelse i den nutidige seksualitetskulturelle udvik-ling, der på den ene side indikerer en pornoficering af vores liv og om-verden, og på den anden side en af-seksualisering af det indre liv, her især

det, der knytter sig til parforholdet. Schmidt kritiserer Giddens for at gøre seksualiteten til en underafdeling af intimiteten i "det rene forhold", mens Schmidt selv mener, at seksualiteten snarere ser ud til at flytte udenfor forholdet, ikke i form af seksuelle forbindelser udenfor parforhold, men i form af masturbation.

Af overordnet teoretisk betydning for undersøgelsens tilgang til sek-sualitet er den franske filosof Michel Foucaults teorier om seksek-sualitet som kulturel konstruktion. Udgangspunktet for Foucault er, at det erfarings-område, vi forbinder med seksualitet, ikke er en ahistorisk konstans, der bygger på biologisk essens, men snarer er en imaginær størrelse, en illu-sion eller en "fiks idé". Mennesker har selvsagt altid dyrket forskellige former for kønsliv, men de har ikke altid antaget de former, vi kender og accepterer i dag (Heede 1992; Foucault 1976). De former for seksualitet mennesker dyrker i dag, er kulturelt tilvirket gennem subtile samfunds-mæssige systemer af accept, marginaliserings-, patologiserings- og nor-maliseringsprocesser. Disse seksualitetsformer er endvidere, ifølge Fou-cault, kendetegnet ved installationen af heteronormativitet som en domi-nerende seksualitetsdiskurs, der marginaliserer og/eller udgrænser andre seksualitetsformer, herunder homoseksualitet. Som supplement til Fou-caults seksualitetsforståelse kombinerer vi endvidere med Rachel P. Mai-nes og Annie Potts analyser af heteronormativitetens "androcentriske" karakter (Maines 1998; Potts 2002). Det vil sige det forhold, at det ikke blot er heteroseksualitet, der har været normgivende for vores ideer om "normal og naturlig" seksualitet, og er blevet installeret i os og kulturelt omkring os som sådan. Men ligeledes, at mandlig seksualitet har været den normgivende skabelon for denne forståelse.

Projektets forståelse af køn ligger indenfor en poststrukturalistisk be-grebsramme, primært inspireret af Judith Butlers forståelse af køn som kulturelt konstrueret gennem diskursive praksiser, der både skaber, regu-lerer og fastholder kønnet indenfor en heteroseksuel matrice (Butler 1990, 1993; Søndergaard 1996). For at knytte an til en forståelse af kulturens konstruktion af kønnene som binære modsætninger bygges den på Tho-mas Laqueurs videnskabshistoriske studier af forskellige epokers kultu-relle konstruktioner af krop og køn (Laqueur 1990).

Related documents