Spild af olieprodukter
10.4 Visualiserings og beregnings redskaber
10.5.4 Fortolkning af usikkerhed
Resultaterne af en prøvetagningsstrategi skal som hovedregel holdes op imod kvalitetsmål formuleret generelt eller for undersøgelsen. Denne vurdering foretages normalt udfra forskellige modeller afhængig af formålet:
• sammenligning af enkeltresultater med grænseværdi
• sammenligning af gennemsnit for område eller periode med grænseværdi • sammenligning af sandsynlighed for overskridelse eller risiko for fejl
med krav til risiko
Tabel 10.9 Eksempler på anvendelse af de 3 fortolkningsmodeller for undersøgelsesresultater
Enkeltværdikontrol Gennemsnitskontrol Sandsynlighedskontrol
Formål Kontrol af grundvands forureningsindhold i boring til drikkevand
Kontrol af forurenings- indhold i grundvand pumpet til kloak fra afværgeboring Afgrænsning af en foru- reningsfane med sandsynlighed for overskridelse af tærskelværdi Udførelse Resultat sammenlignes med grænseværdi, hvis overskridelse lukkes boring Gennemsnit sammenlignes med krævet højeste værdi, hvis overskridelse krav om rensning eller øget afgift
Sandsynlighedskontur for forureningsfane sam- menlignes med målsæt- ning (f.eks. afstand til vandværksboring, krævet volumen forurenet vand oppumpet til rensning), krav om oprensning ved for stor fane
Statistik Ingen Simpel beregning af gennemsnit
Monte Carlo simulering, geostatistik eller avanceret modellering Fordele Enkel at operere med Enkel at operere med Giver retvisende
beskrivelse af fanen inklusive usikkerhed på undersøgelsen, tilskynder til under- søgelse af tilstrækkeligt omfang
Begrænsninger Følsom for outliers, kan medføre lukning af boring på forkert grundlag, kan tilskynde til færrest muligt prøver
Kan tilskynde til færrest muligt prøver
Kræver formulering af krav i form af sandsynlighed
Tilpasninger Tidsseriekontrol kan kvalificere indsatsen
Formulering af krav som højest tilladt sandsynlighed for overskridelse vil tilskynde til mere omfattende prøvetagning og kvalificere beslutninger
Formulering af krav som afgrænsning af fane med angivet sandsynlighed for overskridelse af tærskelværdi er nødvendig.
Prøvetagningsstrategien skal reflektere den fortolkningsmodel, som påtænkes anvendt. Fortolkningsmodellen skal altså, som allerede anført, inddrages under fastlæggelse af prøvetagningsstrategien.
I forbindelse med DQO processen har US EPA udgivet en omfattende beskrivelse af de statistiske metoder, som kan benyttes til at vurdere en undersøgelses data /48/, og til brug i miljøtekniske undersøgelser har Naturvårdsverket givet forslag til statistisk bearbejdning /41/.
I tabel 10.9 er givet eksempler på anvendelser af de forskellige
fortolkningsmodeller, som kan ligge under en formuleret prøvetagningsstrategi for grundvand.
En variation af gennemsnitskontrol benyttes i Danmark for jordforureninger med akut toksiske virkninger. For disse kræves dels en gennemsnitlig overholdelse af jordkvalitetskriteriet, dels at ingen enkeltmålinger må ligge mere end 50% over jordkvalitetskriteriet.
Samlet vurderes, at kravoverholdelse til mange formål bedst formuleres med inddragelse af usikkerhed/sandsynlighed, men at der mangler konkrete anvisninger for formulering og vejledning i usikkerhedsstyring. Derimod er der redskaber til rådighed til usikkerhedsstyring (kvalitetskontrol af prøvetagning og
feltmålinger/analyser, beregning og visualisering af usikkerhed på undersøgelser). Samlet vurderes, at sandsynlighedsbaseret fortolkning af usikkerhed indebærer en mere virkelighedsnær kontrol, samt kan tilskynde til prøvetagningsstrategier af tilstrækkeligt dækkende omfang.
10.6 Referenser
/1/ EU Parlamentet og Rådet. Forslag til ditektiv om beskyttelse af grundvandet
imod forurening (forslag til "Grundvandsdirektiv"). 2003/0210 (COD). 2003.
/2/ EU Parlamentet og Rådet. Direktiv om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ("Vandrammedirektivet").
2000/60/EF. 2000.
/3/ Miljøstyrelsen. Oprydning på forurenede lokaliteter. Miljøstyrelsens Vejledninger nr. 6 og 7. 1998.
/4/ Naturvårdsverket. Vägledning för miljötekniska markundersöknigar. Rapport 4310 og 4311. 1994.
/5/ Department of the Army. Conceptual site models for ordnance and explo-
sives (OE) and hazardous, toxic, and radiaoactive wate (HTRW) projects.
2003.
/6/ Naturvårdsverket. Metodik för inventering av förorenade områden. Rapport 4918. 1999.
/7/ Grøn, C., Falkenberg, J., and Weber, K. Håndbog i prøvetagning af jord og
grundvand. 2003. København, Denmark, Amternes Videncenter for
Jordforurening.
/8/ Baurne, G. Grundvattenövervakning och fältanalys. Naturvårdsverket. Rap- port 3688. 1990.
/9/ Jansson, T., Englöv, P., Delblanc, F., Fürst, H., Back, P.-E, Håkansson, K., and Helldén, J. Fälthandbok Miljötekniska markundersökningar. 1-2004. 2004. Linköping, Sweden, Svenska Geotekniska Föreningen. SGF Rapport. /10/ US Geological Survey. National Field Manual for the Collection of Water-
Quality Data. Book 9. 1999. US Geological Survey.
/11/ Miljøstyrelsen. Branchevejledning for forurenede træimprægneringsgrunde. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8. 1998.
/12/ Miljøstyrelsen. Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. 20. 1996. Miljøstyrelsen. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen.
/13/ Miljøstyrelsen. Branchevejledning for forurenede garverigrunde. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9. 1998.
/14/ Miljøstyrelsen. Branchevejledning for forurenede tjære-/asfaltgrunde. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 10. 1998.
/15/ Miljøstyrelsen. Branchevejledning for olie- og benzinforurenede grunde. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 11. 1998.
/16/ ISO. Guidance on investigation of soil contamination of urban and industrial
/17/ Falkenberg, J., Persson, B., and Andersen, J. S. Strategier for kortlægning af
diffus jordforurening i byområder. 911. 2004. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt.
/18/ Statens Forureningstilsyn. Veiledning om risikovurdering av forurenset
grunn. Veiledning 99:01a. 1999.
/19/ Holm, J. and Kjærgaard, M. Manual for program til risikovurderinger -
JAGG (Jord, Afdampning, Gas, Grundvand). Miljøprojekt no. 520. 2000.
Miljøstyrelsen.
/20/ ASTM. Standard guide for risk-based corrective action. 2000. /21/ ISO. Guidance on sampling of groundwater at contaminated sites.
International standard. 5667-18. 2001.
/22/ Ejlskov, P., Bjerg, P. L., and Kjeldsen, P. Grundvandsundersøgelser ved
fyld- og lossepladser. Nr. 3 1998. Amternes Videncenter for Jordforurening.
Teknik & Administration. 1998.
/23/ US EPA. Ground-Water Sampling Guidelines for Superfund and PCRA
Project Managers. 2002.
/24/ Bjerg, P. L. and Kjeldsen, P. Grundvandsmonitering ved ukontrollerede fyld-
og lossepladser. Teknik & Administration nr. 8 1999. Amternes Videncenter
for jordforurening. 1999.
/25/ INCORE. Integrated concept for groundwater remediation. 2002. http://www.umweltwirtschaft-uw.de/incore/doku/INCORE.pdf.
/26/ McGrath,WA, Pinder,GF: Search strategy for groundwater contaminant
plume delineation. Water Ressources Research 39:1298, 2003
/27/ US EPA. Technical Protocol for Evaluating Natural Attenuation of Chlorin-
ated Solvents in Groundwater. 1998.
/28/ US Air Force Center for Environmental Excellence. Technical Protocol for
Implementing Intrinsic Remediation with Long Term Monitoring for Natural Attenuation of Fuel Contamination Dissolved in Groundwater. 1995.
/29/ ASTM. Standard guide for risk-based corrective action applied at petroleum
release sites. 2002.
/30/ CONCAWE. European oil industry guideline for risk-based assessment of
contaminated sites. 2003.
/31/ Oliebranchens Miljøpulje. Kvalitetsmanual vedrørende behandling af OM
projekter. 2003.
/32/ Naturvårdsverket. Förslag till riktvärden för förorenade bensinstationer. Rapport 4889. 1998.
/33/ Christensen TH, Kjeldsen P, Christensen S, Hjelmar O, Jansen JlC, Kirke- gaard C, Madsen B, Olsen N, Refsgaard JC, Toudal JK: Grundvandskontrol
/34/ US EPA and US. Data Quality Objectives Process for Hazardous Waste Site Investigations. EPA/600/R-00/007. 2000.
/35/ US EPA. Using the Triad Approach to Streamline Brownfields Site Assess- ment and Cleanuo - Brownfields Technology Primer Series. 2003. US EPA. /36/ Wexler EJ: Analytical solutions for one-, two-, and three-dimensional solute
transport in ground-water systems with uniform flow. In U.S. Geological Survey Techniques of Water-Resources Investigations. 1992,
/37/ Wexler EJ: Analytical solutions for one-, two-, and three-dimensional solute transport in ground-water systems with uniform flow -- Supplemental Re- port: Source codes for computer programs and sample data sets. In U.S. Geo- logical Survey Open-File Report 92-78. 1992,
/38/ ASTM. RBCA fate and transport models: compendium and selection at a glance. 1998.
/39/ US EPA. Sampling design and decision support tools module at a glance. http: and fate.clu-in.org. 2004.
/40/ Stuckert, K. and Grøn, C. Håndbog i analysekvalitet for laboratoriebrugere. 2001-4. 2001. København, Denmark, Amternes Videncenter for
Jordforurening. Teknik og Administration.
/41/ Naturvårdsverket. Rätt datakvalitet. Rapport 4667. 1996. /42/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til
miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. Bekendtgørelse 637. 30-6-1997.
/43/ Grøn, C., Hansen, J B, Andersen, K. J., Joutti, A., Wahlström, M., Laine- Ylijoki, J., Fridjonsson, H., Bendiksen, T., and Nordbäck, J. Nordtest Sampler Certification Scheme Handbook. 2005. Udkast.
/44/ Ramsey,MH: Sampling as a source of measurement unceratinty: techniques for quantification and comparison of analytical sources. Journal of Analytical
Atomic Spectroscopy 13:97-104, 1998
/45/ EN ISO/IEC. General requirements for the competence of testing and cali- bration laboratories. European standard 17025. 2000.
/46/ Magnusson, B., Näykki, T., Hovind.H., and Krysell, M. Håndbok for beregning af måleusikkerhed på miljølaboratorier. TR 537. 2004. Nordtest. Nordtest Report.
/47/ Grøn, C., Falkenberg, J., Andersen, J. S., Børresen, M., Pettersen, A., Nils- son, S., Håkansson, K., and Laiho, J. V. P. Quality Control Manual for Field Measurements. 2005. Udkast.
/48/ US EPA. Guidance for data quality asessment, practical methods for data analysis. EPA/600/R-96/084. 1998.