Man udgår fra at sangerens køn bestemme ud fra det fysiske køn, men der hos The Magnetic Fields er der ingen garanti. Som udgangspunkt virker det til at sangeren Merritt synger ”The Book of
Love” til en anden mand, men The Magnetic Fields er kendt for at lege med kønsrollerne (se eks. Papa was a Rodeo). Merritts seksualitet tager i betragtning kunne man forestille sig at ”The Book of Love” omhandler et homoseksuelt par. Men da sangen er monologisk forbliver dette uvist. På
trods af en historisk umulighed hylder sangen dog individets lyst til ægteskab, samt den frie kærlighed som normbryder.
Promises of Eternity” er ikke opbygget omkring ønsket om kærlighed men mere den atypisk
situation, hvor kærligheden imellem to personer er ved at slutte og endda kærligheden generelt. Hvis showet stopper og alting blot bliver normalt, ingen udskejelser, skævhed, blot et lineart forløb. Den frie kærlighed angives en nærmest religiøs status, som er bindemiddelet i livets mening og kulturens tilstedeværelse. Friheden i denne sang er at finde i parforholdets tryghed, hvor
ensomheden bliver anset som et fjernt element og måske endda anarkistisk. Da kærligheden ofte vises sort eller hvid, den moderne kærlighed tillader ikke mange gråzoner i kontrast til den frie kærlighed. De fleste sange er mere bygget op omkring selve forelskelsesforløbet eller processen efter af et opløst forhold. Sangeren viser i omkvædet sig i en desperat postion af afmagt, hvilket oftest ses i situationer hvor forhold opløses. Sangeren skiftende postioner, kan ses i at der prøves forskellige indgangsvinkler i samtalen. Først jeg-formen så du-formen derefter omverden og til sidst os. Omkvædet er således:
I can't let this happen to you don't you let it happen to me What would our friends and family say if they could only see If you let this happen to us don't think you'd be setting me free Wasn't it you and I who made promises of eternity
Denne desperation hos sangeren for at undgå ensomheden, er med til at giver lytteren et troværdigt billede af at denne sanger faktisk prøver at undgå parrets og sin egen forfald. Denne desperation er ikke en normalitet i popmusikkultur, i denne sang står ingen konceptskabt skønhedsdukke og prædikerer om kærligheden. Som f.eks David Cassidy som Merritt selv nævner i Beghtols bog (2006:107). David Cassidy var en del at den amerikanske musikalske sitcom The Partridge Family i 1970'erne, hvor han igennem serie blev hyldet på samme sæt som nutidens teenageidoler. Men
Merritt med sit betuttede udseende danner et mere autentisk billede af det hårde kærlighedslivet. Denne mere autentiske tilgang til et brud i ”Promises of Eternity”, viser foruden et mere troværdigt billede af kærligheden, også sangeren som et individ. Et individ som desperat ikke ønsker
ensomheden, da sangeren godt kender enden på denne ensomhed.
Normen er i stedet for behandle forholdets kriser opløser det blot, med en forhåbning om at finde noget bedre. Kærligheden til sin partner ophører fra den ene dag til den anden, samt en tro på at der findes bedre kærlighed udenfor ens forhold. Troen på at kærlighed er uendelige kræft, som findes overalt. Den uendelige kræft hvori et par kan udtrykke evighedsløfter og dyrke deres kærlighed til hinanden sammen. ”Promises of Eternity” viser et forhold i opløsning, så disse evighedsløfter er ikke så evige. Blot en opbygget naiv tro på parrets kærlighed som værende uendelig,
Når denne evigheden fejler, de ellers betydningsfulde ord bliver tomme og kærligheden virker ugyldig. Denne uendelige kræft afbrydes og efterlader sangeren med et ubetydeligt løfte, tomme ord og en påmindelse om at intet er evigt. Showet stopper, alt er brudt op.
Det individualistiske samfund har medført en forståelse af at når noget går skidt, så skal det fjernes. Dette gælder også ægteskaber, kærlighedsløfter osv. Selvom mennesker har en tendens til at opsætte sine egne regler i kærligheds navn, så er løfter og ægteskaber noget som kan brydes efter behag. I Merritts lettere monotome stemme der er uden de helt store følelsesmæssige udsvingninger, gives lytteren en forestilling om at sangeren har oplevet et eller flere forholdsbrud forinden. Hvilket har hærdet sangeren og givet et mere kynisk blik på løfte- og parforholdsbrud. Samtidigt rummer den tidligere nævnte desperation hos sangeren en forståelse af at der forefindes en frygt for ensomheden og omgivelsernes syn på denne ensomhed. I omkvædet synges der at sangeren ingen frihed ser i at være alene, hvilket kunne ses som frygten for endnu jagt på denne utroværdige evighed. Her trækkes omverdens mening også ind som vigtig faktorer, dens indflydelse til at par bliver sammen. Samtidigt med at et brud ofte resulterer i en omlæggelse af sit sociale liv. Så når sangeren sættes i denne situation efterlades der en masse faktorer foruden kærligheden for sin partner, der burde være det vigtigste. Sangeren frygter muligvis mere de omliggende konsekvenser end selve bruddet, dermed bliver kærligheden sekundær. Samfundet har en konstruerede forestilling om at individet kun er vellykket, hvis det er en del at et partnerskab. ”Promises of Eternity” udviser ingen decideret sammenhæng med den frie kærlighed, det er henlagt til forhåbningen af denne præsentationen af forhold kan virke som en skræmmekampagne på lytteren.
Pop songs still sings the praises of eternal love. According to recent surveys, living with someone is still regarded as the ideal, as the place where one finds closeness, warmth and affection, an antithesis to cold concrete wastes outside (Beck 1995:45).
Popmusikkulturen har altid rosende ord om kærlighedens evighed, et aspekt tager fra den frie kærlighed. Mennesket finder en varme og ro i idealet om ikke at bo alene, men mere i viden om at denne uendelig kærlighed er tilstedeværende overalt. Mennesker tilvænner sig dog efter idealler for at man som individ kan lykkes. Essensen af den frie kærlighed bliver dermed tilsidesat af individets egne idealer og samfundsstrukturelle fordele. Kulturelt set er ensomheden blevet stemplet som tabu, da kærligheden altid er lykkens budbringer. Kærlighed anses kun som værende godhed, alle ens handlinger, hensigter i kærlighedens navn anses kun som værende godartede.
Diskussion
Lyst til opleve den romantiske kærlighed forefindes stadig, mens romantikken beskyldes for at være forsvundet. Når lysten er der er spørgsmålet vel bare hvor er den henne, for igennem medierne bliver vi konstant påmindet om den. Men måske har samfundsstrukturen gjort således at romantikken kun kan trives i vore mediebrug? Kulturen omhandlende romantik trives, både
musikken, film, TV-serier og bogsalget nyder godt af dette. Kan påvirkningen af disse medier virker til at medføre personlige ønsker om en unik kærlighed får familiekonstruktionerne til at lide? Det virker til at pligter og opretholdelse af og i et forhold, er en stor hindring. Mens ønsker om den frie kærlighed blomstrer, så måske er lysten til familieliv lettere forduftet. Den frie kærlighed har dog problemer med at integrerer sig i nogen struktur, hvilket medvirker at familiekonstruktionerne igen kommer frem. Det virker til at der ingen andre udveje er, selvom der forefindes alternativer som f.eks. polyamory samt andre måde at få dækket sine seksuelle behov. Men kærlighedens forbindelse til parret, hæmmer måske kærlighedens fremgang. Hvilket også gør at parret er en målbar succes hos individualismen, et ideal opsat udfra en måske forsvindende tid. For når datinghjemmesider som Victoria Milan dukker frem, dette er en datingtjeneste som egentlig opfordrer til utroskab. Hvilke værdier har parret så egentlig og kærlighed? Det egocentriske individs trang til at have alt, virker til at dominere over kærligheden som religion. Hvilket er ret deprimerende, da kærligheden som oplevelse tilbyder flere essentielle goder end en flirt og sex nogensinde ville. Men dette er blot en holdning, som jo bare kan udskiftes.
Udefra ses et liv i kærlighedens favn muligvis som værende et sted hvor man som individ kan udfolde sig frit, det postmoderne syn ser ingen grund til at et forhold skal stoppe individets udvikling. Kærligheden er da heller ikke druknet i bureaukrati og socialklasserædsler. Den tillader at man kan definere sig selv, friheden til at ændre sig. Kærlighed virker som et fænomen som giver livet mening, selvom den er menneskeskabt. Det virker usandsynligt at kunne revurdere noget så udefinerbart som kærlighed, men som Barthes siger er det alle vore ord og handlinger som definerer kærligheden. Menneskets lyst til at strukturer det udefinerbare virker som en endeløs saga. Et af vores bedste redskaber er vores sprog, men bruges det til at retfærdiggøre amoralske handlinger. Så virker det blot som en medkatalysator til tilstande drevet af individers ideer om behov og
selvhelliggørelse. Man kan selvfølgelig anse familiekonstruktioner som værende et vedhæng fra fortiden, men kærlighed og ikke mindst næste-kærlighed og respekt til og for ens partner burde stadigvæk være tilstede. Hvis individualismen bliver mere dominerende, handler det jo bare at blive den abe som holder den største kæp.
Konklusion
At The Magnetic Fields vælger at belyse kærligheden fra mange sider, har da påvirket succesen hos albummet 69 Love Songs. De fæstner sig mest hos den frie kærlighed, men tager flere perspektiver fra de to andre former med i deres sange. Samtidigt med at vokalføringen udviser en hel anden attitude til kærlighed, en afslappet, naiv og overbevisende attitude indpakket i en sarkastisk tone. Denne sarkastiske tone er et vigtigt element, da kærligheden ofte anses som værende et meget seriøst tema. Selvom kærligheden objektivt set virker ganske komisk, da den ofte repræsenteres af kollisioner af ønsker, forventninger, klichéer og normer. Fokusset på at skulle lykkedes ender blot som opfyldelsen af endnu en normalitet, er kærligheden ved at blive standardiseret? Hungren efter lykke er muligvis ikke bedste startpunkt i kærlighedsjagten.
Som lytter af de 5 sange bliver ens opfattelse af kærlighed jongleret rundt igennem
musikken, som konstant overbeviser en om at kærlighed er godartet. Den skal hverken afmåles eller teoretiseres, den skal opleves og nydes. Denne opgave kan da heller ikke definere kærlighed men mere definere hvad kærlighed ikke er. F.eks. den kærlighed som præsenteres igennem
populærkuluren virker mere drevet af et individualistiske syn, hvilket virker ganske uholdbart. Den målbare succes medbringer ikke noget essentielt med sig, nutidens status i Skandinavien med tidskrævende arbejde, villaen, volvoen og vovsen viser disse lykkelige folkefærd som værende et godt ideal. Men samtidigt er sygdomsstatistikkerne modsigende, f.eks. er forbruget af lykkepiller stødt stigende. At opfylde de konstant stigende levestandarderne hæmmer stigningen af andre essentielle værdier. Hvilket medfører en stigning af serviceydelser, såsom lykkepillen, populær- terapi osv., for at hjælpe os videre, fra evt. brud og sorg. Foruden at de essentielle værdier lider af presset af en standardisering, er hele liv også i gang med at få samme overhældning.
Alle har retten til at vælge eget syn på kærligheden samt retten til at ændre sit valg senere hen. Det er nemmere at hælde imod det målbare, den overfladiske glæde og manipulerede kroppe. Da kærligheden udmiddelbart ingen målbare resultater giver, men den giver en mere introvert følelse af oprigtighed. Det er godt at kunne udleve hele sit følelsesspektrum, i stedet for at henligger sig til enkelte udvalgte følelser. At oprigtigt opleve kærlighedens skrøbelighed.
The Magnetic Fields leger med skrøbeligheden af opstillede konstruktioner, normer, klichéer
og ideologier om kærligheden, disse bliver prisset samtidigt med at flås i stykker. Fremtiden vil kun medbringe nu normer, klichéer og ideologier om hvad kærlighed er. Der er ingen udvej, vi har skabt os et eskapistisk frirum, styret af noget udefinerbart. Kærlighed skal da anerkendes som tilværelsens spændingselement, men har nok mistet sit patent omhandlende livets mening.
Litteraturliste
Adorno, Theodor W. On Popular Music i Studies in Philosophy and Social Science, New York: Institute of Social Research, 1941, Web
Barthes, Roland. Kærlighedens forrykte tale. København: Politisk revy, 2002. Print
Baumann, Zygmunt. Liquid Love : on the frailty of human bonds. Cambridge: Polity Press, 2003. Print
Beck, Ulrich & Beck-Gernsheim, Elisabeth. The Normal Chaos of Love. London: Polity Press, 1995. Print
Beghtol, LD. 69 love songs : a field guide.
New York: Continuum International Publishing Group, 2006. Print
Ben-Zéev, Aaron & Goussinsky, Ruhama. In The Name of Love: Romantic ideology and its victims. Oxford: Oxford University Press, 2008. Print.
Blum, Virginia L. Love Studies: Or, Liberating Love i American Literary History, Vol. 17, No. 2 Oxford: Oxford University Press, 2005. Web
Fix, Kerthy & O'Hara, Gail, dir. Strange Powers: Stephin Merritt and the Magnetic Fields. Fix films, 2010. Film.
Evolutionary Psychology (epjournal.net) 2011. Web
Jarman-Ivens, Freya. Oh Boy! Masculinities and Popular Music. New York: Routledge, 2007. Print
Lindholm, Charles. Romantic Love and Anthropology i Etnofoor, Vol. 19 Amsterdam: Stichting Etnofoor, 2006. Web
Wilkinson, Melvin. Romantic Love: The Great Equalizer? Sexism in Popular Music, The Family
Bilag 1
The Book of Love
The book of love is long and boring No one can lift the damn thing It's full of charts and facts and figures And instructions for dancing but I...
I love it when you read to me and You...
You can read me anything The book of love has music in it In fact that's where music comes from Some of it is just transcendental Some of it is just really dumb but I...
I love it when you sing to me and You...
You can sing me anything
The book of love is long and boring And written very long ago
It's full of flowers and heart-shaped boxes And things we're all too young to know but I...
I love it when you give me things and You...
You ought to give me wedding rings I...
I love it when you give me things and You...
Bilag 2
Promises of Eternity
What if the show couldn't go on
What if we all got jobs and got to bed before dawn What if Old Joe had to retire
What if all the stage hands were let go or fired that's just like what the world would be If you fell out of love with me
I can't let this happen to you don't you let it happen to me What would our friends and family say if they could only see If you let this happen to us don't think you'd be setting me free Wasn't it you and I who made promises of eternity
What if the lights didn't go on
What if the velvet curtain had to be taken down What if the clowns couldn't be clowns
and all those painted smiles gave in to plaintive frowns What if no show ever happened again
No Seven, no 8 1/2, no Nine, and no "10" All numbers and no mystery
No promise of eternity
I can't let this happen to you don't you let it happen to me What would our friends and family say if they could only see If you let this happen to us don't think you'd be setting me free Wasn't it you and I who made promises of eternity
I can't let this happen to you don't you let it happen to me What would our friends and family say if they could only see If you let this happen to us don't think you'd be setting me free Wasn't it you and I who made
Bilag 3
Papa was a Rodeo
I like your twisted point of view, Mike I like your questioning eyebrows You've made it pretty clear what you like It's only fair to tell you now
that I leave early in the morning and I won't be back till next year I see that kiss-me pucker forming
but maybe you should plug it with a beer, cause Papa was a rodeo - Mama was a rock'n'roll band
I could play guitar and rope a steer before I learned to stand Home was anywhere with diesel gas - Love was a trucker's hand Never stuck around long enough for a one night stand
Before you kiss me you should know Papa was a rodeo
The light reflecting off the mirror ball looks like a thousand swirling eyes
They make me think I shouldn't be here at all You know, every minute someone dies What are we doing in this dive bar How can you live in a place like this Why don't you just get into my car
and I'll take you away I'll take that kiss now, but (boy) Papa was a rodeo...
And now it's 55 years later
We've had the romance of the century After all these years wrestling gators
I still feel like crying when I think of what you said to me Papa was a rodeo...
Before you kiss me you should know - Papa was a rodeo What a coincidence, your Papa was a rodeo too
Bilag 4
Epitaph for my Heart
"Caution: to prevent electric shock do not remove cover No user-serviceable parts inside
Refer servicing to qualified service personnel"
Let this be the epitaph for my heart Cupid put too much poison in the dart This is the epitaph for my heart because it's gone, gone gone
and life goes on and on anon and death goes on, world without end and you're not my friend
Who will mourn the passing of my heart Will its little droppings climb the pop chart
Who'll take its ashes and, singing, fling them from the top of the Brill Building And life goes on, and dawn, and dawn and death goes on, world without end and you're not my friend
Bilag 5
The Death Of Ferdinand De Saussure
I met Ferdinand de Saussure On a night like this
On love he said "I'm not so sure I even know what it is No understanding No closure It is a nemesis
You can't use a bulldozer To study orchids" He said...
So we don't know anything You don't know anything I don't know anything about love
But we are nothing You are nothing I am nothing Without love
I'm just a great composer And not a violent man But I lost my composure And I shot Ferdinand Crying "it's well and kosher to say you don't understand
but this is for Holland-Dozier-Holland" His last words were
We don't know anything [etc] His fading words were We don't know anything [etc]