Organisering, arbejdsdeling og samarbejde

Denne evaluering er gennemført samtidig med, at der foregår væsentlige omlægninger i organi-seringen af Nordisk Ministerråds sekretariat. Omlægningerne kan tolkes som udtryk for den samlede tendens, der er til effektivisering og modernisering af forvaltningsopgaver i Norden. Forandringerne giver mulighed for en tydeligere skelnen og en øget præcisering af indsatser på politisk, strategisk og operationelt niveau i opgaveløsningerne. Samtidig giver de mulighed for at samle både faglige og økonomiske ressourcer i større og dermed mere slagkraftige enheder. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at Norden i forbindelse med

Nordenunder-visning synliggør sig i udlandet som supplement og alternativ til initiativer med f.eks. ameri-kansk, anglosaksisk, frankofil og slavisk oprindelse.

Det er også væsentligt at være opmærksom på, at man i de nordiske lande råder over et pro-fessionelt lektorsystem, som endnu ikke er formelt integreret i samarbejder med f.eks. nationa-le sprogtjenester og nordiske projektpuljer elnationa-ler synliggørende indsatser, f.eks. i Nordens hu-se.

I forbindelse med omlægningerne er der fra 1. januar 2004 dannet et nyt samarbejdsorgan inden for sprogområdet ved fusionering af Den sprogpolitiske referencegruppe og Nordisk Sprogråd. Programmet ”Nordplus Sprog” er indeholdt i denne nye organisation.

Evaluator har undersøgt de muligheder, som ligger i en fremtidig nærmere tilknytning mellem dele af Samarbejdsnævnes virksomhed og dele af Nordplus Sprog i dialoger med både aktø-rer og de to nævn.

En første beskrivelse af muligheder og perspektiver blev fremlagt på et fælles møde mellem de to nævn i januar 2004. På mødet blev besluttet at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som konkretiserer områder for et fortsat samarbejde. På grundlag af indstillingen udarbejder sekre-tariatet et forslag til organisatorisk støtte til virksomheden.

I tilknytning til arbejdet er det væsentligt at være opmærksom på inddragelse af forskningsde-len i NMR i nye samspil med universitetsmiljøerne, som indgår i Samarbejdsnævnets netværk. Det kan også være nyttigt at drøfte udviklingen af faglighed og pædagogik i arbejdet med un-dervisning i nordiske sprog som fremmedsprog, således som den foregår i de udenlandske universitetsmiljøer.

Endelig kan det være interessant at drøfte forholdet mellem projektmidler og behovene for støtte til drift af særlige indsatser for spredning af nordisk sprog, kultur og samfundsmæssig viden. Hvornår og hvorfor støttes et projekt – og hvordan overflyttes et nyttigt projekt som f.eks. tolkeefteruddannelse fra projekt til drift f.eks. i regi af institutterne for Nordistik?

Organisering og samarbejdsmuligheder med Nordplus Sprog Organiseringen af Nordplus Sprog fra 1. januar 2004 er skitseret sådan:

Nordplus Sprog målsætninger og aktivitetsudvikling Uddannelse _Tværgående indsatser Forskning Kultur Indsatser og effektevalueringer

Aktiviteter fra Nordenundervisningen knytter sig både til uddannelses-, forsknings- og kultur-søjlen i NMR´s virksomhed. Udlandslektorernes virksomhed på bl.a. universitetsinstitutterne indeholder for nogles vedkommende også bidrag til forskningsvirksomhed, selvom det ikke formelt er deres opgave. Samspillet mellem Nordenundervisning, Sprogpolitik og synliggørelse af Norden ved kulturfremstød i fællesnordiske ”landeindsatser” eller ”regionale indsatser” ud-trykkes i søjlen: tværgående indsatser.

De aktuelle sprogfaglige og tværfaglige indsatser i Nordplus Sprog ses i nedenstående figur:

Specielt området Fremmedsprog har været underrepræsenteret i initiativerne. De seneste sprogpolitiske tiltag, både fællesnordisk og i nationale sprogpolitiske vedtagelser, har oppriori-teret dette område.

Videreudviklingen af de opgaver, som er knyttet til Nordplus Sprog, kan have stor nytte af at inddrage de aktuelle sprogfaglige og kulturelle indsigter, som er repræsenteret i og tilknyttet Samarbejdsnævnet for Nordenundervisning i Udlandet. Den betydelige viden, som gruppen af udlandslektorer (specielt dem, som gør tjeneste i de nordiske lande med opgaver i tilknytning til nabosprog) er i besiddelse af, og deres faglige netværk, kan have stor betydning for kvalifi-cering af de fællesnordiske indsatser. Temaer som nordiske sprog som fremmedsprog (også for multikulturelle grupper, som lever i Norden) og skandinaviske sprog som nabosprog (og undervisningsemner i de nationale uddannelsessystemer) kan drage nytte af den ekspertise, som lektorerne og deres universitetsinstitutter repræsenterer.

De projektpuljer, undervisningsmaterialer, services og netværk, som Nordplus Sprog kommer til at råde over og får ansvar for, er relevante for udlandslektorerne. Det gælder både de, som arbejder inden for og uden for Norden (i EU, de nye EU-lande eller lande udenfor EU).⁴¹

41

Se bl.a. Det internationale Norden, Nordisk samarbejde i europæisk ramme, NMR 2003 – tiltrådt af Samar-bejdsministrene 5. september 2003. Hertil kommer de bestemmelser, som de nordiske lande nationalt tiltræ-der i forbindelse med bl.a. Bologna-erklæringen 2002 og Københavner-erklæringen 2003 om mobilitet og

Nordplus sprog

politik, strategier og handleplaner

Modersmål _Fremmedsprog

Andetsprog Nabosprog

Sprog- og kulturforståelse, pædagogik og initiativer

Et samarbejde med faglige miljøer i Norden vil kunne kvalificere både udarbejdelse af ansøg-ninger til større og fælles projektpuljer og spredning af projektresultater i de samme miljøer. Samarbejdet mellem uddannelses-, forsknings- og kulturmiljøer i Norden kan danne forbillede for tilsvarende samarbejder i de lande, hvor udlandslektorerne arbejder.

Omvendt kan en tættere tilknytning til uddannelsessektoren end til kultursektoren i NMR’s organisation medføre, at de kulturelle lande- eller regionale satsninger vil ”glemme” Nordenun-dervisningen og udlandslektornetværkets potentialer som samarbejdspartnere.

Evaluator kan konstatere, at alle aktørgrupper mener, at der er en stor og fortsat stigende inte-resse for ”nordistik” og nordiske sprog i EU og de nye medlemslande.

Referencegruppens overvejelser

Den sprogpolitiske referencegruppe drøftede emnerne på deres afsluttende møde. Spørgsmå-lene her drejede sig om fordele og ulemper ved en tættere tilknytning mellem udlandslektorer-ne og det fælles (og bredt defiudlandslektorer-nerede) sprogarbejde i NMR. Desuden har spørgsmål om mu-lighederne i bredere projektsamarbejder og i fælles udnyttelser inden for Norden af mobilitets-programmer knyttet til sprog været forelagt.

Helt grundlæggende konstaterede Den sprogpolitiske referencegruppe, at den ikke tidligere har været opmærksom på potentialerne i et samarbejde. Udlandslektorer har tidligere været indbudt, men deltog nu for første gang (i november 2003) med fire repræsentanter i en tema-konference arrangeret af Nordmål/Nordplus Sprog.

Videre konstaterede gruppen, at den ser en betydelig faglig og organisatorisk interesse i at samvirke med lektorerne inden for Norden i tilknytning til projekt- og mobilitetsprogrammer. Interessen knytter sig først og fremmest til kvalificeringen af det fællesnordiske faglige samar-bejde på sprogområdet og til arsamar-bejdet med sprogpolitiske problemstillinger, ligesom gruppen bemærkede, at der er en stigende opmærksomhed på samtænkning af sprogindsatser (fra modersmål til fremmedsprog).

Endelig konstaterede Den sprogpolitiske referencegruppe en del usikkerhed overfor et sam-virke med udlandslektorerne udenfor Norden. Man ser et behov for øget indsigt og fælles forståelse, for afklaringer fagligt, funktionsmæssigt, organisatorisk og politisk og for at opbygge et tæt netværk til Samarbejdsnævnet.

Referencegruppen var i sin drøftelse af samarbejdsmulighederne inde på vigtigheden af at støt-te meget åbne og idéorienstøt-terede samtaler om de gensidige styrkelser af Nordenundervisningen og sprogområdet ved etablering af Nordens Sprogråd og udviklingen af funktionerne i Nord-plus Sprog fra januar 2004 fulgt af en styrkelse af Samarbejdsnævnets funktion som informati-ons- og professionelt netværk inden for NMR’s rammer.

Referencegruppen pegede endvidere på en række mulige temaer for samarbejde:

uddannelser. Grænserne for mellemstatligt formelt og uformelt samarbejde på nordisk og internationalt plan er et relevant emne for fortsatte drøftelser.

• Udlandslektorernes funktion i Norden – der er omkring 35 fuldtidsstillinger på univer-siteterne, hvordan udnyttes og støttes de bedst muligt?

• Udlandslektorer udenfor Norden – hvilke fællesinteresser med Nordplus Sprog, fag-ligt, projektmæssigt, netværksmæssigt – hvordan opbygger man et understøttende netværk med fælles informations- og IT-baserede kommunikationssystemer?

• Balancen mellem sprogundervisning og Nordenundervisning – forskelle og ligheder i faglige forståelser og indsigter – sprogpolitiske og universitetspolitiske hensyn og per-spektiver.

• Fælles projekter mellem sprog- og Nordenundervisning – i og udenfor Norden, kvali-ficering af (større) fællesprojekter.

• Fælles support (IT-støtte, information, ansøgninger, online support, undervisningsma-terialer, netværk, vidensdeling - konferencer, eksponering).

• Fælles faglig udvikling – konferencer, projekter, indbyrdes kommunikation og faglig eller professionel kultur.

• Fælles fremstød – synliggørelse af Norden i udlandet og professionel integration af udenlandske borgere i Norden.

• Fælles forståelse af balancer mellem indsatser i national, nordisk og udenlandsk sam-menhæng – årsplaner og tematiseringer af fremstød (herunder også stabilisering ved koordinering af ansættelser, rokeringer m.m.).