LØBENDE PRISER BUDGET Andel BUDGET Andel Difference
2010 2009 +/- % MR-K, MR-Jäm, MR-Lag 172.942 19,2% 172.853 18,9% 89 0,1% Kultur 163.484 18,2% 162.893 17,8% 591 0,4% Ligestilling 8.103 0,9% 8.610 0,9% -507 -5,9% Lov 1.355 0,2% 1.350 0,1% 5 0,4% MR-U, MR-A 228.784 25,4% 239.375 26,2% -10.591 -4,4% Uddannelse og forskning 215.686 24,0% 226.308 24,8% -10.622 -4,7% Arbetsmarked og -miljø 13.098 1,5% 13.067 1,4% 31 0,2% MR-NER, MR-S, MR-Finans 145.066 16,1% 157.468 17,3% -12.402 -7,9%
Näring, energi og regional 107.306 11,9% 116.658 12,8% -9.352 -8,0%
Socialpolitik 35.987 4,0% 39.044 4,3% -3.057 -7,8% Finanspolitik 1.773 0,2% 1.766 0,2% 7 0,4% MR-M og MR-FJLS 78.707 8,8% 80.427 8,8% -1.720 -2,1% Miljø 43.372 4,8% 43.209 4,7% 163 0,4%
Fiskeri, Jord- och skovbrug og
levnedsmidler 35.335 3,9% 37.218 4,1% -1.883 -5,1% Samarbejdsministrene 273.748 30,4% 262.636 28,8% 11.112 4,2% Nabopolitik 95.624 10,6% 96.536 10,6% -912 -0,9% Ministerrådets sekretariat 73.632 8,2% 73.198 8,0% 434 0,6%
Nordisk Ministerråds fællesaktiviteter 37.369 4,2% 30.982 3,4% 6.387 20,6%
Globaliseringsinitiativer 67.123 7,5% 61.920 6,8% 5.203 8,4%
TOTALT 899.247 100,0% 912.759 100,0% -13.512 -1,5% Budgettets indtægter og landenes indbetalinger
Budgettet finansieres i første række af direkte bidrag fra landene. For at beregne landene bidrag fratrækkes afgift på løn, nettorenteindtægter og øvrige indtægter, som det er vist i nedenstående tabel. Fra landenens bidrag til at finansiere de samlede udgifter skal også fratrækkes de beskårne midler fra 20 % reglen på 2,892 MDKK.
Nordisk Ministerråds budget for virksomhedsåret 2010 Landenes bidrag indbetales i henhold til en særskilt fordelingsnøgle, som er beregnet på basis af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år, som i budgettet for 2010 er 2006 og 2007.
INDTÆGTER Budget Fordelnings- Budget Fordelnings- Budget Fordelnings-TDKK, (løbende priser) 2008 nøgle 2008 2009 nøgle 2009 2010 nøgle 2010
Forbrug af ubrugte midler fra
forrige år1) 5.468 2.892
Reduktion i grundkapital 70.000
Afgift på løn 8.000 8.000 8.000
Renteindtægter 6.900 8.000 2.250
Øvrige indtægter/(ev. tab) 200 500 250
Landenes bidrag 825.262 890.791 885.855 - Danmark 15.890 187.334 22,7% 198.646 22,3% 191.345 21,6% - Finland 12.530 147.722 17,9% 155.888 17,5% 154.139 17,4% - Island 910 10.728 1,3% 10.689 1,2% 10.630 1,2% - Norge 19.620 219.520 26,6% 244.077 27,4% 248.925 28,1% - Sverige 22.050 259.958 31,5% 281.490 31,6% 280.816 31,7% Sum : 70.000 910.362 100,0% 912.759 100,0% 899.247 100,0%
1) Midler, der er faldet for 20 % reglen
Betalingsordningen for højere uddannelser
Det er besluttet i Overenskomsten om adgang til videregående uddannelse, at konsekvenserne af betalingsordningen for de nordiske lande skal reguleres over Ministerrådets budget. Det påvirker landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland står udenfor betalingsordningen. Der tages hensyn til landenes gensidige betalinger i landenes bidrag og aftalen påvirker alene den interne fordeling af bidragene mellem landene (Danmark, Finland, Norge og Sverige). Det er i 2009 besluttet at forlænge overenskomsten om højere uddannelse til udgangen af 2012. Aftalen skal fornyes inden 6 måneder før udløb.
Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75 % af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land hvor den studerende er bosat efter gældende regler i det land, og som er indskrevet på en højere uddannelse i et andet land, som falder ind under Artikel 1 i overenskomsten.
Forskningsuddannelser samt studerende på uspecificeret højere uddannelse medregnes ikke i beregningsgrundlaget. Den årlige erstatning pr. studerende er 22.000 DKK.
Ministerrådet modtager statistik fra de nordiske studiestøttemyndigheder, som er den der ligger til grund for beregning af antal studerende mellem de nordiske lande, der indgår i ordningen.
De økonomiske konsekvenser af ordningen på enkelte landes bidrag til Ministerrådet ses af nedensteånde tabel;
Nordisk Ministerråds budget for virksomhedsåret 2010 Betalingsordning, højere uddannelse TDKK
Budget Budget Budget
2008 2009 2010 Danmark -49.533 -55.325 -55.902 Finland 14.949 13.299 12.688 Island 0 0 0 Norge 33.627 34.617 35.558 Sverige 957 7.409 7.656 Sum: 0 0 0
Indbetalinger fra landene
Landenes indbetalinger til Nordisk Ministerråd er følgende efter korrektion for betalingsordningen for højere uddannelse:
Indbetalinger inkl. betalingsordningen, TDKK
Budget 2008 1) Budget 2009 Budget 2010 Danmark 137.801 143.321 135.443 Finland 162.671 169.187 166.827 Island 10.728 10.689 10.630 Norge 253.147 278.694 284.483 Sverige 260.915 288.899 288.472 Sum: 825.262 890.791 885.855
1) Landenes indbetalinger i 2008 er betydelig lavere end i 2009 og 2010,
som følge af,at landenes indbetalte 70 MDKK mindre end den totale ramme med henblik på at nedbringe likviditeten.
Landenes prognosticerede indbetalinger i national valuta
Nedenfor vises landenes prognosticerede indbetalinger til Nordisk Ministerråd i national valuta, med udgangspunkt i de af samarbejdsministrene godkendte budgetvalutakurser på side 5. Som følge af den meget store usikkerhed, der stadig er forbundet med islandsk økonomi, er der undladt at lave en prognose for Islands indbetaling omregnet til islandske kroner.
Budget 2010 - Landenes prognosticerede bidrag i national valuta, TDKK
Danmark 135.443 DKK
Finland 22.393 EUR
Island n.a. ISK
Norge 338.671 NOK
Nordisk Ministerråds budget for virksomhedsåret 2010 Status på arbejdet med projektadministration i Nordisk Ministerråd
Sekretariatet har gennemført de beslutninger vedrørende projektadministration, som blev vedtaget af NSK/MR-SAM i februar 2007 i relation til budgetmoderniseringen. Sekretariatet arbejder i forlængelse af denne indsats på yderligere forbedringer af projektportalen, som skal give offentligheden mulighed for at søge oplysninger om igangværende eller afsluttede projekter under Nordisk Ministerråd.
Som opfølgning på arbejdet har sekretariatet i foråret 2009 igangsat en intern tværgående udredning af arbejdstilrettelæggelsen i forbindelse med projektadministrationen. Formålet er dels at effektivisere den administrative håndtering af projekter og dels at styrke den faglige håndtering af projekterne. Som konkret resultat af arbejdet forventes det, at der udarbejdes forslag til en forenkling og effektivisering af administrationen af projektkontrakter og øvrige kontraktudbetalinger.
Sekretariatet arbejder herudover med at:
• aktivitetsformen tydeliggøres i det nordiske budget ved opdeling på kategorier således, at der skelnes mellem bidrag til institutioner, driftsbidrag til samarbejdsorganer, programaktiviteter, og midler til projektformål • der stilles skærpede krav til afrapporteringen fra samarbejdsorganer, på
programmer, og fra arbejdsgrupper, komitéer, udvalg m.v., der administrerer program- eller projektmidler,
• der for programaktiviteter forudsættes, at programaktiviteten maximalt kan iværksættes for 5 år, og at der skal ske en ekstern og uvildig evaluering af programaktiviteten, inden der eventuelt kan gives politisk mandat til fortsættelse af programmet. Det er ændret praksis i forhold til i dag, hvor der ikke er formuleret en maksimumperiode, indenfor hvilken der skal ske evaluering.
NSK/MR-SAM har desuden i foråret 2009 besluttet at gennemføre en udredning af projektvirksomheden som virkemiddel i det nordiske samarbejde.
Udredningen omfatter blandt andet følgende elementer:
• Understøtter projektvirksomheden det politiske samarbejde på de enkelte fagministerområder og i givet fald hvordan
• I hvilket omfang fremmer projektvirksomheden tværgående samarbejde mellem flere fagministerråd
• Hvordan er sammenhængen mellem de overordnede politiske mål for regeringssamarbejdet og den eksisterende projektvirksomhed
• I hvilket omfang resulterer nye politiske initiativer på nordisk plan i nye projekter • I hvilket omfang resulterer projektvirksomheden i nye politiske initiativer på
nordisk plan.
• Eventuelle forslag til ændringer og omlægninger i projektarbejdsformen, herunder alternativer til projektarbejdsformen.
Nordisk Ministerråds budget for virksomhedsåret 2010 Udredningen er påbegyndt i august 2009 og gennemføres efter et udbud af den finske konsulentvirksomhed Net Effect AB, der har erfaringer fra lignende udredninger i Finland. Udredningen forventes afsluttet primo december 2009. Resultaterne kan herefter indgå i drøftelserne forud for budgetanvisningerne for budget 2011.
Økonomiske og politiske frihedsgrader i Nordisk Ministerråds budget
I forbindelse med budgetmoderniseringen i februar 2007 var et af forslagene at erstatte den tidligere opgørelse over Ministerrådets planlægningsramme med en prognosticeret opgørelse over de økonomiske frihedsgrader i budgettet i de kommende år.
Oversigten er et forsøg på at lave en opgørelse over det økonomiske, juridiske og politiske råderum, der reelt er i det nordiske budget, dvs. der forsøges at give et billede af størrelsen af de politiske omkostninger ved at frigøre midler på de forskellige budgetposter i budgettet. Derudover skal opgørelsen forsøge at give et billede af de økonomiske omkostninger ved at frigøre midler – det kunne f. eks. være tab af tidligere opbyggede nordiske værdier. Det er væsentligt at notere, at der ikke er tale om en kvalitetsvurdering af de nordiske aktiviteter - opgørelsen er alene et forsøg på at vise udgiftsstrukturen i det nordiske budget ud fra et perspektiv om frihedsgraderne i budgettet.
Det skal understreges, at prognosen er lavet på baggrund af den totale ramme i 2010 i 2009-prisniveau og samme rammefordeling på ministerråd som i 2010 og ikke mindst på grundlag af det institutionelle set-up og organisationsstrukturen i de enkelte sektorer. I forbindelse med budgetbehandlingen i sektorerne i foråret 2009 er opgørelserne for de enkelte ministerråd forelagt det politiske niveau.
I opgørelsen inddeles budgetsektorernes midler i tre kategorier. Der begyndes med de midler, som er mindst bundet. Der tages udgangspunkt i rammerne og budgetfordelingen på budgetposterne i budgetforslag 2010.
De tre kategorier er:
Kategori 1: Midler der benyttes til korte, enkeltstående og tidsbegrænsede projekter. Det er midler, der tildeles ad hoc. I denne kategori ligger udover projektmidlerne også de midler, der i institutioner har projektlignende karakter.
Kategori 2: Kontraktbundne midler er midler, hvor Nordisk Ministerråd har givet signal om, eller hvor der i forbindelse med uddeling af midler klart fra Ministerrådet ligger en hensigtserklæring om finansiering over flere år. I denne kategori ligger f.eks. støtteordninger og større programmer, samarbejdsorganer og arbejdsgrupper.
Kategori 3: Midler i kategori 3 er midler, som forpligter Nordisk Ministerråd juridisk. Det drejer sig om leasing- og huslejeaftaler samt institutionernes personale i et vist tidsrum (typisk 6 måneder). Denne kategorei er kun aktuel for de nordiske institutioner.
Nordisk Ministerråds budget for virksomhedsåret 2010
Opgørelse over frihedsgrader i Nordisk Ministerråds budget 2010 (2009 priser)
BO 2011
Graden af frihed 1 2 3
MR-Kultur, MR-Ligestilling, MR-Lag 11.033 144.079 15.493
Kultur 3.312 144.079 13.384
Ligestilling 6.389 0 2.109
Lag 1.332 0 0
MR-Uddannelse og forskning, MR-A 15.869 208.246 12.148
Uddannelse og forskning 15.357 196.308 11.701 Arbejdsliv 512 11.938 447 MR-NER, MR-S, MR-Finans 52.931 52.308 49.681
Näring, energi og regional 42.620 45.369 27.152
Socialpolitik 10.291 5.216 22.529 Finanspolitik 20 1.723 0 MR-Miljø og MR-FJSL 12.043 52.732 14.606 Miljø 7.237 35.410 0
Fiskeri, Jord- och skovbrug og levnedsmidler 4.806 17.322 14.606
Nabopolitik 37.721 32.890 23.470 Samarbejdsministrene 21.284 15.461 72.188 Ministerrådets sekretariat (NMRS) 0 0 72.188 Nordisk Ministerråds fællesaktiviteter 21.284 15.461 0
Globaliseringsinitiativer 51.000 15.000 0
TOTALT 201.881 520.716 187.586
Som det ses af tabellen er der i 2011 ca. 188 MDKK af Ministerrådets budget, der er juridisk kontraktbundne. Af de resterende midler er ca. 521 MDKK midler, der i større eller mindre grad er bundet op i kontrakter eller hvor der er givet et signal om at finansieringen fortsætter også ud over budgetåret. Og ca. 202 MDKK kan betegnes som midler, der bruges på år-til-år basis til aktiviteter af kortere varighed.
I nedenstående tabel vises de juridiske forpligtelser i Nordisk Ministerråd over en lidt længere periode 2012 og 2013. Tallene udgøres af leasingaftaler og lokalelejeforpligtelser i de nordiske institutioner. I tallet for 2012 er indeholdt 57 MNOK, som er udestående forpligtelser i forhold til NICE’s tilsagnsfuldmagt på sammenlagt 70 MNOK.
Nordisk Ministerråds budget for virksomhedsåret 2010
Længerevarende juridiske forpligtelser
År 2011 2012 2013
Juridiske forpligtelser i institutionerne 187.586 66.451 9.282
Nordisk Ministerråds budget for virksomhedsåret 2010 Ligestilling
Nordisk Ministerråd har en godkendt politik for ligestilling. Den udadvendte aktivitet omkring nordisk ligestillingssamarbejde har baggrund i det nordiske
ligestillingssamarbejdsprogram 2006-2010 ”Med fokus på kön är målet ett jämställt samhälle”. Overordnede ledetråde er udviklingen af demokratiske og lige muligheder for begge køn samt integrering af køns- og ligestillingsperspektiver i samfundslivet (gender mainstreaming).
NSK godkände processen för jämställdhetsintegrering i NMR på sitt möte den 2.10.2008. Processen för jämställdhetsintegring i Nordiska ministerrådet beskriver NMR:s arbete med jämställdhetsfrågor.
I detta arbete ska samtliga fackministerråd ha tillgång till arbetsverktyg, en checklista för jämställdhetsarbete i NMR:s arbetsprocesser samt rådgivning. Ett antal indikatorer har utarbetats för att stöda processen för jämställdhetsintegreringen (t.ex. i
ordförandeskapsprogram lyfts jämställdhetsaspekter fram, årsrapport om jämställdhetsarbetet till NSK).
År 2009 indsamles og præsenteres kønsfordelt statistik for følgende områder:
• Forskning och nätverk • Projektverksamhet • Kursverksamhet • Mobilitet og stipendier
på arbejdsfelter, hvor det er relevant og praktisk muligt. Statistikken skal præsentere en oversigt over fordelingen af aktiviteter mellem mænd og kvinder, og en analyse af informationen på de forskellige budgetposter vil blive gennemført.
Nordisk Ministerråds budget på budgetpostniveau
I det følgende redegøres der for Nordisk Ministerråds budget på budgetpostniveau6. Budgetposterne er opdelt pr. sektor. Budgetforslaget er opbygget således, at sektorens arbejde til at starte med præsenteres i en indledende tekst. Her redegøres der for sektorens arbejde og planer m.v., og der gives et overblik over sektorernes styringsdokumenter. Derefter redegøres for de budgetmæssige konsekvenser af pro rata reduktionen i de enkelte ministerråd. Til sidst gives der et resumé af sektorens resultater.
Efter sektorens resultater vises en oversigtstabel med sektorbudgettet fordelt på budgetposter samt en opdeling af sektorbudgettet på budgetpostkategorier.
6 I bilag 1 vises en oversigt over alle budgetposter i EURO. I bilag 3 gives der flere tekniske oplysninger af regnskabsmæssig og systemmæssig karakter om indholdet af de enkelte rubrikker på budgetpostniveau.
Kulturpolitik
Kulturpolitik
Generel indledning Generel
indledning Kulturministrene i de nordiske lande og selvstyrende områder har det overordnede ansvar for det nordiske kultur- og mediesamarbejde i Nordisk Ministerråd. Nordisk kultursamarbejde har som overordnede mål:
• At fremme mangfoldigheden af kulturudtryk:
Kultursamarbejdet under Nordisk ministerråd skal bidrage til at fremme og væren om mangfoldigheden af kulturudtryk i Norden samt at fremme og styrke den nordiske dimension i landenes kulturliv.
• At formidle kunstnere og deres værker:
Der skal findes gode forudsætninger for mobilitet både for individer, grupper og kulturprodukter.
• At styrke kvalitet, konkurrencekraft og tilgængelighed i nordisk kunst- og kulturliv: Det nordiske kultursamarbejde skal styrke og udvikle den kulturelle og kunstneriske virksomhed i hele Norden. Samarbejdet skal resultere i, at kultur og kunst fra de nordiske lande skal være tilgængelig i Norden og i at få øget gennemslagskraft hos publikum i hele regionen og på de globale arenaer.
• At komplementere indsatsen i de enkelte land.
• At tage særlig hensyn til de selvstyrende områder og de særlige strukturelle forudsætninger for det kulturelle samarbejde, som gælder mellem de selvstyrende områder og det øvrige Norden.
Med henblik på disse overordnede mål og for at give kultursamarbejdet en ny dynamikk, besluttede de nordiske kulturministrene en ny struktur som trådte i kraft i sin helhed i 2007. Den ny struktur er konsolideret i 2008 og 2009 og betyder øget fleksibilitet og åbenhed for nye arbejdsformer, samt en større robusthed og evne til at møde de udfordringer, som kulturlivet i Norden står overfor i dag, både nationalt og internationalt. Det nordiske kultursamarbejdet er også i større grad forankret i kulturmiljøerne på nationalt niveau, især ved at invitere til løbende dialog og erfaringsudveksling via det nye dialogværktøj Nordisk kulturforum.
I 2009 satte kulturministrene en proces i gang med henblik på at justere og tilpasse den ny struktur. Nordiska ministerrådet arrangerede derfor 2 Kulturfora for at invitere de nordiske kulturaktører til at give indspil om hvilke behov man har for tillpasning og justering af den nye struktur i det nordiske kultursamarbejde.
Kulturministrenes vigtigste mål i 2010 er således:
- justering og tilpasningsproces samt en efterfølgende justering af den gældende handlingsplan
- udvikling og implementering af kulturministrenes globaliseringsstrategi Ministerrådets
styrings-dokumenter
Det vigtigste styringsdokument er kulturministrenes globaliseringsstrategi Det kreative Norden, som beskriver en række konkrete initiativer, som skal gennemføres i perioden 2010-2012. Det gælder i første række:
Kulturpolitik • Nordisk satsning på samarbejde mellem kulturinstitutioner og skoler.
• Udarbejdelse af en international medie- og kommunikationsstatistik som indikatorer for god forvaltning.
• Nordens center for Ny Nordisk Mad
Nordicoms UNESCO opdrag som videns- og dokumentationscenter for børn, unge og medier
- International Clearinghouse on Children, Youth and Media - skal forstærkes frem til World Summit on Media for Children and Youth, i 2010
• Nordisk kultur i verden
Det 15 globaliseringsprojekt i statsministrenes globaliseringsstrategi
Derudover er handlingsplanen for nordisk kultursamarbejde gældende i perioden 2007-2009, og revideres i løbet af 2007-2009, blandt andet på baggrund af det arbejde som finder sted i den arbejdsgruppe, som arbejder med justering og tilpasning af den ny struktur. I gældende handlingsplan fokuseres på følgende prioriteringer:
• Etablering av de nye programmerne med vekt på komplementaritet • Forankring av den nye strukturen i nasjonale miljøer i Norden • Videreutvikling av Nordisk kulturforum som dialogverktøy for feltet • Styrking av de nordiske husene og instituttene
•Avklaring av arbeidsfordeling mellom Kultur- og kunstprogrammet og Nordisk kulturfond
• Oppbygging av Kulturkontakt Nord
• Konsolidering av de nordiske prisene og harmoniseringsarbeid vedr. profilering. • Hensyn til de selvstyrende områder og ikke-skandinaviske språk i nordisk kultursamarbeid
• Hensyn til de samiske samfunn
• Hensyn til barn og unge og forankring av strategien på kulturområdet
• Utforming av satsningsområder innen internasjonalt kultursamarbeid især i Nordvest Russland, samt Estland, Latvia og Litauen.
Udmøntning af sektorens pro rata reduktion7
MR-K’s andel af den af MR-SAM vedtagne pro rata reduktion i Nordisk Ministerråd udgør 2.118.000 DKK i 2009 priser.
Kulturministrene foreslog i et brev til de nordiske statsministrene af 7. januar 2008, at kulturområdet bliver et selvstændig profileringsområde i ”Mulighetenes Norden – svar på globaliseringens utfordringer”. Kulturministrene igangsatte derfor et
udviklingsarbejde med sigte på at formulere en operationel globaliseringsstrategi for det nordiske kultur- og mediesamarbejde. Denne strategi Det kreative Norden blev endelig besluttet i oktober 2008 og efterfølgende oversendt til stats- og samarbejdsministrene. I 2009 igangsættes de enkelte elementer i Det kreative Norden.
På den baggrund oprettes en ny budgetpost med en samlet ramme på 2.700.000 DKK til egne globaliseringsinitiativer i 2010. Formålet er at tydeliggøre og konkretisere opfølgingen af den globaliseringsstrategi, som kulturministrene fastlagde på sit møte i oktober 2008 og maj 2009. Ved en omfordeling indenfor budgetrammen (fra budgetpost 2203 disp.midler og post 2206 akulturpriserne), og pro rata reduksjon på 0,7%, tilføres posten 1.590.000 DKK i budget 2010. I tillæg tilføres 1.110.000 DKK fra midlene, som
Kulturpolitik står tilbage som ’overskud’ efter de nedlagte samarbejdsorganer, hvorved den samlede ramme til globaliseringssatsningen i 2010 bliver på 2.700.000 DKK.
Det betyder alt i alt en pro rata reduktion som udgangspunkt på øvrige poster i størrelsesordenen 2 %, og på enkelte poster mere. Herunder redegøres nærmere for de budgetposter, som har gennemgået større ændringer.
Posten Nordisk Råds kulturpriser reduceres med 302 TDKK eller 11,7 %. Baggrunden for reduktionen er at overføre midler til globaliseringssatsningen, og dette gøre i lyset at posten i 2009 blev styrket 600 TDKK til bl.a. øget profilering af priserne, som ikke alle blev brugt.
Kultur- og kunstprogrammet foreslås reduceret med i alt 4.114.000 DKK eller 22,4 % . Af dette beløb udgør nordisk oversettelsesstøtte, som fra 2010 overføres til egen budgetpost 1-2253-2 (jf nedenfor) 2.700.000 DKK.. Foruden pro rata reduktion på denne post foretages en mindre reduktion for at balancere posterne Nordens Hus i Reykjavik og Nordisk Film og TV-fond.
Nordisk oversettelsesstøtte er en nyetableret budgetpost, som har til hensigt at synliggøre og løfte frem oversætterstøtten til nordisk litteratur. Støtteordningens formål er at bidrage til flere udgivelser af kvalitetslitteratur på andre nordiske sprog end originalsproget. Støtteordningen er forankret i de nationale litteraturcentraler, der fungerer som gruppe af sagkyndige for uddeling af støttemidler.
Siden 2007 har støtten på de 2.700.000 DKK til nordisk oversættelsesstøtte indgået som en øremerket afsætning indenfor budgetpost 2251 ”Kultur- og kunstprogrammet”. Støtten øges i 2010 med DKK, 100.000, som øremærkes til oversættelse af litteratur for børn.
Som ekstraordinært tiltag i 2009 og 2010 er bevillingen på 8.881.000 DKK flyttet fra post 2270 Nordens Hus i Reykjavik til post 2203. Disse midler disponeres direkte af EK-K/MR-K, og det er således op til EK-K/MR-K at fastsætte udbetalingen til huset under hensyntagen til kursudvikling og inflation i Island 2009 og 2010.
Bevillingsrammen til Nordens Hus i Reykjavik fastholdes uændret i 2010. Når der ses bort fra det ekstraordinære tiltag vedrørende Nordens Hus i Reykjavik reduceres budgetposten 1-2203-1 Dispositionsmidler Kultur med 3,1 %. Resumé af
Ministerrådets resultater i 2008
Følgende kan opsummeres som de vigtigste resultater i 2009:
• Formulering og implementering af en operativ globaliseringsstrategi: Det kreative Norden
• Konsolidering af Kultur- og kunstprogrammet og Mobilitets- og residensprogrammet • Konsolidering af institutionen Kulturkontakt Nord
• Evaluering af Nordisk Computerspilprogram
• Dialog med kulturfeltet under overskrift Nordisk kulturforum • Forstærkning af De nordiske huse og institutter
• Udvikling af Nordbuk og aktiviteter for børn og unge
• Udvikling af kultursamarbejdet med Estland, Latvia og Litauen: åbning af mobilitets- og residensprogrammet for de baltiske lande
Kulturpolitik
Budget Budget Difference
2010 2009 +/- % Sum MR-K 163.484 162.893 591 0,4% Generelle kulturinnsatser 49.379 48.302 1.077 2,2% 1-2203-1 Dispositionsmidler Kultur 10.814 10.975 -161 -1,5% 1-2204-1 Nordisk Kulturforum 1.587 1.592 -5 -0,3% 1-2205-2 Nordisk kulturfond 33.044 33.155 -111 -0,3% 1-2206-1 Nordisk Råds priser 2.317 2.580 -263 -10,2% 1-2207-1 Kulturministrenes globaliseringsinitiativer 1.617 0 1.617
Barn och unga 5.934 5.954 -20 -0,3%
Projektmedel och generella stödordningar 5.934 5.954 -20 -0,3%
1-2210-1 Nordiskt idrottssamarbete 0 0 0
-1-2212-1 Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) 5.934 5.954 -20 -0,3%
Film och media 42.263 41.509 754 1,8% Projektmedel och generella stödordningar 39.376 38.621 755 2,0% 1-2221-2 Nordisk computerspilprogram 11.250 11.288 -38 -0,3% 1-2222-2 Nordisk Film- och TV-fond 25.563 24.762 801 3,2% 1-2223-1 Nordisk Journalistisk Efteruddannelse 2.563 2.571 -8 -0,3%
Institutioner 2.887 2.888 -1 0,0%
1-2228-3 NORDICOM 2.887 2.888 -1 0,0%
Konstområdet 62.417 63.625 -1.208 -1,9% Projektmedel och generella stödordningar 28.816 29.878 -1.062 -3,6% 1-2251-2 Kultur- og kunstprogrammet 14.491 18.363 -3.872 -21,1%
1-2253-2 Nordisk oversætterstøtte 2.848 0 2.848
-1-2254-2 Nordiskt baltiskt mobilitetsprogram för Kultur 11.477 11.515 -38 -0,3%
Institutioner 5.184 5.234 -50 -1,0%
1-2259-3 Kulturkontakt Nord 5.184 5.234 -50 -1,0%
Nordiska kulturhus (institutioner) 28.417 28.513 -96 -0,3%
1-2270-3 Nordens hus i Reykjavik 0 0 0
-1-2272-3 Nordens hus på Färöarna 13.166 13.171 -5 0,0%
1-2274-3 Nordens institut på Åland 2.812 2.839 -27 -1,0% 1-2277-3 Nordens institut på Grönland (NAPA) 6.144 6.147 -3 0,0% 1-2548-3 Nordens institut i Finland (NIFIN) 6.295 6.356 -61 -1,0%
Andra kultursatsningar 3.491 3.503 -12 -0,3% Projektmedel och generella stödordningar 3.491 3.503 -12 -0,3%
1-2234-4 Samisk samarbeid 3.491 3.503 -12 -0,3% Opdelt på kategorier 163.484 162.893 100% 100% Projektmidler 24.832 23.672 15,2% 14,5% Støtteordninger 98.673 99.083 60,4% 60,8% Institutioner 36.488 36.635 22,3% 22,5% Organisationsbidrag 3.491 3.503 2,1% 2,2%
Kulturpolitik
Generelle Kultursatsninger 1-2203-1 Dispositionsmidler Kultur
VALUTA BUDGET 10 BUDGET 09 BUDGET 08 DISP./BUD 08 BUD.DISP AV
DKK 10.814.000 10.975.000 1.029.000 89 % MR-K/EK-K
Formål Budsjettposten skal dekke kulturministrenes formannskapsprosjekter og andre politiske initiativ som policygrupper, arbeidsgrupper m.m.
Prioriteringer i
2010 I 2010 prioriteres midlene til aktiviteter under formannskapsprogrammet og til andre politiske initiativ kulturministrene ønsker å prioritere.
Som ekstraordinært tiltag i 2009 og 2010 er bevillingen til Nordens Hus i Reykjavik flyttet fra post 2270 Nordens til denne post. Bevillingen disponeres direkte af EK-K/MR-K, og det er således op til EK-K/MR-K at fastsætte udbetalingen til huset under hensyntagen til kursudvikling og inflation i Island 2009 og 2010. Som et resultat af drøftelser i efteråret med Nordisk Råd, blev der indgået et kompromis mellem Rådet og Ministerrådet om budget 2010. I kompromisforslaget