I Danmark er udgifterne til efterløn og især overgangsydelse, som er medta-get under de særlige alderspensioner, stemedta-get betydeligt fra 1995 til 1996. Det gennemsnitlige antal modtagere af efterløn og overgangsydelse steg fra 140.000 i 1995 til 169.000 i 1996. Desuden er der sket en stigning i udgif-terne til pleje og omsorg af ældre og handicappede.
I Finland steg antallet af alderspensionister med 19.000 fra 1995 til 1996, hvorved også udgifterne til pensionen steg. Der blev i 1996 gennemført en række ændringer som medførte at udgifterne til grundpensionen faldt. Ud-gifterne til kontantydelser til handicappede var i 1996 på samme niveau som tidligere, hvilket skyldes at antallet af førtidspensionister faldt, da alders-grænsen blev hævet. Udgifterne til service for ældre og handicappede steg som følge af den almindelige vækst i behovet for pleje og omsorg til disse befolkningsgrupper. Derimod forblev udgifterne til institutionsbehandling stort set uændrede fra 1995 til 1996, mens udgifterne til hjemmehjælp og ambulant behandling steg. Udgifterne til efterladte voksede en lille smule, hvilket hænger sammen med at der er blevet flere ældre i befolkningen.
I Island er udgifterne til alderspension steget med 6,6 pct. og udgifterne til førtidspension 6,4 pct. Stigningen i udgifterne skyldes, at et forholdsvis stærkt stigende antal personer får udbetalt tillægspension samt at nytilkom-ne pensionister i gennytilkom-nemsnit har ret til en højere tillægspension end ældre pensionister.
I Norge voksede udgifterne til førtidspension i 1996 på grund af en for-holdsvis stor forhøjelse af grundbeløbet. Samtidig kunne der registreres en stigning i udgifterne til tillægspension, da flere pensionister havde optjent ret til tillægspension. Antallet af førtidspensionister steg lidt fra 1995 til 1996, men der var samtidig et mindre fald i antallet af nytilkendelser af før-tidspension.
Tabel 7.20 Udgifter til og finansiering af pensioner og andre kontantydel-ser til ældre 1996
Danmark Finland Island Norge Sverige
Kontantydelser, mio. KR/FIM
A. Alderspensioner 75.390 43.386 17.828 56.955 168.237 Heraf: a. Grundpension 53.238 11.843 10.975 26.864 52.948 b. Tillægspension 2.461 29.831 6.853 23.562 82.950 c. Supplerende pension 19.692 1.712 – 6.569 32.339 B. Særlige alderspensioner 27.112 2.665 – 186 – C. Delpensioner 273 226 – – 1.710 D. Øvrigt – 1.930 – – 166 Kontantydelser i alt 102.775 48.207 17.828 57.180 170.113 Udgifter i alt, mio. KR/FIM 102.775 48.207 17.828 57.180 170.113 Udgifter i alt pr. capita,
KKP-Euro 2.120 1.370 722 1.177 1.764 Udgifter i pct. af BNP 9,6 8,4 3,7 5,6 10,1 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 49,9 17,5 23,6 34,3 9,8 – Arbejdsgivere 17,2 66,4 55,3 37,7 68,2 – Forsikredes præmier og særskatter 32,9 16,1 21,1 28,0 22,0 Ændringer 1995-1996 i 1996-priser – Mio. KR/FIM 3.654 2.491 726 2.384 6.115 – Pct. 3,6 5,2 4,1 4,2 3,1
Der har været en mindre stigning i udgifterne til institutioner hvilket dels hænger sammen med lønstigninger, dels med kommunernes prioritering af institutionspladser og omsorgsboliger.
Enker i alderen 50-66 år udgør den største gruppe modtagere af pension til efterladte. Da personer i den aldersgruppe i stigende grad også har haft egen pensionsgivende indtægt reduceres eller bortfalder enke-/enkemands-pensionen. Stigningen i udgifterne skyldes derfor, at pensionssatserne er blevet forhøjet.
I Sverige fortsætter udgifterne til tillægspension med at vokse. Det skyl-des dels at flere og flere bliver pensionister bliver berettiget til tillægspensi-on, dels at pensionisterne gennemsnitligt har optjent ret til at få udbetalt større beløb.
Tabel 7.21 Udgifter til og finansiering af pensioner og andre kontantydel-ser til funktionshæmmede 1996
Danmark Finland Island Norge Sverige
Kontantydelser, mio. KR/FIM
A. Invalidepensioner 18.974 13.633 7.222 23.069 42.739 Heraf: a. Grundpension 18.974 4.080 4.923 9.519 13.421 b. Tillægspension – 9.438 2.148 11.663 23.190 c. Supplerende pension – 115 151 1.887 6.128 B. Tilbagetrædelsespension
pga. nedsat arbejdsevne 48 4.050 – – – C. Plejebidrag – 423 – 2.212 2.464 D. Tilskud til økonomisk
inte-gration af handicappede 2.486 288 – 5.308 1.177
E. Øvrigt 3.511 3.398 – 1.122 –
a. Heraf arbejdsskader 2.280 2.761 – 79 – Kontantydelser i alt 25.018 21.792 7.222 31.711 46.380 Udgifter i alt, mio. KR/FIM 25.018 21.792 7.222 31.711 46.380 Udgifter i alt pr. capita,
KKP-Euro 516 619 292 653 481 Udgifter i pct. af BNP 2,3 3,8 1,5 3,1 2,8 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 91,1 20,6 26,9 40,8 16,2 – Arbejdsgivere 8,9 60,6 55,9 33,8 59,7 – Forsikredes præmier og særskatter – 18,8 17,2 25,4 24,1 Ændringer 1995-1996 i 1996-priser – Mio. KR/FIM 188 -108 283 1.181 -1.856 – Pct. 0,8 -0,5 3,9 3,7 -4,0
Tabel 7.22 Udgifter til og finansiering af serviceydelser til ældre- og funk-tionshæmmede 1996
Danmark Finland Island Norge Sverige
Serviceydelser, mio. KR/FIM
A. Institutioner m.v. 13.056 3.668 6.548 26.448 38.040 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 4.221 2.720 688 2.361 19.088 a. Heraf hjemmehjælp 4.215 1.810 587 .. .. C. Revalidering 1.501 1.999 1.856 4.628 2.062 D. Øvrigt 14.167 1.932 515 1.021 5.827 Serviceydelser i alt 32.945 10.319 9.607 34.460 65.017 Udgifter i alt, mio. KR/FIM 32.945 10.319 9.607 34.460 65.017 Udgifter i alt pr. capita,
KKP-Euro 680 293 389 709 674 Udgifter i pct. af BNP 3,1 1,8 2,0 3,4 3,9 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 100,0 90,5 100,0 95,1 100,0 – Arbejdsgivere – 3,8 – 2,8 – – Forsikredes præmier og særskatter – 5,8 – 2,1 – Ændringer 1995-1996 i 1996-priser – Mio. KR/FIM 1.307 882 596 1.719 3.633 – Pct. 4,0 8,5 6,2 5,0 5,6
Tabel 7.23 Udgifter til og finansiering af ydelser til efterlevende 1996
Danmark Finland Island Norge Sverige
Kontantydelser, mio. KR/FIM
A. Pensioner til efterladte 1 6.754 2.590 3.644 14.556 Heraf:
a. Grundpension – 246 226 1.114 1.943 b. Tillægspension – 6.189 2.364 899 11.724 c. Supplerende pension 1 319 – 1.630 889 B. Ydelser ved dødsfald – 198 – – –
C. Øvrigt – – – 3.655 –
Kontantydelser i alt 1 6.952 2.590 3.655 14.556
Serviceydelser, mio. KR/FIM
A. Begravelseshjælp 188 32 – 193 –
B. Øvrigt – – – – –
Serviceydelser i alt 188 32 – 193 – Udgifter i alt, mio. KR/FIM 189 6.984 2.590 3.848 14.556 Udgifter i alt pr. capita,
KKP-Euro 4 198 105 79 151 Udgifter i pct. af BNP 0,0 1,2 0,5 0,4 0,9 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 100,0 7,2 3,6 45,4 3,8 – Arbejdsgivere – 71,5 58,3 32,3 60,2 – Forsikredes præmier og særskatter – 21,3 38,1 22,3 36,0 Ændringer 1995-1996 i 1996-priser – Mio. KR/FIM -8 136 153 66 511 – Pct. -4,3 1,9 5,9 1,7 3,5
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre- og handicap-pede og for hjemmehjælp/hjemmesygepleje foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem og institutioner for handicappede fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig fx om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og ren-gøring. Egenbetalingen skønnes at udgøre i størrelsesordenen 10 pct. af de sam-lede udgifter. Hjemmesygeplejen og den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for den midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egen-betalingens størrelse af de samlede udgifter kan ikke opgøres.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patien-tens indtægt. I 1996 udgjorde egenbetaling 20 pct. af de samlede udgifter. I institutioner for psykisk udviklingshæmmede udgjorde egenbetalingen 6 pct. af de samlede udgifter. Egenbetalingen for hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 14 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Island kan egenbetalingens andel af de samlede udgifter ikke opgøres. men egenbetalingen til hjemmehjælp udgjorde 7 pct. af kommunernes udgifter.
I Norge er egenbetalingen både for institutionsophold og hjemmehjælp afhængig af indtægten. Egenbetalingen for institutionsophold beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter, som reguleres med hensyn til hvor stor en andel af en beboers indtægt en kommune kan kræve som betaling for insti-tutionsophold (det varierer fra 75 til over 90 pct.). Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner. Der er forskellige satser for forskellige indtægtsniveauer. Den sidst tilgængelige statstik for egenbeta-lingen er fra 1993, og da udgjorde egenbetaegenbeta-lingen henholdsvis 12,5 pct. for institutionsophold og 3 pct. for hjemmehjælp/hjemmesygepleje. Fra og med 1997 er der ikke længere egenbetaling for hjemmehjælp.
I Sverige udgjorde egenbetalingen ca. 9 pct. af bruttoudgifterne for hele ældre- og handicapforsorgen. Fra og med 1996 kan egenbetalingen for insti-tutionsophold (särskilt boende) og hjemmehjælp i almindelige boliger ikke opgøres særskilt. Egenbetalingen til hjemmehjælp og hjemmesygepleje ud-gjorde 6 pct. af bruttoudgifterne.
Kapitel 8
Boligydelser
Tabel 8.1 Udgifter til boligydelser i pct. af de samlede sociale udgifter i EU, Island og Norge 1995
Danmark 2,4 Belgien .. Luxembourg 0,2 Finland 1,5 Frankrig 3,2 Portugal 0,0 Island 0,7 Grækenland .. Spanien 0,4 Norge 0,7 Holland 1,1 Storbritannien 7,0 Sverige 3,4 Irland 3,1 Tyskland 0,6
Italien 0,0 Østrig 0,3
Anmærkning: Se tabel 4.1.