Økologiske landbrug

Kilde: Nationale opgørelser over økologisk areal (se referenceliste)

Indikatoren viser udvikling i arealet til økologisk landbrug i de nordiske lande. Det økologiske landbrugsareal i Island blev i 00 anslået til 6.000 ha. Alle de nordiske lande har oplevet en tydelig vækst i det økologiske landbrugsareal i de sidste 15 år. I Sverige, hvor væksten har været størst, udgør det økologiske landbrugsareal 8 % af det samlede landbrugsareal, mens det i Danmark og Finland er omkring 7 %. For Island og Norge udgør det økologiske areal henholdsvis 1 % og 2 % af landbrugsarealet. I de gamle EU-lande (EU-15) udgør arealet til det økologiske landbrug 4 % af det samlede landbrugsareal.

På Nordisk Ministerråds møde i Grønland i august 2002 blev det besluttet at styrke det nordiske samarbejde inden for økologisk landbrug. De nordiske landbrugsministre vedtog en deklaration, hvoraf det fremgår, at økologisk landbrug er et vigtigt bidrag til bæredygtigt landbrug, et godt miljø samt bedre valgmuligheder for forbrugerne. Målet er at udvikle det nordiske samarbejde om økologisk landbrugsproduktion baseret på livscyklusanalyser, hvor der arbejdes målrettet med alle led i varekæden fra primærproduktion via forædling og til omsætning.

Referencer: http://www.norden.org/jord_skog/virksomhed/sk/links.asp Økologisk areal 0 20000 40000 60000 80000 100000 120000 140000 160000 180000 200000 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 hekt ar Finland Danmark Island Norge Sverige

Sammenhæng med andre kapitler

Kapitlerne om forbrug og fødevarer indeholder også indikatorer om pesticider, og i kapitlet om havet findes der en indikator om næringsstoftilførsel til havene.

Baggrund og perspektiver

Det nordiske jordbrugssamarbejde tager udgangspunkt i handlingsprogrammet ”Nordiskt fiske-, jord- och skogsbruks- och livsmedelssamarbete 2005-2008. Et nordisk løft for verdiskapning og livskvalitet”. De nordiske lande prioriterer og igangsætter projekter inden for følgende indsatsområder for at udvikle og styrke et bæredygtigt jordbrug:

- Økologisk jordbrugsproduktion

- Biologisk mangfoldighed/bevaring af genetiske ressourcer - Udvikling i landdistrikterne og kulturlandskabet (Se Nordfram

www.norden.org/nordfram/sk/index.asp ) - Alternative produktionsformer

- Forbedret ressourceudnyttelse - Implementering af EU regelsæt

For nærmere information, se Nordisk Ministerråds hjemmeside om jord- og skovbrug www.norden.org/jord_skog

De nordiske lande har stor nordisk nytte af deres samarbejde med at kortlægge, bevare og udnytte de genetiske ressourcer og den biologiske mangfoldighed i Norden. Den genetiske diversitet er en forudsætning for et bæredygtigt jordbrug og fødevaresikkerhed i Norden, og verden i øvrigt. Se Strategi for genetiske ressourcer for fiskeri, jordbrug, skovbrug og levnedsmidler i Norden 2005-2008 og Ministerdeklarationen om adgang og rettigheder til genetiske ressourcer.

Nordisk Genbank, Nordisk Genbank for Husdyr og Nordisk Genressourceråd er centrale aktører inden for dette felt. Det nordiske jordbrugssamarbejde satser på at følge op på

ministerdeklarationen om Ny Nordisk Mad – herunder at bevidstgøre og promovere de nordiske råvarer, madtraditioner samt regionalt og lokalt producerede varer - nordisk som internationalt.

Som konkrete eksempler på aktiviteter i Nordisk Ministerråds sekretariat kan nævnes markeringen af FAO’s Verdensfødevaredag i 2005 med temaet ”Jordbrug og interkulturel forståelse”. Nordisk Ministerråd åbnede dørene og inviterede 750 børn til Høstdag. Hensigten med projektet var at øge den interkulturelle dialog mellem land og by ved at vise eksempler på, hvad vi høster i Norden, hvorledes fødevarer forarbejdes, behandles og ender som de kendte færdigvarer i køledisken i supermarkedet. Børnene blev gennem fysisk kontakt med dyr og planter, ved smagsprøver og leg gjort opmærksomme på diversiteten og rigdommen i de nordiske landes råvarer og fødevarer. Som en del af markeringen af Verdensfødevaredagen åbnede Nordisk Ministerråd også dørene om aftenen, hvor der blev sat fokus på Ny Nordisk Mad. Mere end 2.000 mennesker fandt vejen forbi og fik serveret mad baseret på nordiske råvarer på en ny og forfriskende måde.

Fokus på bæredygtig udvikling – Nordiske indikatorer 006

6

Skovbrug

Udfordringer og langsigtede mål

Målet er et bæredygtig skovbrug, hvor skov og skovarealer bruges og forvaltes således, at skoven kan opfylde økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner. Skovbruget skal være en

konkurrencedygtig virksomhed, som sikrer indtægter og arbejdspladser, og som kan levere skovprodukter af høj kvalitet. Skovbruget skal samtidig sikre og bevare sunde og livsduelige skovressourcer, samt sikre og bevare den biologiske mangfold og andre miljøværdier. Skoven skal også anvendes til rekreation og friluftsliv.

De nordiske lande har meget store skovområder, og skovbruget har stor erhvervsmæssig betydning i Norden, men der er store forskelle mellem de enkelte lande. Skoven har stor betydning for rekreation og friluftsliv og for folks velfærd. Skovbruget lægger fokus på den biologiske mangfoldighed, medvirker til at beskytte grundvandet, forhindrer erosion og binder CO₂. Miljøhensyn får en større betydning som konkurrenceparameter indenfor skovbrug. På store dele af det nordiske skovareal foregår miljøcertificeret skovbrug, og efterspørgsel af miljømærkede træprodukter øges. Udfordringen er at udvikle miljø- og naturvenlige driftsformer, som samtidig er effektive, økonomiske og socialt bæredygtige.

Mål og tiltag 00–00

• kommer att stärka sin insats i det europeiska och internationella samarbetet om skog, så att den nordiska synen på hållbar skogsdrift kommer att ingå i internationella överenskommelser.

• anser att ett organiserat nordiskt samarbete skall bygga på en gemensam nordisk strategi med grund i nationella och internationella mål och riktlinjer för ett hållbart skogsbruk. • anser att den nordiska skogsforskningen skall fortsätta,

målinriktas och koordineras. De nordiska länderna kommer forsättningsvis sätta fokus på ett hållbart skogsbruk. • kommer att vidareutveckla natur- och miljövänliga

driftsformer inom skogsbruket. Insatsen kommer att koordineras mellan de nordiska länderna. Målen skall ligga i överensstämmelse med målen i den paneuropeiska skogssamarbetet.

• kommer att bidra till att bevara en representativ och fackmässigt sätt tillräcklig andel av de olika nordiska

skogstyperna. Det är viktigt att främja miljövänliga produkter från skogsbruket b.l a genom krav på dokumentation av träleveransernas lagliga och hållbar ursprung. Träprodukter kan ersätta andra material och nya träprodukter kan utvecklas. Träförädlingen skall också vidareutvecklas. Medlen är forskning och informationssystem.

• kommer att stärka skogens sociala funktioner i samhället. Ökad tillgång till skogen är viktig för ett aktivt friluftsliv. Samtidigt skall hänsyn tas till kulturhistorien och till skogen som levnadsplats för växter och djur. Detta skall ske i samarbete med friluftsorganisationer, skogsägarorganisationer och miljöskyddsorganisationer. Initiativ kan vara kurser, undervisning, pilotprojekt och ökad forskning.

• kommer att fortsätta med en samordnad nordisk insats, med huvudvikt på att sammanställa befintlig kunskap, att skapa ny kunskap genom forskning och utveckling, samt att stimulera till produktutveckling genom att bygga vidare på redan etablerat samarbete om bioenergi.