Nye bilers energieffektivitet er forbedret i løbet af perioden 1998-2003. Den gunstige udvikling har dog ikke været tilstrækkelig markant til at opveje det øgede energiforbrug som følge af bl.a. stigning i trafikken. En del af baggrunden for denne udvikling er, at EU-landene har indgået en aftale med repræsentanter for bilindustrien om, at der skal markedsføres mere energieffektive biler. Målet for aftalen er at opnå en reduktion af det gennemsnitlige udslip af CO2 fra nye personbiler fra omkring 186 g/km i 1995 til 140 g/km omkring 2008/9.
Bedre udnyttelse af energien kan alt andet lige give mere mobilitet for samme miljøbelastning eller mindre miljøbelastning for den samme mobilitet. Dette er i tråd med målet i den nordiske bæredygtighedsstrategi om reduktion af ressourcebelastningen. Den hidtidige indsats har dog ikke resulteret i, at der er opnået en afkobling eller en stabilisering af transportsektorens energiforbrug og CO2- udslip.
Stockholm-forsøget:
(1. januar – 31. juli 2006)
Hovedformålet med forsøget er at formindske trængslen, øge fremkommeligheden og forbedre miljøet. Hensigten er at prøve om miljøafgifter/trængselsskat og udbygget kollektiv trafik kan bidrage til et mere effektivt trafiksystem og bedre miljø.
Udvidet kollektiv trafik - For at klare stigningen af trafikanter er
SL-trafikken blevet styrket, og den nye direkte-bustrafik tilbyder en alternativ transport i myldretiden fra omegnskommunerne til Stockholms indre by.
Flere parkeringspladser på vej til indre by - For at understøtte
kombinerede transportformer er der anlagt flere parkeringspladser i Stockholmsregionen
Miljøafgifter/trængselsskat på hverdage kl. 06.30-18.29
Området har en zonegrænse, som omfatter Stockholms indre by ved toldgrænsen. Registrering af passage sker ved zonegrænsen. Miljøafgifter/trængselsskat opkræves af passagerer både ved
indkørsel til og udkørsel fra den indre by på hverdage kl. 06.30-18.29 med højere afgifter i myldretiden
Trafikken passerer uhindret - Den teknik som anvendes gør, at trafikken kan passere uhindret ved zonegrænsen. Alle passagerer registreres automatiskt uden at påvirke trafikstrømmen.
Tekniskt system og betaling - Registrering sker automatiskt ved at
køretøjets registreringsskilte fotograferes. Man kan ikke identificere førere, passagerer eller genstande inde i bilen.
Lov om trængselsskat og gennemførelse af forsøget blev vedtaget af Riksdagen den 16. juni 2004.
En folkeafstemning skal gennemføres i Stockholm kommune i forbindelse med valget den 17. september 2006. Den skal afgøre, om miljøafgifter og udbygget kollektiv trafik bør indgå som en del af en mere permanent løsning for stockholmstrafikken.
Sammenhæng med andre kapitler
Transportindikatorerne skal ses i sammenhæng med indikatorer for bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre samt ikke mindst energi, klima og luftforurening.
Baggrund og perspektiver
Det formelle nordiske samarbejde på transportområdet er nedlagt fra 2006. Samarbejdet har de seneste år haft fokus på trafiksikkerhed, blandt andet med en stor konference i 2005 om intelligente transportsystemer og en konference om ’best practise’ når det gælder trafiksikkerhed i 2004. Et projekt om alkohol og rusmiddelskade i trafikken er gennemført. Erfaringsudveksling har været centralt i samarbejdet og har bidraget til de gode resultater med at nedbringe dødeligheden i trafikken i Norden de seneste år. Erfaringer med kampagner, indførelse af ny teknologi og prikbelastningssystem er eksempler herpå. At viderebringe nordiske erfaringer til Rusland og de baltiske lande har også været en del af opgaverne for temagruppen for trafiksikkerhed i Naboområdet.
Sammen med miljøsektoren har temagruppen for bæredygtig mobilitet gennemført flere projekter og seminarer, herunder om miljøbiler, cykel-infrastruktur, støj fra vejtrafik, betalingsveje i Norden, mobility management og udslip fra luftfarten. Læs mere om det nedlagte transportsamarbejde her: www.norden.org/transport Direkte link til konferencen om trafiksikkerhed i 2005: www.norden.org/transport/ tskonferanse/trafik0605.asp
Fokus på bæredygtig udvikling – Nordiske indikatorer 006
Energi
Udfordringer og langsigtede mål
Det langsigtede mål for det nordiske energisamarbejde er at fremme en effektiv, konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energiforsyning. Energiressourcerne skal anvendes på en effektiv måde for at styrke beskæftigelsen og økonomien. Samtidig skal miljøhensyn indarbejdes i forvaltning af energiressourcer og i udformning af energipolitikken i tråd med en bæredygtig udvikling.
Energisystemerne skal medvirke til, at udslip af drivhusgasser i global sammenhæng og anden luftforurening reduceres, og at anvendelse af vedvarende energi øges.
Der skal arbejdes for at gennemføre en øget integrering af
energimarkederne i de nordiske lande, inklusiv naboområderne og EU, med bæredygtig energiproduktion som en væsentlig konkurrencefaktor.
Der er en tæt sammenhæng mellem et lands energibrug, udviklingen i velstanden og mange miljøproblemer. Ved økonomisk vækst er forurening og naturindgreb ofte bivirkninger, og de nordiske lande arbejder for at modvirke denne sammenhæng. Hovedparten af luftforureningen skyldes forbrænding af kul, olie og gas.
Mere end halvdelen (53 %) af Nordens energiforsyning kommer fra olie, gas og kul. I Danmark kommer omkring 88 % af energien fra fossile brændsler, mens noget mere end halvdelen af energien i Norge kommer fra fossile brændsler. I Island kommer kun 30 % af landets energiforbrug fra fossile brændsler. Finland og Sverige baserer også en del af energiforsyningen på kernekraft. En relativ stor del af energiforsyningen i Norden er baseret på vedvarende energikilder såsom vandkraft i Norge, Island og Sverige og jordvarme i Island.
Mål og tiltag 00–00
De nordiska länderna• kommer att öka användningen av kostnadseffektiva styrmedel och harmonisera styrmedel för att vidareutveckla en hållbar energisektor och reducera miljöbelastningen vid energiförbrukning i Norden. Om de marknadsmässiga ramarna är effektiva och miljömässigt försvarbara, kan implementeringen av en hållbar energisektor i stor utsträckning överlåtas till aktörerna på energimarknaden.
• skall samarbeta inom handel med energi, utbyggnad av infrastruktur och klarlägga behovet av åtgärder för att säkra den långsiktiga försörjningstryggheten i Norden.
• kommer att föra vidare det regionala samarbetet och en rationell, effektiv och miljöriktig utbyggnad av infrastrukturen i Norden och Östersjöregionen. Detta kräver regionalt samarbete dels mellan myndigheterna, dels mellan myndigheterna och energiproducenterna. De nordiska länderna stödjer denna utveckling inom ramen för BASREC (Baltic Sea Region Energy Co-operation).
• skall reducera emissioner av växthusgaser väsentligt fram till 2020 med Östersjöregionen som föregångsregion. Detta samarbete är nu fastlagt genom ett gemensamt ramavtal (Testing Ground Agreement inom ramen för
Kyotomekanismen) och en Testing Ground Facility har etablerats som är en finansieringsordning för att främja gemensamma genomföringsprojekt i Östersjöregionen.
• skall samarbeta kring utveckling av politik, styrmedel och teknologier för att uppnå en ökad energieffektivitet, utveckling av vätgas som energibärare och en ökad användning av förnybara energikällor i regionen.
• vill satsa på att etablera ramvillkor som gör det möjligt att etablera CO2-hantering vid fossilbaserade kraftverk och andra stora punktutsläpp.
• kommer att föra vidare det nordiska forskningssamarbetet på energiområdet som tillvaratas av institutionen Nordisk Energiforskning. Nordisk Energiforskning har som mål att långsiktigt bidra till att uppfylla kunskapsbaserade förutsättningar för en kostnadseffektiv reduktion av energiförbrukningen och utvecklingen av nya förnybara energikällor och miljövänlig energiteknologi.
• skall utvidga samarbetet för att stärka den globala användningen av förnybara energikällor och
energieffektivisering, stärka koalitionen av likasinnade länder som etablerades på Världstoppmötet i Johannesburg och följa upp på Bonnkonferensen.