Af Kirsten Jørgensen, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet.
Den danske arbejdsmiljølov stammer i sin nuværende form fra 1978, hvor den blev udformet som en rammelov vedtaget af folketinget og efterfølgen-de udfyldt af en lang række bekendtgørelser og vejledninger.
Denne arbejdsmiljølov har igennem årene blevet tilpasset såvel de politi-ske mål, EU-lovgivning og udviklingen i samfundet.
Et grundlæggende fundament i Arbejdsmiljølovgivningen og dent ud-møntning i Danmark er et
udbygget og etableret 3-parts samarbejde, dvs. imellem arbejdstager og arbejdsgiver organisationerne, samt myndigheden ved Arbejdstilsynet.
Den struktur, der i dag virker på arbejdsmiljøområdet kan illustreres som vist i følgende figur.
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi
124
Figur 5.
Samarbejdet imellem arbejdsmarkedets parter og myndigheden har varieret igennem årene, men i princippet bliver alle ændringer og tilføjelser til loven og de tilknyttede bekendtgørelser udformet i et samarbejde mellem myndig-heden og parterne.
Arbejdstilsynet er myndigheden, som udarbejder materiale og planer, som ligger til grund for ændringer og tilføjelser til love og regler, på opdrag fra ministeren, men i dag vil sådanne materialer altid blive behandlet i Ar-bejdsmiljørådet før, det forelægges ministeren.
H.1.1 Arbejdsmiljøloven
Arbejdsmiljøloven er bygget op som en rammelov, der påbyder arbejdsgiver-ne i enhver virksomhed at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Loven giver desuden grundlaget for at virksomhederne selv kan løse sikker-heds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisati-oner og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
I alle virksomheder med over 10 ansatte skal der udpeges en sikkerheds-repræsentant og i virksomheder med over 20 ansatte skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Loven og tilhørende bekendtgørelse angiver de nærmere regler herfor inklusiv krav om uddannelse af disse repræsentanter. Derud-over går loven ind på arbejdsgiverens almindelige pligter: 26
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi 125
Om arbejdets udførelse.
Om indretning af arbejdsstedet. Om tekniske hjælpemidler. Om stoffer og materialer. Om hvile tid og arbejdstid. Om unge menneskers arbejde.
Om særlige krav til bygherrer og skiftende arbejdssteder.
Lover giver også rammerne for arbejdsledere og de ansatte, såvel som for leverandører m.v.
H.1.2 Arbejdsmarkedets parter
Loven har tidligere foreskrevet at Arbejdstilsynet kan yde udstrakt vejled-ning til virksomhederne. Dette er nu blevet modificeret. Den nuværende lov præciserer at sikkerhedsarbejdet er virksomhedernes ansvar og hvis virk-somhederne ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage arbejdsmiljøarbejdet, så må de indhente denne sagkundskab hos eksterne rådgivere.
Endvidere skal arbejdsmarkedets parter tage del i den egentlige vejledning gennem et udadvendt informationsarbejde i Branchearbejdsmiljørådene, hvor arbejdsgiver og arbejdstager repræsentanter skal samarbejde om de råd og vej-ledninger, de indenfor deres brancheområder finder nødvendige og hensigts-mæssige. Således er det angivet i loven at branchearbejdsmiljørådene skal:27
Udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger. Kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved
udarbejdelse af branchedokumentation.
Udvikle og gennemføre oplysnings og uddannelsesfunktioner. Desuden kan branchearbejdsmiljørådene:
Udtale sig om og stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og nye regler.
Deltage i og gennemføre indsatser og kampagner. Danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora. H.1.3 Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljørådet består af repræsentanter fra Arbejdsmarkedets parter, med myndigheden, dvs. Arbejdstilsynet, som bisidder. Arbejdsmiljørådet har ifølge loven til opgave at deltage i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi
126
den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af ministeren og afgive indstilling til ministeren om:28
Overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem
branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet. Opfølgning på Arbejdstilsynets indsatser.
H.1.4 Forsknings og andre institutioner
Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø er et forskningscenter under beskæftigelsesministeriet. NFA har til formål at udfører strategisk forskning og medvirker til at sikre den størst mulige koordinering af dansk arbejdsmil-jøforskning. Desuden skal NFA overvåge den internationale arbejdsmiljø-forskning og miljøudviklingen i ind- og udland. NFA udtrykker dette ved at de har som mål at:29
Overvåger, udreder og udforsker forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed, sundhed og arbejdsevne.
Bidrager til at Beskæftigelsesministeriets forvaltnings- og lovgiv-ningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale viden. Formidler forskningsbaseret viden til arbejdsmarkedets parter,
virksomheder og arbejdsmiljørådgivere.
Deltager i universiteternes kandidat- og forskeruddannelse.
Samler og formidler national og international arbejdsmiljøviden via Videncenter for Arbejdsmiljø for at skabe én indgang for
virksomhederne til arbejdsmiljøviden i bred betydning.
Andre forskningsinstitutioner som f.eks. Universiteterne gennemfører også forskning på arbejdsmiljøområdet i en fri konkurrence med NFA og hinan-den. Desuden har Universiteterne i dag en myndighedsforpligtigelse, dvs. de skal anvende en vis del af deres tid på at bistå myndighederne med råd og hjælp på forespørgsel.
De arbejdsmedicinske klinikker har, udover at varetage behandlingen af patienter med arbejdsskader, at gå ind i det profylaktiske arbejde.
En række af klinikkerne udfører egentlige forskningsopgaver som opga-ver for virksomheder, ved forespørgsel.
H.1.5 Arbejdsmiljørådgiverne
Arbejdsmiljørådgiverne består i stort omfang af de mennesker, som tidligere var i bedriftssundhedstjenesterne. Bedriftssundhedstjenesterne har været reguleret i loven frem til 2004, som en institution alle virksomheder i en
28 http://www.at.dk/sw23308.asp (24.06.2010).
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi 127
række brancher skulle være tilknyttet og betale til. Planen var at alle bran-cher skulle være dækket af BST med en lovændring i 2001/2002, men i ste-det blev hele rådgivningsområste-det liberaliseret med en rullende udfasning af BST pligten til og med 2008 i takt med at Arbejdstilsynet har fået gennem-ført screeninger.
I dag er arbejdsmiljørådgivningen uafhængig af loven og arbejdsmiljø-rådgiverne er en del af det frie rådgivningsmarked.30
Til gengæld er der i arbejdsmiljøloven fastlagt en påbudsform, hvor ar-bejdstilsynet kan påbyde en virksomhed til at søge professionel rådgivning hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, jævnfør afsnittet om håndhævelse og det påbudte rådgivningssystem.
Rådgiverne har desuden en vigtig funktion i at understøtte virksomhe-derne i at blive klar til certificering, hvor dette ønskes.31
H.1.6 Handlingsplaner, mål og strategi
Siden midten af 1990’erne er arbejdsmiljøet blevet styret af en handlings-plan udarbejdet af Arbejdstilsynet, men behandlet og accepteret af Arbejds-markedets parter og efterfølgende vedtaget i Folketinget. Det er „The New Public Management“, der får en betydning for arbejdsmiljøet og dets regule-ring. Den første handlingsplan var „Rent Arbejdsmiljø 2005“, som kom til at virke i hele perioden 1995–2005 med fokus på 7 prioriterede områder. 32
Den seneste plan blev vedtaget i 2005 med baggrund i en redegørelse om „Fremtidens arbejdsmiljø“ udarbejdet i et samarbejde mellem Arbejdstilsy-net og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Men selve planen fik klare aftryk fra Arbejdsmarkedets parter i den prioritering, og de mål, der blev fastsat for arbejdsmiljøarbejdet.
Planen prioritering 4 problemfelter med angivelse af de mål planen skal opfylde, nemlig:33
Psykisk arbejdsmiljø, skal reduceres med 10 %. Arbejdsulykker skal reduceres med 20 %. Høreskadende støj skal reduceres med 15 %. Muskel og skeletbesvær skal reduceres med 10 %.
Det får den betydning at prioriteringer og mål udstukket i denne plan kom-mer til at danne grundlag for såvel tilsynspraksis, informationsformidling, forskningsstrategier, kampagner, parternes egne initiativer, bevilling af mid-ler m.v. i den periode, hvor planen gælder. F.eks udformes vejledningerne om branchernes problemer og forslag til APV koncepter ud fra disse fire prioriterede områder.
30 Kabel et al (2008): Fra Engagement til Styring.
31 http://www.at.dk/sw23308.asp (24.06.2010).
32 Kabel et al (2008): Fra Engagement til Styring.
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi
128
Da det har en afgørende betydning for, hvad Arbejdstilsynet især fokuse-re på i defokuse-res tilsynsarbejde, så får det også betydning for, hvad der især gi-ves påbud om og hvad der skal gigi-ves rådgivning om.
Det vil sige, at det også får betydning for hvilke former for rådgivning, der bliver efterspurgt hos arbejdsmiljørådgiverne.
H.1.7 Tilsynsformer og strategi
Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne. Arbejdstilsynet har i sin strategi desuden præciseret at man vil fokusere på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, nemlig de der fremgår af handlingsplanen, samt rette indsatsen mod de virksomheder, som har et belastende arbejdsmiljø.
En del af planen fra 2005 er at Arbejdstilsynet over en 7-årig periode skal besøge alle virksomheder i Danmark, for at få kortlagt og ført tilsyn med de virksomheder, der har det mest belastende arbejdsmiljø. Hertil er følgende tilsynsformer og tilsynsstrategi udarbejdet:34
Screening og tilpasset tilsyn er et samlet tilsynsforløb. Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn, dvs. et tilpasset tilsyn. Screeningen er uan-meldt. Screeningerne har især fokus på de 4 prioriterede områder, som altid vil indgå i enhver screening, herunder især observationer for det psykiske arbejdsmiljø. 35
Tilpasset tilsyn er et grundigt tilsyn og gennemføres på de virksom-heder, hvor screeningen viste, at der er – eller kan være – væsentlige arbejds-miljøproblemer. Formålet er at kontrollere, om virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne og at reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljø-problemer. Det er hovedreglen, at det tilpassede tilsyn gennemføres kort tid efter screeningen. Det tilpassede tilsyn er anmeldt på forhånd – det vil sige, at virksomheden får et brev om, hvornår Arbejdstilsynet kommer. 36
Opfølgningstilsyn gennemføres på de virksomheder, hvor det tilpassede tilsyn eller forrige opfølgningsbesøg viste, at der er væsentlige arbejds-miljøproblemer. Formålet er at sikre, at virksomheden holdes fast i de forbedringer af arbejdsmiljøet, som Arbejdstilsynet stillede krav eller vejledte om ved forrige besøg. Arbejdstilsynet kontrollerer også de områder, hvor virksomheden har fået påbud. Det er hovedreglen, at opfølgningsbesøg er uanmeldt. 37
Detailtilsyn er tilsyn med et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem på en virksomhed. Det kan fx være kontrol af, om en virksomhed har
34 http://www.at.dk/sw38391.asp (24.06.2010).
35 http://www.at.dk/TILSYN/Screening.aspx?sc_lang=da (24.06.2010).
36 http://www.at.dk/TILSYN/Tilpasset-tilsyn.aspx?sc_lang=da (24.06.2010).
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi 129
efterkommet Arbejdstilsynets påbud, undersøgelse af en arbejdsulykke eller på grund af en klage over arbejdsmiljøet. Formålet er at vurdere, om der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet skal reagere overfor. Detailtilsyn er ofte uanmeldt.38
Særlige tilsyn gennemføres i nedslidningstruede brancher som et led i den brede politiske velfærdsaftale fra 2006. Et særligt tilsynsbesøg varer typisk en - to dage, og det har især fokus på ergonomi og psy-kisk arbejdsmiljø. Der er planlagt særlige indsatser, som indtil videre løber fra 2007–2009. De udvalgte brancher er: Hotel og restauration, hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, transport af gods, transport af passagerer, rengøring, bygge og anlæg, samt skibsværfter. Besøgene kan både være anmeldte og uanmeldte.39
H.1.8 Håndhævelse
Arbejdstilsynets reaktioner ved et enhver form for tilsyn sker på basis af, det de tilsynsførende ser under deres inspektion på virksomheden og med relati-on til den gældende lov og bekendtgørelser.
Arbejdstilsynet kan reagere med f.eks. et påbud med frist, et rådgiv-ningspåbud, et forbud, en administrativ bøde eller en politianmeldelse, hvis virksomheden ikke lever op til sine pligter efter arbejdsmiljøloven.
Alle tilsyn tager udgangspunkt i virksomhedernes enkelte produktionsen-heder, men alle afgørelser sendes til virksomhedens juridiske enhed.40: Forbud.
Strakspåbud. Påbud med frist.
Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Rådgivningspåbud.
Undersøgelsespåbud jævnfør. § 21. Afgørelse uden påbud.
Administrative bøder. Politianmeldelse. Tilbagemelding. Vejledning.
H.1.9 Fremme af proaktiv tilgang og forebyggelse
For at fremme den proaktive tilgang til forebyggelse er der taget følgende initiativer: Smiley ordning. 38 http://www.at.dk/TILSYN/Detailtilsyn.aspx?sc_lang=da (24.06.2010). 39 http://www.at.dk/TILSYN/Saerlige-tilsyn-maj-2008.aspx?sc_lang=da (24.06.2010). 40 http://www.at.dk/sw13465.asp (24.06.2010).
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi
130
Screeningsfritagelse for certificerede virksomheder. Udbygget hjemmeside med vejledninger, informationer,
hjælpeværktøjer til virksomhedernes egenindsats.
Smiley ordningen er en ekstern offentliggørelse og derved synliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet offentliggør ved navn og adresse den juridiske enheds el-ler produktionsenhedens arbejdsmiljø, på Arbejdstilsynets hjemmeside på grundlag af:
Resultatet af tilsynet. Ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen anføres tillige det eller de emner, der danner grundlag for
Arbejdstilsynets afgørelser, eller
Dokumentation for et godt arbejdsmiljø anerkendt efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, der ved denne bekendtgørelses
ikrafttræden er:
a) Et opnået certifikat ved akkrediteret certificering eller akkrediteret inspektion efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, eller
b) Et opnået certifikat ved akkrediteret certificering efter
bekendtgørelse om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 m.v. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet forudsætter, at virksomheder, der har et arbejdsmiljøcertifi-kat, i vidt omfang både kan og vil løse deres arbejdsmiljøproblemer selv. Det betyder, at Arbejdstilsynet bruger begrænsede tilsynsressourcer på ar-bejdsmiljøcertificerede virksomheder.
Det betyder, at virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat ikke skal screenes og ikke skal have tilpasset tilsyn eller opfølgningstilsyn. Kontrollen af om virksomheden opfylder betingelserne for at få og bevare arbejdsmiljø-certifikatet foretages udelukkende af certificeringsorganerne.
Arbejdstilsynet får viden om, at en virksomhed har et arbejdsmiljøcertifi-kat ved, at virksomheden lader sig registrere hos Arbejdstilsynet. Det er frivilligt for certificerede virksomheder at lade sig registrere hos Arbejdstil-synet. Hvis virksomheden ikke lader sig registrere, ved Arbejdstilsynet ikke, at virksomheden har et certifikat, og den vil på linje med ikke-certificerede virksomheder blive prioriteret til tilsyn.
Hvis Arbejdstilsynet på en screening bliver opmærksom på, at virksomhe-den har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, vil screeningen blive afbrudt. Konkret skal den tilsynsførende sikre, at der er tale om et anerkendt arbejds-miljøcertifikat. Dette gøres ved at undersøge, om certifikatet er en af de aner-kendte modeller, samt om DANAK’s logo er påtrykt certifikatet.
Detailtilsyn er den eneste tilsynsform, der kan anvendes på virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat. Et detailtilsyn kan udføres af Arbejdstilsynet,
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi 131
såfremt der er sket en alvorlig ulykke, eller der er fremkommet alvorlige klager.
Arbejdstilsynet har i øjeblikket tre anerkendte modeller, hvorefter virk-somheder kan erhverve et akkrediteret arbejdsmiljøcertifikat:41
Ledelsesmodellen (bekendtgørelse 923).
Inspektionsmodellen (bekendtgørelse 924), som er udgået.
DS/OHSAS 18001 m.v. + bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005. Men i princippet er det model 1 og 3 der reelt er i funktion og især model 3, der anvendes, ifølge RUC-rapport udgør den godt 90 % af de certificerede virksomheder.42
2.150 28.066 6.117 1.666
Figur 6. Smiley status i dag 20. januar 2009, siden 1. april 2007. Tallene viser, hvor mange virksomheder der har en krone smiley, en grøn, en gul eller en rød smiley.
Kilde: http://www.at.dk
Arbejdsmiljøcertifikat givet efter en af de to godkendte modeller giver ret til en Krone smiley. Det er dog kun de certificerede virksomheder, som har valgt at fortælle Arbejdstilsynet, at de er certificerede, som er registreret med en Krone smiley.43
H.1.10 Erfaringsgenerering og opsamling
Arbejdstilsynet kommer med denne ordning ikke på screeningsbesøg på de certificerede virksomheder, men kommer dog hvis der sker en alvorlig ulyk-ker eller der er klager, som giver anledning til besøg. Desuden gælder det for f.eks. bygge og anlægs virksomheder, at der sker der tilsyn med bygge-pladserne uafhængig af, om der er certificerede entreprenører.
De relativt få virksomheder, der lader sig certificere, bekymrer således ikke Arbejdstilsynet med hensyn til at få erfaringer fra de såkaldte gode virksomheder. „Der er mange andre gode virksomheder, som vi kommer på og hvor vi får en god fornemmelse af, hvad der virker“, svarer Arbejdstilsy-net. Desuden er der etableret et udbygget vidensdelingssystem internt hos myndigheden både organisatorisk som elektronisk. Den organisatoriske vidensdeling sker ved emnegrupper og tilsynsgrupper, som omfatter såvel de
41 http://www.at.dk/35226.asp (24.06.2010).
42 Kilde: RUC rapport 2009.
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi
132
tilsynsførende som de centralt placerede videns personer. Appendiks A viser denne organisering.
H.1.11 Statistiske data
Der er i Danmark en arbejdsstyrke på 2,8 mil. arbejdstagere. Deres fordeling på brancher er vist i oversigt i Appendiks B.
Antallet af virksomheder må differentieres mellem de der er registreret og de der har ansatte. Ifølge Arbejdstilsynet er der godt 190.000 virksomhe-der, der skal screenes. Denne opgørelse er baseret på Danmarks Statistisk CVR-register.
Antal tilsyn
Arbejdstilsynet oplyser desuden at der er gennemført tilsyn på følgende antal virksomheder:
ca. 38.500 virksomheder i 2008. ca. 34.000 virksomheder i 2007. ca. 35.600 virksomheder i 2006. ca. 35.300 virksomheder i 2005.
Der er her tale om besøg af enhver af de typer af besøg som omtalt under tilsynsformer.
Reaktioner i forbindelse med tilsyn
I Arbejdstilsynets årsrapport for 2007 oplyses at Arbejdstilsynet i 2007 har afgivet næsten 34.000 reaktioner (arbejdsmiljøafgørelser og –vejledninger) ved tilsyn i ca. 38.000 virksomheder. Der er et markant fald i „Andre reakti-oner“, fordi reaktionsformer er udgået med justeringen af arbejdsmiljøre-formen i 2007. Antallet af arbejdsmiljøafgørelser (påbuds- og forbudsreakti-oner) er uændret fra 2006–2007).
Tabel 4. Antal reaktioner 2004 2005 2006 2007 Forbud/strakspåbud 1.969 2.875 4.517 4.449 Påbud 16.379 20.214 19.670 20.499 Andre reaktioner 15.604 14.870 16.818 8.945 Reaktioner i alt 33.952 37.959 41.005 33.893 Kilde: http://www.at.dk/sw51516.asp (24.06.2010). Anmeldte arbejdsulykker
Der er de senere år anmeldt mellem 47.000 og 48.000 arbejdsulykker om året hvoraf mellem 60–70 er dødsulykker og 5500–5700 er betegnet som alvorlige ulykker i form af knoglebrud, amputationer eller skader på omfat-tende dele af legemet.
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi 133
Det er velkendt at der er en vis underrapportering af anmeldepligtige ulykker til Arbejdstilsynet og at det primært er de større og velfungerende virksomheder, som anmelder. Vurderingen af underrapporteringen er usik-ker, men at den formodentlig ligger på godt 50 %. Variationen i de anmeldte arbejdsulykker er vist i følgende figur, hvor forklaringen på en del af varia-tionerne er administrativ begrundede.
Figur 7. Figuren viser incidens pr 10.000 beskæftigede på anmeldte arbejdsulykker til Ar-bejdstilsynet for perioden 1998–2007.
Kilde: Arbejdstilsynets årsrapporter over anmeldte arbejdsulykker.
Oplysninger om anmeldte arbejdsbetingede lidelser foreligger ikke for de senere år. Her må der henvises til dokumentationen i „Fremtidens Arbejds-miljø“, 2005.44
Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi 134 Ulykkesforebyggelse Tilsynsmetoder Administrativ tilsynssupport Jura Ke dl er , be hol der e og el e v ator e r Koordi-nator Ledelsesteam Kemi og biologi Ergonomi Maskinteknik (ulykkesforebyggelse mv) Bygge/anlæg Tilsynschef Tilsynschef T ils y n sgr upp e 2 T ils y n sgr upp e 3 T ils y n sgr upp e 4 T ils y n sgr upp e 5 T ils y n sgr upp e 7 Tilsyns support og -plan-lægning Tilsyns support og -plan-lægning Tilsyns support og -plan-lægning Tilsyns support og -plan-lægning Tilsyns support og -plan-lægning Tilsyns support og -plan-lægning Centerchef T ils y n sgr upp e 1 Tilsyns support og -plan-lægning T ils y n sgr upp e 6 Tilsyns support og -plan-lægning Tilsynschef Tilsynschef &
Task force chef
Task force Psykisk arbejdsmiljø
Figur 8. Opbygning af vidensdeling i det Danske Arbejdstilsyn