Certificerede virksomheders/organisationers overholdelse af lovkrav

Et certifikat ikke kan tages til udtryk for, at virksomheden/organisationen er i overensstemmelse med gældende lovkrav. Og der er flere eksempler på, at tilsynsmyndigheden har givet påbud til certificerede virksomheder/organis-ationer på grund af lovovertrædelser, herunder såkaldte „strakspåbud“ eller forbud, der indebærer, at alt videre arbejde er blevet forbudt på grund af akut fare, indtil det pågældende forhold er bragt i overensstemmelse med gældende regler. Det er karakteristisk, at den dokumenterede overskridelse af lovkrav ofte vedrører relativt enkle men arbejdsmiljømæssigt set meget alvorlige for-hold. Det kan være forhold som:

 Manglende lovpligtig afskærmning eller nødstop på farlige maskiner.  Manglende rækværk eller fodlister på stilladser.

 Manglende eller mangelfunde arbejdspladsbrugsanvisninger.  Manglende adskillelse af gående og kørende trafik i lagerlokaler etc.  At nogle af de certificerede virksomheder/organisationer har modtaget

gentagende påbud/reaktioner for tilsvarene overtrædelser.

Forhold som disse burde have været relativt enkle at afdække ved certifice-ringsorganets auditering.

Det vil i de nordiske lande stort set altid være muligt at finde et eller flere påbudslignende forhold på grund af den relativt høje grad af detailregulering. Det skal ikke ses som et argument for at reducere regelværket, hvor der til sta-dighed er behov for at justere og opdatere regelværket ud fra ny viden om sik-kerheds- og sundhedsrisici samt „best practice“ princippet, så de bedste virk-somheder/organisationer trækker den dårlige del af arbejdsmarkedet med op.

Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi

40

En del af de certificerede virksomheder/organisationer burde ikke have været certificeret på grund af manglende opfyldelse af lovkrav, og certifice-ringsorganerne burde i en del tilfælde have trukket deres certifikat tilbage i forbindelse med en auditering. Der er altså tale om, at certificeringsorganer-ne ikke tilstrækkeligt restriktivt håndterer standardens krav om overens-stemmelse med gældende national lovgivning. Der er flere forklaringer som:  Det er uklart, hvad gældende lovgivning omfatter.

 Det er uklart, om der er overensstemmelse med lovkrav, hvis

tilsynsmyndigheden har givet en skriftlig eller stiltiende dispensation.  At auditorerne ikke er godt nok rustet til at auditere og verificere, om

lovkravene er overholdt.

 At certificeringsorganets opgave er at verificere, om ledelsessystemet følger standarden og er implementeret, og at en vurdering af lov-medholdelighed derfor kun bliver en symptomvurdering.

 At den hårde konkurrence mellem certificeringsorganerne tvinger dem ud i en priskrig, der går ud over kvaliteten.

 Etc.

Uanset forklaring bør virksomhed/organisation kun certificeres, hvis den opfylder standardens krav om overensstemmelse med gældende national lovgivning ud fra de vurderingskriterier, som tilsynsmyndighederne anven-der i forbindelse med udstedelse af påbud ved tilsyn. Dette krav bliver ekstra vigtigt, hvis tilsynsmyndighederne reducerer tilsynet med de certificerede virksomheder/organisationer.

I Danmark er de virksomheder/organisationer, der er certificeret efter Be-kendtgørelse 923, 2001 og/eller OHSAS 18001 kombineret med Bekendtgørel-se 87, 2005, som nævnt fritaget for Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Dermed overtager certificeringsorganet delvist myndighedens tilsynsforpligtelse, og det bliver afgørende for hele systemets troværdighed, at certificeringsorganet reelt auditerer, om virksomheden/organisationen er i overensstemmelse med lovkrav, og kun udsteder certifikat, hvis det er tilfældet. Overensstemmelsen med lov-krav har da også Arbejdstilsynets fokus, hvilket eksplicit præciseret i Bekendt-gørelse 87, 2005 § 2 1) „Virksomheden eller produktionsenheden må ikke have væsentlige arbejdsmiljøproblemer, for så vidt angår de i bilag 1 nævnte områ-der. Ved væsentlige arbejdsmiljøproblemer forstås problemer, der vil kunne medføre et påbud i henhold til lov om arbejdsmiljø.“ Bilag 1 nævner alle de traditionelle indsatsområder ved tilsyn. De mange myndighedspåbud til certifi-cerede virksomheder/organisationer stiller således spørgsmålstegn ved overhol-delsen af Bekendtgørelse 87 og dermed ved, at tilsynet i praksis overdrages til certificeringsorganerne.

Anbefalinger til elementer i en guideline:

 Ved tolkning af kravet om overensstemmelse med national lovgivning skal den samlede lovgivning, der har retsvirkning som eksempelvis

Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi 41

bekendtgørelser og påbud tolkes som lovkrav. Tilsynsmyndighedernes vejledninger etc., skal tolkes som krav, der med stor sandsynlighed ville blive stadfæstet som lovkrav ved arbejdsmiljømyndighedernes, klageinstansernes eller domstolenes afgørelser. Ved iagttagelser af forhold, der ikke er i overensstemmelse med national lovgivning, herunder påbudslignende forhold, skal certificeringsorganet give en afvigelser – det gælder også, hvis Arbejdstilsynet har registreret forholdet uden at reagere eller har givet en stiltiende accept.

 Når der fra tilsynsmyndigheden er truffet en afgørelse, f.eks. et påbud, skal certificeringsorganet gennemføre auditeringen med udgangspunkt heri, uanset om der er klaget over afgørelsen.

 Hvis tilsynsmyndigheden har givet et påbud eller tilsvarende til en underafdeling/lokalitet af virksomheden/organisationen som eksempel-vis en selvstændig adresse, og det er omfattet af det samlede certifikat, skal det opfattes som et brud på lovgivning og dermed udløse en afvi-gelse. Det betyder ikke, at certificeringsorganet konsekvent skal udtage underafdelinger/lokaliteter, der har modtaget påbud, til auditering, men at påbuddet skal behandles ved den generelle systemgennemgang.  Ved tvivl om opfyldelse af lovkrav skal certificeringsorganet kræve

målinger og undersøgelser, hvis der er mistanke om overskridelse af grænseværdier eller tolerancenormer, og der ikke i forvejen foreligger verificerede/akkrediterede kortlægning, målinger eller undersøgelser. F.eks. grænseværdier for kemikalier, støj, psykisk arbejdsmiljø etc.  Certificeringsorganet er forpligtet til at foretage sin egen vurdering

vedr. overholdelse af lovkrav og kan ikke basere sin audit på en eventuel tilsynsrapport fra tilsynsmyndigheden (Arbejdstilsynet), fordi tilsynsmyndigheden (vanligvis) ikke gennemfører tilsyn, der omfatter hele virksomheden/organisationen og alle aspekter.

 Er der tale om et alvorligt brud på lovgivningen eller flere afvigelser om påbudslignende forhold, bør certifikatet suspenderes indtil forholdet/forholdene er bragt i overensstemmelse med lovkrav.  Brancheaftaler samt vejledninger og tilsvarende udarbejdet af

arbejdsmarkeds parter inden for branchen (Branchearbejdsmiljøråd) bør opfattes som „lovstof“, hvis de er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Anbefalinger i forhold til myndigheder:

 Det bør være tilsynsmyndighedens ansvar at tage stilling til, hvilke undtagelser der gælder for særlige tjenester/erhverv såsom politi, brandvæsen, kriseberedskab, militær, fodboldklubber etc. Sådanne undtagelser skal formaliseres og være lovhjemlede, og kan ikke betragtes som implicitte eller indlysende.

 Det er vigtigt, at arbejdsmiljømyndighederne (Arbejdstilsynet) opretholder tilsynet med de certificerede virksomheder/organisationer dels for at sikre, at certifikatet reelt er et udtryk for lovmedholdelighed,

Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi

42

dels for at muliggøre den nødvendige læring og erfaringsudveksling. Dog kan frekvensen at tilsyn reduceres i forhold til de certificerede virksomheder/organisationer for at opprioritere de brancher, der har de største arbejdsmiljøbelastninger og -udfordringer.

 Hvis myndigheden i vejledninger m.v. henviser til forbedringer om anvendelse af bedst tilgængelige teknologi, bør de samtidig udarbejde retningslinjer, der anviser, hvilke konkrete forbedringer der forventes opnået indenfor lovens rammer. Ellers har certificeringsorganet ikke mulighed for at auditere, hvorvidt den bedst tilgængelige teknologi er implementeret.