I samtlige nordiske lande er det muligt at få socialhjælp, når alle øvrige for-mer for hjælp ved indkomstbortfald eller i andre sociale situationer er ude-lukket. Hjælpen, der i alle landene er indkomstprøvet, er således den sidste hjælp, der ydes i det sociale system. Den gives dels som erstatning for anden indkomst, dels som supplement ved meget lav indkomst. Hjælpen er indivi-duel og ydes efter behov til dækning af leveomkostninger. I alle landene er socialhjælpen afhængig af husstandens indtægter.
Socialhjælpen har ingen indflydelse på tildelingen af andre sociale ydelser eller tilskud i nogen af landene.
I Danmark og Island er socialhjælpen skattepligtig. I Finland, Norge og Sverige udbetales den som en skattefri nettoydelse.
I Danmark udgør socialhjælpen (kontanthjælpen) for personer med for-sørgelsespligt over for børn 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksima-le beløb. For ikke-forsørgere udgør ydelsen 60 pct. af dagpengene. Unge under 25 år som ikke har hjemmeboende børn, modtager særlige, lavere ydelser til unge. Kontanthjælpsmodtagere med høje nettoboligudgifter eller stor forsørgerbyrde modtager desuden en særlig støtte, som er skattefri. Ind-tægter f.eks. i form af arbejdsindInd-tægter fratrækkes i kontanthjælpen, mens børneydelser og boligstøtte ikke reducerer hjælpen, dog indgår boligstøtten ved beregning af den særlige støtte. Kommunerne kan desuden yde behovs-bestemt hjælp til enkeltudgifter, flytning, sygebehandling, medicin, tandbe-handling og lignende til kontanthjælpsmodtagere og andre, som ikke har mulighed for at betale udgifterne.
Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde eller aktivering kan kommunen standse udbetalingen af hjælpen. Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et aktive-ringstilbud kan kommunen nedsætte hjælpen med op til 30 pct.
I Finland fastsætter regeringen hvert år størrelsen af socialhjælpens (ut-komststödets) grundbeløb. Ydelsen kan udbetales hvis andre sociale ydelser er forsinkede. Kommunerne kan også udbetale forebyggende socialhjælp for i god tid at hjælpe personer med indkomstproblemer. Hvis en person væg-rer sig ved at modtage et anvist arbejde eller undervisning et antal gange, kan socialhjælpen reduceres med 20 eller 40 pct.
I Norge har alle individer, som udgangspunkt, ansvaret for at forsørge sig selv, ved at udnytte alle indtægter og andre muligheder for forsørgelse. Det-te indebærer at alle de almindelige indtægtsformer, såsom arbejde, offentlig og privat pension, familieforsørgelse, børnefamilieydelser, kontante ydelser, statslige boligydelser og andre økonomiske muligheder skal udnyttes fuldt ud inden der kan gives socialhjælp. Der er udarbejdet statslige, vejledende retningslinier for udmålingen af støtten der omfatter udgifterne til de løben-de, daglige udgifter til opretholdelse af livet. De statslige retningslinier er et vejledende udgangspunkt for de skøn som kommunerne skal udøve. Der er ingen øvre grænse for ydelsens størrelse. Ydelsen kan også gives i form af lån. De sociale myndigheder kan i særlige tilfælde yde økonomisk bistand til personer der har behov for hjælp for at kunne overvinde eller tilpasse sig en vanskelig livssituation, hvor vilkårene for socialhjælp ellers ikke er opfyldt.
I Sverige skal socialhjælpen opfylde to formål, hvis behovet ikke kan til-godeses på anden måde, skal den dels sikre familien et rimeligt økonomisk leveniveau, dels virke forebyggende og revaliderende. Det er normalt, at kommunerne tilbyder arbejdsløse socialhjælpsmodtagere arbejdsforbere-dende foranstaltninger. Personer der er i stand til at arbejde, men som ikke søger arbejde eller tager imod et tilbud om arbejde eller tilsvarende, mister for det meste retten til økonomisk bistand. Der er udarbejdet rigsnormer for sædvanlige leveomkostninger for eksempel til levnedsmidler, tøj og for-brugsvarer. Til sædvanlige leveomkostninger medregnes også husleje og transport. Det er til sådanne formål den største del af socialhjælpen udbeta-les. Der kan også ydes Socialhjælp til andre formål, som for eksempel tand-behandling, sygdomstand-behandling, briller, udstyr i hjemmet samt udgifter til flytning. Ved beregningen af socialhjælpens størrelse tages der hensyn til modtagerens samlede indtægter såsom underholdsbidrag, børnetilskud, bo-ligydelse m.v. Hvis bobo-ligydelsen for eksempel stiger med 200 SEK pr. må-ned reduceres socialhjælpen tilsvarende. Ligesom i Norge findes der ingen øvre grænse og den økonomiske bistand kan også gives med tilbagebeta-lingspligt, eksempelvis til studenter i sommerperioden.
Tabel 9.2 Regler for tildeling af socialhjælp 2001
Danmark Finland Island Norge Sverige
Udbetales socialhjælpen
som et fast beløb? Ja Nej2) Ja3) Nej Nej2)
Udbetales socialhjælpen
individuelt fastsat af kommunen? Nej Ja Nej Ja Ja Er socialhjælpen skattepligtig? Ja Nej Ja Nej Nej Kan socialhjælpen gives som et
supplement til andre sociale ydel-ser?
Ja Ja Ja Ja Ja
Kan socialhjælpen gives som et
supplement til lønindkomster? Nej1) Ja Ja Ja Ja
1 Socialhjælp (kontanthjælpen) kan ikke generelt ydes som supplement til lav lønindkomst. Udbetaling af kontanthjælp forudsætter, at der er indtruffet en social begivenhed i form af for eksempel arbejdsløshed eller samlivsophør.
2 Der beregnes hvert år en "rigsnorm" som kommunerne forholder sig til når socialhjælpen udmåles, jfr. teksten.
3 I 2001 var maksimumsbeløbet for enlige over 18 år 62.421 ISK og for samboende 112.354 ISK i Reykjavík kommune. Indtægter i den måned der søges samt måneden før fratrækkes beløbet med undtagelse af børne- og boligydelser.
Tabel 9.3 Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året i tusinder og i pct. af befolkningen 16/18 år og derover 1990-2001
Danmark Finland Island Norge Sverige I tusinder 1990 235,2 225,6 4,6 178,2 321,8 1995 195,1 430,3 6,9 188,0 451,7 2000 172,8 334,7 5,2 150,9 340,3 2001 165,8 323,6 5,5 143,6 306,5 I pct. af befolkningen i alderen 16/18 år og derover 1990 5,8 5,9 2,6 5,5 4,8 1995 4,7 10,9 3,5 5,6 6,6 2000 4,1 8,3 2,6 4,4 4,9 2001 4,0 8,0 2,6 4,2 4,4
Anm.: Tællingsenheden er alle personer i alderen 18 år og derover (i Island 16 år i 1990 og 1995). Børn tælles ikke med. Ægtepar, som får socialhjælp, men hvor hjælpen udbeta-les i den ene af ægtefællernes navn, tæludbeta-les som to personer. I Sverige tæludbeta-les hjemmebo-ende børn over 18 år også med som bistandsmodtagere. Tallene for Danmark omfat-ter modtagere af kontanthjælp til underhold (inkl. flygtninge), men 16.397 modtagere af introduktionsydelse til flygtninge i 2001 er ikke medtaget. Aktiverede kontant-hjælpsmodtagere opgøres under arbejdsmarkedsforanstaltninger. De svenske cifre er inkl. flygtninge.
Tabel 9.4 Personer over 18 år som modtager socialhjælp i alt og i pct. af befolkningen pr. 1. december 1995-2001
Danmark Finland Island1) Norge Sverige2)
I alt 1995 97.399 170.058 .. 76.054 .. 2000 82.020 147.824 8.176 63.732 .. 2001 81.747 151.917 9.306 62.117 147.019 I pct. af befolkningen 1995 2,4 4,5 .. 2,3 .. 2000 2,0 3,7 2,9 1,9 .. 2001 2,0 3,7 3,3 1,8 2,1
1 Personer der modtager socialhjælp i løbet af året.
2 Personer i husholdninger med socialhjælp som modtog hjælp i november måned
Tabel 9.5 Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året fordelt efter alder, i alt og i pct. af aldersgruppen 2001
Modtagere Modtagere i pct. af aldersgruppen
I alt 18-24 år 25-39 år 40-54 år 55-64 år 65+ år Danmark1) Modtagere i alt 163.012 8,6 6,5 3,5 1,0 0,2 Nytilkomne i alt 55.526 4,5 2,0 0,9 0,2 0,0 Finland Modtagere i alt 323.579 16,2 10,4 8,2 4,4 2,1 Nytilkomne i alt 106.685 7,3 3,3 2,1 1,2 0,9 Island Modtagere i alt 5.483 4,4 3,4 2,4 1,4 0,6 Nytilkomne i alt 3.127 2,7 1,9 1,3 0,9 0,4 Norge Modtagere i alt 146.320 7,4 6,2 4,2 2,2 1,0 Nytilkomne i alt 51.840 3,3 2,2 1,3 0,7 0,3 Sverige2) Modtagere i alt 306.543 10,2 6,0 4,4 2,1 1,4 Nytilkomne i alt 84.763 3,5 1,6 1,0 0,5 0,4
1 Eksklusiv 2.765 med uoplyst familietype.
Tabel 9.6 Familier, der har modtaget socialhjælp i løbet af året i pct. af al-le familier efter familietyper 2001
Danmark Finland Island Norge Sverige
Familier efter familietype (pct.) Enlige kvinder 5,2 11,4 4,0 8,2 11,5 - med børn 18,1 28,7 11,7 18,4 25,2 - uden børn 3,3 9,1 3,9 6,1 7,9 Enlige mænd 7,3 15,0 5,7 12,3 9,4 - med børn 9,1 19,8 16,7 15,5 7,6 - uden børn 7,3 14,9 2,4 12,2 9,5 Gifte/samboende par 5,0 4,9 0,9 2,8 2,5 - med børn 8,3 6,7 1,1 2,8 3,5 - uden børn 2,8 3,7 0,8 2,7 1,4 I alt 5,6 9,5 3,3 6,3 6,4 - med børn 9,9 10,8 5,0 5,8 7,0 - uden børn 4,4 9,1 2,6 6,5 6,2
Anm: Se Tabel 9.2. For Danmark ekskl. 2.765 personer med uoplyst familietype. For Sveri-ge kun husholdninSveri-ger hvor den registrerede er mellem 18-64 år. Det samlede antal husholdninger er beregnet.